Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Af Mads Thimmer
CEO og medstifter af Innovation Lab

I lang tid har skabelonen for en topchef været en, der “skærer ind til benet” og “trimmer organisationen” uden tøven. 

Koldblodige resultatskabere, der “leverer varen”. Gode netværkere, der holder sig væk fra sprængfarlige emner som politik, religion og seksualitet.

Men denne klassiske ledertype får i stigende grad konkurrence af en ny type: lederaktivisten.

Her er holdning og handling forenet i en beslutningstagerkrop. Og der er selvsikker dokumentationstæft via sociale medier og en evne til at mobilisere sine følgere, herunder sine medarbejdere, omkring enkeltsager og pludselige handlinger, der kan illustrere det bagvedliggende værdisæt.

At være aktivist er dog ikke noget, man bare lige gør. Først og fremmest skal du vise din dedikation til din sag gennem konsekvent handling over tid. Og det går heller ikke at have en nobel sag, hvis den føres ud i livet per tvangsdekret af medarbejdere, der ellers ikke mærker meget til de store ord.

Lad os se på et par eksempler.

Patagonia vs. Starbucks

Yvon Chouinard, stifter af tøjmærket Patagonia, er prototypen på en lederaktivist. Med sit slogan ’We are in business to save the planet’ har han gjort sit lille lilla brystmærke til adelstegn for urbane hipstere, der skal balancere outdoor-moden med tydelig klimaetisk overbevisning.

Han har startet bevægelsen “1% for the planet", hvor virksomheder giver en procent af deres omsætning til værdige klimaindsatser. Det har gjort Patagonia til den nye casekæledægge på MBA-programmerne på for eksempel Harvard Business School, der før havde virksomheder som Exxon Mobil som favoriteksempler på eksemplarisk ledelse.

Det vil være utænkeligt i dag. Patagonia har nemlig også – ud over aktivistiske tiltag som at donere sin Trump-initierede skattegevinst på 10 millioner dollar til klimaformål – firedoblet sin omsætning de seneste tre år. Det kan nemlig betale sig at være aktivistisk i sin ledelse.

Det var måske også den pointe, Starbucks-bossen Howard Schultz havde skrevet sig bag øret, da han instruerede hele sin barristahær i at skrive "Race Together" på alle papkrus, de langede over disken, som et opråb mod racisme.

Problemet var, at det var lidt for corny, selv for USA, og Schultz blev latterliggjort på de sociale medier. Det bliver, i parentes bemærket, generelt interessant at se, hvor mange fejlslagne lederaktivister, der bliver afsløret i at kidnappe den gode sags tjeneste i kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsen. Eller bare ender med at fremstå sådan, hvilket kan være lige så slemt.

De danske eksempler

Den gode sag kommer i mange afskygninger. Herhjemme er skikkelser som Selina Juul blevet kendis og allemandseje for en sag, der ikke ville have fået mange op af sofapuderne for en håndfuld år siden, nemlig madspild. Og Rane Willerslevs kamp mod kedsommeligheden på Nationalmuseet er blevet lørdags-tv.

Aros’ direktør, Erlend Høyersten, varslede lovbrud under coronanedlukningen for at kunne åbne sit kunstmuseum, til manges applaus, og fik dedikeret et bad boy-cover af Magisterbladet. Og Grundfos-bossen Mads Nippers indlæg på LinkedIn får hele hære af profiler til at rejse sig i begejstring, hver gang han trutter i verdensmålene og leverer opråb til det grøn-blå Erhvervsdanmark om at følge det gode eksempel fra Bjerringbro. 

I det offentlige var Thyra Frank også helgenkåret lederaktivist inden for ældreplejen indtil sit tindefald som ældreminister. Det er åbenbart nemmere at være flammende værdikæmper som lederaktivist end som politiker – en eftertanke værd.

At politikere trods alt også kan brænde igennem med lederaktivisme, viste Canadas modebevidste premierminister, Justin Trudeau, for nylig, da han knælede i Ottawa, halvt i sympati med antiracisme-demonstrationer, halvt i åbenlys opposition til sin sydlige kollega Trump, hvis egen reaktion, “When the looting starts, the shooting starts”, talte til en lidt anden type følgere. I dobbeltforstand lederaktivisme og klar, symbolladet handlingspolitik.  

Det starter i din baghave

Hvis du tror, at det er nok at sætte SDG-nålen i reverset for at springe ud som inspirerende lederaktivist, kan du godt tro om. I det hele taget er de 17 verdensmål fine og universelt vedtagne, målfaste goder, som giver lige så meget ny opmærksomhed og anerkendelse som at omtale sine medarbejdere som “min største ressource”.

Essensen af aktivisme er, at handlinger viser vejen. Ledelsen skal eksemplificere en overbevisning, ikke bare kommunikere den. Og der må aldrig vise sig en sprække af uoverensstemmelse mellem idealer og virkelighed, så falder shitstormen tykt om ørene på dig.

Det skal være naturligt. Bare spørg Al Gore, hvordan verden så på hans glæde ved tunge, benzinslugende firhjulstrækkere og hans elopvarmede swimmingpool. Det var tæt på at fjerne fokus fra hele hans både tidlige, velformulerede og prisværdige indsats for klimabevidstheden.

Din sags fremme afhænger nemlig i helt uhyggelig grad af din evne til at være og agere kongruent med dine idealer som lederaktivist. Et brist mellem idealer og virkelighed kan få selv noble sager til at fremstå lige så forlorne som den lederaktivist, der har lånt sine pyntefjer fra den.

Og så er det ikke blot en enkeltpersons omdømme, det går ud over. Det er langt mere skadeligt, hvis indsatser for klima, fødevarer, ligestilling eller antiracisme kommer til at lide under lidt for imageivrige lederaktivisters mangel på integritet.

Det kan derfor være værd at se på nogle grundtrin på vejen til at blive en succesfuld lederaktivist – jeg har valgt at inddele det i 5 hovedpunkter. Se tekstboks nederst.

Du høster en række fordele

For dine nærmeste lederkolleger giver det stor anerkendelse, at der er konsekvens i dine handlinger, som er bundet op på noget større. Om man er enig eller ej, så giver det respekt og tryghed i samarbejdsrelationer, og du vil se, hvordan folk flokkes omkring dig.

Passion gavner, glæder og smitter. For medarbejdere betyder det, at der er klar retning og et mindset, man kan gå ombord i og gøre sit eget. Det betyder enormt meget for kulturen og for muligheden for at tiltrække en ny generation af talenter. 

For dig selv kan en genfødsel som din organisations Jeanne d’Arc betyde en klarhed og nemhed, når der skal træffes beslutninger, og en frihed, når der skal handles. Jovist, der vil være nederlag, men de er en del af rollen og rummer en masse mulighed for at træde i karakter og vise holdningers værd i modgang.

Og, ikke mindst, så er det ganske afstressende ikke at skulle løbe spidsrod mellem andres forventninger – men i stedet kunne koncentrere sig om at udleve sin allerinderste overbevisning.

5 tip til ledere med en aktivist i maven

Vælg noget, du brænder for

Sagen kan skifte, den kan være lille eller stor, men brænd for den, føl den naturligt, og lad være med at vælge en sag, der er “oppe i tiden”. Se for eksempel på estiske Rasmus Rask, hvis isfirma er helt igennem bæredygtigt. Han har som sideaktivitet startet effektive bevægelser mod mobning i skoler og mod alkoholisme og alkoholreklamer. Hjertesager er næsten blevet hans kerneforretning.

Lev din sag

Handling banker ytring, så sørg for at gøre noget, der illustrerer din holdning. Sæt ting i bevægelse i de retninger, du tror på. Vær klar til at yde ofre, krydse grænser, bryde regler og normer. Tænk hele tiden i konkrete og meningsfyldte handlinger, der er naturlige forlængelser af dine idealer. Lav gerne planer for handlinger, men vær mere opmærksom på de pludseligt opståede muligheder. Se det som happenings, ikke som marketing.

Forvent modstand 

Se det som en mulighed, når meningsmodstandere langer ud efter dig – det er en god anledning til at vise sit standpunkt. Glæd dig over dine haters – de kan hjælpe dig med at lokke andre ”vildfarne” inden for hørevidde af dit budskab. Men husk, at aktivister lever ved fronten, handlende, og ikke bag en masse posts med gode intentioner, så fortab dig ikke i debatter.

Giv videre 

Tænk på, hvordan du kan hjælpe andre ved at give dem din tid, give dem anerkendelse, støtte eller på andre måder bakke op om andre, der taler ind i samme sag. Teslas Elon Musk har gjort et stort nummer ud af at åbne patenter, som kan fremme elbiludviklingen. I dag er Tesla en af verdens mest værdifulde bilproducenter. Hvad kan du give, som tjener din sag og gør den større – så det kan komme positivt tilbage?

Kryds aldrig målstregen 

Uanset om det er en kamp for firedages arbejdsuge, den hierarkiløse organisation eller et multikulturelt arbejdsklima, så sørg for at formulere det som en ambition, der er ubegrænset. Det giver en retning, der altid vil være der, og en ledetråd, som alle kan smide handlinger efter. Maleren Henri Matisse sagde, at han havde et perfekt billede i sit hoved, men sørgede altid for aldrig at male det, for så ville han være færdig som maler.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel En sløv grøn kickstart En sløv grøn kickstart Næste artikel Fremtidens arbejde kalder Fremtidens arbejde kalder

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.