Michael Jordan var en ensom indpisker

LEDELSE Basketballfænomenet Michael Jordan var en leder, der skabte frygt og frustration blandt medspillerne. Netflix-dokumentaren ‘The Last Dance’ giver en forståelse for hans opførsel.

Af Sam Walker
Wall Street Journal

Selv når man har set otte ud af de i alt ti afsnit i Netflix-dokumentarserien ‘The Last Dance’ om basketstorholdet Chicago Bulls’ op- og nedture i 1990’erne, er det umuligt at svare på et helt centralt spørgsmål om holdets superstjerne nummer ét, Michael Jordan: Var han gal eller genial?

Jeg har iagttaget mange typer ledere gennem årene, men det er aldrig lykkedes mig at placere Michael Jeffrey Jordan i en bestemt kategori. Vi har nok alle sammen prøvet at arbejde sammen med meget talentfulde og meget krævende mennesker, men næppe en person, som samtidig var et nærmest overkarismatisk globalt idol. Den eneste, jeg umiddelbart kan sammenligne Michael Jordan med, er Steve Jobs.

Der er slet ingen tvivl om, at såvel Jobs som Jordan var udstyret med helt ekstreme konkurrencegener og pressede deres virksomheder til at levere fremragende resultater. Man må spørge sig selv, om det mon var på grund af eller på trods af den kendsgerning, at de begge skræmte livet af folk med deres ledelsesstil?

Michael Jordan har selv godkendt dokumentarserien ‘The Last Dance’, som ved flere lejligheder nedtoner hovedpersonens kantethed. Samtidig lægges der dog ikke skjul på, hvor helt ubarmhjertigt høje krav, Jordan stillede til sine omgivelser, og hvordan han nådesløst hang de mennesker ud, som ikke levede op til kravene. ”Han var et røvhul,” fortæller den tidligere holdkammerat Will Perdue i serien. ”Han gik over grænsen mange gange.”

Hverken Michael Jordan eller Steve Jobs følte noget som helst behov for at undskylde for deres opførsel.

”Det er ikke min opgave at være flink mod folk. Min opgave er at gøre dem dygtigere,” sagde Apple-stifteren engang.

Michael Jordans udlægning lød: ”Det koster noget at vinde, og det koster noget at være leder, så jeg pressede da folk – også når de slet ikke var indstillet på det.”

Fakta

Den forunderlige forvandling

Jeg har mange gange sagt, at Michael Jordan var en total fiasko i rollen som sit holds anfører, selv om han var en helt enestående sportsmand med mange fremragende ledertræk. Han var ude af stand til at styre sine impulsive indfald og betragtede sig selv som vigtigere end holdet. Der er dog meget i ‘The Last Dance’, der peger på, at tingene ikke var helt så sort-hvide. Man kan mene, hvad man vil om Michael Jordan – men ingen andre på holdet gav så meget af sig selv og ofrede så meget, som han endte med at gøre.

19. december 1990 er et godt sted at begynde, når man vil prøve at danne sig et indtryk af Michael Jordans lederevner. Den dag trak The Bulls en streg i sandet: Nu skulle det være slut med at tabe kampe. På det tidspunkt i sæsonen var der ingen, der regnede Bulls for en seriøs kandidat til mesterskabet – holdet lå nummer ni i tabellen. Michael Jordan var midt i sin syvende sæson for Bulls, han var på træner nummer fire i samme periode og havde endnu aldrig prøvet at være med i slutspillet i NBA. Aftenen før havde Jordan scoret 33 point mod Detroit Pistons, men han var den eneste spiller på holdet, der havde leveret et tocifret antal point, og The Bulls tabte kampen med 21 point.

Dagen efter skete der noget: Chicago-holdet var som forvandlet og spillede pludselig som en enhed. Fem spillere, heriblandt Michael Jordan, scorede et tocifret antal point, og kampen blev startskuddet til en forrygende sejrsrække på 12 ud af 13 kampe. I marts havde Bulls den suverænt bedste score i NBA, og det år blev de mestre for første gang.

Lederen i kulissen

Den eneste forklaring, jeg har kunnet finde på holdets utrolige forvandling dengang, står i få linjer i en artikel i The Chicago Tribune:

“Bulls har udnævnt centerspilleren Bill Cartwright til holdets medanfører sammen med Michael Jordan, der hidtil har haft anførertjansen alene.”

Det virkede besynderligt at udnævne lige præcis Cartwright, der havde spillet for Bulls i 11 år. Han var Michael Jordans diametrale modsætning: En stille, beskeden, eftertænksom og uanseelig vandbærer, som næsten aldrig smilede, og som undgik pressens søgelys. Han var i stand til at score 20 point per kamp, hvis det blev krævet af ham, men var ellers fuldt ud tilfreds med at være en stærk forsvarsspiller.

To år efter udnævnelsen af Cartwright til medanfører afslørede forfatteren Sam Smith i bogen ‘The Jordan Rules’ en opsigtsvækkende detalje om Cartwright: Michael Jordan hadede ham. Han havde fra start modsat sig indkøbet af Bill Cartwright og havde hånligt tildelt ham øgenavnet Medical Bill på grund af hans knirkende knæ. Jordan blev ved med at drille og håne Cartwright, indtil Cartwright truede ham direkte.

I rollen som medanfører sammen med Michael Jordan blev det Bill Cartwrights opgave at genopbygge dét, som Jordan konsekvent havde nedbrudt og undermineret, nemlig holdets interne sammenhængskraft og sammenhold. Cartwright fungerede som mentor for de unge spillere, som kaldte ham “Chef”.

Da jeg interviewede ham til min bog om sportslige lederprofiler i 2016, sagde Cartwright om sin rolle: “Jeg skulle være et fast holdepunkt. Det drejede sig om at skabe ro og stabilitet. Jeg var der altid til træning, blev hængende bagefter, talte med spillerne og passede ellers mig selv.”

Bill Cartwrights lederrolle hos The Bulls er ikke blevet nævnt i de første otte afsnit af “The Last Dance”. I dokumentarserien fokuseres der i stedet på træner Phil Jacksons arbejde med at skabe en ”trekant” i angrebet, så Jordans medspillere kunne få lettere ved at komme til at score. I ‘The Last Dance’ lægger Michael Jordan ikke skjul på, at han var imod Jacksons idé. ”Jeg ville ikke have, at Bill Cartwright skulle stå med bolden, når der kun var sekunder tilbage af en kamp.”

Når man ser ‘The Last Dance’ får man det klare indtryk, at det var Michael Jordans senere accept af angrebstrekanten, der gjorde The Bulls nærmest uovervindelige, men jeg tror, at det var Bill Cartwright, der overbeviste alle om, at det var den rigtige taktik. Nogle år senere indrømmede Jordan det også selv i en bog og skrev: “Det var Bill, der gjorde udslaget.”

På de elitehold, jeg har haft kendskab til gennem årene, har de egentlige ledere kun meget sjældent været superstjerner. Lederne opererer lydløst i kulisserne uden for offentlighedens søgelys og udfører alle de usle, utaknemmelige og helt uglamourøse opgaver, der i sidste ende er det, der binder holdene sammen. Det er stadig min opfattelse, at det er sådan, det foregår, efter at jeg har set ‘The Last Dance’. Michael Jordan havde måske den mest markante personlighed og var på papiret den mest værdifulde spiller for The Bulls, men han var ikke den leder, der tilførte mest værdi.  

Undertrykt menneskelighed

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg altid troet, at grunden til, at Michael Jordan var så monstergod, var, at han rent faktisk selv var lidt af et monster. Hans ubehagelige udtalelser og handlinger virkede ikke som en leders velovervejede og selvopofrende indsats. Jeg gik ud fra, at manden fulgte sine naturlige, uregerlige impulser, og at han var en fiasko i rollen som anfører, fordi han ikke kunne kontrollere dem.

Jeg begyndte at indse, at jeg måske havde taget fejl, da jeg så dokumentarseriens optagelser af Jordan, der fejrer sit første NBA-mesterskab. Jeg sad med åben mund og polypper, da Jordan slog armene om trofæet og tudbrølede som et lille barn. Will Perdue beskrev holdets reaktion meget klart: “Vi var bogstaveligt talt helt lamslåede.”

Ifølge Perdue havde folk seriøst været i tvivl om, hvorvidt Michael Jordan overhovedet kunne være menneskelig. De eneste følelser, holdkammeraterne havde set fra Jordan indtil omfavnelsen af trofæet, var ”frustration og vrede”.

Der er flere tårer mod slutningen af seriens 7. afsnit. Michael Jordan har netop trodsigt sagt til kameraet, at hvis der er nogen seere derude, som ikke bryder sig om hans tyranniske opførsel, er det deres eget problem. ”Jeg er ikke tvunget til at sidde her og deltage i det her interview. Jeg gør det kun, fordi det er sådan, jeg er. Det var sådan, jeg gik til det.”  Pludselig får han tårer i øjnene og siger: “Hvis du ikke er med på den, så er det ikke noget for dig.”

Det kan godt være forkert, men jeg tror, at følelserne er ægte. Jeg har genset lige den scene flere gange og spørger mig selv: Er Michal Jordan en ulidelig tyran helt ind i sit inderste, eller er han et helt normalt menneske med helt almindelige følelser? Måske har han bare været helt vanvittig dygtig til at undertrykke dem.  

Det sled på mennesket Michael Jordan at være idolet Michael Jordan. Han skulle være på hele tiden, mens det blev forventet, at han spillede basket bedre end noget andet menneske i verden. Det står helt klart for mig nu, at det var en umulig opgave for Michael Jordan at stå i spidsen for Chicago Bulls alene. Intet menneske kan overkomme så meget.  

Marcus Aurelius sagde engang: “Det største, stærkeste bål får alt, der kastes ind i det, til at flamme op og lyse klart.” Som leder må Michael Jordan have tænkt, at det var det eneste, han kunne bidrage med: Han kunne antænde et kæmpe bål og skubbe sine holdkammerater ind i det. Han gik helhjertet ind i rollen som bussemand og nådesløs indpisker og undertrykte enhver lille følelse, der ikke udtrykte enten aggression eller kompromisløse ambitioner.

Det må have været frygteligt ensomt. Alle andre Bulls-spillere kunne få følelsesmæssig støtte hos Bill Cartwright, men Jordan var overladt til sig selv. Han havde skabt et billede af sig selv som et gyseligt, skræmmende monster, og den slags blotter sig ikke og viser sårbarhed. De ser heller ikke hyggelige og nuttede ud på tv.

Michael Jordans rolle som leder var ikke i sig selv nok til at gøre The Bulls til et mesterhold, og mange gange gik Jordan alt for vidt. Jeg har bare aldrig forstået, hvad det kostede ham, hvor isoleret han var, og hvor meget selvdisciplin det krævede.

Nu har jeg endelig forstået, hvorfor han aldrig sagde undskyld.

 

Artiklen udkom første gang i Wall Street Journal den 16. maj 2020.
Oversat til dansk af Nina Skyum-Nielsen.

Forrige artikel Den globale sundhed styres af mænd Den globale sundhed styres af mænd Næste artikel Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.