Når Fru. Vigtig står i skyggen af Hr. Haster

Vi prioriterer ofte vores tid efter, hvad der haster, før vi overvejer, hvad der er vigtigt. Under en højkonjunktur kan det betyde, at virksomhederne prioriterer produktion frem for innovation. Det giver efterslæb i krisetider.

Det er efterhånden lykkes mig at fortrænge store dele af min studietid på statslundskab i Århus, dog har enkelte brudstykker formået at bide sig fast. Et af disse er en stædig svaghed for firefeltsmodeller, der forjættende sætter verden i system ved at proppe den i fire kasser.

En af mine absolutte favoritter ud i firefeltsmodeller er den såkaldte haster/vigtigt matrice, der tilskrives den amerikanske general og senere præsident Eisenhower.

Udgangspunktet er ganske enkelt, at man opdeler opgaver ud fra to spørgsmål – Er det vigtigt? Og haster det? De fire felter giver overblik over, hvordan man prioritere sin tid og sit fokus (se figur).

Vigtig/haster-matrice

Modellen er særligt populær hos management- og work-life-balance-guruer og deres disciple. Problemet er, at vi har en tendens til først at prioritere vores tid efter, hvad der haster, før vi overvejer, hvad der er vigtigt. Som småbørnsfar til to knægte står jeg midt i dette skisma hver dag og må konstatere, at bleskift altid er trumf.

Zoomer man ud fra den personlige tidsfordeling, så kan haster/vigtigt-modellen hjælpe med at beskrive en række centrale samfundsudfordringer. Bl.a. var der blandt danske virksomheder en tendens til, at man under den seneste højkonjunktur skruede ned for innovationsindsatsen. Det gik jo godt med salget, og man havde for travlt med aktuelle opgaver til at tænke og investere langsigtet.

’Haster’ vandt over ’vigtigt’, og konsekvensen blev, at mange danske virksomheder, især inden for produktion, stod ekstra udsat, da recessionen ringede på døren med skærpet konkurrence og hårde forandringskrav. Og efter krisens ankomst var det ofte meget vanskeligt at skaffe kapital til de nødvendige investeringer, der kunne indhente lidt af det forsømte.

Vi kæmper stadigvæk med dette efterslæb og savner fortsat svar på, hvordan vi skal erstatte de 100.000+ produktionsarbejdspladser, som forsvandt.

[quote align="right" author=""]For hvad nytter det, at vi bliver bedre til at løbe hurtigt og effektivt, hvis det viser sig, at det er den forkerte retning, vi bevæger os i?[/quote]

Under krisen skiftede dagsordenen i de danske virksomheder – salg, effektivisering og kerneforretning kom i centrum med finansdirektøren i en nøglerolle. Parallelt blev navne som streamline, core og one populære, når strategien skulle navngives. Den rå nødvendighed rettede fokus på de områder, som både hastede og var vigtige. En barsk, men for de fleste organisationer også sund, selvransagelse efter højkonjunkturens berusende virkelighedsflugt.

Det interessante spørgsmålet er, hvad organisationerne fokuserer, nu hvor de akutte kriseomstillinger er overstået. Hvem er låst fast i et defensivt og kortsigtet blik på alt, hvad der haster? Og hvem har brugt krisen offensivt til at prioritere efter, hvad der er vigtigt på den lange bane?

At gøre de rigtige ting rigtigt

På design og innovationsfeltet snakkes der meget om nødvendigheden af et skifte fra ”Do thing right” til ”Do the right things”. Fra at fokusere på at gøre tingene bedre og mere effektivt til i stedet at overveje, om det i grunden er de rigtige ting, man gør. For hvad nytter det, at vi bliver bedre til at løbe hurtigt og effektivt, hvis det viser sig, at det er den forkerte retning, vi bevæger os i?

Groft forenklet kan man opdele det danske erhvervsliv i fire kategorier:

  1. De virksomheder, der ikke lærte noget af krisen og som kører videre, som om alting var som før. For nogen vil det lykkes, men for mange er det en dødsdom på den korte eller lidt længere bane. Man træder vande og håber, at kræfterne slår til
  2. De virksomheder, som har brugt krisen til at arbejde med det, der er vigtigt, men med ensidigt fokus på ”at gøre tingene rigtigt”. Bestræbelserne på at effektivisere og optimere skygger for evnen til at arbejde langsigtet med at tilpasse forretningsmodel og innovationsindsats. Man svømmer så hurtigt og længe, som man kan, og håber på, at der en dag er fast grund under fødderne.
  3. De virksomheder, der jagter morgendagens vindermodeller – ”at gøre de rigtige ting” – men som ikke har sans for parallelt ”at gøre tingene rigtigt”. Nogle bliver klogere undervejs, men mange kommer i uføre, når hverdagens drift og indtjening ikke kan matche de forjættende visioner. De bruger kræfterne til at spejde mod horisonten for at finde den optimale ø at slå sig ned på, imens man håber, at strømmen trækker i den rigtige retning.
  4. Og til sidst har vi duksene, som dansk erhvervsliv heldigvis også byder på. De virksomheder, som er kommet stærkere ud af krisen, og som formår at kombinere en toptrimmet produktion med en offensiv strategi, der ikke kun udnytter de nye muligheder i markedet, men som også skaber dem. Dem, der gør ”de rigtige ting rigtigt”.

Så lad mig runde af med en lille hjemmeopgave: Næste gang du sidder og bladrer gennem en småkedelig erhvervssektion i et dagblad, så prøv undervejs at placere de virksomheder, der optræder, i en af de fire ovenstående kategorier. Og når du er færdig med at øve dig på andre, så slut af med at tage stilling til din egen organisation.

God fornøjelse.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvem arbejder vi egentlig for? Næste artikel Hvem kan udfylde tomrummet på Esplanaden?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.