EU satte farten op, men el-bilerne stod stille: Sådan gik det med Mandag Morgens forudsigelser

Mandag Morgen har gennem tre årtier haft blikket rettet mod fremtiden: den udvikling, der ligger lige om hjørnet, eller de tendenser, der vil vende op og ned på politikken, økonomien, forretningsplanerne eller velfærden. Her er fem af spådommene – og en status på deres opfyldelse.

1989: EU sætter farten op

SPÅDOMMEN: Den første udgave af Mandag Morgen udkom i november 1989. Dengang EU hed EF, og kun et par år efter daværende statsminister Poul Schlüter havde sagt: ”Unionen er stendød.” Men den analyse var Mandag Morgens stifter, chefredaktør Erik Rasmussen, ikke enig i: ”EF sætter farten op – med eller uden Danmark og England,” skrev han og de andre forfattere i den allerførste analyse i det nye ugebrev. De troede på visionen i den daværende kommissionsformands, Jaques Delors, ambitiøse ønskeliste for EU, som ellers stod i skarp modsætning til både de hjemlige politikere og den nationalistiske Margaret Thatchers frihandelsvision på det europæiske marked.

HVAD SKETE DER? EF blev til en union og er vokset fra 12 medlemslande i 1989 til 28 medlemslande i dag – en udvidelse, der har gjort EU til en global aktør. Forudsigelsen af ’mere union’ kom til at holde stik, men det hører med, at Storbritannien og Danmark længe bremsede den udvikling. Nu er der igen kommet fart på integrationen, efter finanskrisen var ved at tage livet af euroen, og efter et flertal af briterne i sommeren 2016 stemte for at forlade EU. EU udvikler sin "strategiske autonomi" gennem styrkelse af de ydre grænser, euroen og det militære samarbejde.

1994: Virksomhedernes sociale ansvar

SPÅDOMMEN: I starten af 90’erne var massefyringer noget af det, der fyldte de daglige medier. Blandt andet på den baggrund vurderede Mandag Morgen i 1994, at de danske virksomheder fremover skulle tage et større socialt samfundsansvar i deres udviklingsstrategier. ”Hvis den industrielle udvikling ikke er i stand til at skabe stabile velfærdssamfund, vil der i stigende grad blive stillet kritiske spørgsmål ved værdien af den frie markedsøkonomi,” skrev Mandag Morgen blandt andet.

HVAD SKETE DER? I sidste halvdel af 1990’erne igangsætter socialminister Karen Jespersens et stort politisk program om det rummelige arbejdsmarked. Det handlede netop om, hvordan danske virksomheder skulle tage ansvaret på sig, når det kom til udsatte gruppers integration på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes sociale ansvar er siden blevet integreret i mange af erhvervslivets strategier gennem CSR-politikker. De seneste år har de sociale hensyn fået konkurrence af den grønne dagsorden og dens krav om bæredygtighed og cirkulær økonomi – og det hele er forenet i FN’s verdensmål.

1997: Elite på alle niveauer

SPÅDOMMEN: I 1997 fornemmede Mandag Morgen et paradigmeskifte i de danske virksomheder: Hvis man satsede på de enkelte medarbejderes ekspertise og gav dem mulighed for at udvikle deres kompetencer, ville det styrke konkurrenceevnen, lød analysen. Mandag Morgen spåede et paradigmeskifte i synet på medarbejderne som vigtige drivere for innovation på baggrund af flere store virksomheder, der havde succes med at give medarbejderen mere ansvar og frihed i selvforvaltende grupper.

HVAD SKETE DER? Det kan virke banalt at sige i dag, at mere ansvar og frihed giver bedre medarbejderpræstationer. Men det var ikke normen på danske arbejdspladser i 90’erne. Individuelle præstationer og talentudvikling fik først en stor plads i de danske virksomheders udvikling op igennem 00’erne. Med selvledelse fulgte et større 'selvansvar' og bedre enkeltpræstationer, men for nogle fulgte også en bagside: et større personligt pres, for at opgaven lykkes. At give mere ansvar og frihed til medarbejdere kræver ikke mindre af deres ledere − det kræver blot en anden form for ledelse. Og dét fejlede måske, når man ser den stress-epidemi, der fulgte i kølvandet på det nye ledelsesparadigme.

2008: Milliardpotentiale i elbiler

SPÅDOMMEN Mandag Morgen har tidligt været med til at sætte den grønne omstilling på dagsordenen, som nu har fået topprioritet hos både politikere, vælgere og erhvervsliv. Men det er ikke altid, at de potentialer, Mandag Morgen forudså, kunne indfries i virkeligheden. I 2008 så Mandag Morgen for eksempel et ”milliardpotentiale” i et dansk marked for elbiler, som skulle levere 500.000 elbiler i 2020.

HVAD SKETE DER? På trods af afgiftsfritagelser på elbiler i en årrække venter vi stadig på det store boom i elbiler, som Mandag Morgen spåede. Sidste år overtrumfede den tidligere regering dog MM med en ambition om en million elbiler i 2030, så nu er der i hvert fald sat et mål og en deadline for opfyldelsen af den spådom. Fradrag og afgiftsfritagelserne på elbiler udløber ellers ved udgangen af 2020, men der er politisk flertal for at bevare elbilernes afgiftsmæssige privilegier i dette års finanslov og sandsynligvis også i den kommende klimahandlingsplan.

2012: Verdenspolitisk trekantsdrama

SPÅDOMMEN I 2012 varslede Mandag Morgen, at EU kunne gå hen og blive økonomisk stormagt, nu hvor USA – også dengang – sad i en dyb gælds- og ledelseskrise. Mandag Morgens fokus på Europa stod i kontrast til mange eksperters fokus på Kinas overtagelse af USA’s plads på tronen som global økonomisk supermagt. I sin analyse fremhæver Mandag Morgen desuden Europas grønne dagsorden, som spås at styrke landenes position i den kommende ressourceøkonomi, og fremhæver, at EU har vist sig stærk i gældskrisen.

HVORDAN GIK DET? EU har oplevet høj vækst i de nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa, der nærmer sig vesteuropæiske standarder. Det har bidraget til EU's status som en global stormagt i handelspolitisk forstand. EU-landenes BNP er på over 2.000 trillioner dollars og større end både USA’s og Kinas. Men EU er stadig præget af de medfødte skavanker i eurosamarbejdet: at man reelt kun kan føre fælles pengepolitik, men ikke fælles finanspolitik. EU som helhed og EU-landene hver for sig er fortsat ikke særligt dygtige til at skabe nye virksomheder. Og særligt når det gælder digitale virksomheder, er man ret langt bag USA og Asien. 

Bonusinfo: Mandag Morgens yndlingsord

Et halvt Mandag Morgen-ugebrev. Så meget fylder vores brug af ordet potentiale i ugebrevene i de seneste ti år. I alt har vi skrevet potentiale – herunder ”milliardpotentiale”, ”kæmpepotentiale” og ”uforløst potentiale” – mere end 3.400 gange. Det svarer til næsten 15 sider og altså knap et halvt Mandag Morgen-ugebrev.

På den anden side af medaljen er selvfølgelig ordet risiko, som står skrevet cirka 3.000 gange i samme periode.

Mandag Morgens fokus ligger på samfundets omstilling: den grønne omstilling, den digitale omstilling, globalisering og politisk fornyelse. Måske derfor forekommer ordet paradigmeskifte Mandag Morgens skribenter så kært. Hvis du bladrer igennem de seneste ti års udgivelser, vil du faktisk i gennemsnit støde på et ”paradigmeskifte” i mindst hvert tredje ugebrev.

Klimakrise, finanskrise, tillidskrise, produktivitetskrise. Mandag Morgen beskæftiger sig utrolig meget med verdens største kriser, deres muligheder og udfordringer. Ordet krise fremgår i stort set hver eneste udgivelse af Mandag Morgen de seneste ti år. Men noget tyder på, at optimismen har taget over. I hvert fald er forekomsten af ordet ”krise” i ugebrevene faldet med 80 procent mellem 2008 og 2018.

 

Forrige artikel Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere Næste artikel Kommer du over eller under algoritmen? Kommer du over eller under algoritmen?

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner.