Nyt Job til  
Malin Palmér

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

Foto: Ritzau
Malin Palmér

Malin Palmér

Hvilket job

Administrerende direktør, Læger Uden Grænser 

Hvorfra

Læger Uden Grænser 

Baggrund

1990-1993 Diplom i Marketing Economics, IHM Stockholm

2010-2021  Læger Uden Grænser (herunder direktør)
2002-2009  Forældreorlov, frivillig i Læger Uden Grænser
1998-2001  Scandinavian Sales Manager, Lufthansa
1994-1997  Salgsdirektør/ejer, Top Flight Catering AB,
1989-1993  Customer Services Manager, SAS

Største udfordring? 

Når man hører om organisationen Læger Uden Grænser, vil det ofte give billeder for det indre blik af læger eller sygeplejersker på arbejde i fattige og uroplagede egne af verden.

Selv om behovene ikke er blevet mindre, er en del af den praksis blevet indstillet på grund af coronaen. Der er rejserestriktioner, og når man kommer frem, kan der være krav om karantæne, ligesom det kan være tilfældet, når de udsendte vender hjem igen. 

Som konsekvens sender Læger Uden Grænser færre læger, sygeplejersker og andre specialister ud i verden. I nogle tilfælde skal de i stedet rådgive, vejlede og også uddanne nogle af deres kolleger ude i verden.

Flere af de rigtige kræfter skal rekrutteres lokalt, og de rette beslutninger træffes lokalt.

Den udvikling er ikke ny for Læger Uden Grænser, men den har fået fart under coronaen. 

Det er den virkelighed, Malin Palmér må forholde sig til som ny administrerende direktør for den danske afdeling af den globale hjælpeorganisation.

Ligesom i andre organisationer, det gælder i det offentlige, i virksomheder og i andre NGO’er, har Læger Uden Grænser oplevet, hvor langt man kan komme med samtaler over Skype, Zoom eller Teams. Nu er spørgsmålet, om den nye praksis også kommer til at sætte spor i organisationen fremover.

Det mener Malin Palmér selv. Hun vil arbejde for, at Læger Uden Grænser holder fast i det bedste fra praksis under corona. 

Hun kender sin organisation indefra, hun har en baggrund som leder af en række større organisationer i det private erhvervsliv. På sin LinkedIn-profil bliver hun rost for sine kompetencer inden for netop udvikling af organisationer. 

De kompetencer får hun brug for nu, hvor ansvaret for udviklingen af Læger Uden Grænser som organisation hviler på hendes skuldre.

Lykkes det, kan der komme to positive effekter af arbejdet under coronaen.

Der skal for det første flyves mindre, når en del af arbejdet bliver vejledning via et videolink. Det er godt for klimaet. 

Får Læger Uden Grænser derudover opbygget de lokalt uddannede læger og sygeplejerskers kompetencer på klinikker i udviklingslande, bidrager de til at forankre indsatsen for en bedre sundhedstilstand hos lokale kræfter. 

Omtalte personer

Malin Palmér

Direktør, Læger uden Grænser
(IHM Business School 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu