Løkke taler globalt og handler lokalt

ÅBNINGSTALE: Statsministerens åbningstale var et klart frieri til Dansk Folkeparti. Flere stramninger over for udlændinge og mere fokus på provinsen skal sikre Venstre stemmer ved kommunalvalget og opbakning fra DF.

Det var med et klart lokalt og nationalt fokus, at Lars Løkke Rasmussen tirsdag holdt sin tale om ’rigets almindelige stilling’ i forbindelse med Folketingets åbning.

Politisk set var talen en lang opfordring til Dansk Folkeparti om at holde sig til samarbejdet i blå blok, og samtidig var det et forsøg fra statsministerens side på at etablere en fortælling om, at han som regeringschef har et særligt øje for de dele af Danmark, som ofte føler sig overset af de nationale politikere i København.

Løkke var således i sin tale forbi Esbjerg, Thisted, Hanstholm og Viborg, og han lovede endnu flere udflytninger af statslige arbejdspladser til provinsen, end dem man allerede har realiseret.

Omvendt fik København og Nørrebro på puklen for ikke at ville tage imod penge fra undervisningsministeriet til særlige indsatser i folkeskolen og for at være hjemsted for bandekriminalitet og parallelsamfund.

Statsministerens fokus på provinsen og på Dansk Folkeparti vidner om, at Lars Løkke Rasmussen på kort sigt har behov for at undgå en nedsmeltning for Venstre ved kommunalvalget i november, og at han også skal sikre sig opbakning fra Dansk Folkeparti, hvis han skal gøre sig forhåbninger om genvalg i 2019.

Et sindbillede på Danmark

Åbningstalen var – som den slags taler er i alverdens demokratiske forsamlinger – en lang opremsning af den politiske leders egen fortjenester.

Men den var samtidig et sindbillede på et Danmark, der er præget af stram udlændingepolitik, grænsekontrol og et kraftigt merkantilt fokus på udenrigspolitikken, som ifølge statsministeren både i EU og FN ses som et redskab for varetagelse af Danmarks erhvervsøkonomiske interesser. EU er godt for eksporten til det indre marked, FN’s klimakamp er god for eksporten af grønne teknologier.

Statsministeren understregede, at "EU er den helt afgørende platform til at varetage dansk interesser i verden", men han lagde samtidig afstand til både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og til Tysklands kansler, Angela Merkel.

Det skete med ord om, at det i EU er "vigtigt ikke at fortabe sig i nye store integrationsprojekter", hvilket var en henvisning til de to store landes planer om netop øget integration.

Den udmelding er uden tvivl blevet godt modtaget hos Dansk Folkeparti, mens den omvendt også er blevet noteret hos de to landes ambassadører i Danmark.

Svar på tiltale

Hvad angår den nationale økonomi, beskæftigelsen og velfærdsstaten lød det fra statsministeren, at der siden 2015 er skabt 100.000 flere job, og at Danmarks økonomi nu er ’bomstærk’. Løkke gjorde det klart, at man vil investere i bedre velfærd og sundhed, ligesom man også vil styrke uddannelsesområdet.

På den front fik Løkke efterfølgende svar på tiltale af Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 medlemmer af FTF.

”Løkke sminkede i sin åbningstale det benhårde faktum, at vi bliver mange flere borgere til at efterspørge velfærd og uddannelse de kommende år. Hvis regeringen kommer igennem med sin spareplan, vil der reelt i 2025 mangle 52.000 offentlig ansatte”, skriver Bente Sorgenfrey i en kommentar, hvor hun også påpeger, at Løkkes flere penge til velfærd bliver udhulet af den demografiske udvikling.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, måtte lægge ører til drillerier fra Løkke om, at hendes forgænger, Helle Thorning Schmidt, i sin regeringstid lettede topskatten og selskabsskatten og skar ned på førtidspensionen og kontanthjælpen.

Fra Mette Frederiksen lød det, at der mangler ærlighed hos statsministeren, som efter hendes opfattelse bør stå ved, at han reelt har gennemført besparelser på uddannelsesområdet.

Integration i fokus

Lars Løkke Rasmussen havde i en sin tale et længere afsnit om udlændingepolitikken, hvor han hele fire gange gjorde det klart, at ’politik gør en forskel’. Først konstaterede han, at den fælles indsats i EU – som Danmark står uden for – har bragt omfanget af migrantstrømmen mod Europa ned.

Dernæst konstaterede han, at regeringen og Dansk Folkepartis stramninger af kontanthjælp og integrationsydelsen, har "været med til at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde".

På samme måde har samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og kommunerne ifølge Løkke gjort flere flygtninge jobparate.

Statsministerens kraftige understregning af, at både EU, Folketinget, arbejdsmarkedets parter og kommunerne har bidraget til at gøre en politisk forskel synes at pege i retning af, at statsministeren mener, at netop udlændinge- og asylproblematikkerne skal og bør adresseres både på europæisk, nationalt og lokalt niveau. Men det blev ikke sagt direkte.

Det gjorde det til gengæld, da statsministeren tog fat på et lang afsnit om hans bebudede opgør med parallelsamfund, bandekriminalitet og dårlige resultater blandt de svageste elever i folkeskolen.

Løkke understregede først, at "langt de fleste, der kommer til Danmark udefra, bidrager positivt". Han erklærede, at han forstår de forældre med udenlandsk baggrund, der er bekymrede over, at deres børn bliver slået i hartkorn med de unge, som ikke bruger de muligheder, det danske samfund giver dem.

”Integration handler ikke om hudfarve, ikke om religion. Det handler om at vælge Danmark til,” sagde statsministeren og bebudede, at regeringen inden årets udgang vil komme med konkrete forslag til, hvordan man sætter ind mod de parallelsamfund, der er opstået rundt om i Danmark.

”Vi er nødt til at tage mere håndfast og direkte fat om problemernes rod. Ellers vokser de os over hovedet med risiko for, at alle skæres over en kam, så vi mister den tolerance for forskellighed, som også er en dansk værdi,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Udvalgte initiativer fra regeringen

Energi

Regeringen ønsker, at mindst 50 pct. af energien i 2030 skal være fra vedvarende energi, og at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Vejen derhen går via en ny energiaftale til foråret og derefter kommer regeringen med et bud på en samlet klimaplan.

Udflytning af statsjob

Regeringen præsenterer til december en ny plan for udflytning af flere tusinde statslige arbejdspladser ud over de 3.900 udflytninger, som allerede er sat i værk.

Forsvar, politiet, cybersikkerhed

Truslerne over for Danmark er øgede mener statsministeren. Senere i indeværende måned fremlægger regeringen derfor sin plan for, hvordan præcis det skal gå for sig, når forsvaret skal have flere muskler gennem ’et substantielt løft’.

EU

Løkke vil gøre op med ’åbenlyse urimeligheder’ i EU og Europarådet. Danmark overtager i næste måned formandskabet for Europarådet, hvor  Menneskerettighedsdomstolen hører under. Statsministeren ønsker at ændre domstolens fortolkning af menneskerettighederne.

Udlændingepolitik

Regeringen vil fortsætte med at stramme udlændingepolitikken. Afviste asylansøgere skal sendes hjem. Reglerne for at få dansk statsborgerskab skal strammes. Ved årets udgang vil regeringen komme med konkrete forslag til, hvordan der kan sættes ind over for parallelsamfund.

Kilde: Regeringens lovprogram

Forrige artikel AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur Næste artikel Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi