Let the sunshine in, Lidegaard

Det vil være en fatal brøler, hvis regeringen trækker tæppet væk under det aktuelle boom i solenergi på private hustage. Danskerne elsker deres solpaneler, investerer sparekronerne i dem og små, lokale iværksættere popper op. What’s not to like?

Hvis der er én ting, miljøpolitikere kan klynke over, så er det, at forbrugerne ikke efterspørger miljøvenlige produkter. Ligeså længe jeg har færdedes blandt ”de grønne”, har jeg mødt skuffede politikere, der synes, de gør alt for at fremme miljømærker, økologi og el-biler – uden at de utaknemmelige forbrugere køber dem. Og det er rigtigt. Det grønne segment fylder meget lidt i landskabet.

Tag f.eks. el-biler. De slipper for registreringsafgift og brændstofafgift, el-selskaberne investerer i lade- og batteriskiftestationer over hele landet, Odense og Frederiksberg lokker med gratis p-pladser og vi bombarderes med reklamer. Storsmilende miljøkommissærer og -ministre træder igen og igen op som kølerfigurer for de nyeste koncepter for elbiler.

Lige lidt hjælper det. Indtil videre kan ”rigtige” el-biler, der er købt af private forbrugere, tælles i få hundrede. Det mest markante el-bil-projekt, Better Place, har indtil nu solgt 160-170 af deres superlækre Renault Fluence.

”Let the sunshine in” fra hippie-musical’en Hair, der storhittede I 1970’erne. Klik på videoen og lad musikken køre, mens du læser videre.

 

 

 

 

Eller tag miljømærkede produkter. Jeg har selv siddet i Miljømærkenævnet for nogle år siden og ved, hvor svært det er at skabe et market pull. Efter årtiers massiv kampagne for Svanen og Blomsten udgør produkterne fortsat kun nogle få procent af det samlede dagligvaresalg. Danskerne siger, at de køber grønt, når Gallup spørger, men de gør det kun i minimal grad, når de står nede i supermarkedet.

Men hov! Pludselig går man en tur ned ad en villavej og får øje på de blanke, mørke paneler, der inden for de seneste års tid er smækket op på utallige sydvendte tagflader. Og forvilder man sig ned i det lokale industrikvarter, vil man se, at der er skudt masser af små firmaer op med speciale solpaneler.

Halleluja. Det forunderlige er sket. Danskerne har kastet sig ud i et sandt sol-rush. Villakvarteret er blevet den grønne revolutions fortrop!

Takket være et mix af tilskud, afgiftsfritagelse, teknologispring og konkurrence er små, private solenergianlæg blevet et energi-eventyr.  Som beskrevet i Mandag Morgen forleden, er antallet af solenergianlæg seksdoblet i det seneste års tid, og energiproduktionen er tidoblet. Inden udgangen af i år runder de private inveseringer i solpaneler 2.5-3 mia. kroner.

Regeringens målsætning i energiplanen var beskedne 200 MW solenergi i 2020. Den målsætning har vi for længst passeret inden årets udgang. Otte år før tid. Og det er hr. og fru Hansen, der trækker læsset.

[quote align="left" author=""]At afregningsprisen er for høj i forhold til andre former for el, er udelukkende en politisk beslutning. Man kan næppe bebrejde husejerne, at de springer til, når det bedst kan betale sig.[/quote]

Alt det, som politikerne har sukket efter, er med andre ord sket. Den private forbruger har taget den vedvarende energi til sig. Små iværksættere og entreprenører har startet nye forretninger. Håndværkerne søger nye kvalifikationer. Miljøsagen er blevet en del af folks hverdag. CO2-udledningen falder. Husejere, der etablerer solenergi, sparer typisk også på energien.

Derfor virker det demonstrativt og nærmest provokerende, at begejstringen knap nok har rejst sig, før de samme politikere varsler indgreb. Ivrigt assisteret af Dansk Energi, der repræsenterer de danske elselskaber. Elselskaberne tjener nemlig ikke penge på de privates solpaneler, så begejstringen hos lobbyisterne er til at overse.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har med en række spredte meldinger hen over sommeren og efteråret gjort det klart, at regeringen vil ændre ordningen. Det handler først og fremmest om økonomi. Og det er især de små solanlæg på privates hustage, der er i kikkerten.

En væsentlig grund til sol-rushet er nemlig, at det på det seneste er blevet en markant bedre forretning at investere i solpaneler. Dels er anlæggene blevet 50-75 pct. billigere, dels er vilkårene i loven fra 2006 skruet sådan sammen, at husejerne får markante, økonomiske incitamenter.

Den såkaldte nettomålerordning betyder, at husejere med et solpanel har ret til at lade ”el-måleren løbe baglæns”, når solen skinner, og til gengæld få samme mængde ”opsparede” el tilbage gratis, når der er brug for det. Dermed slipper husejeren for at betale el-afgift m.v. Samtidig afregnes solenergi til en markant højere takst end andre former for el.

Følg Per Meilstrup

Ministeren beroliger med, at han kun vil justere, ikke afskaffe støtten. Ligesom Dansk Energis direktør Lars Aaagaard fremhæver ministeren, at det er blevet ”for lukrativt” at investere i solpaneler, fordi husejerne slipper for el-afgift og dermed skubber fællesregningen over på andre el-kunder samtidig med, at støtteniveauet er for højt. Årligt koster ordningen samfundet 135 mio. i provenutab.

Alle tre argumenter afspejler en snæver teknisk og bureaukratisk tænkning.

For det første er det en sandhed med store modifikationer, at det ligefrem er lukrativt at investere i solpaneler. Lukrativt betyder indbringende, og det kan godt være, at tallene ser indbringende ud med en embedsmands briller. Men for den enkelte husejer, der skal hive omkring 100.000 kroner op ad lommen og investere i noget, der betaler sig tilbage over 10 år, er det en helt anden sag, som også Dansk Solcelleforening har påpeget.

Jeg har selv stået i situationen for nylig i forbindelse med en i forvejen bekostelig energirenovering af mit hus. Jeg droppede solpanelerne. Jeg syntes, det var for dyrt.

Det er en stor beslutning og investering for de fleste husejere. Når folk alligevel gør det, så burde politikerne være lykkelige. Det var jo netop det, der var meningen med lovgivningen.

At ”vi andre betaler over skatten”, kan man som bekendt sige om hvilken som helst støtteordning. Hvem betaler for el-bilernes afgiftsfritagelse? Skrotningsordningen for gamle brændeovne? De utallige kampagner for økovarer? Det gør ”vi andre”.

At afregningsprisen er for høj i forhold til andre former for el, er udelukkende en politisk beslutning. Man kan næppe bebrejde husejerne, at de springer til, når det bedst kan betale sig.

Det er en skærpende omstændighed, at det netop er husejernes små anlæg, som ministeren går efter. Som han sagde til Information for nylig: ”Vi kunne godt forestille os at gøre det lidt mindre attraktivt at investere i små solcelleanlæg og i stedet gøre det lidt mere attraktivt at lave store solcelleinvesteringer. Der er mange almene boligforeninger, andelsselskaber, virksomheder og kommuner, som gerne vil, men synes, der er for lidt støtte til store solcelleanlæg.”

Solenergi er en ren og uudtømmelig energikilde. Vores eneste problem er, at høste den effektivt. På årsbasis sender solen 1.500 gange så meget energi, som vi forbruger, ned på jorden. Videoen her genopfrisker, hvad solenergi egentlig lige er og hvordan, vi kan bruge den.

Den melding er en spand koldt vand i hovedet på de borgere, der er begejstrede for solenergi. Netop den enkelte borgers engagement og investeringsvilje er helt centralt i det, som regeringen selv til kvalmegrænsen omtaler som ”grøn omstilling”. Hvis meningen med de nye regler er at flytte markedet over på store anlæg, så fjerner man samtidig det ejerskab, som er fundamentalt for en positiv omstilling.

Det turde være indlysende for en radikal minister, at hvis det er boligselskabet eller virksomheden, der investerer, så får vi muligvis mere solenergi, men ”den menneskelige faktor” er med teknokratisk præcision fjernet.

Ministeren burde i stedet give solpanel-ejerne et velfortjent klap på skulderen og forsøge at bygge videre på den nuværende succes. Til en start var det på sin plads at anerkende, at husejerne rent faktisk er motiveret af andet end ”bare” penge – nemlig ønsket om at gøre noget godt for miljøet.

Selvfølgelig spiller de økonomiske rammer en stor rolle, men for langt de fleste husejere betyder det også noget, at man ”gør det rigtige”, og at solenergi er ren, uforurenende energi. Feel-good-faktoren skal man ikke kimse ad. Det er noget, som sociologer og antropologer kan skrive lange afhandlinger om.

[quote align="right" author=""]Lige nu agerer regeringen som en sur onkel, der selv har inviteret til fest, men synes, at gæsterne morer sig lige lovligt meget. Det holder ikke.[/quote]

Det er meget muligt, at der skal justeres på ordningen. Men det bør gøres nænsomt og på en måde, der anerkender husejernes ansvarlighed. Som ministeren selv har joket, så er det jo en – nå ja – solstrålehistorie.

Politikernes fokus bør være på det positive. Hvad kan vi lære af ordningen? Hvordan kan vi få solenergi til at spille en mere markant rolle i dansk energipolitik? Ikke mindst i udkantsområderne, hvor der ikke er eller kommer fjernvarme. Var det på tide at opjustere 2020-målene for solenergi? Hvilken rolle kan en større andel af solenergi spille i vores energi-mix, f.eks. i samspil med vindkraft, hvor synergien faktisk er stor? Og hvordan kan vi lære af solstrålehistorien og overføre succesen til andre områder, f.eks. jordvarmeanlæg, lokalt forankrede vindmøllelav osv.?

Lige nu agerer regeringen som en sur onkel, der selv har inviteret til fest, men synes, at gæsterne morer sig lige lovligt meget. Det holder ikke.

Ministeren skal en tur i tænkeboksen. Og det skal helst foregå alene i hjørnekontoret i Stormgade med embedsmændene og interesseorganisationerne sat uden for døren. Her kunne han evt. genlæse den analyse, han skrev den 28. september 2010, da han var formand for tænketanken Concito. Under overskriften: ”Århundredets største chance” hed det bl.a.: ”Der skal satses målrettet på udbygning af vedvarende energi, i de første ti år især i form af vind og biomasse, kombineret med sol og geotermi.”

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ny industriel revolution på vej Næste artikel Brændstof til succes
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.