En af VK-regeringens mest populære mærkesager gennem 10 år, behandlingsgarantien, står for fald.

En bred kreds af sundhedsvæsenets centrale spillere – fra regioner over læger og sygeplejersker til patientorganisationer – er positive over for regeringens forslag om at ændre behandlingsgarantien. Forslaget indebærer, at patienter med de mest alvorlige sygdomme bliver behandlet først, mens andre med mindre komplicerede sygdomme såsom grå stær, åreknuder og knyster må vente op til to måneder, før de får ret til at blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning.

Også regeringens markante nyskabelse inden for sundhedsområdet – den såkaldte udredningsgaranti – bliver positivt modtaget af langt de fleste aktører. Ordningen betyder, at patienter ikke længere risikerer at blive kastet rundt i systemet måned efter måned for at få stillet en diagnose. Fremover skal patienter være udredt, eller som minimum have en plan for et videre udredningsforløb, senest 30 dage efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra den praktiserende læge.

Det fremgår af de mange høringssvar, som sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag de seneste uger har modtaget fra sundhedsvæsenets centrale spillere.

”Jeg er glad for, at der bliver taget godt imod den nye model for undersøgelse og behandling, vi har fremlagt. Modellen giver samlet set nogle markante forbedringer for patienterne og nogle klare rammer for, hvad danskerne skal kunne forvente sig af sundhedsvæsenet,” siger Astrid Krag.

Hun regner med at fremsætte sit lovforslag til oktober, når Folketinget er åbnet, og har allerede et flertal for sit forslag i kraft af støtte fra bl.a. Enhedslisten.

Lovforslaget vil ikke blot få store konsekvenser for patienterne, men også for samarbejdet mellem offentlige og private sygehuse. De nye regler vil formentlig betyde, at private hospitaler og klinikker vil få færre patienter under kniven fremover, da de offentlige sygehuse selv vil stå for flere behandlinger. Til gengæld vil de private hospitaler og klinikker muligvis få flere diagnostiske opgaver. Samlet set vil lovforslaget dog formentlig komme til at betyde tabte markedsandele for privathospitalerne.

De mange høringssvar indeholder dog også flere kritikpunkter. Et af de største er, at udredningsgarantien ikke kommer til at omfatte alle patienter, men kun dem, der bliver henvist til udredning på hospitalet. Dermed omfatter garantien ikke de patienter, der bliver henvist til f.eks. privatpraktiserende speciallæger.

Foran i køen

Fra 2002, hvor behandlingsgarantien trådte i kraft, til 2011 har 530.000 patienter benyttet sig af muligheden for at blive behandlet på et privat hospital eller klinik på det offentliges regning, hvis de har ventet over en måned på at blive behandlet på det offentlige sygehus. Ordningen har betydet, at de private hospitaler og klinikker havde en række gyldne år, og tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen blev efterfølgende kritiseret skarpt for at have overbetalt de private sygehuse.

Gennem årene har Venstres topfolk talrige gange fremhævet behandlingsgarantien som en stor succes på linje med skattestoppet. Sundhedsvæsenets aktører har derimod været mere kritiske. Specielt Lægeforeningen har gennem flere år presset på for at få indført en differentieret ordning, hvor folk med mindre alvorlige lidelser venter lidt længere tid, før de kan blive behandlet ”gratis” på et privathospital. Det vil give sygehusene større fleksibilitet til at planlægge behandlingerne og prioritere de sygeste først.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er da også positiv over for regeringens nye forslag. ”For Lægeforeningen er det væsentligt, at patienter får den rette behandling til rette tid. Derfor støtter Lægeforeningen op om en differentieret behandlingsgaranti,” skriver Mads Koch Hansen i sit høringssvar.

Den nye ordning vil betyde, at behandlingsgarantien som udgangspunkt først træder i kraft, hvis patienten skal vente mere end 60 dage på at blive behandlet på det offentlige sygehus – og ikke 30 dage som nu. Folk med mere alvorlige sygdomme har dog fortsat ret til udvidet frit sygehusvalg efter en ventetid på 30 dage. Forslaget ændrer heller ikke på de eksisterende regler om maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke typer af patienter der kan nøjes med at vente 30 dage, og hvem der skal vente 60. Derfor kan man heller ikke fastslå, hvor stor en andel af patienterne der fremover skal vente længere.
Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde mere præcise faglige kriterier for 30-dagesretten. I sidste ende er det dog den enkelte læge ude på sygehuset, der skal tage stilling til, om patienten falder ind under den ene eller den anden kategori.

Ifølge lovudkastet kan 30-dagesretten træde i kraft:

• hvis patienten har daglige stærke smerter, som kræver stærk smertestillende medicin, og hvis behandling kan lindre eller fjerne smerterne i væsentlig grad.
• hvis patientens udsigt til væsentlig bedring eller helbredelse bliver forringet betydeligt ved yderligere 30 dages udsættelse af behandlingen.
• hvis patienten har svære funktionsnedsættelser og f.eks. ikke kan varetage sit normale job eller klare daglige gøremål, og hvis behandlingen kan bedre eller normalisere funktionsnedsættelsen i væsentlig grad.

Danske Regioner lægger stor vægt på, at der bliver skabt så klare og objektive kriterier som muligt, for at sikre en ensartet behandling på tværs af regioner og sygehuse.

”F.eks. vil en konkret liste over sygdomme/tilstande, der i sammenhængen må opfattes som alvorlige, kunne understøtte en ensartet praksis og bidrage til at vejlede lægerne,” understreger Danske Regioners formand, Bent Hansen, i sit høringssvar.

Ros til regeringen

Regeringen vil også give patienterne en lovfæstet ret til at blive hurtigere udredt, så de ikke længere risikerer at skulle vente måned efter måned på at få stillet en diagnose. Det er en markant nyskabelse inden for sundhedsvæsenet.

Denne mulighed bliver positivt modtaget fra langt hovedparten af de centrale aktører på området. Som Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer med over 320.000 medlemmer i ryggen, skriver i sit høringssvar:

”Mange personer med handicap venter i dag for længe på en effektiv udredning og oplever som konsekvens heraf, at behandlingen ikke bliver optimal i forhold til deres behov, hvilket både forringer effekten og dermed livskvaliteten for borgeren selv – og giver unødige omkostninger for samfundet.”

Den nye garanti kan ikke blot øge livskvaliteten for mange mennesker, men også betyde en stor samfundsøkonomisk gevinst. Dansk Erhverv og FOA vurderer, at en hurtigere udredning kan udløse en samfundsmæssig gevinst på op imod 5,4 milliarder kr. årligt, fordi mange langtidssygemeldte folk vil komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Se figur 1.

De historiske erfaringer støtter ministeriets forudsigelse. For den nye differentierede behandlingsgaranti har faktisk allerede været afprøvet i stor skala, nemlig i kølvandet på den otte uger lange sygeplejerskestrejke i 2008. Dengang blev behandlingsgarantien midlertidigt suspenderet for at få afviklet den opståede patientpukkel så hurtigt som muligt. I otte måneder opererede regionerne med en form for differentieret behandlingsgaranti i stil med den, som regeringen nu barsler med. Inden for en række behandlingstyper lykkedes det dem at forhandle sig til klækkelige rabatter på 11-62 pct. hos de private aktører. Se figur 2.

Til gengæld kan de private hospitaler og klinikker muligvis se frem til at få flere diagnostiske opgaver, når den nye udredningsgaranti træder i kraft. De får mulighed for at byde ind på opgaverne, hvis de offentlige sygehuse ikke selv kan overholde garantien på de 30 dage.

Det er svært at spå om, hvor stor handelen med diagnostiske opgaver bliver. Ganske vist samarbejder en række private hospitaler og klinikker allerede i dag med forskellige regioner og kommuner om at udrede patienter og f.eks. foretage scanninger. Der er heller ingen tvivl om, at udredningsgarantien kommer til at give et enormt pres på de offentlige sygehuse og lægge beslag på store ressourcer.

Men da regionerne opruster inden for diagnosticering med bl.a. nye diagnostiske centre, og da der endnu ikke findes særlig mange private tilbud om udredning, særligt ikke til medicinske patienter, kan de private aktører få svært ved at opretholde sin nuværende markedsandel.

Dansk Erhverv, hvis medlemmer bl.a. tæller privathospitalernes brancheorganisation, er da også blandt de skarpeste kritikere af regeringens nye lovforslag. Erhvervsorganisationen støtter ”fuldt ud” regeringens ambition om, at patienterne skal udredes hurtigt, og er enig i, at en behandlingsgaranti ikke giver den store mening, hvis patienter skal vente i flere uger på at få et korrekt svar på, hvad de fejler.

Men som den sundhedspolitiske chef, Martin Koch Pedersen, skriver i høringssvaret: ”Lovforslaget, som det ligger nu, vil ikke indfri regeringens politiske ønske, og lovforslaget vil efter Dansk Erhvervs bedste overbevisning medføre længere sygeperioder for patienter, end tilfældet er i dag, øge uligheden i sundhed, belaste de offentlige budgetter i form af stigende udgifter til sygedagpenge og svække virksomhedernes konkurrenceevne i kraft af at måtte undvære sygemeldte medarbejdere længere, end det er lægefagligt nødvendigt.”