Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det)

For mange virksomheder munder oprettelsen af en dedikeret innovationsenhed ikke ud i de nyskabende og kommercialisérbare produkter, man havde håbet på. Men det kan lade sig gøre, hvis man sørger for at undgå en række fejltagelser.

Vi ser i stigende grad virksomheder etablere dedikerede innovationsenheder i håbet om at forbedre innovationen og introducere flere nyskabende produkter eller servicer.

På de hjemlige kanter har vi gode eksempler som Digital Labs i Nets, som også for nylig har oprettet det separate selskab Smart Payments til at arbejde med mere radikal innovation; Danske Banks Mobile Life; Nordeas Business Innovation-enhed og Maersks Growth Team.

Kongstanken bag det stigende antal dedikerede innovationsenheder er at skabe rammerne for at udvikle innovationer uden begrænsninger fra de etablerede processer, arbejdsgange og mål i den operationelle del af forretningen.

Men på trods af den rette motivation og konceptets stigende popularitet, oplever mange virksomheder, at deres nye enheder ikke bliver den stærke innovationsmotor, der kontinuerligt udvikler kommercialisérbare ideer, som man havde håbet på. 

Således er der ifølge den begrænsede forskning på området ikke en entydig sammenhæng mellem etableringen af en innovationsenhed og øget innovation.

Det gælder særligt for servicevirksomheder, at det er vanskeligt at få omsat de gode intentioner bag innovationsenheder til nye produkter og servicer, hvilket er særligt relevant i Danmark, hvor vi har en stor andel af disse virksomheder.

Så er særlige innovationsenheder overhovedet noget, man skal kaste sig ud i? Ja, det kan faktisk give god mening. Men der er en række faldgruber, man skal være opmærksom på, hvis de skal leve op til forventningerne.

Innovation kan tøjles

Først og fremmest skal man skille sig af med overbevisningen om, at innovation er en black box, som man ikke kan strukturere og styre. Tværtimod er det vigtigt at skabe rammer omkring innovation, som sikrer, at man opnår et højt niveau i de ideer, der udvikles, og de projekter, der initieres.

Det er netop den fejlagtige opfattelse af innovation som ustyrlig, en dedikeret enhed kan hjælpe til at gøre op med – ved at skabe processer, som guider og støtter udvikling og fremdrift.

Samtidig har etableringen af en innovationsenhed også den styrke, at de ansatte ved, hvor de skal henvende sig med ideer. På den måde kan man sikre, at de bedste ideer fra organisationen bliver samlet op og prioriteret.

Når mange virksomheder alligevel oplever, at resultaterne udebliver, skyldes det ofte en fejlagtig opfattelse af en innovationsenheds rolle, og af hvilke kompetencer den har brug for, hvilket jeg vil gå nærmere ind i herunder.

Ud af elfenbenstårnet

En fejl, mange virksomheder begår, er at tro, at en innovationsenhed er kilden til de bedste ideer. De etablerer en innovationsenhed og tror så, at nu har innovationen et epicenter, og så kan resten af organisationen koncentrere sig om drift. Det kan være farligt.

Ovenstående resulterer i, at enheden fungerer som et innovationens elfenbenstårn, selvom det meget sjældent er tilfældet, at alle de værdifulde ideer udelukkende bliver udtænkt af en lille flok ansatte i en isoleret innovationsenhed.

Derimod vil de fleste virksomheder opleve, at der er et væld af relevante og værdifulde ideer inden og uden for virksomhedens mure. En af de fornemmeste opgaver for en innovationsenhed er derfor at interagere med organisationens ansatte, samarbejdspartnere, konkurrenter og kunder.

Enheden skal kunne identificere ideer med højt potentiale, både når de ansatte henvender sig med nye muligheder, ved at være i løbende dialog med organisationen og ved at have tætte bånd til aktører uden for virksomheder.

Herefter skal enheden være i stand til at støtte, beskytte og udvikle ideerne med de rette dedikerede ressourcer, tilpassede processer og relevant ekspertise inden for de berørte områder.

Ikke mindst skal enheden have mandat til at træffe de beslutninger uafhængigt af den større organisation, da der ofte vil være spændinger mellem kortsigtede driftsmål og fremsynede innovationsmål baseret på radikale ideer, som kan undertrykke sidstnævnte.

Ikke et kreativt fristed

En sejlivet myte i mange organisationer er, at innovation er resultatet af at lade iderige og kreative sjæle være i fred og give dem tid og ressourcer til at finde på noget nyt og radikalt anderledes.

Det har i flere organisationer ført til, at man befolker innovationsenheder med selvudnævnte entreprenører, som smider omkring sig med innovationsfloskler, spontane ideer baseret på egne subjektive oplevelser og opfordringer til at ”tænke nyt og stort”.

Om end der er værdi i kreative kompetencer i innovationsenheder, så kan de langtfra stå alene. Der er behov for strategisk tænkning og planlægning, dyb forretningsforståelse, gode faciliteringsevner, metodiske undersøgelses- og analysekompetencer og stærk eksekveringskraft for blot at nævne et par kritiske kompetencer.

Der er en udpræget tendens til at se på entreprenører som Steve Jobs, Elon Musk, Mark Zuckerberg, eller danske Jesper Buch, og tro, at her har vi at gøre med personer, der har fået en kreativ åbenbaring om fremtiden.

Det, der imidlertid er kendetegnende for alle fire og mange andre succesfulde entreprenører, er en unik strategisk, struktureret og analytisk tænkning om fremtidens muligheder. Det kombinerer de med et enormt drive og viljen til at få tingene til at ske, en dyb forståelse af de brancher, de agerer i, og de kunder, de henvender sig til, samt en evne til at få både ansatte og eksterne samarbejdspartnere til at deltage i udvikling og realisering af ideer.

Input definerer output

Helt afgørende er, at der foretages en grundig analyse af, hvad innovationsenheden har brug for at som input og forventes at levere som output.

Dernæst er det en god ide at kortlægge, hvilke kompetencer der skal til for at få det til at ske – og det er aldrig nok med en håndfuld Georg Gearløs-typer.

Der skal suppleres med yderst kompetente designere, strategikere, forretningsudviklere, projektledere og meget mere for at få de komplekse processer med usikre endemål til at lykkes på en effektiv måde.

Endeligt er det heller ikke ligegyldigt, hvor de forskellige kompetencer hentes fra.

Det er ofte afgørende, at man ikke blot rykker ansatte fra den eksisterende organisation over i innovationsenheden, men henter profiler ind udefra med viden om innovation samt inspiration fra netværk i andre brancher.

Det handler om at undgå snæversynethed omkring nye potentielle løsninger på kundernes problemer, og grundlæggende omkring hvilke problemer virksomheden kan og skal løse.

Først da vil man få en innovationsenhed, som reelt leverer innovation.

Forrige artikel Farvel til et foregangsland? Farvel til et foregangsland? Næste artikel Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.