Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer

Ledelseskommissionens anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan ledes bedre, er gode og relevante, men de rammer kun halvdelen af virkeligheden. Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden, hvor ny teknologi spiller en afgørende rolle.

Ved Ledelseskommissionens fødsel for ca. halvandet år siden lovede formand Allan Søgaard Larsen, at de hellige køer skulle slagtes, herunder overstyringen fra Slotsholmen, for at styrke og nytænke den offentlige ledelse.

Mange var spændte på, om det ville lykkes, bl.a. fordi nedsættelse af en kommission er Slotsholm Classic, og fordi det er mere end svært at slagte hellige køer inden for rammerne af et traditionelt setup.

Den bedste lakmusprøve på, om noget lykkes, er som bekendt virkeligheden, så lad os se på de faktiske ledelsesmæssige udfordringer, der er i det offentlige, og sammenholde dem med de anbefalinger, som Ledelseskommissionen nedkom med i juni.

Gældsstyrelsen er én af SKATs syv nye styrelser, og den står overfor en af de mest komplicerede og udfordrende omstillinger, der pt. findes i Danmark. Det er en opgave, der ledelsesmæssigt stiller større krav end noget andet, jeg har stiftet bekendtskab med i de 20 år, jeg har arbejdet med udvikling af organisationer.

Den perfekte storm

På mange måder kan man sige, at det, som den nyetablerede styrelse undergår, er ekstremt, og at SKATs generelle situation er ekstrem. Styrelsen, der blev etableret 1. juni i år, har forenklet sagt to opgaver: Den ene består af en stor oprydning i og afvikling af gamle og eksisterende fordringer. Den anden består i at inddrive nye fordringer.

Oprydningsopgaven sker på baggrund af en beslutning om at afvikle det digitale inddrivelsessystem EFI, og den fremadrettede inddrivelse sker med udgangspunkt i udviklingen af et nyt inddrivelsessystem. Det er to helt centrale opgaver, der varetages parallelt. Oprydningsopgaven med faldende profil over de kommende år og indfasningen af ’ny inddrivelse’ med stigende profil.

Ca. 1.000 årsværk arbejder med oprydningsopgaven, og ca. 500 nye medarbejdere skal ansættes til at varetage enten oprydning eller ’ny inddrivelse’ alene det næste år. Samtidig skal medarbejdere, der arbejder med oprydning, løbende flyttes over til inddrivelse i takt med indfasningen af et nyudviklet it-system og afviklingen af oprydningsopgaven.

Hertil kommer en helt ny organisationsstruktur: Nyt hovedkontor i Middelfart samt etablering af fem driftscentre i Roskilde, Middelfart, Tønder, Ringkøbing og i Grenå-Thisted. Med andre ord: Ny organisering, nye lokationer, ny ledelse og nye processer og it-systemer – nyt ALT.

Ledelsen skal også sikre, at den nye styrelse på trods af ovenstående bliver sammentømret som én stærk styrelse med fælles kultur, værdier og sammenhængskraft. Opgaven er enorm, men ikke nok med det. Opgaven løses som en ligning med mange og meget afgørende variable: Udviklingen af ny it-platform, rekrutteringsmuligheder, opsigelser, udviklingen i den samlede sagsmængde, politiske ønsker og prioriteringer, ny regulering – for bare at nævne de mest oplagte.

Det er ikke et spørgsmål, om der sker uforudsete ting. Det er alene et spørgsmål om hvornår, og hvor stor betydning det vil få.

Det ledelsesmæssige omdrejningspunkt er derfor ikke at arbejde med en stor forkromet plan, der skærer rejsen ud i pap de næste tre år. Opgaven er at udvikle den nye styrelse i etaper, som både modsvarer udviklingstakt og de mange variable. Se figur 1. Der skal skabes en organisation, der hurtigt kan tilpasse sig de ændringer, der kommer: Oversætte, prioritere og justere ift. det planlagte. Og acceptere korrektioner som en tilstand – ikke som problemer.

Robust og adaptiv

Hvordan reagerer ledelsen i den situation? Ledelsen har grundlæggende to fikspunkter, som udgør det ledelsesmæssige fundament på rejsen: Værdier og kerneopgave.

På den ene side banalt men samtidig rasende vanskeligt for mange organisationer at udføre: At være klar på sit raison d’etre, dvs. hvem og hvad er man sat i verden for? Og hvad er målsætningen – i dette tilfælde at sikre, at Gældsstyrelsens ’kunder’ (fordringshaverne) får deres penge hjem.

Det andet fikspunkt er at være helt klar på de værdier, den adfærd og kultur, der er nødvendig for at bære den nye styrelse igennem rejsen. Ikke bare som ord og beskrivelser i en storytelling, men reelt indlejret i organisationen, så det afspejler sig direkte i ledere og medarbejderes daglige adfærd.

En rejse som denne kan ikke ske, uden at udviklingen sker i etaper og at ’endemålene’ er de enkelte etaper. The journey is the destination!

Etaperne understøtter to formål: Robusthed og adaptivitet. De er hinandens forudsætninger og skal hele tiden balanceres mod hinanden, som arbejdet skrider frem.

Robusthed skal sikre en organisation, der er robust i sin arkitektur. Dvs. klarhed om processer, roller og ansvar og organisering samt enkle og klare styringsmål. Adaptivitet skal sikre en agilitet i forhold til de udviklingsbehov og -krav, der kommer.

Det er omkring disse to ’akser’, at ledelse og medarbejdere ’bygger’ og ’udvikler’. Det er en konstant udviklingsrejse for at sikre, at fordringerne håndteres effektivt under de givne omstændigheder. Samtidig med at udviklingen af et nyt inddrivelsessystem løbende ændrer på hovedopgavernes sammensætning (ikke at forveksle med kerneopgaven!) – og alle de øvrige variable, der ændrer på kursen. Hvis der ikke er robusthed, så vil organisationen ikke være i stand til hverken at identificere eller adaptere løbende forandringer. Og samtidig; hvis man ikke har sat organisationen op til at ’adaptere’ hurtigt, så vil robustheden lynhurtigt blive en barriere, der modarbejder i stedet for at støtte.

Det lyder enkelt, men ikke alene er det en teknisk svær manøvre – den er også mentalt voldsomt udfordrende, da den kræver en organisation, der ikke stresser ved korrektioner, men tværtimod er sat op til forandringer.

Og ja, SKAT og Gældsstyrelsen står i en ekstrem situation, mest fordi alt er på spil samtidig. Enhver offentlig organisation, der er i berøring med kunder, borgere og virksomheder, og hvor varetagelse af kerneopgaven er berørt af teknologi og data, står i samme situation og må på tilsvarende vis se udviklingen af deres organisation som en konstant bevægelse i etaper balancerende på de to akser.

Ledelseskommissionens blinde vinkel

Ser vi på Ledelseskommissionens syv anbefalinger, så er de gode og helt på deres plads. Udfordringen er blot, at anbefalingerne primært bevæger sig ud af den ene akse: Robusthedsaksen.

Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvilke ledelseshåndtag der kan håndtere hastighed, kompleksitet og eksempelvis ny teknologi. Anbefalingerne er groft sagt designet til en tilstand, hvor omverdenen er noget mere stabil og lineær, end tilfældet er.

Ledelseskommissionen adresserer ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden. Hvordan sikrer jeg som leder, at min organisation er adaptiv og hurtigt kan oversætte og omsætte de udviklingskrav, der løbende opstår? Kommissionens første anbefaling peger på, at ’borgeren skal i centrum’ – og ja, det kræver ledelsesrum – men casen med Gældstyrelsen viser, at det ikke er gjort med det. Ledelseskommissionen peger videre på behovet for at være innovativ og skabe ledelsesrum hertil. Men svarer ikke på hvordan.

For det andet, så overses en af de helt afgørende hellige køer: Nemlig de styringsrammer, som offentlige organisationer er underlagt. Ledelseskommissionen peger på, at politikerne skal have tillid til den offentlige ledelse og give rum. Helt enig. Men der er også et andet sted i styringskæden, hvor der skal gives plads og vises tillid: på Slotsholmen. Hvis man centralt fastholder en styringstankegang, der primært handler om stordrift, så blokeres det ledelsesrum, som kommissionen argumenterer for. Det er fint at pege på kravene til den enkelte offentlige leder i organisationerne, hvor velfærden udøves, men hvad med den ’ledelse’, der er udenom?

Og for det tredje glemmer kommissionen en af de mest kritiske forudsætninger for, at nutidens offentlige ledere er klædt på til at lede. Og det er udviklingen af lederen til at kunne lede. Ikke kun i form af sikker og effektiv drift, men også i konstant foranderlighed. Ledelseskommissionen peger på lederudvikling, men kun som kompetencer ift. at lede i en klassisk hierarkisk og nogenlunde stabil virkelighed. Det får de ikke meget glæde af i Gældsstyrelsen.

Ledelseskommissionens anbefalinger er altså gode. Men de står kun på ét ben, og nogle af de hellige køer græsser lystigt videre.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Topcheferne træder ud af rampelyset Topcheferne træder ud af rampelyset Næste artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.