Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe

Det italienske valg kan ende i dødt løb mellem tre hovedgrupperinger, hvoraf ingen vil nå op på at have flertal i parlamentet. Kostbare og ufinansierede valgløfter kan sende landet på kant med EU, skriver Birger Riis-Jørgensen, forhenværende ambassadør i Italien.

Af Birger Riis-Jørgensen, ejer af Riis International og fhv. ambassadør i Italien

Mange italienske politikere vil bide negle søndag aften, når valgstederne lukker.

For intet tyder på et krystalklart valgudfald. Sidenhen kommer en måske smertefuld tilbagevenden til den virkelighed, der i valgkampen blev negligeret.     

Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden landede Femstjernebevægelsen med et brag midt på den politiske scene. Beppe Grillos store og blandede Femstjerne-flok spillede stort set lige op med både venstrefløjen og Berlusconis centrum-højrekoalition.

Det var et jordskredsvalg. To måneder var nødvendigt for at få en koalitionsregering på plads uden om Femstjernefolkene, der nægtede at lege med.

Får vi et nyt jordskredsvalg? Næppe. For kampen står mellem de samme tre grupperinger, der tegnede sig i 2013.

Femstjernebevægelsen er nu centralt placeret i vælgernes bevidsthed. Spørgsmålet er alene, hvor bred en opbakning partiet får. Målingerne siger omkring 28 pct., måske helt op til 30 pct. til partiet på landsplan.

Det bider tilsyneladende ikke rigtigt på den nye, unge frontfigur, Luigi Di Maio, at Femstjernebevægelsen selv er ramt af finansielle uregelmæssigheder og inkompetente lokale borgmestre.

Mange på både venstre- og højrefløj er inderligt trætte af de gamle partier. Nogle vælgere har givet helt op. Men en del vil formentlig stemme på Femstjerne-partiet, der nu signalerer vilje til regeringsansvar. Komikeren Beppe Grillo, der var bevægelsens frontfigur i 2013, er retireret til kulissen.

Fra hovedrollelisten ved 2013-valget er kun Berlusconi tilbage. Han er dog klart svækket i forhold til sine politiske velmagtsdage.

Berlusconi er igen gået sammen med Lega Nord. Den gamle separatistbevægelse i Norditalien har droppet 'Nord' fra sit navn for at signalere, at de fremmedfjendske og EU-kritiske stemmer i Central- og Syditalien også er hjerteligt velkomne.

Meningsmålingerne tyder på omkring 35 pct. af stemmerne til den samlede centrum-højrefløj.

Paolo Gentilonis centrum-venstreregering er almindeligt anerkendt for at have gjort et pænt stykke arbejde. Gentiloni selv kåres i adskillige målinger som Italiens mest populære politiske leder.

Han kommer fra Det Demokratiske Parti (PD), som styres med hård hånd af partiets formand, Matteo Renzi. Renzi selv mistede sin folkelige troværdighed efter den mislykkede folkeafstemning om forfatningsændringer i 2016.

PD står relativt svagt, også fordi brødniddet blandt tidligere politiske stjerner på venstrefløjen forpester samarbejdsklimaet. Sammen med den tidligere EU-kommissær Emma Boninos '+Europa' ligger PD på omkring 27 pct. af stemmerne. 

Den altovervejende opfattelse blandt velplacerede observatører er, at ingen af de tre hovedgrupperinger vil nå op på at have flertal i Parlamentet. De forventer således, at en ny koalitionsregering må dannes mellem partier på tværs af disse grupperinger.

Dårlig stemning trods økonomi i bedring 

Den nye regering vil få nok at se til.

Objektivt set går det fremad i Italien. Den økonomiske vækst er nok lavere end i mange andre eurozone-lande, men har været ubrudt positiv gennem de sidste seks kvartaler. Arbejdsløsheden er stadig meget høj, men dog for nedadgående. Væksten i den offentlige gæld er blevet standset.

Tilstrømningen over Middelhavet er blevet reduceret markant ved italienske og EU-foranstaltninger langs den ydre grænse samt i Libyen og bredere i Afrika. 

Sådan opfatter befolkningen bare ikke situationen. Naturligvis fordi meget store grupper ikke er kommet tilbage på fode efter finanskrisen, og fordi forfærdeligt mange unge aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Men også, fordi mange tror, at tilstrømningen af migranter til Italien relativt set har været langt voldsommere end til en række andre EU-lande.

Men nu skal det være slut!  De ulovlige migranter skal hjem. Berlusconi vil med et snuptag sende 600.000 tilbage. Præcist hvordan fortæller han ikke rigtigt om.  

Også andre partier har strøet om sig med valgløfter. De fleste er kostbare og ufinansierede: Stærkt reducerede indkomstskatter; tilbagerulning af pensionsreformer m. m.m. Det kan blive svært for eksempelvis en Berlusconi at løbe fra sine løfter om en 'flat tax', når han hver eneste dag i valgkampen har lovet det.

I konflikten mellem valgløfter og de økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe. Også i forhold til EU.

Ingen i Bruxelles eller i EU-medlemslandene har glemt, at Italiens bjerg af gæld i 2011 truede hele eurozonen, fordi daværende premierminister Berlusconi blev opfattet som økonomisk uansvarlig.

Dengang blev det Mario Montis tunge lod som premierminister at få Italien væk fra afgrundens kant. Statsgælden er kommet under kontrol. Men så længe den stadig svarer til 130 pct. af BNP, vil internationale investorers øjne hvile tungt på den italienske regerings økonomiske politik.  

Hovedpersonen straks efter valget bliver Italiens præsident, Sergio Mattarella. Han er en hædersmand fra Sicilien og mangeårig politiker, før han blev forfatningsdommer og siden præsident. For ham bliver det centralt dels at sikre stabilitet af hensyn til udlandet, dels at den kommende regering får politisk legitimitet.

Bliver valgresultatet meget mudret, forventer velplacerede iagttagere, at præsidenten genudnævner den ferme Gentiloni til premierminister for en kortere periode. Dernæst måske nyvalg forholdsvis hurtigt.    

Set med internationale øjne opstår den største risiko, hvis politikere med markante, ufinansierede valgløfter får afgørende indflydelse. Den nye italienske regering vil i løbet af foråret skulle drøfte sin finanslov med EU-Kommissionen og øvrige medlemslande. Vil det italienske statsbudget hænge godt nok sammen til at få grønt lys fra Bruxelles?

Er svaret nej, kan den første egentlige krise mellem EU og Italien siden 2011 opstå. Der findes dem i Italien, som mener, at et stort land som Italien ikke behøver at respektere de finanspolitiske regler, Italien selv har været med til at indføre i EU.

For folk af den opfattelse vil foråret kunne blive en brat opvågnen til en virkelighed, som valgkampen trængte fuldstændigt i baggrunden.

Forrige artikel Stem ja for Europas skyld Stem ja for Europas skyld Næste artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.