Løkke taler globalt og handler lokalt

ÅBNINGSTALE: Statsministerens åbningstale var et klart frieri til Dansk Folkeparti. Flere stramninger over for udlændinge og mere fokus på provinsen skal sikre Venstre stemmer ved kommunalvalget og opbakning fra DF.

Det var med et klart lokalt og nationalt fokus, at Lars Løkke Rasmussen tirsdag holdt sin tale om ’rigets almindelige stilling’ i forbindelse med Folketingets åbning.

Politisk set var talen en lang opfordring til Dansk Folkeparti om at holde sig til samarbejdet i blå blok, og samtidig var det et forsøg fra statsministerens side på at etablere en fortælling om, at han som regeringschef har et særligt øje for de dele af Danmark, som ofte føler sig overset af de nationale politikere i København.

Løkke var således i sin tale forbi Esbjerg, Thisted, Hanstholm og Viborg, og han lovede endnu flere udflytninger af statslige arbejdspladser til provinsen, end dem man allerede har realiseret.

Omvendt fik København og Nørrebro på puklen for ikke at ville tage imod penge fra undervisningsministeriet til særlige indsatser i folkeskolen og for at være hjemsted for bandekriminalitet og parallelsamfund.

Statsministerens fokus på provinsen og på Dansk Folkeparti vidner om, at Lars Løkke Rasmussen på kort sigt har behov for at undgå en nedsmeltning for Venstre ved kommunalvalget i november, og at han også skal sikre sig opbakning fra Dansk Folkeparti, hvis han skal gøre sig forhåbninger om genvalg i 2019.

Et sindbillede på Danmark

Åbningstalen var – som den slags taler er i alverdens demokratiske forsamlinger – en lang opremsning af den politiske leders egen fortjenester.

Men den var samtidig et sindbillede på et Danmark, der er præget af stram udlændingepolitik, grænsekontrol og et kraftigt merkantilt fokus på udenrigspolitikken, som ifølge statsministeren både i EU og FN ses som et redskab for varetagelse af Danmarks erhvervsøkonomiske interesser. EU er godt for eksporten til det indre marked, FN’s klimakamp er god for eksporten af grønne teknologier.

Statsministeren understregede, at "EU er den helt afgørende platform til at varetage dansk interesser i verden", men han lagde samtidig afstand til både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og til Tysklands kansler, Angela Merkel.

Det skete med ord om, at det i EU er "vigtigt ikke at fortabe sig i nye store integrationsprojekter", hvilket var en henvisning til de to store landes planer om netop øget integration.

Den udmelding er uden tvivl blevet godt modtaget hos Dansk Folkeparti, mens den omvendt også er blevet noteret hos de to landes ambassadører i Danmark.

Svar på tiltale

Hvad angår den nationale økonomi, beskæftigelsen og velfærdsstaten lød det fra statsministeren, at der siden 2015 er skabt 100.000 flere job, og at Danmarks økonomi nu er ’bomstærk’. Løkke gjorde det klart, at man vil investere i bedre velfærd og sundhed, ligesom man også vil styrke uddannelsesområdet.

På den front fik Løkke efterfølgende svar på tiltale af Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 medlemmer af FTF.

”Løkke sminkede i sin åbningstale det benhårde faktum, at vi bliver mange flere borgere til at efterspørge velfærd og uddannelse de kommende år. Hvis regeringen kommer igennem med sin spareplan, vil der reelt i 2025 mangle 52.000 offentlig ansatte”, skriver Bente Sorgenfrey i en kommentar, hvor hun også påpeger, at Løkkes flere penge til velfærd bliver udhulet af den demografiske udvikling.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, måtte lægge ører til drillerier fra Løkke om, at hendes forgænger, Helle Thorning Schmidt, i sin regeringstid lettede topskatten og selskabsskatten og skar ned på førtidspensionen og kontanthjælpen.

Fra Mette Frederiksen lød det, at der mangler ærlighed hos statsministeren, som efter hendes opfattelse bør stå ved, at han reelt har gennemført besparelser på uddannelsesområdet.

Integration i fokus

Lars Løkke Rasmussen havde i en sin tale et længere afsnit om udlændingepolitikken, hvor han hele fire gange gjorde det klart, at ’politik gør en forskel’. Først konstaterede han, at den fælles indsats i EU – som Danmark står uden for – har bragt omfanget af migrantstrømmen mod Europa ned.

Dernæst konstaterede han, at regeringen og Dansk Folkepartis stramninger af kontanthjælp og integrationsydelsen, har "været med til at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde".

På samme måde har samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og kommunerne ifølge Løkke gjort flere flygtninge jobparate.

Statsministerens kraftige understregning af, at både EU, Folketinget, arbejdsmarkedets parter og kommunerne har bidraget til at gøre en politisk forskel synes at pege i retning af, at statsministeren mener, at netop udlændinge- og asylproblematikkerne skal og bør adresseres både på europæisk, nationalt og lokalt niveau. Men det blev ikke sagt direkte.

Det gjorde det til gengæld, da statsministeren tog fat på et lang afsnit om hans bebudede opgør med parallelsamfund, bandekriminalitet og dårlige resultater blandt de svageste elever i folkeskolen.

Løkke understregede først, at "langt de fleste, der kommer til Danmark udefra, bidrager positivt". Han erklærede, at han forstår de forældre med udenlandsk baggrund, der er bekymrede over, at deres børn bliver slået i hartkorn med de unge, som ikke bruger de muligheder, det danske samfund giver dem.

”Integration handler ikke om hudfarve, ikke om religion. Det handler om at vælge Danmark til,” sagde statsministeren og bebudede, at regeringen inden årets udgang vil komme med konkrete forslag til, hvordan man sætter ind mod de parallelsamfund, der er opstået rundt om i Danmark.

”Vi er nødt til at tage mere håndfast og direkte fat om problemernes rod. Ellers vokser de os over hovedet med risiko for, at alle skæres over en kam, så vi mister den tolerance for forskellighed, som også er en dansk værdi,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Udvalgte initiativer fra regeringen

Energi

Regeringen ønsker, at mindst 50 pct. af energien i 2030 skal være fra vedvarende energi, og at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Vejen derhen går via en ny energiaftale til foråret og derefter kommer regeringen med et bud på en samlet klimaplan.

Udflytning af statsjob

Regeringen præsenterer til december en ny plan for udflytning af flere tusinde statslige arbejdspladser ud over de 3.900 udflytninger, som allerede er sat i værk.

Forsvar, politiet, cybersikkerhed

Truslerne over for Danmark er øgede mener statsministeren. Senere i indeværende måned fremlægger regeringen derfor sin plan for, hvordan præcis det skal gå for sig, når forsvaret skal have flere muskler gennem ’et substantielt løft’.

EU

Løkke vil gøre op med ’åbenlyse urimeligheder’ i EU og Europarådet. Danmark overtager i næste måned formandskabet for Europarådet, hvor  Menneskerettighedsdomstolen hører under. Statsministeren ønsker at ændre domstolens fortolkning af menneskerettighederne.

Udlændingepolitik

Regeringen vil fortsætte med at stramme udlændingepolitikken. Afviste asylansøgere skal sendes hjem. Reglerne for at få dansk statsborgerskab skal strammes. Ved årets udgang vil regeringen komme med konkrete forslag til, hvordan der kan sættes ind over for parallelsamfund.

Kilde: Regeringens lovprogram

Forrige artikel AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur Næste artikel Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.