Miljøøkonomisk vismand: Det skal koste landbruget mindst 1.000 kroner at udlede et ton CO2

Eksperter opfordrer til, at regeringen i sit kommende udspil til en CO2-afgift, der inkluderer landbruget, sikrer et tilstrækkeligt afgiftsniveau. “Afgiften skal op på minimum 1.000 kroner, hvis landbruget skal opfylde de nuværende klimamål,” siger miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen præsenterede for nylig sit udspil til en ensartet og høj CO2-afgift for dansk erhvervsliv. Forslaget har været længe ventet, og både politisk og blandt virksomhederne synes opbakningen stor.  

Men regeringen har endnu ikke fundet svar på, hvordan en CO2-afgift skal se ud for landbruget. En afgift, der skal sætte pris på landbrugets samlede drivhusgasudledninger, hvor særligt metan og lattergas er de store poster.  

Det har regeringen lovet at komme med et bud på inden årets udgang.  

I regeringens nylige udspil til en grøn skattereform står den store del af erhvervslivet, der ligesom landbruget i dag ikke er kvotebelagt og dermed ikke betaler for deres klimaaftryk, til at skulle betale en CO2-afgift på 750 kroner per ton CO2 i 2030.  

Men en CO2-afgift på det niveau vil ikke være nok til at bringe landbruget i mål med de besluttede klimareduktioner inden 2030, og derfor kan regeringen blive nødt til at sætte et højere udgiftsniveau for landbruget.  

Sådan lyder vurderingen fra miljøøkonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen. Beregninger fra Det Økonomiske Råd, som Lars Gårn Hansen sidder i, viser, at afgiften skal ligge på minimum 1.000 kroner, hvis klimamålene for landbruget skal indfries.  

“Vores beregninger indikerer, at en afgift på 750 kroner frem for 1.000 kroner vil betyde en væsentligt mindre reduktion af udledningerne i landbruget. Hvis man så vælger en lavere afgift suppleret med eksempelvis tilskud (til grønne teknologier, red.) for at nå flere reduktioner i landbruget, bliver det i stedet væsentligt dyrere, end hvis man havde benyttet en afgift på 1.000 kroner,” siger han.  

Det Økonomiske Råd har endnu ikke beregnet, hvor stort gabet præcist vil være i reduktionsprocenter. 

Lige nu arbejder den regeringsnedsatte ekspertgruppe på et sæt anbefalinger til, hvordan en konkret model for CO2-afgift målrettet landbruget kunne se ud. Derfor vil regeringen heller ikke på nuværende tidspunkt beslutte, hvilket niveau regeringen vil lægge for en kommende CO2-afgift for landbruget, fortæller Anne Paulin, Socialdemokratiets klimaordfører.  

“Regeringen skal finde konkrete værktøjer, som kan sikre, at landbruget bidrager til den grønne omstilling og rykker sig i forhold til CO2-udledning. Men lige nu afventer vi ekspertgruppens anbefalinger, og så skal vi også genbesøge landbrugsaftalen (politisk aftale om grøn omstilling af landbruget fra 2021, red.) i 2023,” siger hun. 

Når der ikke er en pris på forureningen, så er der ikke et økonomisk incitament til at udvikle og investere i klimavenlige løsninger.

Ulrich Bang, Markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv
  

Nødvendigt for at nå klimamål? 

Selvom landbrugets klimaaftryk er reduceret de seneste år, er der stadig lang vej til et klimavenligt dansk landbrug. Se figur 1. Landbruget står i dag for godt en tredjedel af Danmarks CO2-udledning, og fremskrivninger viser, at reduktionerne går for langsomt. Alene landbrugets udledninger af lattergas og metan forventes i et business as usual-scenarie at udgøre omkring 28 procent af Danmarks samlede CO2-udledning i 2030. Den seneste statusrapport fra Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, slår fast, at Danmark i særlig grad bør satse på betydelige reduktioner i landbruget, “som tegner til at blive den største kilde til udledninger i 2050.” 

Det har de seneste år også været bredt politisk anerkendt, at der skal sættes mål og igangsættes initiativer, der kan mindske klimabelastningen fra landbruget. I efteråret blev ni partier i Folketinget, efter et noget kaotisk og langstrakt forløb, enige om den såkaldte “Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”.  

Aftalen fastsatte et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens CO2-udledninger på 55-65 procent i 2030. Det betyder, at sektorens udledninger skal reduceres med 6,1-8,0 millioner ton CO2 

Aftalen indeholder konkrete initiativer, der kan bane vejen for en reduktion i sektorens CO2-udledning i størrelsesordenen 1,9 millioner ton i 2030 i forhold til de resterende 4,2-6 millioner ton har vi dog stadig til gode at se konkrete bud på reduktionstiltag. Derimod lægges der i den politiske aftale op til, at de resterende ton skal findes ved et udviklingsspor og implementering af “nye teknologier”.  

Netop de mange ubekendte i Landbrugsaftalen er, ifølge Annika Lund Gade, landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, med til at øge presset for en høj CO2-afgift på landbruget.  

“Der er i dag så meget usikkerhed omkring de virkemidler, der skal i spil for at sikre landbrugets bidrag til den grønne omstilling og klimamålet. Med en drivhusgasafgift kommer der et klart og tydeligt signal, som viser, at det er den vej, landbruget skal gå, at virkemidlerne skal findes, og at de skal i gang nu det er både en fordel for hele klimaomstillingen og for erhvervet.”  

Hun opfordrer til en afgift, der er højere end 750 kroner, for at sikre, at prissignalet er tydeligt nok. Samtidig anbefaler hun dog, at landbruget får et bundfradrag, fordi det er så konkurrenceudsat. Det skal finansieres ved indførsel af en forbrugsafgift på de mest klimatunge fødevarer som eksempelvis kød og mejeriprodukter. 

Lars Gårn Hansen påpeger, at hvis ikke afgiften på landbruget bliver høj nok, vil det “blive nødvendigt, at andre dele af erhvervslivet skal bidrage med mere”. 

Beregninger fra Det Økonomiske Råd viser således også, at hvis landbrugets udviklingsspor og udvikling af nye klimateknologier leverer halvdelen af det aftalte, så skal CO2-afgiften for resten af erhvervslivet være 1.200-1.300 kroner per ton, hvis 70 procent-målet skal nås.  

Økonomisk incitament mangler  

Landbruget er i dag stort set friholdt fra at betale for sit klimaaftryk. Sektoren står uden for EU’s kvotesystem, og udledninger af metan og lattergas i landbruget er ikke afgiftsbelagt herhjemme det gælder både metan fra eksempelvis lavbundsjorde og kvægbrug og lattergas fra brug af gødning og fra afgrøderester. Alene lattergas tegner sig for en tredjedel af landbrugets CO2-udledning. Landbrugets brændstofforbrug er indtil videre også afgiftsfritaget.  

Ifølge Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, er dette den helt store barriere for en effektiv og accelereret klimaomstilling af erhvervet: Landbruget har med det nuværende beskatningsniveau ikke tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at gå klimavejen.  

“Når landbruget beskattes nul kroner for den forurening, det er skyld i, så er det en kæmpe barriere i forhold til at sikre tilstrækkelige investeringer i de teknologier og tiltag, som kan reducere sektorens klimaaftryk. Når der ikke er en pris på forureningen, så er der ikke et økonomisk incitament til at udvikle og investere i klimavenlige løsninger. Det gælder både for den enkelte landmand, men også for den underskov af virksomheder, der potentielt kunne udvikle klimaløsninger til erhvervet, men i dag ikke oplever efterspørgsel på det,” siger han.  

Det underbygges af Lars Gårn Hansen: “Omstillingen af landbruget er et langsigtet projekt med mange ukendte teknologier og et stort behov for at skalere op på udvikling og innovation. Det er netop det, en høj CO2-afgift vil anspore til, fordi den belønner de grønne teknologier, der kan spare den enkelte landmand for udgifter til CO2-afgiften.”  

Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) har flere gange klart markeret, at de er imod en CO2-afgift på landbruget. Ifølge Niels Peter Nørring, klimadirektør i L&F, er det ikke en CO2-afgift, som kan få sektoren til at innovere.  

“Vi har fået en presbold med det bindende klimamål, og vi er i dag godt i gang eksempelvis med pyrolyse og foder. Vi er eksempelvis længere i dag, end hvad man troede var muligt for bare to-tre år siden, når det gælder pyrolyse,” siger han.  

I den sammenhæng vil en afgift være en tung byrde, som mange i sektoren ikke vil kunne klare, vurderer Niels Peter Nørring. 

“Vi kan ikke bare skifte til grøn strøm. Når det kommer til biologiske processer som metan og lattergas, så er det langt mere komplekst, og det bliver regulering og afgifter nødt til at tage højde for. For erhvervet og klimaet skal vi sikre, at vores landbrug bliver udviklet og ikke afviklet,” siger han.  

Risiko for lækage 

Et af de primære argumenter imod en CO2-afgift for landbruget er, at danske landmænd vil blive beskattet hårdere end deres konkurrenter i andre lande, og at det derfor vil blive sværere at klare sig i den globale konkurrence. Som en del af det argument nævnes også risikoen for en lækageeffekt – at landbrugsproduktion og arbejdspladser og dermed også CO2-udledning vil sive ud af Danmark.  

Tilsvarende argumenter fremfører landets største udleder af CO2, cementproducenten Aalborg Portland.  

Tidligere beregninger fra Det Økonomiske Råd viser da også, at en CO2-afgift på 1.200 kroner for landbruget i et worst case-scenarie vil medføre, at udlandets udledninger stiger svarende til 35 procent af reduktionen i dansk landbrug – altså med en lækagerate på 35 procent. Derudover viser beregningerne, at en afgift på det niveau kan betyde et jobtab på 14.500 alene i landbrugssektoren. Det betyder, at hvert fjerde job i landbruget kan være forsvundet i 2030. Se figur 2.  

Lars Gårn Hansen forventer, at jobtabet bliver lidt mindre med en afgift på 1.000 kroner, og påpeger også, at hvis man i stedet vælger at benytte tilskud og støtte til grønne teknologier frem for en CO2-afgift, så vil beskæftigelsestabet i landbruget kunne reduceres væsentligt, men “det bliver imidlertid på bekostning af et endnu større jobtab i andre dele af erhvervslivet, der kommer til at betale regningen”, siger han.  

Et mere langsigtet perspektiv i denne diskussion er også, at lækagerisiko og risiko for jobtab falder, i takt med at andre lande øger deres klimaambitioner og regulering. I Klimarådets statusrapport 2022 lyder forventningen, at risikoen for lækage, blandt andet for landbruget, i de kommende år ”vil blive mindre i takt med, at alle EU-lande pålægges skærpede reduktionsforpligtelser i sektorerne uden for kvotesektoren. (...) Skærpede forpligtelser gør det sværere for dansk produktion med tilhørende udledninger at rykke til andre lande i EU”.   

Niels Peter Nørring fra L&F forventer dog, at risikoen for lækage, trods øgede europæiske klimaambitioner, stadig vil være en faktor i mange år:   

“En afgift på et niveau selv af 750 kroner vil betyde en massiv reduktion af landbrugsproduktion i Danmark – og højere europæiske klimaambitioner vil bare flytte produktionen ud af EU,” siger han.   

Kræver bedre data 

Udover de udfordringer, der ligger i at blive enige om en eventuel CO2-afgift for landbruget, ligger der også en udfordring i at afklare, hvad der skal beskattes, og hvordan man vil gribe den opgave an.  

Der mangler nemlig både fuldt udviklede modeller for klimaregnskaber på bedriftsniveau og tilgængelig og kvalificeret data på CO2-udledninger fra landbrugsarealer, som vil være en forudsætning for at kunne beregne bedrifters klimaaftryk præcist og dermed sikre det rette afgiftsniveau.  

Der er dog aktuelt flere indsatser på området i gang. Blandt andet har forsknings- og udviklingsorganisationen Seges for nylig lanceret ESGreen Tool, som er et onlineværktøj, der giver den enkelte landmand mulighed for at få udregnet klimabelastningen for landbrugsproduktionen.  

Men der er ifølge Niels Peter Nørring stadig meget usikkerhed og mange begrænsninger i data, når det kommer til landbrugets klimaaftryk.  

“Den er ikke fuldt dækkende for CO2-aftryk i bedrifterne, men et skridt på vejen for den enkelte til at få overblik og viden om, hvor det er en god ide at sætte ind. Vi mangler dog stadig data, der kan skelne en hvedemark fra en anden hvedemark eller en kvægbestand fra en anden kvægbestand for der kan være meget stor forskel i klimabelastningen i forhold til, hvornår man eksempelvis gøder, og hvilket foder man bruger,” siger Niels Peter Nørring fra L&F.   

Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling argumenterer dog for, at man godt kan indfase en CO2-afgift på landbruget fra 2025 samtidig med den generelle CO2-afgift: 

”Det giver erhvervet mulighed for at forberede sig og begynde at til- og fravælge konkrete investeringer, men vi mener også, at det er nok tid til at sikre en kvalificeret og retvisende afgiftsmodel.”  

Hun påpeger, at det kan tage længere tid at få valide data om arealanvendelse:  

“Det er muligt frem mod 2025 at få modellen på plads for husdyrene, som står for den største del af landbrugets udledning. I forhold til arealanvendelse vil det nok tage lidt længere tid og være noget, som kan inkluderes i modellen på et senere tidspunkt,” siger hun. 

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

Anne Paulin

MF (S)
msc.IBP. (Copenhagen Business School 2015)

Se alle personer

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser