1989: EU sætter farten op

SPÅDOMMEN: Den første udgave af Mandag Morgen udkom i november 1989. Dengang EU hed EF, og kun et par år efter daværende statsminister Poul Schlüter havde sagt: ”Unionen er stendød.” Men den analyse var Mandag Morgens stifter, chefredaktør Erik Rasmussen, ikke enig i: ”EF sætter farten op – med eller uden Danmark og England,” skrev han og de andre forfattere i den allerførste analyse i det nye ugebrev. De troede på visionen i den daværende kommissionsformands, Jaques Delors, ambitiøse ønskeliste for EU, som ellers stod i skarp modsætning til både de hjemlige politikere og den nationalistiske Margaret Thatchers frihandelsvision på det europæiske marked.

HVAD SKETE DER? EF blev til en union og er vokset fra 12 medlemslande i 1989 til 28 medlemslande i dag – en udvidelse, der har gjort EU til en global aktør. Forudsigelsen af ’mere union’ kom til at holde stik, men det hører med, at Storbritannien og Danmark længe bremsede den udvikling. Nu er der igen kommet fart på integrationen, efter finanskrisen var ved at tage livet af euroen, og efter et flertal af briterne i sommeren 2016 stemte for at forlade EU. EU udvikler sin "strategiske autonomi" gennem styrkelse af de ydre grænser, euroen og det militære samarbejde.

1994: Virksomhedernes sociale ansvar

SPÅDOMMEN: I starten af 90’erne var massefyringer noget af det, der fyldte de daglige medier. Blandt andet på den baggrund vurderede Mandag Morgen i 1994, at de danske virksomheder fremover skulle tage et større socialt samfundsansvar i deres udviklingsstrategier. ”Hvis den industrielle udvikling ikke er i stand til at skabe stabile velfærdssamfund, vil der i stigende grad blive stillet kritiske spørgsmål ved værdien af den frie markedsøkonomi,” skrev Mandag Morgen blandt andet.

HVAD SKETE DER? I sidste halvdel af 1990’erne igangsætter socialminister Karen Jespersens et stort politisk program om det rummelige arbejdsmarked. Det handlede netop om, hvordan danske virksomheder skulle tage ansvaret på sig, når det kom til udsatte gruppers integration på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes sociale ansvar er siden blevet integreret i mange af erhvervslivets strategier gennem CSR-politikker. De seneste år har de sociale hensyn fået konkurrence af den grønne dagsorden og dens krav om bæredygtighed og cirkulær økonomi – og det hele er forenet i FN’s verdensmål.

1997: Elite på alle niveauer

SPÅDOMMEN: I 1997 fornemmede Mandag Morgen et paradigmeskifte i de danske virksomheder: Hvis man satsede på de enkelte medarbejderes ekspertise og gav dem mulighed for at udvikle deres kompetencer, ville det styrke konkurrenceevnen, lød analysen. Mandag Morgen spåede et paradigmeskifte i synet på medarbejderne som vigtige drivere for innovation på baggrund af flere store virksomheder, der havde succes med at give medarbejderen mere ansvar og frihed i selvforvaltende grupper.

HVAD SKETE DER? Det kan virke banalt at sige i dag, at mere ansvar og frihed giver bedre medarbejderpræstationer. Men det var ikke normen på danske arbejdspladser i 90’erne. Individuelle præstationer og talentudvikling fik først en stor plads i de danske virksomheders udvikling op igennem 00’erne. Med selvledelse fulgte et større 'selvansvar' og bedre enkeltpræstationer, men for nogle fulgte også en bagside: et større personligt pres, for at opgaven lykkes. At give mere ansvar og frihed til medarbejdere kræver ikke mindre af deres ledere − det kræver blot en anden form for ledelse. Og dét fejlede måske, når man ser den stress-epidemi, der fulgte i kølvandet på det nye ledelsesparadigme.

2008: Milliardpotentiale i elbiler

SPÅDOMMEN Mandag Morgen har tidligt været med til at sætte den grønne omstilling på dagsordenen, som nu har fået topprioritet hos både politikere, vælgere og erhvervsliv. Men det er ikke altid, at de potentialer, Mandag Morgen forudså, kunne indfries i virkeligheden. I 2008 så Mandag Morgen for eksempel et ”milliardpotentiale” i et dansk marked for elbiler, som skulle levere 500.000 elbiler i 2020.

HVAD SKETE DER? På trods af afgiftsfritagelser på elbiler i en årrække venter vi stadig på det store boom i elbiler, som Mandag Morgen spåede. Sidste år overtrumfede den tidligere regering dog MM med en ambition om en million elbiler i 2030, så nu er der i hvert fald sat et mål og en deadline for opfyldelsen af den spådom. Fradrag og afgiftsfritagelserne på elbiler udløber ellers ved udgangen af 2020, men der er politisk flertal for at bevare elbilernes afgiftsmæssige privilegier i dette års finanslov og sandsynligvis også i den kommende klimahandlingsplan.

2012: Verdenspolitisk trekantsdrama

SPÅDOMMEN I 2012 varslede Mandag Morgen, at EU kunne gå hen og blive økonomisk stormagt, nu hvor USA – også dengang – sad i en dyb gælds- og ledelseskrise. Mandag Morgens fokus på Europa stod i kontrast til mange eksperters fokus på Kinas overtagelse af USA’s plads på tronen som global økonomisk supermagt. I sin analyse fremhæver Mandag Morgen desuden Europas grønne dagsorden, som spås at styrke landenes position i den kommende ressourceøkonomi, og fremhæver, at EU har vist sig stærk i gældskrisen.

HVORDAN GIK DET? EU har oplevet høj vækst i de nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa, der nærmer sig vesteuropæiske standarder. Det har bidraget til EU's status som en global stormagt i handelspolitisk forstand. EU-landenes BNP er på over 2.000 trillioner dollars og større end både USA’s og Kinas. Men EU er stadig præget af de medfødte skavanker i eurosamarbejdet: at man reelt kun kan føre fælles pengepolitik, men ikke fælles finanspolitik. EU som helhed og EU-landene hver for sig er fortsat ikke særligt dygtige til at skabe nye virksomheder. Og særligt når det gælder digitale virksomheder, er man ret langt bag USA og Asien.