Michael Jordan var en ensom indpisker

LEDELSE Basketballfænomenet Michael Jordan var en leder, der skabte frygt og frustration blandt medspillerne. Netflix-dokumentaren ‘The Last Dance’ giver en forståelse for hans opførsel.

Af Sam Walker
Wall Street Journal

Selv når man har set otte ud af de i alt ti afsnit i Netflix-dokumentarserien ‘The Last Dance’ om basketstorholdet Chicago Bulls’ op- og nedture i 1990’erne, er det umuligt at svare på et helt centralt spørgsmål om holdets superstjerne nummer ét, Michael Jordan: Var han gal eller genial?

Jeg har iagttaget mange typer ledere gennem årene, men det er aldrig lykkedes mig at placere Michael Jeffrey Jordan i en bestemt kategori. Vi har nok alle sammen prøvet at arbejde sammen med meget talentfulde og meget krævende mennesker, men næppe en person, som samtidig var et nærmest overkarismatisk globalt idol. Den eneste, jeg umiddelbart kan sammenligne Michael Jordan med, er Steve Jobs.

Der er slet ingen tvivl om, at såvel Jobs som Jordan var udstyret med helt ekstreme konkurrencegener og pressede deres virksomheder til at levere fremragende resultater. Man må spørge sig selv, om det mon var på grund af eller på trods af den kendsgerning, at de begge skræmte livet af folk med deres ledelsesstil?

Michael Jordan har selv godkendt dokumentarserien ‘The Last Dance’, som ved flere lejligheder nedtoner hovedpersonens kantethed. Samtidig lægges der dog ikke skjul på, hvor helt ubarmhjertigt høje krav, Jordan stillede til sine omgivelser, og hvordan han nådesløst hang de mennesker ud, som ikke levede op til kravene. ”Han var et røvhul,” fortæller den tidligere holdkammerat Will Perdue i serien. ”Han gik over grænsen mange gange.”

Hverken Michael Jordan eller Steve Jobs følte noget som helst behov for at undskylde for deres opførsel.

”Det er ikke min opgave at være flink mod folk. Min opgave er at gøre dem dygtigere,” sagde Apple-stifteren engang.

Michael Jordans udlægning lød: ”Det koster noget at vinde, og det koster noget at være leder, så jeg pressede da folk – også når de slet ikke var indstillet på det.”

Fakta

Den forunderlige forvandling

Jeg har mange gange sagt, at Michael Jordan var en total fiasko i rollen som sit holds anfører, selv om han var en helt enestående sportsmand med mange fremragende ledertræk. Han var ude af stand til at styre sine impulsive indfald og betragtede sig selv som vigtigere end holdet. Der er dog meget i ‘The Last Dance’, der peger på, at tingene ikke var helt så sort-hvide. Man kan mene, hvad man vil om Michael Jordan – men ingen andre på holdet gav så meget af sig selv og ofrede så meget, som han endte med at gøre.

19. december 1990 er et godt sted at begynde, når man vil prøve at danne sig et indtryk af Michael Jordans lederevner. Den dag trak The Bulls en streg i sandet: Nu skulle det være slut med at tabe kampe. På det tidspunkt i sæsonen var der ingen, der regnede Bulls for en seriøs kandidat til mesterskabet – holdet lå nummer ni i tabellen. Michael Jordan var midt i sin syvende sæson for Bulls, han var på træner nummer fire i samme periode og havde endnu aldrig prøvet at være med i slutspillet i NBA. Aftenen før havde Jordan scoret 33 point mod Detroit Pistons, men han var den eneste spiller på holdet, der havde leveret et tocifret antal point, og The Bulls tabte kampen med 21 point.

Dagen efter skete der noget: Chicago-holdet var som forvandlet og spillede pludselig som en enhed. Fem spillere, heriblandt Michael Jordan, scorede et tocifret antal point, og kampen blev startskuddet til en forrygende sejrsrække på 12 ud af 13 kampe. I marts havde Bulls den suverænt bedste score i NBA, og det år blev de mestre for første gang.

Lederen i kulissen

Den eneste forklaring, jeg har kunnet finde på holdets utrolige forvandling dengang, står i få linjer i en artikel i The Chicago Tribune:

“Bulls har udnævnt centerspilleren Bill Cartwright til holdets medanfører sammen med Michael Jordan, der hidtil har haft anførertjansen alene.”

Det virkede besynderligt at udnævne lige præcis Cartwright, der havde spillet for Bulls i 11 år. Han var Michael Jordans diametrale modsætning: En stille, beskeden, eftertænksom og uanseelig vandbærer, som næsten aldrig smilede, og som undgik pressens søgelys. Han var i stand til at score 20 point per kamp, hvis det blev krævet af ham, men var ellers fuldt ud tilfreds med at være en stærk forsvarsspiller.

To år efter udnævnelsen af Cartwright til medanfører afslørede forfatteren Sam Smith i bogen ‘The Jordan Rules’ en opsigtsvækkende detalje om Cartwright: Michael Jordan hadede ham. Han havde fra start modsat sig indkøbet af Bill Cartwright og havde hånligt tildelt ham øgenavnet Medical Bill på grund af hans knirkende knæ. Jordan blev ved med at drille og håne Cartwright, indtil Cartwright truede ham direkte.

I rollen som medanfører sammen med Michael Jordan blev det Bill Cartwrights opgave at genopbygge dét, som Jordan konsekvent havde nedbrudt og undermineret, nemlig holdets interne sammenhængskraft og sammenhold. Cartwright fungerede som mentor for de unge spillere, som kaldte ham “Chef”.

Da jeg interviewede ham til min bog om sportslige lederprofiler i 2016, sagde Cartwright om sin rolle: “Jeg skulle være et fast holdepunkt. Det drejede sig om at skabe ro og stabilitet. Jeg var der altid til træning, blev hængende bagefter, talte med spillerne og passede ellers mig selv.”

Bill Cartwrights lederrolle hos The Bulls er ikke blevet nævnt i de første otte afsnit af “The Last Dance”. I dokumentarserien fokuseres der i stedet på træner Phil Jacksons arbejde med at skabe en ”trekant” i angrebet, så Jordans medspillere kunne få lettere ved at komme til at score. I ‘The Last Dance’ lægger Michael Jordan ikke skjul på, at han var imod Jacksons idé. ”Jeg ville ikke have, at Bill Cartwright skulle stå med bolden, når der kun var sekunder tilbage af en kamp.”

Når man ser ‘The Last Dance’ får man det klare indtryk, at det var Michael Jordans senere accept af angrebstrekanten, der gjorde The Bulls nærmest uovervindelige, men jeg tror, at det var Bill Cartwright, der overbeviste alle om, at det var den rigtige taktik. Nogle år senere indrømmede Jordan det også selv i en bog og skrev: “Det var Bill, der gjorde udslaget.”

På de elitehold, jeg har haft kendskab til gennem årene, har de egentlige ledere kun meget sjældent været superstjerner. Lederne opererer lydløst i kulisserne uden for offentlighedens søgelys og udfører alle de usle, utaknemmelige og helt uglamourøse opgaver, der i sidste ende er det, der binder holdene sammen. Det er stadig min opfattelse, at det er sådan, det foregår, efter at jeg har set ‘The Last Dance’. Michael Jordan havde måske den mest markante personlighed og var på papiret den mest værdifulde spiller for The Bulls, men han var ikke den leder, der tilførte mest værdi.  

Undertrykt menneskelighed

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg altid troet, at grunden til, at Michael Jordan var så monstergod, var, at han rent faktisk selv var lidt af et monster. Hans ubehagelige udtalelser og handlinger virkede ikke som en leders velovervejede og selvopofrende indsats. Jeg gik ud fra, at manden fulgte sine naturlige, uregerlige impulser, og at han var en fiasko i rollen som anfører, fordi han ikke kunne kontrollere dem.

Jeg begyndte at indse, at jeg måske havde taget fejl, da jeg så dokumentarseriens optagelser af Jordan, der fejrer sit første NBA-mesterskab. Jeg sad med åben mund og polypper, da Jordan slog armene om trofæet og tudbrølede som et lille barn. Will Perdue beskrev holdets reaktion meget klart: “Vi var bogstaveligt talt helt lamslåede.”

Ifølge Perdue havde folk seriøst været i tvivl om, hvorvidt Michael Jordan overhovedet kunne være menneskelig. De eneste følelser, holdkammeraterne havde set fra Jordan indtil omfavnelsen af trofæet, var ”frustration og vrede”.

Der er flere tårer mod slutningen af seriens 7. afsnit. Michael Jordan har netop trodsigt sagt til kameraet, at hvis der er nogen seere derude, som ikke bryder sig om hans tyranniske opførsel, er det deres eget problem. ”Jeg er ikke tvunget til at sidde her og deltage i det her interview. Jeg gør det kun, fordi det er sådan, jeg er. Det var sådan, jeg gik til det.”  Pludselig får han tårer i øjnene og siger: “Hvis du ikke er med på den, så er det ikke noget for dig.”

Det kan godt være forkert, men jeg tror, at følelserne er ægte. Jeg har genset lige den scene flere gange og spørger mig selv: Er Michal Jordan en ulidelig tyran helt ind i sit inderste, eller er han et helt normalt menneske med helt almindelige følelser? Måske har han bare været helt vanvittig dygtig til at undertrykke dem.  

Det sled på mennesket Michael Jordan at være idolet Michael Jordan. Han skulle være på hele tiden, mens det blev forventet, at han spillede basket bedre end noget andet menneske i verden. Det står helt klart for mig nu, at det var en umulig opgave for Michael Jordan at stå i spidsen for Chicago Bulls alene. Intet menneske kan overkomme så meget.  

Marcus Aurelius sagde engang: “Det største, stærkeste bål får alt, der kastes ind i det, til at flamme op og lyse klart.” Som leder må Michael Jordan have tænkt, at det var det eneste, han kunne bidrage med: Han kunne antænde et kæmpe bål og skubbe sine holdkammerater ind i det. Han gik helhjertet ind i rollen som bussemand og nådesløs indpisker og undertrykte enhver lille følelse, der ikke udtrykte enten aggression eller kompromisløse ambitioner.

Det må have været frygteligt ensomt. Alle andre Bulls-spillere kunne få følelsesmæssig støtte hos Bill Cartwright, men Jordan var overladt til sig selv. Han havde skabt et billede af sig selv som et gyseligt, skræmmende monster, og den slags blotter sig ikke og viser sårbarhed. De ser heller ikke hyggelige og nuttede ud på tv.

Michael Jordans rolle som leder var ikke i sig selv nok til at gøre The Bulls til et mesterhold, og mange gange gik Jordan alt for vidt. Jeg har bare aldrig forstået, hvad det kostede ham, hvor isoleret han var, og hvor meget selvdisciplin det krævede.

Nu har jeg endelig forstået, hvorfor han aldrig sagde undskyld.

 

Artiklen udkom første gang i Wall Street Journal den 16. maj 2020.
Oversat til dansk af Nina Skyum-Nielsen.

Forrige artikel Den globale sundhed styres af mænd Den globale sundhed styres af mænd Næste artikel Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.