Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

78 procent af svenske bilister mener, at de kører bedre end den gennemsnitlige bilist. 94 procent af amerikanske lektorer mener, at de underviser bedre end den gennemsnitlige underviser. Og 82 procent af franske mænd mener, at de er bedre elskere end den gennemsnitlige franskmand.

Ovenstående kan vi trække på smilebåndet over. For det giver sig selv, at vi ikke alle kan være bedre end de andre. Men samtidigt er ovenstående gode eksempler, der kan være med til at illustrere, hvad en bias helt præcist er: en systematisk fejlslutning.

Det indebærer, at vi ikke følger det rationelle eller vores sunde fornuft, og det leder til, at vi ikke ser verden sådan, som den i virkeligheden er.

Det gælder også ledere. Og det skaber problemer, når de skal gennemføre store forandringer.

Når du er overoptimistisk omkring fremtiden

Der findes en bias, som hedder planlægningsfejlslutning. Denne bias beskriver vores menneskelige tendens til at undervurdere, hvor lang tid en opgave tager.

Det kan være små og store opgaver i forbindelse med forandringer, hvor vi tænker ’den er hurtigt klaret’ – men hvor virkelighedens buffet af hverdagsfriktion med tekniske vanskeligheder, forsinkede leverancer fra samarbejdspartnere, andre uforudsete opgaver der pludselig lander på vores bord eller en pludselig sygemelding i teamet, betyder, at den oprindelige tidsplan skrider. 

Og der er en perlerække af forklaringer på, hvorfor vi har en tendens til at tro, at gennemførelsen af en forandring forløber let og elegant.

Urealistisk optimisme er en bias, der beskriver vores menneskelige tendens til at tro, at dårlige ting ikke vil ske for os. Vi forestiller os med andre ord, at implementeringen af det nye IT-system forløber glat. Der vil ikke være tekniske problemer undervejs. Og vores IT-chef siger ikke pludselig op, så projektet mister fremdrift, indtil vi to måneder senere har fundet en ny projektleder.

Det hænger sammen med to andre bias, der også beskriver vores tendens til at ignorere risici knyttet til fremtiden. Katastrofeforsømmelse indebærer, at vi har tendens til ikke at tænke det værst tænkelige scenarie slemt nok. Normalitetsbias beskriver vores tendens til ikke at tænke på eller tage os i agt for sjældne eller unormale hændelser, som ikke er sket før. Her står eksemplerne nærmest i kø. Det er nok de færreste ledere, der i februar 2020 havde forudset, at en verdensomspændende pandemi ville spænde ben for en masse igangværende forandringsprojekter i de danske organisationer.

Tilsvarende var der formentlig heller ikke mange virksomhedsledere, som var forberedt på, at et sjældent naturfænomen som orkanen i 1999 ville ende med at smadre en masse produktionsanlæg, der krævede genopbygning, før virksomhederne igen kunne producere som hidtil. Og det var nok også de færreste, der havde forestillet sig de konsekvenser, som finanskrisen endte med at få for mange virksomheder. Vi er kort sagt programmeret sådan, at vi intuitivt ikke tænker den slags risikoprægede tanker. 

Endelig er der en sidste relevant bias. Ønsketænkning beskriver vores tendens til at overestimere sandsynligheden for, at noget sker på baggrund af, hvor meget vi ønsker os, at hændelsen sker, snarere end at basere det på fakta eller rationelle overvejelser. Det er her, topledelsen ender med at formulere en overambitiøs vision, der i praksis er komplet umulig at indfri inden for den ønskede tidshorisont, men hvor utopiske drømme forfører dem og leder til, at de glemmer at tage højde for den virkelighed, virksomheden står i.

Det helt store problem: Planlægningens jernlov  

Og hvorfor er det så, at det kan være problematisk, at ledere kan blive ramt af ovenstående bias?

Den danske professor Bent Flyvbjerg har gennem sin forskning påvist, at tre forhold gentager sig ved store forandringsprojekter, som for eksempel anlægsprojekter, hvor man opfører en ny produktionshal, bygger en bro eller etablerer et jernbanenet. De går over tid. De går over budget. Og de indfrier ikke de succeskriterier, der indledningsvist blev opstillet.

Endelig påviser han, at dette mønster gentager sig igen og igen. Samlet set kalder han dette fænomen for planlægningens jernlov.

Og hvad kan du så selv gøre for, at du ikke ender i en situation, hvor din tendens til overoptimisme fører til, at du selv planlægger forandringsprojekter, der ender med at gå over tid og over budget og ikke realiserer de forventede succeskriterier?

’Debiasing’: Håndter dine bias  

Når du lykkes med ’debiasing’ betyder det, at du formår at håndtere de bias, som du potentielt kunne blive ramt af. I henhold til ovenstående kan du ’kontrollere’ din tendens til overoptimisme på flere måder.  

Premortem-analyse. Premortem er latin og betyder ’før døden’ – hvilket giver mening, når du hører, hvad en premortem-analyse går ud på. Her spoler du og dit team fiktivt tiden frem til deadline for gennemførelsen af jeres forandringsprojekt og forestiller jer, at alt er gået galt. Herefter skal I forsøge at finde forklaringer på, hvorfor forandringen gik galt. Et bud kunne være, at ledelsen under præsentationen af forandringen talte indforstået management-jargon, som ingen forstod et pip af – og som derfor førte til, at ingen vidste, hvordan de skulle bidrage til forandringen. Herefter vender I listen rundt og får herved en oversigt over, hvad I skal gøre for at undgå, at forandringen fejler – for eksempel at I skal undgå at tale i abstrakte floskler men derimod gøre det helt konkret, hvordan medarbejdere og ledere på alle niveauer kan bidrage til forandringen.

Reference class forecasting. Her starter du med at fastlægge tid, budget og succeskriterier for det forandringsprojekt, du skal have gennemført. Herefter kigger du bagud på lignende projekter hos dig selv og dit netværk eller opsøger viden herom hos en ekstern rådgiver. Hvor meget gik disse projekter over tid? Hvor meget overskred de budgettet? I hvilken grad blev projekternes succeskriterier indfriet? Til sidst tager du data fra disse projekter og lægger den gennemsnitlige tids- og budgetoverskridelse oveni dit oprindelige estimat, ligesom du også bruger disse data til at lave en eventuel justering af succeskriterierne. Herved forsyner du dit ’indefra-perspektiv’ med et ’udefra-perspektiv’ – og undgår at falde i den fælde, som bias-forskeren Daniel Kahneman kalder WYSIATI (What You See Is All There Is).

Brug din kritiske sans

Endelig kan du glæde dig over, at du med viden om ovenstående bias har reduceret risikoen for at ’falde i fælden’.

Hav derfor disse bias i baghovedet næste gang du skal planlægge en forandring – herved øger du sandsynligheden for, at din egen optimisme ikke spænder ben for dine gode intentioner.

 

Christian Nyvang Qvick er ledelseskonsulent hos 'LEAD - enter next level' og medforfatter til bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’, der netop er udkommet på Djøf Forlag. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Pas på med at overdrive helterollen Pas på med at overdrive helterollen Næste artikel Leder du med sproget, eller leder sproget dig? Leder du med sproget, eller leder sproget dig?
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.