Let the sunshine in, Lidegaard

Det vil være en fatal brøler, hvis regeringen trækker tæppet væk under det aktuelle boom i solenergi på private hustage. Danskerne elsker deres solpaneler, investerer sparekronerne i dem og små, lokale iværksættere popper op. What’s not to like?

Hvis der er én ting, miljøpolitikere kan klynke over, så er det, at forbrugerne ikke efterspørger miljøvenlige produkter. Ligeså længe jeg har færdedes blandt ”de grønne”, har jeg mødt skuffede politikere, der synes, de gør alt for at fremme miljømærker, økologi og el-biler – uden at de utaknemmelige forbrugere køber dem. Og det er rigtigt. Det grønne segment fylder meget lidt i landskabet.

Tag f.eks. el-biler. De slipper for registreringsafgift og brændstofafgift, el-selskaberne investerer i lade- og batteriskiftestationer over hele landet, Odense og Frederiksberg lokker med gratis p-pladser og vi bombarderes med reklamer. Storsmilende miljøkommissærer og -ministre træder igen og igen op som kølerfigurer for de nyeste koncepter for elbiler.

Lige lidt hjælper det. Indtil videre kan ”rigtige” el-biler, der er købt af private forbrugere, tælles i få hundrede. Det mest markante el-bil-projekt, Better Place, har indtil nu solgt 160-170 af deres superlækre Renault Fluence.

”Let the sunshine in” fra hippie-musical’en Hair, der storhittede I 1970’erne. Klik på videoen og lad musikken køre, mens du læser videre.

 

 

 

 

Eller tag miljømærkede produkter. Jeg har selv siddet i Miljømærkenævnet for nogle år siden og ved, hvor svært det er at skabe et market pull. Efter årtiers massiv kampagne for Svanen og Blomsten udgør produkterne fortsat kun nogle få procent af det samlede dagligvaresalg. Danskerne siger, at de køber grønt, når Gallup spørger, men de gør det kun i minimal grad, når de står nede i supermarkedet.

Men hov! Pludselig går man en tur ned ad en villavej og får øje på de blanke, mørke paneler, der inden for de seneste års tid er smækket op på utallige sydvendte tagflader. Og forvilder man sig ned i det lokale industrikvarter, vil man se, at der er skudt masser af små firmaer op med speciale solpaneler.

Halleluja. Det forunderlige er sket. Danskerne har kastet sig ud i et sandt sol-rush. Villakvarteret er blevet den grønne revolutions fortrop!

Takket være et mix af tilskud, afgiftsfritagelse, teknologispring og konkurrence er små, private solenergianlæg blevet et energi-eventyr.  Som beskrevet i Mandag Morgen forleden, er antallet af solenergianlæg seksdoblet i det seneste års tid, og energiproduktionen er tidoblet. Inden udgangen af i år runder de private inveseringer i solpaneler 2.5-3 mia. kroner.

Regeringens målsætning i energiplanen var beskedne 200 MW solenergi i 2020. Den målsætning har vi for længst passeret inden årets udgang. Otte år før tid. Og det er hr. og fru Hansen, der trækker læsset.

[quote align="left" author=""]At afregningsprisen er for høj i forhold til andre former for el, er udelukkende en politisk beslutning. Man kan næppe bebrejde husejerne, at de springer til, når det bedst kan betale sig.[/quote]

Alt det, som politikerne har sukket efter, er med andre ord sket. Den private forbruger har taget den vedvarende energi til sig. Små iværksættere og entreprenører har startet nye forretninger. Håndværkerne søger nye kvalifikationer. Miljøsagen er blevet en del af folks hverdag. CO2-udledningen falder. Husejere, der etablerer solenergi, sparer typisk også på energien.

Derfor virker det demonstrativt og nærmest provokerende, at begejstringen knap nok har rejst sig, før de samme politikere varsler indgreb. Ivrigt assisteret af Dansk Energi, der repræsenterer de danske elselskaber. Elselskaberne tjener nemlig ikke penge på de privates solpaneler, så begejstringen hos lobbyisterne er til at overse.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har med en række spredte meldinger hen over sommeren og efteråret gjort det klart, at regeringen vil ændre ordningen. Det handler først og fremmest om økonomi. Og det er især de små solanlæg på privates hustage, der er i kikkerten.

En væsentlig grund til sol-rushet er nemlig, at det på det seneste er blevet en markant bedre forretning at investere i solpaneler. Dels er anlæggene blevet 50-75 pct. billigere, dels er vilkårene i loven fra 2006 skruet sådan sammen, at husejerne får markante, økonomiske incitamenter.

Den såkaldte nettomålerordning betyder, at husejere med et solpanel har ret til at lade ”el-måleren løbe baglæns”, når solen skinner, og til gengæld få samme mængde ”opsparede” el tilbage gratis, når der er brug for det. Dermed slipper husejeren for at betale el-afgift m.v. Samtidig afregnes solenergi til en markant højere takst end andre former for el.

Følg Per Meilstrup

Ministeren beroliger med, at han kun vil justere, ikke afskaffe støtten. Ligesom Dansk Energis direktør Lars Aaagaard fremhæver ministeren, at det er blevet ”for lukrativt” at investere i solpaneler, fordi husejerne slipper for el-afgift og dermed skubber fællesregningen over på andre el-kunder samtidig med, at støtteniveauet er for højt. Årligt koster ordningen samfundet 135 mio. i provenutab.

Alle tre argumenter afspejler en snæver teknisk og bureaukratisk tænkning.

For det første er det en sandhed med store modifikationer, at det ligefrem er lukrativt at investere i solpaneler. Lukrativt betyder indbringende, og det kan godt være, at tallene ser indbringende ud med en embedsmands briller. Men for den enkelte husejer, der skal hive omkring 100.000 kroner op ad lommen og investere i noget, der betaler sig tilbage over 10 år, er det en helt anden sag, som også Dansk Solcelleforening har påpeget.

Jeg har selv stået i situationen for nylig i forbindelse med en i forvejen bekostelig energirenovering af mit hus. Jeg droppede solpanelerne. Jeg syntes, det var for dyrt.

Det er en stor beslutning og investering for de fleste husejere. Når folk alligevel gør det, så burde politikerne være lykkelige. Det var jo netop det, der var meningen med lovgivningen.

At ”vi andre betaler over skatten”, kan man som bekendt sige om hvilken som helst støtteordning. Hvem betaler for el-bilernes afgiftsfritagelse? Skrotningsordningen for gamle brændeovne? De utallige kampagner for økovarer? Det gør ”vi andre”.

At afregningsprisen er for høj i forhold til andre former for el, er udelukkende en politisk beslutning. Man kan næppe bebrejde husejerne, at de springer til, når det bedst kan betale sig.

Det er en skærpende omstændighed, at det netop er husejernes små anlæg, som ministeren går efter. Som han sagde til Information for nylig: ”Vi kunne godt forestille os at gøre det lidt mindre attraktivt at investere i små solcelleanlæg og i stedet gøre det lidt mere attraktivt at lave store solcelleinvesteringer. Der er mange almene boligforeninger, andelsselskaber, virksomheder og kommuner, som gerne vil, men synes, der er for lidt støtte til store solcelleanlæg.”

Solenergi er en ren og uudtømmelig energikilde. Vores eneste problem er, at høste den effektivt. På årsbasis sender solen 1.500 gange så meget energi, som vi forbruger, ned på jorden. Videoen her genopfrisker, hvad solenergi egentlig lige er og hvordan, vi kan bruge den.

Den melding er en spand koldt vand i hovedet på de borgere, der er begejstrede for solenergi. Netop den enkelte borgers engagement og investeringsvilje er helt centralt i det, som regeringen selv til kvalmegrænsen omtaler som ”grøn omstilling”. Hvis meningen med de nye regler er at flytte markedet over på store anlæg, så fjerner man samtidig det ejerskab, som er fundamentalt for en positiv omstilling.

Det turde være indlysende for en radikal minister, at hvis det er boligselskabet eller virksomheden, der investerer, så får vi muligvis mere solenergi, men ”den menneskelige faktor” er med teknokratisk præcision fjernet.

Ministeren burde i stedet give solpanel-ejerne et velfortjent klap på skulderen og forsøge at bygge videre på den nuværende succes. Til en start var det på sin plads at anerkende, at husejerne rent faktisk er motiveret af andet end ”bare” penge – nemlig ønsket om at gøre noget godt for miljøet.

Selvfølgelig spiller de økonomiske rammer en stor rolle, men for langt de fleste husejere betyder det også noget, at man ”gør det rigtige”, og at solenergi er ren, uforurenende energi. Feel-good-faktoren skal man ikke kimse ad. Det er noget, som sociologer og antropologer kan skrive lange afhandlinger om.

[quote align="right" author=""]Lige nu agerer regeringen som en sur onkel, der selv har inviteret til fest, men synes, at gæsterne morer sig lige lovligt meget. Det holder ikke.[/quote]

Det er meget muligt, at der skal justeres på ordningen. Men det bør gøres nænsomt og på en måde, der anerkender husejernes ansvarlighed. Som ministeren selv har joket, så er det jo en – nå ja – solstrålehistorie.

Politikernes fokus bør være på det positive. Hvad kan vi lære af ordningen? Hvordan kan vi få solenergi til at spille en mere markant rolle i dansk energipolitik? Ikke mindst i udkantsområderne, hvor der ikke er eller kommer fjernvarme. Var det på tide at opjustere 2020-målene for solenergi? Hvilken rolle kan en større andel af solenergi spille i vores energi-mix, f.eks. i samspil med vindkraft, hvor synergien faktisk er stor? Og hvordan kan vi lære af solstrålehistorien og overføre succesen til andre områder, f.eks. jordvarmeanlæg, lokalt forankrede vindmøllelav osv.?

Lige nu agerer regeringen som en sur onkel, der selv har inviteret til fest, men synes, at gæsterne morer sig lige lovligt meget. Det holder ikke.

Ministeren skal en tur i tænkeboksen. Og det skal helst foregå alene i hjørnekontoret i Stormgade med embedsmændene og interesseorganisationerne sat uden for døren. Her kunne han evt. genlæse den analyse, han skrev den 28. september 2010, da han var formand for tænketanken Concito. Under overskriften: ”Århundredets største chance” hed det bl.a.: ”Der skal satses målrettet på udbygning af vedvarende energi, i de første ti år især i form af vind og biomasse, kombineret med sol og geotermi.”

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ny industriel revolution på vej Næste artikel Brændstof til succes
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.