Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer

Ledelseskommissionens anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan ledes bedre, er gode og relevante, men de rammer kun halvdelen af virkeligheden. Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden, hvor ny teknologi spiller en afgørende rolle.

Ved Ledelseskommissionens fødsel for ca. halvandet år siden lovede formand Allan Søgaard Larsen, at de hellige køer skulle slagtes, herunder overstyringen fra Slotsholmen, for at styrke og nytænke den offentlige ledelse.

Mange var spændte på, om det ville lykkes, bl.a. fordi nedsættelse af en kommission er Slotsholm Classic, og fordi det er mere end svært at slagte hellige køer inden for rammerne af et traditionelt setup.

Den bedste lakmusprøve på, om noget lykkes, er som bekendt virkeligheden, så lad os se på de faktiske ledelsesmæssige udfordringer, der er i det offentlige, og sammenholde dem med de anbefalinger, som Ledelseskommissionen nedkom med i juni.

Gældsstyrelsen er én af SKATs syv nye styrelser, og den står overfor en af de mest komplicerede og udfordrende omstillinger, der pt. findes i Danmark. Det er en opgave, der ledelsesmæssigt stiller større krav end noget andet, jeg har stiftet bekendtskab med i de 20 år, jeg har arbejdet med udvikling af organisationer.

Den perfekte storm

På mange måder kan man sige, at det, som den nyetablerede styrelse undergår, er ekstremt, og at SKATs generelle situation er ekstrem. Styrelsen, der blev etableret 1. juni i år, har forenklet sagt to opgaver: Den ene består af en stor oprydning i og afvikling af gamle og eksisterende fordringer. Den anden består i at inddrive nye fordringer.

Oprydningsopgaven sker på baggrund af en beslutning om at afvikle det digitale inddrivelsessystem EFI, og den fremadrettede inddrivelse sker med udgangspunkt i udviklingen af et nyt inddrivelsessystem. Det er to helt centrale opgaver, der varetages parallelt. Oprydningsopgaven med faldende profil over de kommende år og indfasningen af ’ny inddrivelse’ med stigende profil.

Ca. 1.000 årsværk arbejder med oprydningsopgaven, og ca. 500 nye medarbejdere skal ansættes til at varetage enten oprydning eller ’ny inddrivelse’ alene det næste år. Samtidig skal medarbejdere, der arbejder med oprydning, løbende flyttes over til inddrivelse i takt med indfasningen af et nyudviklet it-system og afviklingen af oprydningsopgaven.

Hertil kommer en helt ny organisationsstruktur: Nyt hovedkontor i Middelfart samt etablering af fem driftscentre i Roskilde, Middelfart, Tønder, Ringkøbing og i Grenå-Thisted. Med andre ord: Ny organisering, nye lokationer, ny ledelse og nye processer og it-systemer – nyt ALT.

Ledelsen skal også sikre, at den nye styrelse på trods af ovenstående bliver sammentømret som én stærk styrelse med fælles kultur, værdier og sammenhængskraft. Opgaven er enorm, men ikke nok med det. Opgaven løses som en ligning med mange og meget afgørende variable: Udviklingen af ny it-platform, rekrutteringsmuligheder, opsigelser, udviklingen i den samlede sagsmængde, politiske ønsker og prioriteringer, ny regulering – for bare at nævne de mest oplagte.

Det er ikke et spørgsmål, om der sker uforudsete ting. Det er alene et spørgsmål om hvornår, og hvor stor betydning det vil få.

Det ledelsesmæssige omdrejningspunkt er derfor ikke at arbejde med en stor forkromet plan, der skærer rejsen ud i pap de næste tre år. Opgaven er at udvikle den nye styrelse i etaper, som både modsvarer udviklingstakt og de mange variable. Se figur 1. Der skal skabes en organisation, der hurtigt kan tilpasse sig de ændringer, der kommer: Oversætte, prioritere og justere ift. det planlagte. Og acceptere korrektioner som en tilstand – ikke som problemer.

Robust og adaptiv

Hvordan reagerer ledelsen i den situation? Ledelsen har grundlæggende to fikspunkter, som udgør det ledelsesmæssige fundament på rejsen: Værdier og kerneopgave.

På den ene side banalt men samtidig rasende vanskeligt for mange organisationer at udføre: At være klar på sit raison d’etre, dvs. hvem og hvad er man sat i verden for? Og hvad er målsætningen – i dette tilfælde at sikre, at Gældsstyrelsens ’kunder’ (fordringshaverne) får deres penge hjem.

Det andet fikspunkt er at være helt klar på de værdier, den adfærd og kultur, der er nødvendig for at bære den nye styrelse igennem rejsen. Ikke bare som ord og beskrivelser i en storytelling, men reelt indlejret i organisationen, så det afspejler sig direkte i ledere og medarbejderes daglige adfærd.

En rejse som denne kan ikke ske, uden at udviklingen sker i etaper og at ’endemålene’ er de enkelte etaper. The journey is the destination!

Etaperne understøtter to formål: Robusthed og adaptivitet. De er hinandens forudsætninger og skal hele tiden balanceres mod hinanden, som arbejdet skrider frem.

Robusthed skal sikre en organisation, der er robust i sin arkitektur. Dvs. klarhed om processer, roller og ansvar og organisering samt enkle og klare styringsmål. Adaptivitet skal sikre en agilitet i forhold til de udviklingsbehov og -krav, der kommer.

Det er omkring disse to ’akser’, at ledelse og medarbejdere ’bygger’ og ’udvikler’. Det er en konstant udviklingsrejse for at sikre, at fordringerne håndteres effektivt under de givne omstændigheder. Samtidig med at udviklingen af et nyt inddrivelsessystem løbende ændrer på hovedopgavernes sammensætning (ikke at forveksle med kerneopgaven!) – og alle de øvrige variable, der ændrer på kursen. Hvis der ikke er robusthed, så vil organisationen ikke være i stand til hverken at identificere eller adaptere løbende forandringer. Og samtidig; hvis man ikke har sat organisationen op til at ’adaptere’ hurtigt, så vil robustheden lynhurtigt blive en barriere, der modarbejder i stedet for at støtte.

Det lyder enkelt, men ikke alene er det en teknisk svær manøvre – den er også mentalt voldsomt udfordrende, da den kræver en organisation, der ikke stresser ved korrektioner, men tværtimod er sat op til forandringer.

Og ja, SKAT og Gældsstyrelsen står i en ekstrem situation, mest fordi alt er på spil samtidig. Enhver offentlig organisation, der er i berøring med kunder, borgere og virksomheder, og hvor varetagelse af kerneopgaven er berørt af teknologi og data, står i samme situation og må på tilsvarende vis se udviklingen af deres organisation som en konstant bevægelse i etaper balancerende på de to akser.

Ledelseskommissionens blinde vinkel

Ser vi på Ledelseskommissionens syv anbefalinger, så er de gode og helt på deres plads. Udfordringen er blot, at anbefalingerne primært bevæger sig ud af den ene akse: Robusthedsaksen.

Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvilke ledelseshåndtag der kan håndtere hastighed, kompleksitet og eksempelvis ny teknologi. Anbefalingerne er groft sagt designet til en tilstand, hvor omverdenen er noget mere stabil og lineær, end tilfældet er.

Ledelseskommissionen adresserer ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden. Hvordan sikrer jeg som leder, at min organisation er adaptiv og hurtigt kan oversætte og omsætte de udviklingskrav, der løbende opstår? Kommissionens første anbefaling peger på, at ’borgeren skal i centrum’ – og ja, det kræver ledelsesrum – men casen med Gældstyrelsen viser, at det ikke er gjort med det. Ledelseskommissionen peger videre på behovet for at være innovativ og skabe ledelsesrum hertil. Men svarer ikke på hvordan.

For det andet, så overses en af de helt afgørende hellige køer: Nemlig de styringsrammer, som offentlige organisationer er underlagt. Ledelseskommissionen peger på, at politikerne skal have tillid til den offentlige ledelse og give rum. Helt enig. Men der er også et andet sted i styringskæden, hvor der skal gives plads og vises tillid: på Slotsholmen. Hvis man centralt fastholder en styringstankegang, der primært handler om stordrift, så blokeres det ledelsesrum, som kommissionen argumenterer for. Det er fint at pege på kravene til den enkelte offentlige leder i organisationerne, hvor velfærden udøves, men hvad med den ’ledelse’, der er udenom?

Og for det tredje glemmer kommissionen en af de mest kritiske forudsætninger for, at nutidens offentlige ledere er klædt på til at lede. Og det er udviklingen af lederen til at kunne lede. Ikke kun i form af sikker og effektiv drift, men også i konstant foranderlighed. Ledelseskommissionen peger på lederudvikling, men kun som kompetencer ift. at lede i en klassisk hierarkisk og nogenlunde stabil virkelighed. Det får de ikke meget glæde af i Gældsstyrelsen.

Ledelseskommissionens anbefalinger er altså gode. Men de står kun på ét ben, og nogle af de hellige køer græsser lystigt videre.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Topcheferne træder ud af rampelyset Topcheferne træder ud af rampelyset Næste artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).