Lad ikke myterne om Danmark blokere for bæredygtig velstand

Hvis ikke regeringen forstår hemmeligheden bag den danske velstand, vil den heller ikke kunne forsvare og videreudvikle den i en 2025-plan. Finansministeriet har taget hul på processen.

”Hvis vi sammenligner dansk økonomi med andre europæiske økonomier, står vi jo ret stærkt. Vi er langt fremme i forhold til demografien og kan løse de kommende års udfordringer på en måde, så pensionisterne stadig kan se frem til en ganske god pension.”

Torben Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Politiken 25. maj.

Danmark vil frem mod 2020 kunne få højere årlige vækstrater end det øvrige Europa, nemlig 2,1 pct. mod 1,5 pct. som et europæisk gennemsnit. De nordiske lande står generelt godt rustede til at håndtere de kommende års kriser.

Sarah Carlson, senior vicepresident i Moody’s division for kreditvurdering, til Jyllands-Posten 25. maj.

”Regeringen advarer om magre år forude. I en årrække efter 2020 vil dansk økonomi være præget af en markant lavere vækst end den, der gjorde Danmark til et af verdens rigeste lande.”

Finansministeriet og Berlingske 25. maj.

Ovenstående er tre umiddelbart forskellige vurderinger af dansk økonomi præsenteret den samme dag i de tre store morgenaviser, og alle som indspark til statsministerens topmøde på Marienborg onsdag-torsdag i sidste uge. Intet under, at statsministeren samme dag i et stort interview med Jyllands-Posten erkendte problemet med at skabe en krisebevidsthed i den danske befolkning. For hvad er en krise, og hvad fejler Danmark egentlig?

Som optakt til mødet har den ene analyse efter den anden beskrevet Danmarks økonomiske udfordringer, udarbejdet og kommenteret af landets fremmeste økonomer og meningsdannere, i stort set alle medier. Men det har ikke skabt klarhed, tværtimod har det kun bidraget til forvirringen.

Et gennemgående tema i mange af udmeldingerne har dog været: Skatten er for høj, væksten og produktiviteten for lav, vi arbejder for lidt, går for tidligt på pension, for mange skal forsørges af det offentlige, de små virksomheder bliver ikke store, og vi taber økonomisk terræn i forhold til andre lande. Ikke just nogen succesfortælling. Men hvad er symptomer, og hvad er årsager? Har vi som nation overhovedet selv været i stand til at stille en præcis diagnose og dermed ordinere den rette kur?

De selvskabte myter

Samtidig kan man opleve en næsten overstrømmende amerikansk begejstring for den nordiske model, herunder lovprisninger af Danmark som f.eks. denne:

”Trods de store forskelle mellem landene (USA og Danmark, red.) er det klart for mig, at vi kan lære en hel del af Danmarks ekstraordinære resultater,” som Heather Gautney, associate professor på Fordham University og medlem af den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders stab, har udtrykt det.

Eller hvad med præsident Barak Obamas: ”Hvis alle var som skandinaver, ville alt blive meget nemmere.”

Men hvad er det så, som en række amerikanske politikere og iagttagere har fået øjnene op for ved de nordiske lande, som vi åbenbart har så svært ved selv at se? Det er, at et land som Danmark har forstået, hvordan social sammenhængskraft og konkurrencekraft er hinandens forudsætninger. Det er især spændende for en nation, der som USA er ved at underminere sin egen konkurrenceevne på grund af en accelererende ulighed og stadig større samfundsgrupper, der føler sig udstødte og oversete af de politiske systemer. Det skaber stadig dybere frustrationer og giver næring og opbakning til såvel Donald Trump som Bernie Sanders. Begge præsidentkandidater er symptomer på en nation i vild(v)rede, der leder efter en model, der kan bygge bro over sociale og økonomiske kløfter og skabe tillid til fremtiden.

Nok har USA en højere produktivitetsscore end Danmark, men den har ikke kunnet opfylde den amerikanske drøm. Den mener mange amerikanere til gengæld skal udleves i Danmark. Det viser også, at høj og hastigt voksende produktivitet ikke nødvendigvis er svaret på alle økonomiske udfordringer.

Problemet for Danmark er, at vi er blevet offer for en række selvskabte myter om, hvad der udløser ny vækst og ny produktivitet – og som dermed også har gjort os til en misforstået succes. Den Velstandsgruppe med 25 af Danmarks førende økonomer og samfundsforskere, som Mandag Morgen nedsatte i efteråret 2014, har forsøgt at punktere en række af de mest fastlåste myter og dogmer ved at give nye bud på, hvad der skaber fremtidens velstand. En af hovedkonklusionerne i deres arbejde er netop, at den danske konkurrencekraft og velstand i høj grad skyldes et veludviklet velfærdssystem og en effektiv offentlig sektor. Den nordiske og danske supermodel bygger altså på en fin balance mellem velfærd og vækst.

Finansministeriet som mytedræber

Den tese bekræftes nu af Finansministeriet. Ministeriet har i et svar til Folketingets skatteudvalg påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem ”et relativt højt udgiftsniveau for offentlige sociale ydelser og samlede sociale udgifter” og ”et relativt højt velstandsniveau per indbygger og et højt produktivitetsniveau”. Med de formuleringer fastslår ministeriet altså, at høje sociale udgifter ikke fører til lavere økonomisk vækst. Tydeligere kan det ikke siges.

Men svaret rummer også andre interessante konklusioner, der bidrager til at punktere hævdvundne myter. F.eks. bliver det nu slået fast, at de mest velstående OECD-landes samlede sociale udgifter er på niveau med de danske, samt at Danmark p.t. har den ottendehøjeste produktivitet i OECD, på niveau med f.eks. Tyskland og Frankrig.

De udmeldinger udfordrer den gængse opfattelse af, at fremtidig vækst forudsætter, at vi skærer ned på velfærden og skatterne. Det har været mantraet i en række partier og erhvervsorganisationers udmeldinger igennem en lang årrække. Ja, nærmest et automatsvar på de vigtigste økonomiske udfordringer. Men såvel Velstandsgruppens medlemmer som nu Finansministeriet afliver samstemmende den myte. Det betyder, at vi måske skal lytte mere til udenlandske iagttageres – herunder fremtrædende amerikaneres – forståelse af den nordiske model.

Konklusionerne er også afgørende for den 2025-plan, som regeringen skal udarbejde. Hvis ikke regeringen forstår hemmeligheden bag den danske velstand, vil den heller ikke kunne forsvare og videreudvikle den. Der er med andre ord brug for at nytænke og nyvurdere den danske konkurrencekraft, og hvordan den skal styrkes. I den forbindelse leverer Finansministeriet også et interessant og tankevækkende input, nemlig ved at konstatere, at BNP ikke giver et ”særligt detaljeret billede af befolkningens levevilkår”.

Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at BNP-målingen kun afdækker en del af et samfunds økonomiske tilstand og potentiale, og antagelig i stadig mindre grad. Tidligere har vi påpeget kravet om, at vækst skal medregne alle omkostninger ved produktion, herunder bl.a. belastninger af miljøet – det såkaldte true cost-begreb.

Opgør med produktiviteten

Men det udfordrer også det produktivitetsbegreb, som har været et gennemgående tema i de fleste økonomiske analyser fra de seneste uger. Det har nemlig også sine begrænsninger – og er i øvrigt en udfordring, som en række lande kæmper med. Financial Times analyserede for nylig en række landes produktivitetsproblemer, og de er meget lig de danske. Det gælder USA, Kina, Eurozonen og Storbritannien. I alle regioner noteres ifølge analysen et bekymrende fald i produktiviteten.

I jagten på en forklaring på det amerikanske problem hæfter analysen sig ved et interessant paradoks: Hvorfor udløser de digitale gennembrud, som bl.a. Silicon Valley leverer, ikke en øget produktivitet? En af antagelserne er netop udfordrende for hele produktivitetsbegrebet og meget tankevækkende i et fremadrettet perspektiv, for som det hedder i analysen: ”Free online media and open-source software are, for example, hard to capture in GDP numbers.” Med andre ord: Der er problemer med at måle fordelene ved den digitale økonomi.

Hvis den antagelse holder stik, vil fremtidige digitale gennembrud risikere at skabe fald i produktiviteten – i hvert fald ud fra de traditionelle makroøkonomiske kriterier. Heri ligger måske noget af forklaringen på de danske produktivitetsproblemer. Ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde er hele servicesektoren et ”målemæssigt morads”, hvor det bliver stadig sværere at give et dækkende billede af, hvilke værdier netop digitaliseringen, deleøkonomien m.v. skaber. Det er endnu et eksempel på BNP-opgørelsernes utilstrækkelighed – en utilstrækkelighed, der kan forudses at blive endnu mere udtalt, i takt med at den nye digitale serviceøkonomi slår igennem. I stedet kommer vi til at fokusere langt mere på, hvad der udvikler værdi for et samfund og dets borgere. Hvordan måles livskvalitet og andre af de forhold, der gør et samfund stærkt og robust?

Her vender vi tilbage til den danske/nordiske model og den amerikanske drøm om Danmark. Når Danmark har noget nær verdensrekord i disciplinerne tillid, lykke, lighed og arbejdsglæde og stadig er blandt de mest velstående lande i verden og tilhører gruppen af klodens mest kreditværdige nationer, har vi åbenbart været i stand til at skabe reelle værdier for såvel borgere som samfund – uanset hvad de makroøkonomiske modeller måtte fortælle. Alle udfordringer til trods repræsenterer Danmark en række af de fundamentale værdier, der kan forudses at forme fremtidens mest bæredygtige samfundsmodeller. Det er, hvad udlandet er ved at få øje på. Spørgsmålet er blot, hvornår vi selv gør det.

Krav til 2025-planen

Hvad betyder dette så for den kommende 2025-plan? Hvis den skal være relevant og blive en gamechanger, skal den bl.a.:


  • gøre op med de myter, der hidtil har præget debatten om Danmarks udfordringer. Hvorfor er Danmark – trods sine umiddelbare problemer – alligevel et af de lande, der er bedst rustet til fremtidens omskiftelige vilkår?

  • nytænke, hvad der i fremtiden skaber bæredygtig velstand – og ikke mindst hvordan den måles. Kunne Danmark, f.eks. sammen med de øvrige nordiske lande, initiere nye økonomiske målemetoder? Givet udlandets interesse for vores supermodel er det nærmest et borgerligt ombud.

  • kritisk vurdere, hvad Danmarks konkurrenceevne dybest set handler om, og hvordan vi tilpasser os udviklingen på morgendagens globale markeder. Mandag Morgen anførte i sidste uge, at Danmark er ved at blive fanget i et tredobbelt krydspres, der består af et markeds-, klima- og teknologipres, og at konkurrenceevnen bl.a. handler om at styrke innovationskraften, ledelseskompetencerne og risikovilligheden.


Herudover skal én basal forudsætning opfyldes: Befolkningen skal inddrages. Det er den, der bestemmer, i hvilket omfang reformerne får effekt, og om de samler eller splitter samfundet. I et samfund stadig mere drevet af sociale medier bliver den folkelige tillidsfaktor afgørende. Her begynder sporene fra flere lande at skræmme. Nok har vi vores udfordringer, og nok skal vi op i gear, men det må ikke ske på bekostning af de kvaliteter, der har formet vores økonomiske og sociale robusthed. De handler ikke mindst om tillid og lighed. De kvaliteter er under pres i flere lande, anført af frustrerede og utilfredse befolkninger, der føler, at væksten skaber stadig større ulighed og mere marginalisering. I en stigende mistillid til de etablerede partisystemer slutter de op bag nye populistiske protestbevægelser, med risiko for at ellers stabile samfund splittes og destabiliseres. Såvel USA som Storbritannien er eksempler på denne udvikling. Og det kan også ske herhjemme.

Det er en af de vigtigste grunde til at forstå, hvorfor social sammenhængskraft og et veludviklet velfærdssystem er en vigtig langsigtet konkurrencefaktor – og hvorfor det er vigtigt at punktere enhver myte, der måtte påstå det modsatte. Det bliver også en central opgave for 2025-planen.

Forrige artikel Opfattelsen af design er ændret – til gavn for verden Næste artikel Saudi-Arabisk frigørelse fra olien kræver mindre religion og flere kvinder
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.