Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe

Det italienske valg kan ende i dødt løb mellem tre hovedgrupperinger, hvoraf ingen vil nå op på at have flertal i parlamentet. Kostbare og ufinansierede valgløfter kan sende landet på kant med EU, skriver Birger Riis-Jørgensen, forhenværende ambassadør i Italien.

Af Birger Riis-Jørgensen, ejer af Riis International og fhv. ambassadør i Italien

Mange italienske politikere vil bide negle søndag aften, når valgstederne lukker.

For intet tyder på et krystalklart valgudfald. Sidenhen kommer en måske smertefuld tilbagevenden til den virkelighed, der i valgkampen blev negligeret.     

Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden landede Femstjernebevægelsen med et brag midt på den politiske scene. Beppe Grillos store og blandede Femstjerne-flok spillede stort set lige op med både venstrefløjen og Berlusconis centrum-højrekoalition.

Det var et jordskredsvalg. To måneder var nødvendigt for at få en koalitionsregering på plads uden om Femstjernefolkene, der nægtede at lege med.

Får vi et nyt jordskredsvalg? Næppe. For kampen står mellem de samme tre grupperinger, der tegnede sig i 2013.

Femstjernebevægelsen er nu centralt placeret i vælgernes bevidsthed. Spørgsmålet er alene, hvor bred en opbakning partiet får. Målingerne siger omkring 28 pct., måske helt op til 30 pct. til partiet på landsplan.

Det bider tilsyneladende ikke rigtigt på den nye, unge frontfigur, Luigi Di Maio, at Femstjernebevægelsen selv er ramt af finansielle uregelmæssigheder og inkompetente lokale borgmestre.

Mange på både venstre- og højrefløj er inderligt trætte af de gamle partier. Nogle vælgere har givet helt op. Men en del vil formentlig stemme på Femstjerne-partiet, der nu signalerer vilje til regeringsansvar. Komikeren Beppe Grillo, der var bevægelsens frontfigur i 2013, er retireret til kulissen.

Fra hovedrollelisten ved 2013-valget er kun Berlusconi tilbage. Han er dog klart svækket i forhold til sine politiske velmagtsdage.

Berlusconi er igen gået sammen med Lega Nord. Den gamle separatistbevægelse i Norditalien har droppet 'Nord' fra sit navn for at signalere, at de fremmedfjendske og EU-kritiske stemmer i Central- og Syditalien også er hjerteligt velkomne.

Meningsmålingerne tyder på omkring 35 pct. af stemmerne til den samlede centrum-højrefløj.

Paolo Gentilonis centrum-venstreregering er almindeligt anerkendt for at have gjort et pænt stykke arbejde. Gentiloni selv kåres i adskillige målinger som Italiens mest populære politiske leder.

Han kommer fra Det Demokratiske Parti (PD), som styres med hård hånd af partiets formand, Matteo Renzi. Renzi selv mistede sin folkelige troværdighed efter den mislykkede folkeafstemning om forfatningsændringer i 2016.

PD står relativt svagt, også fordi brødniddet blandt tidligere politiske stjerner på venstrefløjen forpester samarbejdsklimaet. Sammen med den tidligere EU-kommissær Emma Boninos '+Europa' ligger PD på omkring 27 pct. af stemmerne. 

Den altovervejende opfattelse blandt velplacerede observatører er, at ingen af de tre hovedgrupperinger vil nå op på at have flertal i Parlamentet. De forventer således, at en ny koalitionsregering må dannes mellem partier på tværs af disse grupperinger.

Dårlig stemning trods økonomi i bedring 

Den nye regering vil få nok at se til.

Objektivt set går det fremad i Italien. Den økonomiske vækst er nok lavere end i mange andre eurozone-lande, men har været ubrudt positiv gennem de sidste seks kvartaler. Arbejdsløsheden er stadig meget høj, men dog for nedadgående. Væksten i den offentlige gæld er blevet standset.

Tilstrømningen over Middelhavet er blevet reduceret markant ved italienske og EU-foranstaltninger langs den ydre grænse samt i Libyen og bredere i Afrika. 

Sådan opfatter befolkningen bare ikke situationen. Naturligvis fordi meget store grupper ikke er kommet tilbage på fode efter finanskrisen, og fordi forfærdeligt mange unge aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Men også, fordi mange tror, at tilstrømningen af migranter til Italien relativt set har været langt voldsommere end til en række andre EU-lande.

Men nu skal det være slut!  De ulovlige migranter skal hjem. Berlusconi vil med et snuptag sende 600.000 tilbage. Præcist hvordan fortæller han ikke rigtigt om.  

Også andre partier har strøet om sig med valgløfter. De fleste er kostbare og ufinansierede: Stærkt reducerede indkomstskatter; tilbagerulning af pensionsreformer m. m.m. Det kan blive svært for eksempelvis en Berlusconi at løbe fra sine løfter om en 'flat tax', når han hver eneste dag i valgkampen har lovet det.

I konflikten mellem valgløfter og de økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe. Også i forhold til EU.

Ingen i Bruxelles eller i EU-medlemslandene har glemt, at Italiens bjerg af gæld i 2011 truede hele eurozonen, fordi daværende premierminister Berlusconi blev opfattet som økonomisk uansvarlig.

Dengang blev det Mario Montis tunge lod som premierminister at få Italien væk fra afgrundens kant. Statsgælden er kommet under kontrol. Men så længe den stadig svarer til 130 pct. af BNP, vil internationale investorers øjne hvile tungt på den italienske regerings økonomiske politik.  

Hovedpersonen straks efter valget bliver Italiens præsident, Sergio Mattarella. Han er en hædersmand fra Sicilien og mangeårig politiker, før han blev forfatningsdommer og siden præsident. For ham bliver det centralt dels at sikre stabilitet af hensyn til udlandet, dels at den kommende regering får politisk legitimitet.

Bliver valgresultatet meget mudret, forventer velplacerede iagttagere, at præsidenten genudnævner den ferme Gentiloni til premierminister for en kortere periode. Dernæst måske nyvalg forholdsvis hurtigt.    

Set med internationale øjne opstår den største risiko, hvis politikere med markante, ufinansierede valgløfter får afgørende indflydelse. Den nye italienske regering vil i løbet af foråret skulle drøfte sin finanslov med EU-Kommissionen og øvrige medlemslande. Vil det italienske statsbudget hænge godt nok sammen til at få grønt lys fra Bruxelles?

Er svaret nej, kan den første egentlige krise mellem EU og Italien siden 2011 opstå. Der findes dem i Italien, som mener, at et stort land som Italien ikke behøver at respektere de finanspolitiske regler, Italien selv har været med til at indføre i EU.

For folk af den opfattelse vil foråret kunne blive en brat opvågnen til en virkelighed, som valgkampen trængte fuldstændigt i baggrunden.

Forrige artikel Stem ja for Europas skyld Stem ja for Europas skyld Næste artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.