Mays nederlag styrker EU

Valget i Storbritannien blev et nederlag for isolationisterne på den britiske højrefløj. Politisk kaos forstærker Brexit-krisen, som svækker landets økonomi. Tiden arbejder for EU27.

Det britiske valg 8. juni 2017 blev et markant nederlag for de politiske kræfter, der ønsker at isolere Storbritannien fra resten af Europa.

Det nationalistiske UKIP, der stormede frem ved valget i 2015, og som spillede en hovedrolle ved Brexit-afstemningen, kollapsede fuldstændigt. Samtidig er det EU-skeptiske konservative regeringsparti dybt svækket, hvilket øger sandsynligheden for, at Storbritannien vil optræde mere samarbejdsvilligt i de kommende Brexit-forhandlinger med de resterende 27 EU-lande.

Konservativt flertal forsvundet

Set fra regeringskontorer i de toneangivende EU-lande og fra EU’s institutioner i Bruxelles er dette de væsentligste konklusioner, man kan drage efter torsdagens dramatiske valg i Storbritannien.

Valgresultatet vil blive udlagt som endnu et bevis på, at den nationalpopulistiske bølge, der er skyllet henover Europa i de seneste år, har mistet momentum. I november 2016 frygtede mange midtsøgende regeringspolitikere i Europa, at Brexit-sejren og valget af Trump i USA var forvarsler om det eksisterende politiske systems forestående fald i en række EU-lande.

Sådan er det ikke længere. Populismens fremmarch synes at være stoppet, og Brexit-problematikken er gået fra at være et potentielt smittefarligt transeuropæisk fænomen til at være en isoleret og monumental udfordring for Storbritanniens kommende regering.

Mislykket hasardspil

Det politiske kaos og usikkerheden i Storbritannien om Brexit vil i den forstand stå som en blinkende advarsel til ledere i andre EU-lande om, at et medlemskab af EU ikke er noget, man skal bruge i partitaktiske manøvrer, sådan som det er sket i Storbritannien.

I resten af Europa reagerede man fredag morgen med påtagede bekymrede miner og udtalelser om, at Brexit er Brexit, og at Storbritannien må se at blive klar til de forestående forhandlinger, som efter planen skulle være begyndt 19. juni, men som nu ser ud til at blive udsat.

Samtidig konstaterer en række borgerlige europæiske politikere – ikke uden skadefryd – at det britiske konservative parti endnu en gang har tabt et politisk hasardspil om landets europæiske fremtid.

”Cameron gamblede og tabte. May gamblede og tabte. Tory-partier begynder at ligne et casino,” lød det i et populært tweet fra den liberale hollandske EU-parlamentariker Sophie in ’t Veld.

Resultatet er et stort nederlag for Theresa May personligt. Hun gik til valg på et motto om at levere ’et stærkt og stabilt’ britisk lederskab under forhandlingerne med de øvrige EU-lande. Men hun førte en visionsløs og defensiv valgkamp, der gjorde det muligt for Labour-lederen Jeremy Corbyn at vinde en massiv fremgang på løftet om et opgør med den hårde sparepolitik, som de britiske konservative har ført, siden finanskrisen brød ud for snart 10 år siden.

Corbyn og hans Labour-kandidater har nydt godt af støtte fra både frafaldne UKIP-vælgere og fra unge vælgere, som det er lykkedes at mobilisere i stor stil. Corbyn har dog på ingen måde fremstået som et proeuropæisk og globaliseringsparat alternativ til Mays nationalkonservative strammerkurs. Labour-lederen har lurepasset og ikke villet stille spørgsmål ved resultatet af Brexit-afstemningen i 2016.

Kun det lille midterparti Liberaldemokraterne gik til valg på at give briterne en ny mulighed for at stemme om Brexit, men deres fremgang fra ni til 12 pladser i Underhuset kan næppe ses som noget tydeligt signal fra vælgerne.

Prisen for usikkerhed

Den mest sandsynlige udgang på valget er, at de konservative regerer videre i samarbejde med de nordirske unionister i DUP, som fik 10 mandater. Men nogen stærk og stabil regering er der ikke udsigt til.

Mens de britiske politikere i de kommende dage arbejder på at få etableret et flertal for en ny regering, står det klart, at Storbritannien er på vej ud i en periode med svagt politisk lederskab og stor usikkerhed om erhvervslivet kommende arbejdsbetingelser.

Usikkerheden blev understreget med endnu et markant fald i værdien af det britiske pund, og samtidig står det klart, at usikkerheden om Brexit breder sig til stadigt flere sektorer i den britiske økonomi, som ifølge den seneste prognose fra OECD står til nærmest at gå i stå i 2018 med en vækst på 1,0 pct., mens væksten til gengæld er på vej op i eurozonen.

Fødevarevirksomheder melder om manglende arbejdskraft, fordi øst- og centraleuropæiske borgere ikke længere anser Storbritannien som så attraktivt som tidligere. I andre sektorer advares der om et begyndende braindrain, fordi højtuddannede unge europæere anser det for risikabelt at søge job i Storbritannien, alt imens unge veluddannede briter i stigende omfang ser sig om efter muligheder inden for EU-landene.

Det korte af det lange er, at torsdagens valg fremstår som et trist monument over en national politisk elite i et Storbritannien, hvor hverken centrumhøjre eller centrumvenstre har et troværdigt politisk projekt, der kan give den britiske befolkning tro på fremtiden.

Det er ikke godt for Storbritannien. Og det er ikke godt for EU, selvom det alt andet lige er bedre, end det direkte EU-fjendtlige flertal, som manifesterede sig ved Brexit-afstemningen i juni 2016.

Forrige artikel Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne Næste artikel Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.