De danske politikere famler langt hen ad vejen i blinde, når de i disse dage skal stille en præcis diagnose og finde den rigtige medicin for at styrke Danmarks konkurrenceevne.

De officielle tal for Danmarks eksport og handelsbalance giver ikke et præcist billede af vores erhvervslivs styrker og svagheder.

Danmarks handelsbalance er reelt næsten 30 milliarder kr. bedre over for vores største handelspartner, Tyskland, og 7 milliarder kr. bedre over for Norge, end det fremgår af de officielle handelsstatistikker. Til gengæld er handelsbalancen samlet set ca. 24 milliarder kr. dårligere i forhold til tre andre centrale handelspartnere – Sverige, USA og Kina. Se figur 1.

“Den typiske reaktion på handelsstatistikkerne er, at eksporterer vi meget af et bestemt produkt, er det godt for landets økonomi, og derfor bør vi investerer ressourcer i den specifikke sektor. Men det kan være fatalt, da man risikerer at undergrave andre sektorer, som i virkeligheden skaber mere værditilvækst,” siger han.

Skjult eksport for milliarder

Da LEGO i sidste måned skabte panik i Billund med sin beslutning om at nedlægge 380 stillinger og udflytte en del af produktionen til Tjekkiet, Ungarn og Mexico, var det endnu et eksempel på, hvordan danske virksomheder indgår i globale værdikæder.

LEGO er ingen undtagelse, for danske virksomheder har i flere år ligget i top i Europa, når det gælder outsourcing. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik har hver femte virksomhed med over 50 ansatte outsourcet en del af sine aktiviteter til andre lande i perioden 2009-2011. Se figur 3.

Det er specielt industrivirksomheder, som flytter ud. Af de knap 17.000 job, der blev flyttet til udlandet, stod industrien for de 60 pct. Og det er især virksomhedernes produktion, som flytter ud. Hovedparten flytter til andre lande i Europa, mens godt hver fjerde flytter sin produktion til Kina.

Også Indien er blevet et attraktivt land for mange danske virksomheder. Godt hver femte af de virksomheder, som outsourcede, flyttede deres it-drift, forskning og udvikling eller ingeniøropgaver til Indien.

Når Danfoss’ og LEGOs fabrikker i Kina eller Mexico producerer en ventil eller en klods, der derefter eksporteres til USA, kommer den ikke til at optræde i de hjemlige eksporttal, men pynter derimod på den kinesiske og mexicanske handelsbalance. Det kan ovenikøbet indebære et fald i den danske eksport, da ventilen eller klodsen jo tidligere blev produceret i Danmark.

Men i virkelighedens verden er udflytningen ikke udtryk for, at de to danske virksomheder er blevet mindre konkurrencedygtige på de internationale markeder. Måske snarere tværtimod. Og konsekvensen er heller ikke, at danske virksomheder holder op med at tjene penge på deres eksport, for gevinsten i Mexico eller Kina kommer jo moderselskabet i Danmark til gode.

Da danske virksomheder kontrollerer over 11.000 datterselskaber i udlandet med tilsammen ca. 1,2 millioner ansatte – eller 50 pct. flere end samtlige ansatte i hele den offentlige sektor – taler vi om enorme pengestrømme, der bare aldrig finder vej til de officielle danske eksporttal og vores handelsbalancer med alverdens lande.
OECD og WTO’s nye handelstalsdatabase tager endnu ikke højde for disse overførsler. Men på sigt skal de også regnes med, siger Nadim Ahmad fra OECD:

”Vi vil fortsætte udvidelsen af databasen, så der også tages højde for disse transaktioner. Og så vil man kunne se, at man f.eks. skal passe meget på med, hvilke handelsbeskyttende politiker, man indfører,” siger han og tilføjer, at det eksempelvis vil skade USA’s egen eksport og konkurrenceevne, hvis man fortolder kinesiskproducerede iPhones og iPads. Se figur 2 nederst i analysen.

Globale værdikæder

Fra det øjeblik en medarbejder får en lys ide til et nyt avanceret produkt og til en forbruger på den anden side af kloden hiver den færdige vare ned fra hylden, kan produktet have været ude på en lang rejse med mange forskellige etaper i den globale værdikæde. Se figur 4.

”Alle sektorer og erhverv vil jo gerne gøre sig til de vigtigste for Danmarks konkurrenceevne. Men disse tal indeholder en klar påmindelse om, at det samfundsmæssigt vigtige er, hvor der bliver skabt værdi. Og det kan man simpelthen ikke se alene ud fra, hvem der eksporterer mest, ” siger Torben M. Andersen.

Store ændringer af handelsbalancen

Når OECD og WTO bruger den nye model til at måle verdenshandlen, ændrer det radikalt på Danmarks og de øvrige landes indbyrdes handelsbalancer. For Danmark betyder det som nævnt, at Danmarks handelsbalance over for Tyskland bliver forbedret med knap 30 milliarder kr.

Ifølge Nadim Ahmad er forklaringen, at tyske eksportører i høj grad anvender varer og services til deres produkter, der er produceret i Danmark. Og at mange af de tyskproducerede varer, der forbruges i Danmark – som f.eks. biler – har et højt indhold af værdi, som er skabt i andre lande:

”Det er de to forhold, som er årsagen til den ændrede handelsbalance,” siger han.

Vores handelsbalance til lande som Norge, Storbritannien og Belgien bliver også forbedret, mens den til gengæld bliver forringet i forhold til USA, Sverige og Rusland. Mest overraskende – og urovækkende – er det måske, at underskuddet overfor Kina bliver øget med over 4 milliarder kr. For Kina bliver ofte betragtet som verdens største værksted, der laver den rå masseproduktion, som kun bidrager lidt til varens værditilvækst. Derfor er det typiske billede også, at Kinas officielle handelsoverskud over for andre lande – som f.eks. USA, Storbritannien og Mexico – er mindre, når man bruger den nye målemetode.

En af landets førende eksperter på området, professor Torben Pedersen fra CBS, er overrasket over de nye tal:
”For er Danmarks handelsunderskud over for Kina endnu større, end vi tidligere har regnet med, må det jo betyde, at der sker en større værditilvækst i de produkter, vi importerer fra Kina, end dem, vi eksporterer. Og det er temmelig urovækkende,” siger han.

Danmark er dog langtfra det eneste land, som får forringet sin handelsbalance over for Kina, når man måler på værditilvækst. Andre prominente medlemmer af den klub er lande som Tyskland, Japan og Korea.

Eksport kræver import

Den udbredte forestilling om, at eksport er godt, og import er skidt, bliver også effektivt lagt død med de nye tal fra OECD og WTO. Danmarks konkurrenceevne og rolle som succesfuld eksportør på de internationale markeder afhænger af vores evne til at importere.

I dag består to tredjedele af den europæiske import af halvfabrikata og råvarer, som de enkelte lande tilføjer et eller flere lag af værdi, før de bliver endeligt solgt og eksporteret.

Den gode nyhed er, at Danmark er meget åben over for import af råvarer og halvfabrikata sammenlignet med andre europæiske lande. Over halvdelen, 54 pct., af al import af råmaterialer bliver forarbejdet til videre eksport. Det er især områder som tekstiler, sko, transportudstyr og telekommunikation, der trækker andelen op.

Det smitter også af på jobskabelse og værdi. 32 pct. af værditilvæksten af Danmarks eksport beror på importerede halvfabrikata og råvarer. Til sammenligning ligger Tyskland, der betegnes som en af verdens mest succesfulde eksportørlande, kun på 26,5 pct. Se figur 6.

Pas på handelsbarrierer

De nye tal er også et klart signal til politikerne om, at diverse restriktive handelsbarrierer og told på import af varer kan have den stik modsatte effekt af hensigten og skade eksporten.

For Danmark kan det være særligt skadeligt med barrierer på import, fordi alle sektorer i økonomien er meget afhængige af halvfabrikata fra andre lande til produktion af egne eksportvarer. Særligt sårbar er sektoren for telekommunikation, hvor knap 70 pct. af importen af halvfabrikata umiddelbart bliver anvendt til eksportvarer.

”Så hvis man introducerer tariffer og handelsbarrierer, som øger omkostningerne på import i den sektor, så skader man faktisk sine hjemlige industrier, der er afhængige af produkterne til eksport. Det er en klar advarselslampe om, at protektionisme kan ramme dine egne industrier,” siger Nadim Ahmad.

Andre skadelige barrierer for den danske import og eksport kan være de særlige danske standarder, der adskiller sig fra resten af EU’s:

”Der kan være god grund til at kigge de forskellige danske standarder igennem på forskellige områder som sikkerheds- og sundhedsstandarder for at se, om der er nogen som helst grund til at opretholde dem og ikke bare have europæiske standarder,” siger direktør i OECD, Jørgen Elmeskov.

Danmarks akilleshæl

Den helt store overraskelse i de nye tal er den store betydning, som de mange forskellige former for services – forskning, udvikling, finansielle services, administration, it, distribution, shipping, marketing og design – har i forhold til produkternes værditilvækst.

De er stærkt undervurderet i de nuværende officielle handelstal, men er i virkeligheden en af de vigtigste drivere til at styrke Danmarks konkurrenceevne. Som projektleder i OECD, Nadim Ahmad, udtrykker det:

“Vi kan se, at effektivitet i servicesektoren har meget vigtige spill-over-effekter for eksportindustrien. Produktion af varer til eksport er uhyre afhængig af adgangen til services i hjemlandet. Så man kan faktisk forbedre et lands eksport ved at skabe højere effektivitet i visse hjemlige serviceindustrier,” siger Nadim Ahmad.

Serviceydelser tegner sig i de officielle handelsstatistikker kun for ca. 23 pct. – med en stigende tendens.Men når man som OECD og WTO måler på produktets værditilvækst, bidrager servicesektoren med det dobbelte, ca. 45 pct.
”Årsagen er bl.a., at importindholdet i serviceeksport er meget mindre end importindholdet i eksport af producerede varer,” forklarer Jørgen Elmeskov.

Med andre ord vil en højere effektivitet i servicesektoren være en langt større drivkraft til at styrke Danmarks konkurrenceevne og mulighederne for eksport, end hidtil antaget. Og det er netop Danmarks akilleshæl.

Danmarks store vækstproblemer skyldes især de private serviceerhverv. Mens industrien har klaret sig nogenlunde de sidste 15 år, er produktivitetsvæksten i den private servicesektor raslet ned. Og det er en af de primære årsager til, at Danmarks produktivitetsvækst er blandt de fem laveste i OECD.

Derfor er de nye tal fra OECD og WTO et vink med en vognstang til politikere i Danmark og andre industrialiserede lande om at have fokus på effektiviseringer af disse services, da det kan give de enkelte lande store konkurrencefordele og øge produktiviteten.

”Når vi taler om produktion af en vare, er bundlinjen, at vi i stigende grad er nødt til at tænke længere end til prisen for halvfabrikata. Vi skal også inkludere omkostningerne ved mellemliggende services,” siger Nadim Ahmad fra OECD.

OECD og WTO arbejder videre med at udvikle deres model og har inviteret ministre fra en række lande til et stort møde til maj. Her håber de to organisationer også på at kunne fremlægge nye tal, der viser, hvad den moderne produktion og værdikæder betyder konkret for jobskabelsen i de enkelte lande.

[graph title="Enorme konsekvenser – fake og fakta om en iPhone" caption="Figur 2  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/6e495-tka_arb_figa_enorme_konsekvenser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/553c6-tka_arb_figa_enorme_konsekvenser.png" text="Lad os tage en iPhone fra Apple til at illustrere den stærkt misvisende måde, som den internationale handel bliver opgjort på i dag."]Kilde: Xing og Detert samt OECD. [/graph]