Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer

Ledelseskommissionens anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan ledes bedre, er gode og relevante, men de rammer kun halvdelen af virkeligheden. Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden, hvor ny teknologi spiller en afgørende rolle.

Ved Ledelseskommissionens fødsel for ca. halvandet år siden lovede formand Allan Søgaard Larsen, at de hellige køer skulle slagtes, herunder overstyringen fra Slotsholmen, for at styrke og nytænke den offentlige ledelse.

Mange var spændte på, om det ville lykkes, bl.a. fordi nedsættelse af en kommission er Slotsholm Classic, og fordi det er mere end svært at slagte hellige køer inden for rammerne af et traditionelt setup.

Den bedste lakmusprøve på, om noget lykkes, er som bekendt virkeligheden, så lad os se på de faktiske ledelsesmæssige udfordringer, der er i det offentlige, og sammenholde dem med de anbefalinger, som Ledelseskommissionen nedkom med i juni.

Gældsstyrelsen er én af SKATs syv nye styrelser, og den står overfor en af de mest komplicerede og udfordrende omstillinger, der pt. findes i Danmark. Det er en opgave, der ledelsesmæssigt stiller større krav end noget andet, jeg har stiftet bekendtskab med i de 20 år, jeg har arbejdet med udvikling af organisationer.

Den perfekte storm

På mange måder kan man sige, at det, som den nyetablerede styrelse undergår, er ekstremt, og at SKATs generelle situation er ekstrem. Styrelsen, der blev etableret 1. juni i år, har forenklet sagt to opgaver: Den ene består af en stor oprydning i og afvikling af gamle og eksisterende fordringer. Den anden består i at inddrive nye fordringer.

Oprydningsopgaven sker på baggrund af en beslutning om at afvikle det digitale inddrivelsessystem EFI, og den fremadrettede inddrivelse sker med udgangspunkt i udviklingen af et nyt inddrivelsessystem. Det er to helt centrale opgaver, der varetages parallelt. Oprydningsopgaven med faldende profil over de kommende år og indfasningen af ’ny inddrivelse’ med stigende profil.

Ca. 1.000 årsværk arbejder med oprydningsopgaven, og ca. 500 nye medarbejdere skal ansættes til at varetage enten oprydning eller ’ny inddrivelse’ alene det næste år. Samtidig skal medarbejdere, der arbejder med oprydning, løbende flyttes over til inddrivelse i takt med indfasningen af et nyudviklet it-system og afviklingen af oprydningsopgaven.

Hertil kommer en helt ny organisationsstruktur: Nyt hovedkontor i Middelfart samt etablering af fem driftscentre i Roskilde, Middelfart, Tønder, Ringkøbing og i Grenå-Thisted. Med andre ord: Ny organisering, nye lokationer, ny ledelse og nye processer og it-systemer – nyt ALT.

Ledelsen skal også sikre, at den nye styrelse på trods af ovenstående bliver sammentømret som én stærk styrelse med fælles kultur, værdier og sammenhængskraft. Opgaven er enorm, men ikke nok med det. Opgaven løses som en ligning med mange og meget afgørende variable: Udviklingen af ny it-platform, rekrutteringsmuligheder, opsigelser, udviklingen i den samlede sagsmængde, politiske ønsker og prioriteringer, ny regulering – for bare at nævne de mest oplagte.

Det er ikke et spørgsmål, om der sker uforudsete ting. Det er alene et spørgsmål om hvornår, og hvor stor betydning det vil få.

Det ledelsesmæssige omdrejningspunkt er derfor ikke at arbejde med en stor forkromet plan, der skærer rejsen ud i pap de næste tre år. Opgaven er at udvikle den nye styrelse i etaper, som både modsvarer udviklingstakt og de mange variable. Se figur 1. Der skal skabes en organisation, der hurtigt kan tilpasse sig de ændringer, der kommer: Oversætte, prioritere og justere ift. det planlagte. Og acceptere korrektioner som en tilstand – ikke som problemer.

Robust og adaptiv

Hvordan reagerer ledelsen i den situation? Ledelsen har grundlæggende to fikspunkter, som udgør det ledelsesmæssige fundament på rejsen: Værdier og kerneopgave.

På den ene side banalt men samtidig rasende vanskeligt for mange organisationer at udføre: At være klar på sit raison d’etre, dvs. hvem og hvad er man sat i verden for? Og hvad er målsætningen – i dette tilfælde at sikre, at Gældsstyrelsens ’kunder’ (fordringshaverne) får deres penge hjem.

Det andet fikspunkt er at være helt klar på de værdier, den adfærd og kultur, der er nødvendig for at bære den nye styrelse igennem rejsen. Ikke bare som ord og beskrivelser i en storytelling, men reelt indlejret i organisationen, så det afspejler sig direkte i ledere og medarbejderes daglige adfærd.

En rejse som denne kan ikke ske, uden at udviklingen sker i etaper og at ’endemålene’ er de enkelte etaper. The journey is the destination!

Etaperne understøtter to formål: Robusthed og adaptivitet. De er hinandens forudsætninger og skal hele tiden balanceres mod hinanden, som arbejdet skrider frem.

Robusthed skal sikre en organisation, der er robust i sin arkitektur. Dvs. klarhed om processer, roller og ansvar og organisering samt enkle og klare styringsmål. Adaptivitet skal sikre en agilitet i forhold til de udviklingsbehov og -krav, der kommer.

Det er omkring disse to ’akser’, at ledelse og medarbejdere ’bygger’ og ’udvikler’. Det er en konstant udviklingsrejse for at sikre, at fordringerne håndteres effektivt under de givne omstændigheder. Samtidig med at udviklingen af et nyt inddrivelsessystem løbende ændrer på hovedopgavernes sammensætning (ikke at forveksle med kerneopgaven!) – og alle de øvrige variable, der ændrer på kursen. Hvis der ikke er robusthed, så vil organisationen ikke være i stand til hverken at identificere eller adaptere løbende forandringer. Og samtidig; hvis man ikke har sat organisationen op til at ’adaptere’ hurtigt, så vil robustheden lynhurtigt blive en barriere, der modarbejder i stedet for at støtte.

Det lyder enkelt, men ikke alene er det en teknisk svær manøvre – den er også mentalt voldsomt udfordrende, da den kræver en organisation, der ikke stresser ved korrektioner, men tværtimod er sat op til forandringer.

Og ja, SKAT og Gældsstyrelsen står i en ekstrem situation, mest fordi alt er på spil samtidig. Enhver offentlig organisation, der er i berøring med kunder, borgere og virksomheder, og hvor varetagelse af kerneopgaven er berørt af teknologi og data, står i samme situation og må på tilsvarende vis se udviklingen af deres organisation som en konstant bevægelse i etaper balancerende på de to akser.

Ledelseskommissionens blinde vinkel

Ser vi på Ledelseskommissionens syv anbefalinger, så er de gode og helt på deres plads. Udfordringen er blot, at anbefalingerne primært bevæger sig ud af den ene akse: Robusthedsaksen.

Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvilke ledelseshåndtag der kan håndtere hastighed, kompleksitet og eksempelvis ny teknologi. Anbefalingerne er groft sagt designet til en tilstand, hvor omverdenen er noget mere stabil og lineær, end tilfældet er.

Ledelseskommissionen adresserer ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden. Hvordan sikrer jeg som leder, at min organisation er adaptiv og hurtigt kan oversætte og omsætte de udviklingskrav, der løbende opstår? Kommissionens første anbefaling peger på, at ’borgeren skal i centrum’ – og ja, det kræver ledelsesrum – men casen med Gældstyrelsen viser, at det ikke er gjort med det. Ledelseskommissionen peger videre på behovet for at være innovativ og skabe ledelsesrum hertil. Men svarer ikke på hvordan.

For det andet, så overses en af de helt afgørende hellige køer: Nemlig de styringsrammer, som offentlige organisationer er underlagt. Ledelseskommissionen peger på, at politikerne skal have tillid til den offentlige ledelse og give rum. Helt enig. Men der er også et andet sted i styringskæden, hvor der skal gives plads og vises tillid: på Slotsholmen. Hvis man centralt fastholder en styringstankegang, der primært handler om stordrift, så blokeres det ledelsesrum, som kommissionen argumenterer for. Det er fint at pege på kravene til den enkelte offentlige leder i organisationerne, hvor velfærden udøves, men hvad med den ’ledelse’, der er udenom?

Og for det tredje glemmer kommissionen en af de mest kritiske forudsætninger for, at nutidens offentlige ledere er klædt på til at lede. Og det er udviklingen af lederen til at kunne lede. Ikke kun i form af sikker og effektiv drift, men også i konstant foranderlighed. Ledelseskommissionen peger på lederudvikling, men kun som kompetencer ift. at lede i en klassisk hierarkisk og nogenlunde stabil virkelighed. Det får de ikke meget glæde af i Gældsstyrelsen.

Ledelseskommissionens anbefalinger er altså gode. Men de står kun på ét ben, og nogle af de hellige køer græsser lystigt videre.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Topcheferne træder ud af rampelyset Topcheferne træder ud af rampelyset Næste artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.