Let the sunshine in, Lidegaard

Det vil være en fatal brøler, hvis regeringen trækker tæppet væk under det aktuelle boom i solenergi på private hustage. Danskerne elsker deres solpaneler, investerer sparekronerne i dem og små, lokale iværksættere popper op. What’s not to like?

Hvis der er én ting, miljøpolitikere kan klynke over, så er det, at forbrugerne ikke efterspørger miljøvenlige produkter. Ligeså længe jeg har færdedes blandt ”de grønne”, har jeg mødt skuffede politikere, der synes, de gør alt for at fremme miljømærker, økologi og el-biler – uden at de utaknemmelige forbrugere køber dem. Og det er rigtigt. Det grønne segment fylder meget lidt i landskabet.

Tag f.eks. el-biler. De slipper for registreringsafgift og brændstofafgift, el-selskaberne investerer i lade- og batteriskiftestationer over hele landet, Odense og Frederiksberg lokker med gratis p-pladser og vi bombarderes med reklamer. Storsmilende miljøkommissærer og -ministre træder igen og igen op som kølerfigurer for de nyeste koncepter for elbiler.

Lige lidt hjælper det. Indtil videre kan ”rigtige” el-biler, der er købt af private forbrugere, tælles i få hundrede. Det mest markante el-bil-projekt, Better Place, har indtil nu solgt 160-170 af deres superlækre Renault Fluence.

”Let the sunshine in” fra hippie-musical’en Hair, der storhittede I 1970’erne. Klik på videoen og lad musikken køre, mens du læser videre.

 

 

 

 

Eller tag miljømærkede produkter. Jeg har selv siddet i Miljømærkenævnet for nogle år siden og ved, hvor svært det er at skabe et market pull. Efter årtiers massiv kampagne for Svanen og Blomsten udgør produkterne fortsat kun nogle få procent af det samlede dagligvaresalg. Danskerne siger, at de køber grønt, når Gallup spørger, men de gør det kun i minimal grad, når de står nede i supermarkedet.

Men hov! Pludselig går man en tur ned ad en villavej og får øje på de blanke, mørke paneler, der inden for de seneste års tid er smækket op på utallige sydvendte tagflader. Og forvilder man sig ned i det lokale industrikvarter, vil man se, at der er skudt masser af små firmaer op med speciale solpaneler.

Halleluja. Det forunderlige er sket. Danskerne har kastet sig ud i et sandt sol-rush. Villakvarteret er blevet den grønne revolutions fortrop!

Takket være et mix af tilskud, afgiftsfritagelse, teknologispring og konkurrence er små, private solenergianlæg blevet et energi-eventyr.  Som beskrevet i Mandag Morgen forleden, er antallet af solenergianlæg seksdoblet i det seneste års tid, og energiproduktionen er tidoblet. Inden udgangen af i år runder de private inveseringer i solpaneler 2.5-3 mia. kroner.

Regeringens målsætning i energiplanen var beskedne 200 MW solenergi i 2020. Den målsætning har vi for længst passeret inden årets udgang. Otte år før tid. Og det er hr. og fru Hansen, der trækker læsset.

[quote align="left" author=""]At afregningsprisen er for høj i forhold til andre former for el, er udelukkende en politisk beslutning. Man kan næppe bebrejde husejerne, at de springer til, når det bedst kan betale sig.[/quote]

Alt det, som politikerne har sukket efter, er med andre ord sket. Den private forbruger har taget den vedvarende energi til sig. Små iværksættere og entreprenører har startet nye forretninger. Håndværkerne søger nye kvalifikationer. Miljøsagen er blevet en del af folks hverdag. CO2-udledningen falder. Husejere, der etablerer solenergi, sparer typisk også på energien.

Derfor virker det demonstrativt og nærmest provokerende, at begejstringen knap nok har rejst sig, før de samme politikere varsler indgreb. Ivrigt assisteret af Dansk Energi, der repræsenterer de danske elselskaber. Elselskaberne tjener nemlig ikke penge på de privates solpaneler, så begejstringen hos lobbyisterne er til at overse.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har med en række spredte meldinger hen over sommeren og efteråret gjort det klart, at regeringen vil ændre ordningen. Det handler først og fremmest om økonomi. Og det er især de små solanlæg på privates hustage, der er i kikkerten.

En væsentlig grund til sol-rushet er nemlig, at det på det seneste er blevet en markant bedre forretning at investere i solpaneler. Dels er anlæggene blevet 50-75 pct. billigere, dels er vilkårene i loven fra 2006 skruet sådan sammen, at husejerne får markante, økonomiske incitamenter.

Den såkaldte nettomålerordning betyder, at husejere med et solpanel har ret til at lade ”el-måleren løbe baglæns”, når solen skinner, og til gengæld få samme mængde ”opsparede” el tilbage gratis, når der er brug for det. Dermed slipper husejeren for at betale el-afgift m.v. Samtidig afregnes solenergi til en markant højere takst end andre former for el.

Følg Per Meilstrup

Ministeren beroliger med, at han kun vil justere, ikke afskaffe støtten. Ligesom Dansk Energis direktør Lars Aaagaard fremhæver ministeren, at det er blevet ”for lukrativt” at investere i solpaneler, fordi husejerne slipper for el-afgift og dermed skubber fællesregningen over på andre el-kunder samtidig med, at støtteniveauet er for højt. Årligt koster ordningen samfundet 135 mio. i provenutab.

Alle tre argumenter afspejler en snæver teknisk og bureaukratisk tænkning.

For det første er det en sandhed med store modifikationer, at det ligefrem er lukrativt at investere i solpaneler. Lukrativt betyder indbringende, og det kan godt være, at tallene ser indbringende ud med en embedsmands briller. Men for den enkelte husejer, der skal hive omkring 100.000 kroner op ad lommen og investere i noget, der betaler sig tilbage over 10 år, er det en helt anden sag, som også Dansk Solcelleforening har påpeget.

Jeg har selv stået i situationen for nylig i forbindelse med en i forvejen bekostelig energirenovering af mit hus. Jeg droppede solpanelerne. Jeg syntes, det var for dyrt.

Det er en stor beslutning og investering for de fleste husejere. Når folk alligevel gør det, så burde politikerne være lykkelige. Det var jo netop det, der var meningen med lovgivningen.

At ”vi andre betaler over skatten”, kan man som bekendt sige om hvilken som helst støtteordning. Hvem betaler for el-bilernes afgiftsfritagelse? Skrotningsordningen for gamle brændeovne? De utallige kampagner for økovarer? Det gør ”vi andre”.

At afregningsprisen er for høj i forhold til andre former for el, er udelukkende en politisk beslutning. Man kan næppe bebrejde husejerne, at de springer til, når det bedst kan betale sig.

Det er en skærpende omstændighed, at det netop er husejernes små anlæg, som ministeren går efter. Som han sagde til Information for nylig: ”Vi kunne godt forestille os at gøre det lidt mindre attraktivt at investere i små solcelleanlæg og i stedet gøre det lidt mere attraktivt at lave store solcelleinvesteringer. Der er mange almene boligforeninger, andelsselskaber, virksomheder og kommuner, som gerne vil, men synes, der er for lidt støtte til store solcelleanlæg.”

Solenergi er en ren og uudtømmelig energikilde. Vores eneste problem er, at høste den effektivt. På årsbasis sender solen 1.500 gange så meget energi, som vi forbruger, ned på jorden. Videoen her genopfrisker, hvad solenergi egentlig lige er og hvordan, vi kan bruge den.

Den melding er en spand koldt vand i hovedet på de borgere, der er begejstrede for solenergi. Netop den enkelte borgers engagement og investeringsvilje er helt centralt i det, som regeringen selv til kvalmegrænsen omtaler som ”grøn omstilling”. Hvis meningen med de nye regler er at flytte markedet over på store anlæg, så fjerner man samtidig det ejerskab, som er fundamentalt for en positiv omstilling.

Det turde være indlysende for en radikal minister, at hvis det er boligselskabet eller virksomheden, der investerer, så får vi muligvis mere solenergi, men ”den menneskelige faktor” er med teknokratisk præcision fjernet.

Ministeren burde i stedet give solpanel-ejerne et velfortjent klap på skulderen og forsøge at bygge videre på den nuværende succes. Til en start var det på sin plads at anerkende, at husejerne rent faktisk er motiveret af andet end ”bare” penge – nemlig ønsket om at gøre noget godt for miljøet.

Selvfølgelig spiller de økonomiske rammer en stor rolle, men for langt de fleste husejere betyder det også noget, at man ”gør det rigtige”, og at solenergi er ren, uforurenende energi. Feel-good-faktoren skal man ikke kimse ad. Det er noget, som sociologer og antropologer kan skrive lange afhandlinger om.

[quote align="right" author=""]Lige nu agerer regeringen som en sur onkel, der selv har inviteret til fest, men synes, at gæsterne morer sig lige lovligt meget. Det holder ikke.[/quote]

Det er meget muligt, at der skal justeres på ordningen. Men det bør gøres nænsomt og på en måde, der anerkender husejernes ansvarlighed. Som ministeren selv har joket, så er det jo en – nå ja – solstrålehistorie.

Politikernes fokus bør være på det positive. Hvad kan vi lære af ordningen? Hvordan kan vi få solenergi til at spille en mere markant rolle i dansk energipolitik? Ikke mindst i udkantsområderne, hvor der ikke er eller kommer fjernvarme. Var det på tide at opjustere 2020-målene for solenergi? Hvilken rolle kan en større andel af solenergi spille i vores energi-mix, f.eks. i samspil med vindkraft, hvor synergien faktisk er stor? Og hvordan kan vi lære af solstrålehistorien og overføre succesen til andre områder, f.eks. jordvarmeanlæg, lokalt forankrede vindmøllelav osv.?

Lige nu agerer regeringen som en sur onkel, der selv har inviteret til fest, men synes, at gæsterne morer sig lige lovligt meget. Det holder ikke.

Ministeren skal en tur i tænkeboksen. Og det skal helst foregå alene i hjørnekontoret i Stormgade med embedsmændene og interesseorganisationerne sat uden for døren. Her kunne han evt. genlæse den analyse, han skrev den 28. september 2010, da han var formand for tænketanken Concito. Under overskriften: ”Århundredets største chance” hed det bl.a.: ”Der skal satses målrettet på udbygning af vedvarende energi, i de første ti år især i form af vind og biomasse, kombineret med sol og geotermi.”

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ny industriel revolution på vej Næste artikel Brændstof til succes

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.