Ekstra Bladet bød Helle Thorning-Schmidt velkommen på forsiden under overskriften ”Løftebrud” samme dag, som hun kom ned fra det sorte tårn på Amager med et nyt regeringsgrundlag under armen for snart fire år siden.

Dermed var stilen lagt.

[quote align="right" author="Peter Kurrild-Klitgaard Professor i statskundskab, Københavns Universitet"]Når først de anklager andre for løftebrud, risikerer de, at anklagerne bliver vendt mod dem selv. Det gælder særligt, når Venstre stiller forslag i fællesskab med de andre partier i blå blok, så har de jo flertallet på plads, hvis de vinder valget.[/quote]

Sjældent har en regering været udsat for et så massivt bombardement af anklager om løftebrud, og Venstre har ført an i kampagnen. Partiets tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har kaldt Thornings politik for ”Danmarkshistoriens største løftebrud”.

Senest har Venstre under massiv mediedækning hængt et stort banner op på det sorte tårn på Hotel Crowne Plaza på Amager med en rød kvinde i profil med en lang Pinocchio-næse. På banneret var der listet 50 løftebrud op, som Venstre anklager Thorning for at have begået.

Men kampagnen kan slå tilbage på Venstre selv, mener Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

”Venstre løber en risiko. Når først de anklager andre for løftebrud, risikerer de, at anklagerne bliver vendt mod dem selv. Det gælder særligt, når Venstre stiller forslag i fællesskab med de andre partier i blå blok, så har de jo flertallet på plads, hvis de vinder valget. Hvis de så ikke gennemfører et af forslagene af en eller anden grund, kan Venstre risikere helt de samme beskyldninger om løftebrud,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Samtidig er netop det voldsomme fokus på løftebruddene ikke nødvendigvis en vindersag. Det siger Christoffer Green-Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og specialist i demokrati og meningsdannelse.

”Venstre har fået de point, de kan få ud af diskussionen om løftebrud. Hvis Venstre ikke har andet at sige end ”løftebrud”, giver det på et tidspunkt bagslag, fordi folk bliver trætte af at høre om det,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Venstre-kampagnen

Det kunne ellers se ud til, at Venstre har en vindersag. Op til valget i 2011 præsenterede Socialdemokraterne og SF kerneudspillene ”Fair Forandring” og ”Fair Løsning 2020”. Samtidig sendte Thorning et klart signal til sin kommende regeringspartner de radikale om, at der ikke blev rettet så meget som et komma i planen.

[quote align="left" author="Jørgen Goul Andersen Professor i statskundskab, Aalborg Universitet"]Venstre lover med sine mange forslag guld og grønne skove sådan som politikerne altid har gjort det. Men det lever folk med. Vælgerne kan godt acceptere, hvis politikerne ikke får gennemført det hele.[/quote]

Nu endte det som bekendt med, at de radikale rettede løs i meget mere end kommaer. I deres fælles regeringsgrundlag måtte Helle Thorning-Schmidt skrive under på, at ”udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”.  Og væk var store dele af det politiske indhold og kommaer. Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, siger:

”Det var dumt at sige, at der ikke ville blive rettet et komma, og det hænger stadigvæk ved Helle Thorning-Schmidt. På den anden side er det ved at være noget tid siden, og jeg tror løftebrudsdiskussionen er fortid.”

Med sin nye kampagne med fokus på de 50 løftebrud gør Venstre en ekstra indsats for at holde liv i diskussionen. På hjemmesiden nuloverdeigen.dk henter Venstre 16 løftebrud i Fair Løsning, 21 fra andre politiske udspil, mens 12 findes i udtalelser til DR og en række aviser. Et enkelt stammer fra et beslutningsforslag fremsat i Folketinget af de fire røde partier.

4 af de 50 løftebrud finder Venstre i det sundhedspolitiske udspil ”Tryghed om Sundhed”. Venstre noterer f.eks., at Socialdemokraterne op til valget sagde: ”Ingen patienter på sygehusgange”. Men Mandag Morgen kan ikke finde netop den formulering i udspillet. I stedet står der, at de to partier ville bekæmpe overbelægning ved ”at sænke belægningsprocenten med 1 pct. pr. år”.

Venstre klandrer også Socialdemokraterne for, at patienter ikke får en diagnose efter 30 dage. Her er citatet korrekt, men SR-regeringen har vedtaget en garanti for diagnose eller udredning inden 30 dage tilbage i september 2013. Siden har det vist sig, at sygehusene ikke kan levere på garantien som følge af bl.a. problemer med kapaciteten, så op mod hver tredje patient stadig venter mere end den garanterede måned. Der er med andre ord stor forskel på karakteren af de løftebrud, Venstre finder frem til.

Løfter og løfter

Mandag Morgen dokumenterede tilbage i 2012, at Helle Thorning-Schmidt på det tidspunkt havde droppet 45 af de i alt 315 forslag, hun stillede før valget i 2011. Hovedparten, fordi hun ikke havde 90 mandater bag sig. Men det er disse forslag – som betalingsringen, millionærskat og øremærket barsel til mænd – der har præget den politiske debat i nu snart fire år og medvirket til at sende statsministeren til tælling i store dele af sin regeringsperiode.

”Det er overkill, når Venstre fokuserer så voldsomt på udspil i alle mulige sammenhænge. Det tror jeg ikke vælgerne vil høre på,” siger Jørgen Goul Andersen.

Mens Venstre og politiske kommentatorer går endda temmelig meget op i diskussionen om løftebrud, så forholder det sig helt anderledes med vælgerne.

”Venstre lover med sine mange forslag guld og grønne skove sådan som politikerne altid har gjort det. Men det lever folk med. Vælgerne kan godt acceptere, hvis politikerne ikke får gennemført det hele,” siger Jørgen Goul Andersen.

Noget tyder på, at han har ret. I hvert fald foretrækker godt 41 pct. af vælgerne i følge en Wilke-måling i Morgenavisen Jyllands-Posten Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Lars løkke Rasmussen foretrækkes i samme måling af 30 pct.