Lad ikke myterne om Danmark blokere for bæredygtig velstand

Hvis ikke regeringen forstår hemmeligheden bag den danske velstand, vil den heller ikke kunne forsvare og videreudvikle den i en 2025-plan. Finansministeriet har taget hul på processen.

”Hvis vi sammenligner dansk økonomi med andre europæiske økonomier, står vi jo ret stærkt. Vi er langt fremme i forhold til demografien og kan løse de kommende års udfordringer på en måde, så pensionisterne stadig kan se frem til en ganske god pension.”

Torben Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Politiken 25. maj.

Danmark vil frem mod 2020 kunne få højere årlige vækstrater end det øvrige Europa, nemlig 2,1 pct. mod 1,5 pct. som et europæisk gennemsnit. De nordiske lande står generelt godt rustede til at håndtere de kommende års kriser.

Sarah Carlson, senior vicepresident i Moody’s division for kreditvurdering, til Jyllands-Posten 25. maj.

”Regeringen advarer om magre år forude. I en årrække efter 2020 vil dansk økonomi være præget af en markant lavere vækst end den, der gjorde Danmark til et af verdens rigeste lande.”

Finansministeriet og Berlingske 25. maj.

Ovenstående er tre umiddelbart forskellige vurderinger af dansk økonomi præsenteret den samme dag i de tre store morgenaviser, og alle som indspark til statsministerens topmøde på Marienborg onsdag-torsdag i sidste uge. Intet under, at statsministeren samme dag i et stort interview med Jyllands-Posten erkendte problemet med at skabe en krisebevidsthed i den danske befolkning. For hvad er en krise, og hvad fejler Danmark egentlig?

Som optakt til mødet har den ene analyse efter den anden beskrevet Danmarks økonomiske udfordringer, udarbejdet og kommenteret af landets fremmeste økonomer og meningsdannere, i stort set alle medier. Men det har ikke skabt klarhed, tværtimod har det kun bidraget til forvirringen.

Et gennemgående tema i mange af udmeldingerne har dog været: Skatten er for høj, væksten og produktiviteten for lav, vi arbejder for lidt, går for tidligt på pension, for mange skal forsørges af det offentlige, de små virksomheder bliver ikke store, og vi taber økonomisk terræn i forhold til andre lande. Ikke just nogen succesfortælling. Men hvad er symptomer, og hvad er årsager? Har vi som nation overhovedet selv været i stand til at stille en præcis diagnose og dermed ordinere den rette kur?

De selvskabte myter

Samtidig kan man opleve en næsten overstrømmende amerikansk begejstring for den nordiske model, herunder lovprisninger af Danmark som f.eks. denne:

”Trods de store forskelle mellem landene (USA og Danmark, red.) er det klart for mig, at vi kan lære en hel del af Danmarks ekstraordinære resultater,” som Heather Gautney, associate professor på Fordham University og medlem af den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders stab, har udtrykt det.

Eller hvad med præsident Barak Obamas: ”Hvis alle var som skandinaver, ville alt blive meget nemmere.”

Men hvad er det så, som en række amerikanske politikere og iagttagere har fået øjnene op for ved de nordiske lande, som vi åbenbart har så svært ved selv at se? Det er, at et land som Danmark har forstået, hvordan social sammenhængskraft og konkurrencekraft er hinandens forudsætninger. Det er især spændende for en nation, der som USA er ved at underminere sin egen konkurrenceevne på grund af en accelererende ulighed og stadig større samfundsgrupper, der føler sig udstødte og oversete af de politiske systemer. Det skaber stadig dybere frustrationer og giver næring og opbakning til såvel Donald Trump som Bernie Sanders. Begge præsidentkandidater er symptomer på en nation i vild(v)rede, der leder efter en model, der kan bygge bro over sociale og økonomiske kløfter og skabe tillid til fremtiden.

Nok har USA en højere produktivitetsscore end Danmark, men den har ikke kunnet opfylde den amerikanske drøm. Den mener mange amerikanere til gengæld skal udleves i Danmark. Det viser også, at høj og hastigt voksende produktivitet ikke nødvendigvis er svaret på alle økonomiske udfordringer.

Problemet for Danmark er, at vi er blevet offer for en række selvskabte myter om, hvad der udløser ny vækst og ny produktivitet – og som dermed også har gjort os til en misforstået succes. Den Velstandsgruppe med 25 af Danmarks førende økonomer og samfundsforskere, som Mandag Morgen nedsatte i efteråret 2014, har forsøgt at punktere en række af de mest fastlåste myter og dogmer ved at give nye bud på, hvad der skaber fremtidens velstand. En af hovedkonklusionerne i deres arbejde er netop, at den danske konkurrencekraft og velstand i høj grad skyldes et veludviklet velfærdssystem og en effektiv offentlig sektor. Den nordiske og danske supermodel bygger altså på en fin balance mellem velfærd og vækst.

Finansministeriet som mytedræber

Den tese bekræftes nu af Finansministeriet. Ministeriet har i et svar til Folketingets skatteudvalg påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem ”et relativt højt udgiftsniveau for offentlige sociale ydelser og samlede sociale udgifter” og ”et relativt højt velstandsniveau per indbygger og et højt produktivitetsniveau”. Med de formuleringer fastslår ministeriet altså, at høje sociale udgifter ikke fører til lavere økonomisk vækst. Tydeligere kan det ikke siges.

Men svaret rummer også andre interessante konklusioner, der bidrager til at punktere hævdvundne myter. F.eks. bliver det nu slået fast, at de mest velstående OECD-landes samlede sociale udgifter er på niveau med de danske, samt at Danmark p.t. har den ottendehøjeste produktivitet i OECD, på niveau med f.eks. Tyskland og Frankrig.

De udmeldinger udfordrer den gængse opfattelse af, at fremtidig vækst forudsætter, at vi skærer ned på velfærden og skatterne. Det har været mantraet i en række partier og erhvervsorganisationers udmeldinger igennem en lang årrække. Ja, nærmest et automatsvar på de vigtigste økonomiske udfordringer. Men såvel Velstandsgruppens medlemmer som nu Finansministeriet afliver samstemmende den myte. Det betyder, at vi måske skal lytte mere til udenlandske iagttageres – herunder fremtrædende amerikaneres – forståelse af den nordiske model.

Konklusionerne er også afgørende for den 2025-plan, som regeringen skal udarbejde. Hvis ikke regeringen forstår hemmeligheden bag den danske velstand, vil den heller ikke kunne forsvare og videreudvikle den. Der er med andre ord brug for at nytænke og nyvurdere den danske konkurrencekraft, og hvordan den skal styrkes. I den forbindelse leverer Finansministeriet også et interessant og tankevækkende input, nemlig ved at konstatere, at BNP ikke giver et ”særligt detaljeret billede af befolkningens levevilkår”.

Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at BNP-målingen kun afdækker en del af et samfunds økonomiske tilstand og potentiale, og antagelig i stadig mindre grad. Tidligere har vi påpeget kravet om, at vækst skal medregne alle omkostninger ved produktion, herunder bl.a. belastninger af miljøet – det såkaldte true cost-begreb.

Opgør med produktiviteten

Men det udfordrer også det produktivitetsbegreb, som har været et gennemgående tema i de fleste økonomiske analyser fra de seneste uger. Det har nemlig også sine begrænsninger – og er i øvrigt en udfordring, som en række lande kæmper med. Financial Times analyserede for nylig en række landes produktivitetsproblemer, og de er meget lig de danske. Det gælder USA, Kina, Eurozonen og Storbritannien. I alle regioner noteres ifølge analysen et bekymrende fald i produktiviteten.

I jagten på en forklaring på det amerikanske problem hæfter analysen sig ved et interessant paradoks: Hvorfor udløser de digitale gennembrud, som bl.a. Silicon Valley leverer, ikke en øget produktivitet? En af antagelserne er netop udfordrende for hele produktivitetsbegrebet og meget tankevækkende i et fremadrettet perspektiv, for som det hedder i analysen: ”Free online media and open-source software are, for example, hard to capture in GDP numbers.” Med andre ord: Der er problemer med at måle fordelene ved den digitale økonomi.

Hvis den antagelse holder stik, vil fremtidige digitale gennembrud risikere at skabe fald i produktiviteten – i hvert fald ud fra de traditionelle makroøkonomiske kriterier. Heri ligger måske noget af forklaringen på de danske produktivitetsproblemer. Ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde er hele servicesektoren et ”målemæssigt morads”, hvor det bliver stadig sværere at give et dækkende billede af, hvilke værdier netop digitaliseringen, deleøkonomien m.v. skaber. Det er endnu et eksempel på BNP-opgørelsernes utilstrækkelighed – en utilstrækkelighed, der kan forudses at blive endnu mere udtalt, i takt med at den nye digitale serviceøkonomi slår igennem. I stedet kommer vi til at fokusere langt mere på, hvad der udvikler værdi for et samfund og dets borgere. Hvordan måles livskvalitet og andre af de forhold, der gør et samfund stærkt og robust?

Her vender vi tilbage til den danske/nordiske model og den amerikanske drøm om Danmark. Når Danmark har noget nær verdensrekord i disciplinerne tillid, lykke, lighed og arbejdsglæde og stadig er blandt de mest velstående lande i verden og tilhører gruppen af klodens mest kreditværdige nationer, har vi åbenbart været i stand til at skabe reelle værdier for såvel borgere som samfund – uanset hvad de makroøkonomiske modeller måtte fortælle. Alle udfordringer til trods repræsenterer Danmark en række af de fundamentale værdier, der kan forudses at forme fremtidens mest bæredygtige samfundsmodeller. Det er, hvad udlandet er ved at få øje på. Spørgsmålet er blot, hvornår vi selv gør det.

Krav til 2025-planen

Hvad betyder dette så for den kommende 2025-plan? Hvis den skal være relevant og blive en gamechanger, skal den bl.a.:


  • gøre op med de myter, der hidtil har præget debatten om Danmarks udfordringer. Hvorfor er Danmark – trods sine umiddelbare problemer – alligevel et af de lande, der er bedst rustet til fremtidens omskiftelige vilkår?

  • nytænke, hvad der i fremtiden skaber bæredygtig velstand – og ikke mindst hvordan den måles. Kunne Danmark, f.eks. sammen med de øvrige nordiske lande, initiere nye økonomiske målemetoder? Givet udlandets interesse for vores supermodel er det nærmest et borgerligt ombud.

  • kritisk vurdere, hvad Danmarks konkurrenceevne dybest set handler om, og hvordan vi tilpasser os udviklingen på morgendagens globale markeder. Mandag Morgen anførte i sidste uge, at Danmark er ved at blive fanget i et tredobbelt krydspres, der består af et markeds-, klima- og teknologipres, og at konkurrenceevnen bl.a. handler om at styrke innovationskraften, ledelseskompetencerne og risikovilligheden.


Herudover skal én basal forudsætning opfyldes: Befolkningen skal inddrages. Det er den, der bestemmer, i hvilket omfang reformerne får effekt, og om de samler eller splitter samfundet. I et samfund stadig mere drevet af sociale medier bliver den folkelige tillidsfaktor afgørende. Her begynder sporene fra flere lande at skræmme. Nok har vi vores udfordringer, og nok skal vi op i gear, men det må ikke ske på bekostning af de kvaliteter, der har formet vores økonomiske og sociale robusthed. De handler ikke mindst om tillid og lighed. De kvaliteter er under pres i flere lande, anført af frustrerede og utilfredse befolkninger, der føler, at væksten skaber stadig større ulighed og mere marginalisering. I en stigende mistillid til de etablerede partisystemer slutter de op bag nye populistiske protestbevægelser, med risiko for at ellers stabile samfund splittes og destabiliseres. Såvel USA som Storbritannien er eksempler på denne udvikling. Og det kan også ske herhjemme.

Det er en af de vigtigste grunde til at forstå, hvorfor social sammenhængskraft og et veludviklet velfærdssystem er en vigtig langsigtet konkurrencefaktor – og hvorfor det er vigtigt at punktere enhver myte, der måtte påstå det modsatte. Det bliver også en central opgave for 2025-planen.

Forrige artikel Opfattelsen af design er ændret – til gavn for verden Næste artikel Saudi-Arabisk frigørelse fra olien kræver mindre religion og flere kvinder

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.