EU satte farten op, men el-bilerne stod stille: Sådan gik det med Mandag Morgens forudsigelser

Mandag Morgen har gennem tre årtier haft blikket rettet mod fremtiden: den udvikling, der ligger lige om hjørnet, eller de tendenser, der vil vende op og ned på politikken, økonomien, forretningsplanerne eller velfærden. Her er fem af spådommene – og en status på deres opfyldelse.

1989: EU sætter farten op

SPÅDOMMEN: Den første udgave af Mandag Morgen udkom i november 1989. Dengang EU hed EF, og kun et par år efter daværende statsminister Poul Schlüter havde sagt: ”Unionen er stendød.” Men den analyse var Mandag Morgens stifter, chefredaktør Erik Rasmussen, ikke enig i: ”EF sætter farten op – med eller uden Danmark og England,” skrev han og de andre forfattere i den allerførste analyse i det nye ugebrev. De troede på visionen i den daværende kommissionsformands, Jaques Delors, ambitiøse ønskeliste for EU, som ellers stod i skarp modsætning til både de hjemlige politikere og den nationalistiske Margaret Thatchers frihandelsvision på det europæiske marked.

HVAD SKETE DER? EF blev til en union og er vokset fra 12 medlemslande i 1989 til 28 medlemslande i dag – en udvidelse, der har gjort EU til en global aktør. Forudsigelsen af ’mere union’ kom til at holde stik, men det hører med, at Storbritannien og Danmark længe bremsede den udvikling. Nu er der igen kommet fart på integrationen, efter finanskrisen var ved at tage livet af euroen, og efter et flertal af briterne i sommeren 2016 stemte for at forlade EU. EU udvikler sin "strategiske autonomi" gennem styrkelse af de ydre grænser, euroen og det militære samarbejde.

1994: Virksomhedernes sociale ansvar

SPÅDOMMEN: I starten af 90’erne var massefyringer noget af det, der fyldte de daglige medier. Blandt andet på den baggrund vurderede Mandag Morgen i 1994, at de danske virksomheder fremover skulle tage et større socialt samfundsansvar i deres udviklingsstrategier. ”Hvis den industrielle udvikling ikke er i stand til at skabe stabile velfærdssamfund, vil der i stigende grad blive stillet kritiske spørgsmål ved værdien af den frie markedsøkonomi,” skrev Mandag Morgen blandt andet.

HVAD SKETE DER? I sidste halvdel af 1990’erne igangsætter socialminister Karen Jespersens et stort politisk program om det rummelige arbejdsmarked. Det handlede netop om, hvordan danske virksomheder skulle tage ansvaret på sig, når det kom til udsatte gruppers integration på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes sociale ansvar er siden blevet integreret i mange af erhvervslivets strategier gennem CSR-politikker. De seneste år har de sociale hensyn fået konkurrence af den grønne dagsorden og dens krav om bæredygtighed og cirkulær økonomi – og det hele er forenet i FN’s verdensmål.

1997: Elite på alle niveauer

SPÅDOMMEN: I 1997 fornemmede Mandag Morgen et paradigmeskifte i de danske virksomheder: Hvis man satsede på de enkelte medarbejderes ekspertise og gav dem mulighed for at udvikle deres kompetencer, ville det styrke konkurrenceevnen, lød analysen. Mandag Morgen spåede et paradigmeskifte i synet på medarbejderne som vigtige drivere for innovation på baggrund af flere store virksomheder, der havde succes med at give medarbejderen mere ansvar og frihed i selvforvaltende grupper.

HVAD SKETE DER? Det kan virke banalt at sige i dag, at mere ansvar og frihed giver bedre medarbejderpræstationer. Men det var ikke normen på danske arbejdspladser i 90’erne. Individuelle præstationer og talentudvikling fik først en stor plads i de danske virksomheders udvikling op igennem 00’erne. Med selvledelse fulgte et større 'selvansvar' og bedre enkeltpræstationer, men for nogle fulgte også en bagside: et større personligt pres, for at opgaven lykkes. At give mere ansvar og frihed til medarbejdere kræver ikke mindre af deres ledere − det kræver blot en anden form for ledelse. Og dét fejlede måske, når man ser den stress-epidemi, der fulgte i kølvandet på det nye ledelsesparadigme.

2008: Milliardpotentiale i elbiler

SPÅDOMMEN Mandag Morgen har tidligt været med til at sætte den grønne omstilling på dagsordenen, som nu har fået topprioritet hos både politikere, vælgere og erhvervsliv. Men det er ikke altid, at de potentialer, Mandag Morgen forudså, kunne indfries i virkeligheden. I 2008 så Mandag Morgen for eksempel et ”milliardpotentiale” i et dansk marked for elbiler, som skulle levere 500.000 elbiler i 2020.

HVAD SKETE DER? På trods af afgiftsfritagelser på elbiler i en årrække venter vi stadig på det store boom i elbiler, som Mandag Morgen spåede. Sidste år overtrumfede den tidligere regering dog MM med en ambition om en million elbiler i 2030, så nu er der i hvert fald sat et mål og en deadline for opfyldelsen af den spådom. Fradrag og afgiftsfritagelserne på elbiler udløber ellers ved udgangen af 2020, men der er politisk flertal for at bevare elbilernes afgiftsmæssige privilegier i dette års finanslov og sandsynligvis også i den kommende klimahandlingsplan.

2012: Verdenspolitisk trekantsdrama

SPÅDOMMEN I 2012 varslede Mandag Morgen, at EU kunne gå hen og blive økonomisk stormagt, nu hvor USA – også dengang – sad i en dyb gælds- og ledelseskrise. Mandag Morgens fokus på Europa stod i kontrast til mange eksperters fokus på Kinas overtagelse af USA’s plads på tronen som global økonomisk supermagt. I sin analyse fremhæver Mandag Morgen desuden Europas grønne dagsorden, som spås at styrke landenes position i den kommende ressourceøkonomi, og fremhæver, at EU har vist sig stærk i gældskrisen.

HVORDAN GIK DET? EU har oplevet høj vækst i de nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa, der nærmer sig vesteuropæiske standarder. Det har bidraget til EU's status som en global stormagt i handelspolitisk forstand. EU-landenes BNP er på over 2.000 trillioner dollars og større end både USA’s og Kinas. Men EU er stadig præget af de medfødte skavanker i eurosamarbejdet: at man reelt kun kan føre fælles pengepolitik, men ikke fælles finanspolitik. EU som helhed og EU-landene hver for sig er fortsat ikke særligt dygtige til at skabe nye virksomheder. Og særligt når det gælder digitale virksomheder, er man ret langt bag USA og Asien. 

Bonusinfo: Mandag Morgens yndlingsord

Et halvt Mandag Morgen-ugebrev. Så meget fylder vores brug af ordet potentiale i ugebrevene i de seneste ti år. I alt har vi skrevet potentiale – herunder ”milliardpotentiale”, ”kæmpepotentiale” og ”uforløst potentiale” – mere end 3.400 gange. Det svarer til næsten 15 sider og altså knap et halvt Mandag Morgen-ugebrev.

På den anden side af medaljen er selvfølgelig ordet risiko, som står skrevet cirka 3.000 gange i samme periode.

Mandag Morgens fokus ligger på samfundets omstilling: den grønne omstilling, den digitale omstilling, globalisering og politisk fornyelse. Måske derfor forekommer ordet paradigmeskifte Mandag Morgens skribenter så kært. Hvis du bladrer igennem de seneste ti års udgivelser, vil du faktisk i gennemsnit støde på et ”paradigmeskifte” i mindst hvert tredje ugebrev.

Klimakrise, finanskrise, tillidskrise, produktivitetskrise. Mandag Morgen beskæftiger sig utrolig meget med verdens største kriser, deres muligheder og udfordringer. Ordet krise fremgår i stort set hver eneste udgivelse af Mandag Morgen de seneste ti år. Men noget tyder på, at optimismen har taget over. I hvert fald er forekomsten af ordet ”krise” i ugebrevene faldet med 80 procent mellem 2008 og 2018.

 

Forrige artikel Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere Næste artikel Kommer du over eller under algoritmen? Kommer du over eller under algoritmen?
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.