Lars Løkke Rasmussen er med fuld fart på vej til at blive statsminister nummer tre, der taber en folkeafstemning om Danmarks tilknytning til EU. Måned for måned viser meningsmålingerne, at færre vil stemme ja og flere nej, når de skal sætte deres kryds den 3. december. Se figur.

En enkelt meningsmåling – Voxmeter for Ritzau – giver oven i købet nej-siden et komfortabelt flertal allerede nu.

Og når kampagnen for alvor går i gang fra midten af november, kan Løkke Rasmussen oven i købet se frem til massiv modstand fra to blå partier: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. De to partier fik tilsammen flere stemmer end Venstre og de konservative ved folketingsvalget.

Derfor står Løkke Rasmussen over for en nærmest monumental udfordring, hvis han skal hente et ja ved folkeafstemningen.

Måske kan statsministeren forvente hjælp fra Socialdemokraterne og de andre partier i oppositionen. Det er dog et spørgsmål, om Socialdemokraterne vil kaste deres kampagnemaskineri ind i en fuldtonet ja-kampagne, eller om de vil huske, at Venstre i forløbet op til folkeafstemningen om euroen tilbage i 2000 ikke rigtig fik støttet den daværende socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, og hans ja-kampagne. En folkeafstemning, der som bekendt endte med et nej til euroen.

[graph title="Løkke på vej til nej ved folkeafstemning" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/57e01-jre_fig02_lokke-paa-vej-til-nej-ved-folkeafstemni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3c491-jre_fig02_lokke-paa-vej-til-nej-ved-folkeafstemni.png" text="Stadig færre støtter et ja og stadig flere et nej ved den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet. Dog er næsten hver tredje vælger fortsat i tvivl om, hvor krydset skal sættes."]Note: 1 N=1.000, Kilde: Norstat for Altinget [/graph]

Nu afgøres folkeafstemninger om EU-spørgsmål i høj grad også af, hvad diskussionen kommer til at handle om.

Kommer fordelene ved en udvidelse af det konkrete, praktiske samarbejde med andre EU-lande til at dominere debatten, står ja-siden stærkest. Derfor vil Lars Løkke Rasmussen forsøge at få afstemningen til at handle om, hvorvidt Danmark kan deltage i EU-landenes retspolitiske samarbejde på 22 nøje udvalgte områder, f.eks. det europæiske politisamarbejde i Europol.

Denne pragmatiske tilgang dominerede kampagnen op til folkeafstemningen om Patentdomstolen sidste år. Her stemte 62,5 pct. ja, mens 37,5 pct. stemte nej.

Helt omvendt står nej-siden på forhånd stærkest, hvis der er fokus på afgivelse af dansk suverænitet til fordel for endnu en udvidelse af EU’s politiske union. Resultatet fra folkeafstemningen om Patentdomstolen viste også, at selv om det lykkedes ja-siden at sætte dagsordenen for en debat om det praktiske samarbejde om patenter, var nej-siden bestemt ikke hægtet af.

Det er op ad bakke for Lars Løkke. Erfaringer fra tidligere folkeafstemninger viser, at nej-siden plejer at vinde frem, mens ja-siden går tilbage, jo nærmere vi kommer selve afstemningsdagen. Ender det med et nej, og det tyder meget på, vil det mærke Lars Løkke Rasmussen for resten af denne regeringsperiode. Han vil være statsministeren, der bad vælgerne om opbakning og i stedet fik det modsatte.