Egentlig havde såvel direktør for medicinalgiganten Lundbeck Kåre Shultz som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) helst været kritiske spørgsmål foruden, her blot få dage før regeringens Vækstteam for Life Science skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive centrum for investeringer i bioteknologi.

Men hvor Brian Mikkelsen har lavet strudsen og stukket hovedet i jorden med henvisning til vækstteamets kommende pressemøde, stikker Kåre Schultz hovedet frem og deltager velvilligt i et interview om konklusionerne i en ny rapport, som rummer en skarp kritik af rammerne for dansk biotek.

”Det er meget, meget vigtigt for Danmark, som life science-nation at have rammebetingelser i verdensklasse inden for biotek. Det har vi ikke i øjeblikket, så det skal vi gøre noget ved,” siger Kåre Schultz, der på fredag står i front, når vækstteamet offentliggør sine anbefalinger.

Dermed lever han fint op til sit øgenavn Hard-Kåre, som har fulgt ham gennem hans mangeårige karriere i toppen af Danmarks lægemiddelindustri.

Kåre Schultz kender Danmarks life science- og biotekklynge som sin egen bukselomme efter snart 30 år i branchen, hvor de knap 20 år har været som topchef i branchens fyrtårne Novo Nordisk og Lundbeck. Her har han tjent sit øgenavn gennem en målrettet, skarp og benhård ledelsesstil, der tilskrives en stor del af æren for udviklingen af Novo Nordisk til en global virksomhed og Lundbecks nuværende økonomiske himmelfart.

At han er en mand, som ikke stikker op for bollemælk, viste han meget markant, da han, efter knap 10 år som kronprins i Novo Nordisk, sagde sin stilling op, da medicinalgigantens bestyrelse i slutningen af april 2015 besluttede at beholde Lars Rebien på CEO-posten op til fire år mere. Ugen efter var Kåre Schultz topchef i Lundbeck. Her var hans første handling at iværksætte en spareplan, der omfattede fyring af knap 1.000 ansatte – eller hvad der svarer til ca. en sjettedel af Lundbecks medarbejdere globalt.

Det er hardcore. Men det førte også til, at Lundbeck for nylig har afleveret sit bedste regnskab nogensinde – med forventninger om at gøre det endnu bedre i 2017. Og det er et vidnesbyrd om, at Kåre Schultz ved noget om, hvad der skal til for at rette op på Danmarks life science- og biotek-satsning, så den kan følge trop i den stadig skarpere konkurrence, der er på verdensplan.

”Der er i øjeblikket et problem med rammebetingelserne for risikovillig kapital til biotek-virksomheder. Det har bl.a. noget at gøre med beskatningsforhold, herunder beskatning af kapitalafkast og virksomheder inden for life science, hvor vi i Danmark ikke er fuldt ud konkurrencedygtige,” siger Kåre Schultz.

Forskning som motor

Men betingelsen for at tiltrække investeringer er som bekendt, at der er noget at investere i. Så før vi henfalder til triviel topledersnak om beskatningsforhold, bør vi nok lige få på plads, hvad danske life science- og biotekvirksomheder, som udgangspunkt, skal bygge deres succes på.

Hvad er fundamentet for i det hele taget at have en dansk life science-klynge? Og hvor passer bioteknologi ind i den sammenhæng?

”Det, der føder hele life science-sektoren, er forskning og udvikling. Her kommer biotek ind som undergruppe. Biotek er typisk et ord for meget tidlig forskning inden for medicinalprodukter eller for bioteknologiske medicinalprodukter, hvor man bruger forskellige proteiner og antistoffer.

Det er noget, der har været i rivende udvikling de sidste 30 år. Dels pga. forskning i menneskelige celler og gener, men også pga. udvikling i produktionsteknologien omkring brugen af organismer, der enten bliver gæret, eller vokser, i animalske celler. Der har været en kæmpe teknologisk udvikling der, som har afstedkommet nye lægemidler inden for diabetes, kræftbehandling og en lang række øvrige områder.

Udviklingen er verdensomspændende og er drevet af en voksende efterspørgsel efter behandling fra en stadig større og stadig ældre verdensbefolkning.

Samlet set er det en utroligt lovende industri at være i, hvis man er i stand til at drive effektiv forskning og udvikling, der resulterer i nye og bedre produkter, som kan forbedre folks livskvalitet og give dem en bedre behandling.”

Et er konkurrencen mellem selskaber, men hvori består konkurrencen mellem nationer og regioner inden for dette område?

”De fleste aktiviteter grupperer sig omkring geografiske lokationer, hvor der er en høj grad af forskning og en høj intellektuel standard i undervisnings- og behandlingsmiljøer. Dvs. at det er kvaliteten og mængden af forskning og udvikling, der er afgørende for, hvor meget de enkelte landes life science-industrier udvikler sig og vokser.”

Danmark er en lilleputregion

Danmark konkurrerer altså globalt på både mængden og kvaliteten af forskning og udvikling inden for biotek og lægemidler. Det er her store medicinalvirksomheder som Lundbeck søger næring, og det er gennem forskning, at nye ideer og nye virksomheder opstår.

Hvem er vi primært oppe imod i denne konkurrence?

”Som i alle mulige andre sammenhænge findes de største miljøer i USA. Det er i Boston-området og på vestkysten omkring San Francisco. I Europa er det lande som Tyskland, Frankrig, England og Schweiz, der har de stærkeste miljøer, mens regioner som Sydøstasien først lige er kommet i gang. Her er miljøerne meget mindre, når vi ser på, hvor mange patenter og produkter der kommer ud af det.”

Hvor vil du placere Danmark i den sammenhæng?

”Danmark har som udgangspunkt et relativt højt niveau lige omkring København. Og de sidste 25-30 år kan man sige, at Danmark har styrket sin position. Men vi har også nogle udfordringer. For de øvrige regioner udvikler sig også dramatisk – og de har nogle meget store universiteter, som generelt er rangeret væsentligt højere, end hvad vi har i Danmark. Det er blandt andet på grund af deres størrelse, men også fordi de har et meget højt niveau. Her må vi erkende, at vi er et lille land. Københavnsområdet er en lille region. Det vil vi altid være rent demografisk – 1 million mennesker, flere er vi jo ikke. Så vi er meget konkurrenceudsat fra de steder, hvor de store medicinalselskaber – i symbiose med biotekselskaber – har været succesfulde. Det er steder som f.eks. Schweiz, Bosten, New Jersey, San Francisco med flere, hvor der også har været en meget markant udvikling, der har fostret mange nye biotekselskaber. Specielt i USA er flere nystartede biotekselskaber gået hen og blevet store farmaselskaber. Også i Danmark startes nye biotekselskaber. Men i og med at vi er en mindre region, har vi, relativt set, færre nye selskaber i forhold til de andre regioner.”

Her er det så, at rammevilkårene kommer ind. Som Lundbeck-bossen konstaterer: ”Vi kan aldrig konkurrere fuldt ud på størrelsen, fordi vi er en mindre region. Så det er klart, at vores svaghed er rammevilkårene, i det omfang de ikke er konkurrencedygtige.”

Hvad mener du mere præcist med ”rammevilkårene”?

”Det er alle sådan nogle forhold som niveauet for uddannelsesinstitutionerne – altså universiteterne. Det er niveauet for hospitalerne. Det er, hvor højt kvalificeret arbejdskraften er, og muligheden for at hente arbejdskraft. Det er niveauet og omfanget af den forskning, der foregår – både i den offentlige og i den private sektor. Det er den måde, hvorpå myndighederne administrerer det hele: Processerne, når der skal godkendes til forsøg, alt det administrative, Lægemiddelstyrelsen osv. Det er adgangen til risikovillig kapital. Og så er det også skatteforhold omkring beskatning af kapitalafkast og virksomheder inden for life science. Så der er en masse forskellige elementer i det.”

Kåre Schultz understreger, at en af grundene til, at rammevilkårene er så vigtige, er, at life science-industrien er en af de industrier, der har de længste ”tidslinjer” overhovedet.

”Det er sådan, at fra man får en idé, til man har et lægemiddel, går der typisk 15-20 år. Og fra lægemidlet bliver godkendt, til det har tjent sig ind igen, går der måske 5-10 år. Derefter har man så ca. 10 år til at skabe et overskud. Så hele forløbet tager måske 40 år fra start til slut. Det er en fødekæde, der er ekstremt lang. Den manglende vækst i biotekinvesteringer, som vi ser i Danmark i øjeblikket, får måske først en effekt på industrien om ca. 10-15 år. Men der er det for sent at gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt, at det miljø, der er i Danmark, bliver beskyttet og fremmet mest muligt. Og det er så ikke tilfældet i øjeblikket med de rammevilkår, vi har.”

Tovtrækning om anbefalinger

Hvad er det så mere præcist, vi kan gøre for at fremme miljøet i Danmark mest muligt?

”For at være konkurrencedygtige skal vi blive ved at forbedre vores videnmiljøer – vores universitetsmiljøer, universitetshospitaler, grundforskning osv. – samtidigt med at vi skal forbedre betingelserne for at kunne kommercialisere verdensklasseresultater, der gør, at vi får virksomheder, der kan tage den store gevinst hjem ved at være de bedste i verden. I den sammenhæng er det vigtigt at få set på, om vi har konkurrencedygtige rammebetingelser, fordi kapitalen jo er grænseløs. Den flytter sig bare hen, hvor betingelserne er de bedste. Det samme gør den intellektuelle kapital – altså den intellektuelle knowhow i biotekselskaber. Den kan også flytte sig hen, hvor den har lyst. Det er jo ikke store fabrikshaller og store maskiner, vi snakker om.”

Men hvad er det helt præcist, vi skal gøre?

”Jeg kan ikke blive mere konkret nu, men det er selvfølgelig noget, vi har diskuteret indgående i vækstteamet. På fredag kommer vi med en række helt konkrete anbefalinger til, hvad samfundet kan gøre for at sikre gode rammebetingelser og en konkurrencedygtig situation i Danmark.”

Hmm. Det bliver en svær nød at knække, at få vredet konkrete anbefalinger ud af vækstteamets formand. Sidste skud i bøssen:

IRIS Groups nye rapport peger på, at vilkårene for at tiltrække udenlandske bestyrelsesmedlemmer, serieentreprenører og specialister er svagere end i andre regioner. Oplever Lundbeck vanskeligheder på det område? Og hvordan kan man gøre det lettere for jer at tiltrække de kompetencer, I har brug for?

”Der er vi tilbage til rammebetingelserne. Der er nogle specifikke rammebetingelser omkring arbejdskraft og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, som har en betydning for det. Men det vil jeg ikke sige så meget om nu. Det er noget, væksttemaet kommer ind på på fredag. Der kommer vi med 15 konkrete anbefalinger og med en lang række underanbefalinger. Så der vil jeg hellere have, at du skriver, at det bliver spændende at høre, hvad de konkrete anbefalinger bliver den 31. marts.”

Hard-Kåre har slået til igen. Han afviser pure at ligge under for pres. Så en må jo give sig:

Det bliver spændende at høre, hvad vækstteamets konkrete anbefalinger bliver den 31. marts.