Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe

Det italienske valg kan ende i dødt løb mellem tre hovedgrupperinger, hvoraf ingen vil nå op på at have flertal i parlamentet. Kostbare og ufinansierede valgløfter kan sende landet på kant med EU, skriver Birger Riis-Jørgensen, forhenværende ambassadør i Italien.

Af Birger Riis-Jørgensen, ejer af Riis International og fhv. ambassadør i Italien

Mange italienske politikere vil bide negle søndag aften, når valgstederne lukker.

For intet tyder på et krystalklart valgudfald. Sidenhen kommer en måske smertefuld tilbagevenden til den virkelighed, der i valgkampen blev negligeret.     

Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden landede Femstjernebevægelsen med et brag midt på den politiske scene. Beppe Grillos store og blandede Femstjerne-flok spillede stort set lige op med både venstrefløjen og Berlusconis centrum-højrekoalition.

Det var et jordskredsvalg. To måneder var nødvendigt for at få en koalitionsregering på plads uden om Femstjernefolkene, der nægtede at lege med.

Får vi et nyt jordskredsvalg? Næppe. For kampen står mellem de samme tre grupperinger, der tegnede sig i 2013.

Femstjernebevægelsen er nu centralt placeret i vælgernes bevidsthed. Spørgsmålet er alene, hvor bred en opbakning partiet får. Målingerne siger omkring 28 pct., måske helt op til 30 pct. til partiet på landsplan.

Det bider tilsyneladende ikke rigtigt på den nye, unge frontfigur, Luigi Di Maio, at Femstjernebevægelsen selv er ramt af finansielle uregelmæssigheder og inkompetente lokale borgmestre.

Mange på både venstre- og højrefløj er inderligt trætte af de gamle partier. Nogle vælgere har givet helt op. Men en del vil formentlig stemme på Femstjerne-partiet, der nu signalerer vilje til regeringsansvar. Komikeren Beppe Grillo, der var bevægelsens frontfigur i 2013, er retireret til kulissen.

Fra hovedrollelisten ved 2013-valget er kun Berlusconi tilbage. Han er dog klart svækket i forhold til sine politiske velmagtsdage.

Berlusconi er igen gået sammen med Lega Nord. Den gamle separatistbevægelse i Norditalien har droppet 'Nord' fra sit navn for at signalere, at de fremmedfjendske og EU-kritiske stemmer i Central- og Syditalien også er hjerteligt velkomne.

Meningsmålingerne tyder på omkring 35 pct. af stemmerne til den samlede centrum-højrefløj.

Paolo Gentilonis centrum-venstreregering er almindeligt anerkendt for at have gjort et pænt stykke arbejde. Gentiloni selv kåres i adskillige målinger som Italiens mest populære politiske leder.

Han kommer fra Det Demokratiske Parti (PD), som styres med hård hånd af partiets formand, Matteo Renzi. Renzi selv mistede sin folkelige troværdighed efter den mislykkede folkeafstemning om forfatningsændringer i 2016.

PD står relativt svagt, også fordi brødniddet blandt tidligere politiske stjerner på venstrefløjen forpester samarbejdsklimaet. Sammen med den tidligere EU-kommissær Emma Boninos '+Europa' ligger PD på omkring 27 pct. af stemmerne. 

Den altovervejende opfattelse blandt velplacerede observatører er, at ingen af de tre hovedgrupperinger vil nå op på at have flertal i Parlamentet. De forventer således, at en ny koalitionsregering må dannes mellem partier på tværs af disse grupperinger.

Dårlig stemning trods økonomi i bedring 

Den nye regering vil få nok at se til.

Objektivt set går det fremad i Italien. Den økonomiske vækst er nok lavere end i mange andre eurozone-lande, men har været ubrudt positiv gennem de sidste seks kvartaler. Arbejdsløsheden er stadig meget høj, men dog for nedadgående. Væksten i den offentlige gæld er blevet standset.

Tilstrømningen over Middelhavet er blevet reduceret markant ved italienske og EU-foranstaltninger langs den ydre grænse samt i Libyen og bredere i Afrika. 

Sådan opfatter befolkningen bare ikke situationen. Naturligvis fordi meget store grupper ikke er kommet tilbage på fode efter finanskrisen, og fordi forfærdeligt mange unge aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Men også, fordi mange tror, at tilstrømningen af migranter til Italien relativt set har været langt voldsommere end til en række andre EU-lande.

Men nu skal det være slut!  De ulovlige migranter skal hjem. Berlusconi vil med et snuptag sende 600.000 tilbage. Præcist hvordan fortæller han ikke rigtigt om.  

Også andre partier har strøet om sig med valgløfter. De fleste er kostbare og ufinansierede: Stærkt reducerede indkomstskatter; tilbagerulning af pensionsreformer m. m.m. Det kan blive svært for eksempelvis en Berlusconi at løbe fra sine løfter om en 'flat tax', når han hver eneste dag i valgkampen har lovet det.

I konflikten mellem valgløfter og de økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe. Også i forhold til EU.

Ingen i Bruxelles eller i EU-medlemslandene har glemt, at Italiens bjerg af gæld i 2011 truede hele eurozonen, fordi daværende premierminister Berlusconi blev opfattet som økonomisk uansvarlig.

Dengang blev det Mario Montis tunge lod som premierminister at få Italien væk fra afgrundens kant. Statsgælden er kommet under kontrol. Men så længe den stadig svarer til 130 pct. af BNP, vil internationale investorers øjne hvile tungt på den italienske regerings økonomiske politik.  

Hovedpersonen straks efter valget bliver Italiens præsident, Sergio Mattarella. Han er en hædersmand fra Sicilien og mangeårig politiker, før han blev forfatningsdommer og siden præsident. For ham bliver det centralt dels at sikre stabilitet af hensyn til udlandet, dels at den kommende regering får politisk legitimitet.

Bliver valgresultatet meget mudret, forventer velplacerede iagttagere, at præsidenten genudnævner den ferme Gentiloni til premierminister for en kortere periode. Dernæst måske nyvalg forholdsvis hurtigt.    

Set med internationale øjne opstår den største risiko, hvis politikere med markante, ufinansierede valgløfter får afgørende indflydelse. Den nye italienske regering vil i løbet af foråret skulle drøfte sin finanslov med EU-Kommissionen og øvrige medlemslande. Vil det italienske statsbudget hænge godt nok sammen til at få grønt lys fra Bruxelles?

Er svaret nej, kan den første egentlige krise mellem EU og Italien siden 2011 opstå. Der findes dem i Italien, som mener, at et stort land som Italien ikke behøver at respektere de finanspolitiske regler, Italien selv har været med til at indføre i EU.

For folk af den opfattelse vil foråret kunne blive en brat opvågnen til en virkelighed, som valgkampen trængte fuldstændigt i baggrunden.

Forrige artikel Stem ja for Europas skyld Stem ja for Europas skyld Næste artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.