Lang vej til verdensklasse

Sundhedssektoren og de ansvarlige politikere må nytænke, hvordan de skaber langt mere tilfredse brugere.

Det er et alvorligt wake-up call, sundhedssektoren i dag modtager fra danskerne. TrygFondens og Mandag Morgens store kortlægning af danskernes oplevelse af sundhedsvæsenet har ét klart overordnet budskab: I gør det ikke godt nok. Vi er ikke overbeviste om, at I leverer den behandling, vi kunne forvente. Gennemsnitskarakteren på 6,7 for den samlede oplevelse og 5,4 for sammenhængen er et entydigt og meget kritisk signal.

Undersøgelsen afslører et tankevækkende paradoks. Igennem en længere årrække har hele sektoren haft stærkt fokus på patienternes rolle. En lang række af rapporter, forsøg og kvalitetsmodeller har haft det ene formål at sætte patienten i centrum. Alligevel scorer sektoren ubehageligt lave karakterer på patienternes oplevelser. Nu har Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL så barslet med et nyt sæt af kvalitetsmål i endnu en bestræbelse på at øge behandlingskvaliteten. Spørgsmålet er blot: Hvorfor skulle det lykkes denne gang? Hvad kan sikre det store gennembrud?

Spørgsmålet aktualiseres ikke mindst af den del af undersøgelsen, der viser, at læger og sygeplejersker er den mest kritiske gruppe over for evnen til samarbejde, i hvert fald når det vurderes inden for det enkelte sygehus. Det vil sige, at de direkte medansvarlige for behandlingskvaliteten har de mindste forventninger. Sektoren bliver derfor nødt til at rette et kritisk blik mod de interne processer og se på, hvilke barrierer der forhindrer, at de mange visioner bliver til hverdag.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

I Politiken fredag den 3. juni gav en vordende men desillusioneret sygeplejerske en malende beskrivelse af hverdagen på et sygehus. ”Det er kontrasten mellem virkeligheden og teorien, der gør mig desillusioneret,” skrev hun i et debatindlæg. Hun gav det omsiggribende bureaukrati ansvaret for, at hun havde meget blandede forventninger til sin karriere som sygeplejerske. Man skal heller ikke have været indlagt mange gange på et stort dansk sygehus, før man oplever afstanden mellem de ambitiøse kvalitetsmål og hverdagen på en overbelagt sengeafdeling.

Undersøgelsen er meget omfattende og rejser derfor en lang række centrale spørgsmål, der nødvendigvis må besvares, hvis vi nogensinde skal indfri drømmen om et sundhedsvæsen i den verdensklasse, vi så ofte har sat som mål, men har så svært ved at nå. Et af dem handler om et forkert eller for snævert produktivitetsbegreb. Sygehussektoren har ved mange lejligheder fremhævet sin produktivitet – flere patienter hurtigere igennem systemet til færre penge. Det har været et mål i sig selv. Men ikke nødvendigvis for patienterne og de pårørende, hvoraf mange i denne undersøgelse tvivler på, om de får den rette behandling. Tempo og kvalitet skal følges ad.

Man kan måske opfatte undersøgelsens lave karakterer som brugernes respons på et ensidigt produktivitetsjag. Produktiviteten steg, men kvaliteten faldt – sammen med karaktererne. Undersøgelsen udfordrer også de tilbagevendende Landsdækkende Undersøgelser af Patienttilfredsheden (LUP). De har år efter år givet sundhedsministre og regionsformænd anledning til at fremhæve, hvor glade danskerne er for deres sundhedsvæsen. Men her er der et eller andet, der ikke rimer, hvilket rejser spørgsmålet, om LUP-projektet skal omlægges eller gøres mere fintmasket.

Undersøgelsen sender mange klare budskaber. Men de peger alle i samme retning: Sektoren og de ansvarlige politikere må nytænke, hvordan de skaber langt mere tilfredse brugere. Det er ikke tilstrækkeligt at opstille overordnede mål, hvis ikke det bagvedliggende system er gearet til eller forberedt på at opfylde dem. Der er brug for nye incitamentsstrukturer, der sætter lige så klare kriterier for patientoplevelsen som for produktiviteten og de økonomiske målsætninger – hvordan produktivitet og kvalitet forenes. En række forsøg er i gang, men for at de skal blive til virkelighed og sikre det store gennembrud, skal vi åbenbart udfordre hele det mindset, som sundhedssektoren bygger på, og som meget handler om at behandle sygdomme.

LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Den må i langt højere grad se sig selv som en servicesektor, der ud over sin kerneydelse – at kurere sygdomme – skal tilbyde sine kunder den bedst mulige oplevelse i den måske vanskeligste periode i deres liv. I det perspektiv er sundhedsvæsenet den vigtigste serviceudbyder i Danmark, fordi ydelserne bestemmer liv, førlighed og overlevelse for hundredtusinder af mennesker. Her er kun de bedste karakterer gode nok.

Den positive nyhed er, at brugerne er parate til at blive en del af løsningen, ja, nærmest forlanger det. Undersøgelsen viser nemlig, hvor stort behov danskerne har for at blive direkte involveret i deres behandlinger og herunder udfordre lægernes beslutninger. Det bekræfter, at patienterne – og deres pårørende – måske er sundhedsvæsenets største og mindst udnyttede ressource. Men det kræver såvel nye holdninger som nye processer at imødekomme det behov.

Med undersøgelsen har danskerne givet deres vurdering af den samlede danske sundhedssektor og uddelt deres karakterer – som ikke er prangende. Det rejser spørgsmålet om, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker, om vi fortsat tror på verdensklassen, og hvad der skal til for at blive optaget i den. Et minimum er nok et 8-tal med en pil opad. Ikke mange servicesektorer ville være tilfredse med mindre. Og det skal den danske sundhedssektor heller ikke være.

Henstillingen fra danskerne er ikke til at tage fejl af – og de fortjener, at den bliver taget alvorlig. Det er deres liv, det handler om.

LÆS OGSÅ: Rapporten fra Mandag Morgen: "Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne"

 

Forrige artikel Danskerne tror på alternativ behandling Danskerne tror på alternativ behandling Næste artikel Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.