Læringsrejse for livet med digitaliseringen som hjælper

Vores viden og kompetencer forældes hurtigere og hurtigere. Det skaber et globalt behov for intelligent digital læring, og blandt andre den danske virksomhed Area9 Lyceum forsøger at gribe muligheden. Vækstfonden satser millioner af kroner på ny dansk klynge om læringsteknologier. 

Placeholder image
Lyt til artiklen

Alle kender historien om Klods Hans. Vi elsker at høre om den klodsede bror, der rider til slottet på en ged og mod alle odds ender med at erobre prinsessens hjerte for næsen af sine lærde brødre og de andre bejlere. 

Men de fleste af os glemmer, at historien ikke kun handler om ham, men mindst lige så meget om prinsessen. Hun er den oversete fortælling i eventyret.

Det er Ulrik Juul Christensen, der bringer H. C. Andersens eventyr på banen. Han er CEO for Area9 Lyceum, en virksomhed, der gennem mere end 20 år har specialiseret sig i at udvikle læringsteknologier; et marked, der på globalt plan vokser meget hurtigt.

”Med Klods Hans fortæller H.C. Andersen os, at man skaber innovation ved at gøre tingene på nye måder. Og det gør Klods Hans. Men det er prinsessen, der gør Klods Hans til en helt, fordi hun vil have ham. Hun bryder alle normer for, hvem en prinsesse kan gifte sig med. Jeg tror, Danmark har brug for flere ´prinsesser´, der tør sige ja til vores tids Klods Hans’er,” siger Ulrik Juul Christensen.

Han opfatter sig selv som en moderne Klods Hans. Ulrik Juul Christensen har brudt nye veje indenfor læring ved i mere end 20 år at kombinere traditionelle dyder fra uddannelserne med digitalisering og nu også kunstig intelligens. Over 30 millioner studerende fra lande over hele verden har indtil nu gjort brug af hans produkter og services.

Han er også en af de 20 fremtrædende erhvervsprofiler, der deltager i det nyoprettede Dansk Konkurrenceevneråd. Det er sat i verden for at finde nye idéer og løsninger til at styrke den danske konkurrenceevne. 

Henvisningen til Klods Hans har Ulrik Juul Christensen hentet fra en af de samtaler, han som medlem af Dansk Konkurrenceevneråd har sat gang i for at finde nye idéer og løsninger. I denne omgang har han talt med Lars Frølund, forskningsleder på MIT, Massachusetts Institute of Technology, om, hvordan man kan styrke den danske konkurrenceevne.

Det nye råd opfordrer til at have ekstra fokus på at sikre, at befolkningen har de nødvendige kompetencer i en verden, hvor digitalisering og kunstig intelligens sætter dagsordenen.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor skal verdens knap otte milliarder mennesker vælge Danmark og danske virksomheder til?  
 
20 fremtrædende erhvervsprofiler har sammen med Industriens Fond sat sig i spidsen for at finde løsninger, der kan ruste Danmark til den skærpede fremtidige konkurrence. 
 
Mandag Morgen har tidligere sat fokus på rådets foreløbige idéer og løsninger:  
 
Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark 
 
Kommentar: Hvorfor Danmark? 
 
Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel 
 
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

”Vi må regne med, at mellem hvert tredje og hvert andet job vil ændre sig radikalt over de næste tyve år. Derfor handler det om, at Danmark skal være blandt de bedste til at omforme den arbejdskraft, der er til rådighed,” siger Ulrik Juul Christensen.

Her kan læringsteknologier blive en vigtig komponent.

Ny trepartsaftale om mere digital undervisning

Mere digital undervisning bør stå helt oppe i toppen af dagsordenen, når regeringen til efteråret indkalder arbejdsmarkedets parter til at få lavet en ny trepartsaftale på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Det siger Stina Vrang Elias, administrerende direktør for Tænketanken DEA og tidligere formand for V- og VLAK-regeringens ekspertgruppe for voksen-, efter- og videreuddannelse.

I hendes øjne er der en særlig grund til, at læringsteknologier kan spille en central rolle i de kommende års efter- og videreuddannelse.

”Læringsteknologier kan tilpasses den enkeltes niveau meget præcis. Det kan være en fordel på efteruddannelserne, fordi mange mennesker kan meget, som de ikke har en formel uddannelse i, men de har en reel kompetence. Med læringsteknologier kan de få undervisning, som afspejler deres faktiske niveau,” siger Stina Vrang Elias, der også peger på, at digitale læringsredskaber kan gøre kursusforløb langt mere fleksible. 

Corona sætter turbo på digitaliseringen

Coronakrisen har sat en tyk streg under vigtigheden af digitalisering. Det har for eksempel gjort hjemmearbejde og hjemmeundervisning muligt. Statsminister Mette Frederiksen skrev i et essay i Berlingske Tidende fra april, at ”vi står midt i en digital revolution”. 

Det er en af grundene til, at regeringen har nedsat et partnerskab for digitalisering med Mærsk-formanden Jim Hagemann Snabe for bordenden. Partnerskabet skal blandt andet diskutere behovet for digitale kompetencer, et behov også Ulrik Juul Christensen og Dansk Konkurrenceevneråd vil sætte ekstra fokus på. 

Det er der ekstra gode grunde til lige nu. Erhvervsministeriet har netop fremlagt analyser, der viser, at Danmark taber terræn i forhold til andre EU-lande, når man måler på borgernes digitale kompetencer.

 

Nye kompetencer, ny læring

Derfor har vi brug for at hilse de skæve idéer velkommen; åbne op for radikalt nye måder at tænke undervisning og læring på. Det er der brug for, hvis man kigger ind i krystalkuglen for det 21. århundrede, mener Ulrik Juul Christensen.

Særligt to trends træder frem. 

Den ene er, at kompetencer forældes ret hurtigt, og den anden er, at nye årgange på arbejdsmarkedet skifter job meget hurtigere, end deres ældre kolleger nogensinde har gjort det.

”Opgaven med at uddanne bliver helt anderledes. Virksomhederne får behov for at forme og udvikle medarbejdernes kompetencer meget hurtigere end i dag, fordi medarbejdere kun er der i to eller tre år, før de søger videre,” siger han og fortsætter:

”Vi skal have en meget agil tilgang til de kompetencer, der skal leveres til medarbejderne,” siger Ulrik Juul Christensen.

Han taler om ’adaptive learning’, hvor deltagerne bliver mødt med udfordringer, der hele tiden tilpasses den enkeltes behov. Forløbet er interaktivt og bygger på en blanding af kunstig intelligens og indhold lavet til formålet. 

Det er her, i forhold til et enormt behov for konstant efteruddannelse og adaptive learning, at en virksomhed som Area9 Lyceum for alvor kan komme i spil.

Den analyse deler Ulrik Juul Christensen med så forskellige aktører som Vækstfonden og LEGO Ventures, der begge har investeret store millionbeløb i virksomheden.

Tilbage i 2018 investerede Vækstfonden 190 millioner kroner i Area9 Lyceum, fondens hidtil største investering. Det skete i håb om, at selskabet ville blive et internationalt fyrtårn for læringsteknologi. Her i Danmark kunne det sætte gang i en ny klynge af virksomheder med speciale i læringsteknologier.

I midten af april i år fulgte LEGO Ventures trop med en større investering. Det skete, fordi LEGO Ventures tror på, at de produkter og services, Area9 Lyceum tilbyder, ligger i lige forlængelse af deres ønske om at fremme læring gennem leg.

Vi må regne med, at mellem hvert tredje og hvert andet job vil ændre sig radikalt over de næste tyve år. Derfor handler det om, at Danmark skal være blandt de bedste til at omforme den arbejdskraft, der er til rådighed.
Ulrik Juul Christensen, CEO for Area9 Lyceum

Investering skal skabe dansk fyrtårn

Der er særligt gode grunde til, at Vækstfonden har investeret så mange penge i en virksomhed som Area9 Lyceum.

Det handler både om, at virksomheden leverer løsninger på et marked, hvor behovet for efteruddannelse stiger, og om muligheden for at skabe en særlig dansk styrkeposition på netop det marked.

”Vi har mange virksomheder, der arbejder med digitale læringsformer, men vi mangler den eller de store virksomheder, der for alvor kan trække international opmærksomhed til sig. Vi tror, Area9 Lyceum og deres team er et af de selskaber, som kan blive et nyt fyrtårn for læringsteknologi,” siger Jesper Lilledal, partner i Vækstfonden.

Area9 Lyceum er en af tre danske virksomheder, som allerede nu viser et potentiale for at rykke meget langt. De to andre er Labster og Eloomi.

De tre virksomheder tilbyder alle platforme til læring og undervisning. Area9 Lyceum har fokus på uddannelse og efteruddannelse, Labster arbejder med virtuelle muligheder for indlæring, og Eloomi giver virksomheder redskaber til interne kurser for læring.

De tre virksomheder har alle en markedsværdi på mere end en milliard danske kroner. 
”Area9 Lyceum, Eloomi og Labster er godt på vej og kan blive til fremtidens unicorns, altså virksomheder med en markedsværdi på mere end en milliard dollar. Hvis vi fortsat kan holde på dem her i Danmark, kan de hver for sig blive et fyrtårn for en klynge af virksomheder, der arbejder med læringsteknologier,” siger han.

Jesper Lilledal håber, at Vækstfondens investering i Area9 Lyceum kan skubbe til udviklingen af den ny klynge og dermed gentage et forløb fra 00’erne, hvor Vækstfonden investerede i robotvirksomheden Universal Robots og med den investering lagde grundstenen for robotklyngen i Odense.

”Hvis vi får skabt en klynge, så kan det være den, der tiltrækker sig global opmærksomhed og kapital. Det skete med robotterne, så det kan lade sig gøre,” siger han.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor en klynge i læringsteknologi lige netop skulle ligge i Danmark.

”Hvis man skal lykkes med læring med god effekt og til en god pris, skal man have teknologi, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og viden. Det ligger meget tæt op ad den måde, vi i Danmark tænker uddannelse på,” siger Jesper Lilledal.

Kompetencer afgør konkurrenceevne

Og med det er vi, næsten, tilbage ved indledningen og eventyret om Klods Hans og den prinsesse, der ville have ham.

For der er Klods Hans’er i form af unge danske virksomheder, der udvikler nye metoder til læring, som ligger langt fra klasseundervisningen i fysisk form. Der er også et stigende behov for livslang læring i en verden, hvor nogle kompetencer forældes, og andre opstår. Og så er der prinsesser i form af investorer, som for eksempel Vækstfonden, der tager de moderne Klods Hans’er til sig.

Nu håber Dansk Konkurrenceevneråd, at Danmark og ikke mindst danske uddannelsesinstitutioner vil følge trop og tage godt mod utraditionelle tilgange til læring, for som Ulrik Juul Christensen siger det: 

”Fremover bliver det afgørende for konkurrenceevnen, hvor godt vi kan omstille arbejdsstyrkens kompetencer.” 

Omtalte personer

Stina Vrang Elias

Adm. direktør, Tænketanken DEA, formand for NFA, REU og RUVU
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1995)

Ulrik Juul Christensen

Bestyrelsesformand, Area9
Læge, Københavns Universitet (2002)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser