Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det)

For mange virksomheder munder oprettelsen af en dedikeret innovationsenhed ikke ud i de nyskabende og kommercialisérbare produkter, man havde håbet på. Men det kan lade sig gøre, hvis man sørger for at undgå en række fejltagelser.

Vi ser i stigende grad virksomheder etablere dedikerede innovationsenheder i håbet om at forbedre innovationen og introducere flere nyskabende produkter eller servicer.

På de hjemlige kanter har vi gode eksempler som Digital Labs i Nets, som også for nylig har oprettet det separate selskab Smart Payments til at arbejde med mere radikal innovation; Danske Banks Mobile Life; Nordeas Business Innovation-enhed og Maersks Growth Team.

Kongstanken bag det stigende antal dedikerede innovationsenheder er at skabe rammerne for at udvikle innovationer uden begrænsninger fra de etablerede processer, arbejdsgange og mål i den operationelle del af forretningen.

Men på trods af den rette motivation og konceptets stigende popularitet, oplever mange virksomheder, at deres nye enheder ikke bliver den stærke innovationsmotor, der kontinuerligt udvikler kommercialisérbare ideer, som man havde håbet på. 

Således er der ifølge den begrænsede forskning på området ikke en entydig sammenhæng mellem etableringen af en innovationsenhed og øget innovation.

Det gælder særligt for servicevirksomheder, at det er vanskeligt at få omsat de gode intentioner bag innovationsenheder til nye produkter og servicer, hvilket er særligt relevant i Danmark, hvor vi har en stor andel af disse virksomheder.

Så er særlige innovationsenheder overhovedet noget, man skal kaste sig ud i? Ja, det kan faktisk give god mening. Men der er en række faldgruber, man skal være opmærksom på, hvis de skal leve op til forventningerne.

Innovation kan tøjles

Først og fremmest skal man skille sig af med overbevisningen om, at innovation er en black box, som man ikke kan strukturere og styre. Tværtimod er det vigtigt at skabe rammer omkring innovation, som sikrer, at man opnår et højt niveau i de ideer, der udvikles, og de projekter, der initieres.

Det er netop den fejlagtige opfattelse af innovation som ustyrlig, en dedikeret enhed kan hjælpe til at gøre op med – ved at skabe processer, som guider og støtter udvikling og fremdrift.

Samtidig har etableringen af en innovationsenhed også den styrke, at de ansatte ved, hvor de skal henvende sig med ideer. På den måde kan man sikre, at de bedste ideer fra organisationen bliver samlet op og prioriteret.

Når mange virksomheder alligevel oplever, at resultaterne udebliver, skyldes det ofte en fejlagtig opfattelse af en innovationsenheds rolle, og af hvilke kompetencer den har brug for, hvilket jeg vil gå nærmere ind i herunder.

Ud af elfenbenstårnet

En fejl, mange virksomheder begår, er at tro, at en innovationsenhed er kilden til de bedste ideer. De etablerer en innovationsenhed og tror så, at nu har innovationen et epicenter, og så kan resten af organisationen koncentrere sig om drift. Det kan være farligt.

Ovenstående resulterer i, at enheden fungerer som et innovationens elfenbenstårn, selvom det meget sjældent er tilfældet, at alle de værdifulde ideer udelukkende bliver udtænkt af en lille flok ansatte i en isoleret innovationsenhed.

Derimod vil de fleste virksomheder opleve, at der er et væld af relevante og værdifulde ideer inden og uden for virksomhedens mure. En af de fornemmeste opgaver for en innovationsenhed er derfor at interagere med organisationens ansatte, samarbejdspartnere, konkurrenter og kunder.

Enheden skal kunne identificere ideer med højt potentiale, både når de ansatte henvender sig med nye muligheder, ved at være i løbende dialog med organisationen og ved at have tætte bånd til aktører uden for virksomheder.

Herefter skal enheden være i stand til at støtte, beskytte og udvikle ideerne med de rette dedikerede ressourcer, tilpassede processer og relevant ekspertise inden for de berørte områder.

Ikke mindst skal enheden have mandat til at træffe de beslutninger uafhængigt af den større organisation, da der ofte vil være spændinger mellem kortsigtede driftsmål og fremsynede innovationsmål baseret på radikale ideer, som kan undertrykke sidstnævnte.

Ikke et kreativt fristed

En sejlivet myte i mange organisationer er, at innovation er resultatet af at lade iderige og kreative sjæle være i fred og give dem tid og ressourcer til at finde på noget nyt og radikalt anderledes.

Det har i flere organisationer ført til, at man befolker innovationsenheder med selvudnævnte entreprenører, som smider omkring sig med innovationsfloskler, spontane ideer baseret på egne subjektive oplevelser og opfordringer til at ”tænke nyt og stort”.

Om end der er værdi i kreative kompetencer i innovationsenheder, så kan de langtfra stå alene. Der er behov for strategisk tænkning og planlægning, dyb forretningsforståelse, gode faciliteringsevner, metodiske undersøgelses- og analysekompetencer og stærk eksekveringskraft for blot at nævne et par kritiske kompetencer.

Der er en udpræget tendens til at se på entreprenører som Steve Jobs, Elon Musk, Mark Zuckerberg, eller danske Jesper Buch, og tro, at her har vi at gøre med personer, der har fået en kreativ åbenbaring om fremtiden.

Det, der imidlertid er kendetegnende for alle fire og mange andre succesfulde entreprenører, er en unik strategisk, struktureret og analytisk tænkning om fremtidens muligheder. Det kombinerer de med et enormt drive og viljen til at få tingene til at ske, en dyb forståelse af de brancher, de agerer i, og de kunder, de henvender sig til, samt en evne til at få både ansatte og eksterne samarbejdspartnere til at deltage i udvikling og realisering af ideer.

Input definerer output

Helt afgørende er, at der foretages en grundig analyse af, hvad innovationsenheden har brug for at som input og forventes at levere som output.

Dernæst er det en god ide at kortlægge, hvilke kompetencer der skal til for at få det til at ske – og det er aldrig nok med en håndfuld Georg Gearløs-typer.

Der skal suppleres med yderst kompetente designere, strategikere, forretningsudviklere, projektledere og meget mere for at få de komplekse processer med usikre endemål til at lykkes på en effektiv måde.

Endeligt er det heller ikke ligegyldigt, hvor de forskellige kompetencer hentes fra.

Det er ofte afgørende, at man ikke blot rykker ansatte fra den eksisterende organisation over i innovationsenheden, men henter profiler ind udefra med viden om innovation samt inspiration fra netværk i andre brancher.

Det handler om at undgå snæversynethed omkring nye potentielle løsninger på kundernes problemer, og grundlæggende omkring hvilke problemer virksomheden kan og skal løse.

Først da vil man få en innovationsenhed, som reelt leverer innovation.

Forrige artikel Farvel til et foregangsland? Farvel til et foregangsland? Næste artikel Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.