Magt er ikke, hvad det har været. Uanset hvor vi kigger hen, smuldrer traditionelle magtbastioner i disse år på grund af bl.a. en øget digitalisering, globalisering, individualisering og demokratisering:

• I forretningsverdenen oplever mastodonter at blive disruptet af garageiværksættere. Hele industrier skælver, når mindre teknologivirksomheder udvider forretningsmodellen.


• I national politik ser vi den larmende fremkomst af nye protestpartier i de fleste vestlige demokratier, mens traditionelle ansvarspartier sidder kortere på regeringsmagten og slås mere iltert med støttepartier, embedssystemer og eksterne aktører.


• På den internationale scene truer EU’s opløsningstendenser, mens de øvrige stormagters lyst og evne til at tæmme en løbsk verden skrumper. Terrorgrupper og gale ensomme mænd sætter vores sikkerhedspolitiske apparater på hård prøve.


• Og ja, selv i vores egne kommuner blæser forandringens vinde. Borgerne kræver indflydelse og direkte medbestemmelse over velfærd og fællesskab. Kommunale embedsmænd er ikke længere naturlige autoriteter, men forhandlingspartnere og ”samskabere” af velfærd.

Og vi har formentlig kun lige set begyndelsen. Disruptive virksomheder vil blive disruptet af nye iværksættere. Blot med hurtigere taktslag. Nye protestpartier vil let blive en del af det politiske establishment, og så står andre straks på spring. DF er allerede ved at blive overhalet højre om, og mon ikke der også kommer friske alternativer til Alternativet?

Med andre ord vil det kun blive endnu lettere at få magt (for en stund), men endnu sværere at udnytte og fastholde magten. Hvorfor? Fordi de udviklingstendenser, der allerede i dag bidrager til at erodere den traditionelle magt – digitalisering, globalisering, individualisering, demokratisering – kun må forventes at blive forstærket fremover. Den flydende modernitet, som sociologerne kalder det, vil kun blive endnu mere flydende.

Stor ledelsesopgave

Er det så godt eller skidt? Ja, faktisk begge dele. Det kan være godt, fordi en del af udviklingen repræsenterer en frisættelse og demokratisering. Monopoler brydes, selvtilfredse etablissementer får et los bagi, cigarrygende patriarker undergraves. I stedet kommer friske vinde og nye muligheder.

Men det kan samtidig også være skidt, fordi magtens fragmentering risikerer at undergrave vores evne til at handle sammenhængende og fremsynet på tidens store udfordringer. Når klassiske magtbastioner erstattes af mange flere og hyppigt vekslende aktører, der deler magt på kryds og tværs, kan resultatet let blive mere kollektiv handlingslammelse. Vi kan se konturerne i de fleste europæiske hovedstæder i dag. Og handlingslammelse er som bekendt det sidste, vi har brug for, når vi skal levere svar på tidens store udfordringer: hvordan vi skaber job i den digitale fremtid, omstiller os til et forureningsfrit samfund, løser den globale flygtningekrise, løfter velfærdssamfundets svageste, moderniserer vores sundhedsvæsen osv.

Så selv om den traditionelle magt smuldrer, er behovet for handlekraft og lederskab intakt. Vi må derfor tænke magt og ansvarlighed på nye måder. Vi må fremme en ”samskabende” ansvarlighed, hvor beslutningstagere på tværs af sektorer sammen udvikler skarpe analyser, innovative løsninger og insisterende fortællinger om vores store samfundsudfordringer.

Når klassiske magtbastioner – partier, ministerier, virksomheder, fagforeninger osv. – ikke længere råder over samme effektive handlekraft som tidligere, må vi ty til andre metoder for at skabe kollektive løsninger og gensidig forpligtelse. Uanset om vi skal modernisere vores transportsektor, sundhedssystem, uddannelser eller arbejdsmarked, handler det om at bringe forskellige aktørers analysekraft, innovationslyst og fortælleevne sammen. Helst i uvante konstellationer og rammer, så fastlåste positioner udfordres. Og altid underbygget af viljen til at formidle analyser og løsninger til et bredere publikum.

Samfundsingeniører og historiefortællere, foren jer!