Kvinder er bedre chefer

Kvinder er bedre ledere end mænd. I hvert fald hvis man spørger den brede amerikanske befolkning. I en undersøgelse foretaget af tænketanken Pew Research Institute svarer et flertal af de adspurgte amerikanere således, at der ikke er forskel på mænd og kvinders evner til at lede. Men de, der mener, at der er forskel, hælder til, at kvinderne er mere kvalificerede end mændene på alle punkter på nær to. Se figur 1. Og det gælder både inden for politik og i erhvervslivet. I politik er kvinder bedre til at indgå kompromiser og opføre sig ordentligt. I erhvervslivet er de dygtigere til at motivere de ansatte og forhandle aftaler på plads.

Kvinder er bedre ledere, end mænd" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/64ed0-van_figur01_kvinder-har-haardere-vej-til-toppe.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5986c-van_figur01_kvinder-har-haardere-vej-til-toppe.png | Forstør   Luk

Kvinder skal arbejde hårdere for at gøre sig fortjent til topposterne i både amerikansk politik og erhvervsliv, mener amerikanerne. Næsten lige så mange peger på, at både virksomhedsledelser og vælgere holder sig fra at ansætte eller vælge kvinder.  

Kilde: Pew Research Center, 2015 [/graph]

Det samme billede tegnede sig, da konsulenthuset Zenger Folkman sidste år bad flere end 200.000 amerikanere vurdere deres chefers lederevner. Som Mandag Morgen skrev dengang, klarede kvinderne sig også her bedre end mændene.

Også Ernst & Young kom frem til samme konklusion sidste år. Her viste en analyse af 22.000 af E&Y’s kunder, at virksomheder med kvinder i bestyrelse og ledelse klarer sig bedre end mandsdominerede selskaber.

Alligevel er der stadig langt mellem kvinderne på de amerikanske topposter.

Da det for et par uger siden blev offentliggjort, at Hillary Clinton stiller op til præsidentvalget til næste år, udlagde flere kommentatorer det som første gang, at en kvinde har en reel chance for at indtage Det Hvide Hus. Men selvom det skulle lykkes Clinton at gå hele vejen, er det ikke kvinderne, der fylder mest i amerikansk politik. Kun hver femte senator eller kongresmedlem er kvinde.

I erhvervslivet ser det ikke meget bedre ud. Kun 23 ud af landets 500 største virksomheder har en kvindelig adm. direktør. Og når man ser på alle amerikanske virksomheder, er kun 15 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, selvom de f.eks. er overrepræsenteret på de videregående uddannelser.

Herhjemme hænger topposterne uden for politik heller ikke på træerne. F.eks. har mænd 2,5 gange så store chancer for at lande en chefstilling som kvinder, viste en undersøgelse, som Djøfs analysebrev DeFacto foretog i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidste år.

Og det har ikke ændret sig det store de seneste 10 år. Andelen af kvindelige topledere i den private sektor er således blot steget fra 4 til 6 pct., viser en opgørelse foretaget af Ligestillingsministeriet. Og i de børsnoterede danske selskaber er blot 12 pct. af bestyrelsesposterne besat af kvinder. Hvis man trækker de medlemmer fra, som er valgt af medarbejderne, er vi nede på seks pct.

På Christiansborg ser det imidlertid bedre ud. Kvinder og mænd har de senere år været nogenlunde lige repræsenteret i partitoppene og i ministerbilerne, men når Danmarks første kvindelige statsminister udskriver valg, bliver det alligevel domineret af mænd. Sidste uge offentliggjorde DR en undersøgelse, der viser, at kun hver tredje folketingskandidat er kvinde.

Kvinder bliver holdt tilbage

Amerikanerne mener, at ubalancerne skyldes, at kvinder skal gøre mere for at bevise deres værd, end mændene, viser Pew Research Institutes undersøgelse. De peger også på, at både virksomhedsledere og vælgere stadig holder sig tilbage fra at ansætte og stemme på kvinder. Se figur 2.

[graph title="Kvinder har hårdere vej til toppen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Pew Research Center, 2015 

Især de adspurgte kvinder mener, at deres køn skal arbejde hårdere, end deres mandlige kolleger, for at få plads i toppolitik eller få deres faste gang på direktionsgangene. 52 pct. af kvinderne mener, at der skal ekstra knofedt til for at komme til tops i politik, mens 47 pct. mener, at de skal arbejde hårdere for chefstillingerne i erhvervslivet. For mændene er tallene hhv. 33 og 28 pct.

Det er da heller ikke alle, der tror, at skævheden kommer til at fortage sig foreløbig. 53 pct. af de adspurgte mener, at mænd også i fremtiden kommer til at sidde tungt på magten, mens 44 pct. svarer, at det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer balance mellem kønnene i samfundets øverste lag.

Hvis det skal gå hurtigere, agiterer kvindeforkæmpere for at indføre kønskvotering. Norge har f.eks. indført lovkrav for, hvor mange kvinder virksomheder skal have i deres bestyrelser. Det har fået andelen til at stige fra 9 pct. til 40 pct. på få år.

Andre steder har kvinderne overtaget ledelserne i virksomhederne uden kvoter. På verdensplan har tre lande flere kvindelige ledere end mandlige, viser en opgørelse, som datamediet Factocean.com har lavet. Det drejer sig om Jamaica, Colombia og Saint Lucia.

Danmark ligger ifølge Factocean nummer 68 på listen over lande med den største andel kvindelige ledere. USA ligger nummer 15. Til gengæld er Danmark det femtemest ligestillede land, lyder konklusionen i en analyse, World Economic Forum offentliggjorde sidste år. Her havner USA til sammenligning på 15.-pladsen. 

Forrige artikel Fem krav til en ægte innovativ virksomhed Næste artikel Det handler ikke om økonomi men om etik og moral