Lang vej til verdensklasse

Sundhedssektoren og de ansvarlige politikere må nytænke, hvordan de skaber langt mere tilfredse brugere.

Det er et alvorligt wake-up call, sundhedssektoren i dag modtager fra danskerne. TrygFondens og Mandag Morgens store kortlægning af danskernes oplevelse af sundhedsvæsenet har ét klart overordnet budskab: I gør det ikke godt nok. Vi er ikke overbeviste om, at I leverer den behandling, vi kunne forvente. Gennemsnitskarakteren på 6,7 for den samlede oplevelse og 5,4 for sammenhængen er et entydigt og meget kritisk signal.

Undersøgelsen afslører et tankevækkende paradoks. Igennem en længere årrække har hele sektoren haft stærkt fokus på patienternes rolle. En lang række af rapporter, forsøg og kvalitetsmodeller har haft det ene formål at sætte patienten i centrum. Alligevel scorer sektoren ubehageligt lave karakterer på patienternes oplevelser. Nu har Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL så barslet med et nyt sæt af kvalitetsmål i endnu en bestræbelse på at øge behandlingskvaliteten. Spørgsmålet er blot: Hvorfor skulle det lykkes denne gang? Hvad kan sikre det store gennembrud?

Spørgsmålet aktualiseres ikke mindst af den del af undersøgelsen, der viser, at læger og sygeplejersker er den mest kritiske gruppe over for evnen til samarbejde, i hvert fald når det vurderes inden for det enkelte sygehus. Det vil sige, at de direkte medansvarlige for behandlingskvaliteten har de mindste forventninger. Sektoren bliver derfor nødt til at rette et kritisk blik mod de interne processer og se på, hvilke barrierer der forhindrer, at de mange visioner bliver til hverdag.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

I Politiken fredag den 3. juni gav en vordende men desillusioneret sygeplejerske en malende beskrivelse af hverdagen på et sygehus. ”Det er kontrasten mellem virkeligheden og teorien, der gør mig desillusioneret,” skrev hun i et debatindlæg. Hun gav det omsiggribende bureaukrati ansvaret for, at hun havde meget blandede forventninger til sin karriere som sygeplejerske. Man skal heller ikke have været indlagt mange gange på et stort dansk sygehus, før man oplever afstanden mellem de ambitiøse kvalitetsmål og hverdagen på en overbelagt sengeafdeling.

Undersøgelsen er meget omfattende og rejser derfor en lang række centrale spørgsmål, der nødvendigvis må besvares, hvis vi nogensinde skal indfri drømmen om et sundhedsvæsen i den verdensklasse, vi så ofte har sat som mål, men har så svært ved at nå. Et af dem handler om et forkert eller for snævert produktivitetsbegreb. Sygehussektoren har ved mange lejligheder fremhævet sin produktivitet – flere patienter hurtigere igennem systemet til færre penge. Det har været et mål i sig selv. Men ikke nødvendigvis for patienterne og de pårørende, hvoraf mange i denne undersøgelse tvivler på, om de får den rette behandling. Tempo og kvalitet skal følges ad.

Man kan måske opfatte undersøgelsens lave karakterer som brugernes respons på et ensidigt produktivitetsjag. Produktiviteten steg, men kvaliteten faldt – sammen med karaktererne. Undersøgelsen udfordrer også de tilbagevendende Landsdækkende Undersøgelser af Patienttilfredsheden (LUP). De har år efter år givet sundhedsministre og regionsformænd anledning til at fremhæve, hvor glade danskerne er for deres sundhedsvæsen. Men her er der et eller andet, der ikke rimer, hvilket rejser spørgsmålet, om LUP-projektet skal omlægges eller gøres mere fintmasket.

Undersøgelsen sender mange klare budskaber. Men de peger alle i samme retning: Sektoren og de ansvarlige politikere må nytænke, hvordan de skaber langt mere tilfredse brugere. Det er ikke tilstrækkeligt at opstille overordnede mål, hvis ikke det bagvedliggende system er gearet til eller forberedt på at opfylde dem. Der er brug for nye incitamentsstrukturer, der sætter lige så klare kriterier for patientoplevelsen som for produktiviteten og de økonomiske målsætninger – hvordan produktivitet og kvalitet forenes. En række forsøg er i gang, men for at de skal blive til virkelighed og sikre det store gennembrud, skal vi åbenbart udfordre hele det mindset, som sundhedssektoren bygger på, og som meget handler om at behandle sygdomme.

LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Den må i langt højere grad se sig selv som en servicesektor, der ud over sin kerneydelse – at kurere sygdomme – skal tilbyde sine kunder den bedst mulige oplevelse i den måske vanskeligste periode i deres liv. I det perspektiv er sundhedsvæsenet den vigtigste serviceudbyder i Danmark, fordi ydelserne bestemmer liv, førlighed og overlevelse for hundredtusinder af mennesker. Her er kun de bedste karakterer gode nok.

Den positive nyhed er, at brugerne er parate til at blive en del af løsningen, ja, nærmest forlanger det. Undersøgelsen viser nemlig, hvor stort behov danskerne har for at blive direkte involveret i deres behandlinger og herunder udfordre lægernes beslutninger. Det bekræfter, at patienterne – og deres pårørende – måske er sundhedsvæsenets største og mindst udnyttede ressource. Men det kræver såvel nye holdninger som nye processer at imødekomme det behov.

Med undersøgelsen har danskerne givet deres vurdering af den samlede danske sundhedssektor og uddelt deres karakterer – som ikke er prangende. Det rejser spørgsmålet om, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker, om vi fortsat tror på verdensklassen, og hvad der skal til for at blive optaget i den. Et minimum er nok et 8-tal med en pil opad. Ikke mange servicesektorer ville være tilfredse med mindre. Og det skal den danske sundhedssektor heller ikke være.

Henstillingen fra danskerne er ikke til at tage fejl af – og de fortjener, at den bliver taget alvorlig. Det er deres liv, det handler om.

LÆS OGSÅ: Rapporten fra Mandag Morgen: "Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne"

 

Forrige artikel Danskerne tror på alternativ behandling Danskerne tror på alternativ behandling Næste artikel Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.