Nu kommer den præcise og målrettede medicin

Nye teknologier inden for biotek med kryptiske navne som CRISPR og epigenetik vil skabe revolutionerende behandlingsformer og kan blive grundlaget for en ny guldalder i den danske biotekindustri.

Peter HesseldahlAnders Rostgaard Birkmann

MM Special: Den målrettede medicin

  • Nye teknologier som epigenetik og crispr kan skabe helt nye og mere præcise behandlingsformer. 
  • De nye teknologier udfordrer de gængse forretningsmodeller i branchen. 
  • Det er lykkedes for Danmark sammen med Sydsverige at opbygge en biotekklynge, der kan bide skeer med de førende europæiske klynger.
  • Topforskere opfordrer til, at Danmark og Sverige på nationalt niveau står sammen og satser på det store potentiale i Øresundsregionen.

Nu kommer den præcise og målrettede medicin

Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr

Big data giver mere individuel medicin

Molekylær saks har revolutioneret bioteknologien

Epigenetik er genernes styresystem

Kombinationen af mere detaljeret indsigt i de menneskelige geners funktion, bedre værktøjer til at afkode og redigere i arvemassen og big data og kunstig intelligens til at analysere sammenhænge på tværs af enorme mængder af sundhedsdata vil i løbet af få år resultere i mere præcise og effektive behandlinger af store, alvorlige folkesygdomme som kræft, Alzheimers og diabetes.

Teknologier med kryptiske navne som CRISPR og epigenetik – som vi kommer nærmere ind på i denne MM Special – giver mulighed for behandling, der er langt mere personligt tilpasset end de nuværende behandlingsformer.

Som Henning Langberg, professor i folkesundhedsvidenskab og direktør for Copenhagen Healthtech Cluster, der fungerer som brobygger mellem virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen, udtrykker det:

”Før skød vi med kanonkugler, nu begynder vi at skyde med projektiler.”

Også i den del af venturebranchen, der investerer i biotek, følger man nøje med i udviklingen af de nye teknologier.

”Nye teknologier som epigenetik og CRISPR ligger og lurer. Vi venter stadig på det store gennembrud, men det kan komme, før vi aner det,” vurderer Sten Verland, seniorpartner i venturekapitalfirmaet Sunstone, som på tæt hold og i flere forskellige roller har fulgt markedet for biotek i løbet af de seneste 30 år.

Forventningerne om nye teknologiske gennembrud betyder, at medicinalindustrien og ikke mindst de mange biotekselskaber, med håb om at kunne udvikle nye lægemidler lige nu, befinder sig i det, som nogle i branchen betegner som et golden moment – dvs. en gylden tid, hvor guldet inden for biotek for alvor skal graves frem.

Kombinationen af biotek og big data vil imidlertid også udfordre mange af de traditionelle roller og forretningsmodeller i medicinalindustrien. De store datagiganter som Google og Apple jagter allerede deres del af kagen. Og hvis den danske life science-industri også fremover skal være med blandt de førende, kræver det, at de har de rette forudsætninger i form af rammebetingelser, klynger og økosystemer.

I Danmark har vi i form af Medicon Valley allerede en stærk biotekklynge centreret omkring hovedstadsregionen og Skåne. Dog efterlyser flere topforskere, at life science-samarbejdet på tværs af Øresund styrkes endnu mere, og at der kommer et klart mandat fra henholdsvis den danske og svenske regering.

Præcision og dyb forståelse

Før vi ser nærmere på Danmarks forudsætninger i det hæsblæsende globale biotekkapløb, er det passende at tage en tur op i helikopteren for at få et indblik i, hvad der egentlig sker med de nye teknologier, og hvorfor forandringerne vil være så omkalfatrende for life science-industrien og sundhedssystemet. 

Generelt går udviklingen i retning af en stadig mere detaljeret forståelse af sygdomme. De overordnede kategorier, som sygdomme i dag er inddelt i og behandles efter, vil blive opdelt i flere undertyper, som skal behandles på hver sin helt specifikke måde. Ydermere kan behandlingen sammensættes og doseres, så den er skræddersyet til den enkelte patients gener og sygdomshistorie. 

Ud over at behandlingen bliver mere effektiv, betyder den mere præcise og personligt målrettede behandling, at man kan undgå eller formindske nogle af de alvorligste bivirkninger, f.eks. ved kræftbehandlinger. Ved at analysere hundredtusinder eller millioner af patienters data er det muligt at identificere de kombinationer af lægemidler, symptomer og gener, som ikke virker, eller som giver bivirkninger. Evnen til at diagnosticere mere præcist kan også føre til, at læger i fremtiden i højere grad skal forebygge end helbrede, forudser professor Henning Langberg:

”Vi bliver bedre til at genkende helt spæde tegn på sygdomme, og dermed kan vi sætte ind med en behandling, er målrettet de udløsende mekanismer. Det kan eksempelvis være forstadier til kræft, men forhåbentlig vil vi også kunne se tidlige tegn på Alzheimers og demens og dermed kunne sætte ind i tide,” siger han.

Et af de forskningsområder, der kan hjælpe til tidligere og mere præcis diagnosticering er epigenetik. Kroppens sundhed og udvikling afhænger ikke kun af vores gener. Siden den første kortlægning af det menneskelige genom i 2001 er forskere blevet mere opmærksomme på, at vores gener styres af et komplekst system, der afgør, hvordan instrukserne i dna’et kommer til udtryk i praksis. Mange sygdomme skyldes fejl i netop styringen af genernes funktion, og hvis man ved præcis, hvor i genomet styringen går galt, håber man på at kunne udvikle medicin, der kan rette op det.

En anden banebrydende teknologi er CRISPR, som på ganske få år har revolutioneret forskernes mulighed for at redigere i gener. CRISPR fungerer som en slags molekylær saks, der blandt tusinder af gener i en dna-streng kan finde præcis det sted, hvor der skal ’klippes’ og indsættes et nyt, modificeret gen. Metoden er langt hurtigere, mere præcis og billigere end tidligere metoder, og den har åbnet op for forskning i mere ambitiøse og komplekse indgreb i vores gener.

Life science-industri trives

De nye teknologier er interessante, ikke mindst i Danmark, hvor der allerede er en stærk life science-industri. Ifølge brancheforeningen Lægemiddelindustriforeningen (LIF) omsætter branchen årligt for cirka 190 mia. kr., og vareeksporten udgør samlet set 107 mia. kr. og er mere end fordoblet siden 2009. Industrien beskæftiger omkring 38.000 fuldtidsansatte i Danmark.

Regeringen anerkendte da også industrien som en vigtig dansk styrkeposition med sin vækstplan for life science, der blev præsenteret i marts, og som tilfører 30 mio. kr. om året fra 2018-2021. Derudover er det målet at fordoble eksporten inden 2025, hvilket skal ske gennem 36 konkrete initiativer.

Branchen var i særlig grad tilfreds med, at der nu kommer et decideret life science-kontor i Erhvervsministeriet og dermed en fastforankret vidensbase i forhold til løbende at sikre bl.a. de rette rammebetingelser.

Danmark står sammen med Sydsverige og Medicon Valley generelt set på en solid platform i kapløbet om også at kunne vinde på de nye, revolutionerende biotekteknologier, vurderer flere af de aktører, der har hånden på pulsen via investeringer i biotekselskaber. Sten Verland fra Sunstone har ikke bare fingeren på den danske biotekpuls, men også på den europæiske, i og med at Sunstone investerer i hele Europa. 

“Vi har en meget velfungerende hub i Danmark og Sydsverige. Vores verdensbilleder hænger tæt sammen, og området bliver i dag regnet som en af Europas fem biotekklynger. Organisationen Medicon Valley Alliance har gjort en stor forskel på området,” siger Sten Verland.

På europæisk plan er der, ud over Medicon Valley i Øresundsregionen, også tunge biotekklynger omkring Cambridge, München, Paris og i Benelux-landene.

Det danske Medicon Valley er i dag en klynge bestående af de fire store medicinalkoncerner, Novo Nordisk, Lundbeck, Ferring og LEO Pharma, ni universiteter og seks forskerparker. Derudover kommer et hav af professorer og studerende, der beskæftiger sig med life science.

De små er de stores laboratorier

En anden aktør, der investerer i biotekvirksomhederne i den helt tidlige fase, er Novo Seeds, der investerer bredt i potentielle biotekhåb. Novo Seeds har været involveret i 35 biotekselskaber i løbet af årene og har for tiden en portefølje på 20. Her er managing partner Søren Møller også imponeret over udviklingen. 

“I de seneste 10 år er interessen for at skabe nye selskaber på universiteterne og det akademiske område steget. De folk, der i dag præsenterer business-cases, er meget talentfulde,” siger Søren Møller.

Men hvorfor er det så vigtigt med en fødekanal af mange små og mindre biotekselskaber? Svaret er, at de små biotekselskaber er de store medicinalselskabers udviklingslaboratorium, forklarer Sten Verland.

“I gamle dage foregik alt internt. Der gik kemikerne rundt og fandt nogle nye molekyler – men det har ændret sig, fordi teknologien har overhalet den udviklingsmetode. Nu handler det langt mere om globale netværk, hvor man ikke blot kan skaffe viden ved at hente en artikel, men hvor man er nødt til at være en del af det. Det er i det miljø, at biotekbranchen er opstået. Det er agile selskaber, der kan agere hurtigt, og så er der opstået en hel venturekapitalindustri, der går ind som medejere,” siger han.

Forklaringen på dén konstruktion er den særlige udfordring inden for biotek med en lang rejse fra ide til produkt. Alle lægemidler skal gennemgå flere forsøgsfaser. Det er ikke bare en tidskrævende proces, den er også dyr. Det betyder også, at investeringer i biotek er risikofyldte, fordi man aldrig kan være sikker på succes. Omvendt kan det vise sig at være særdeles lukrativt, når det går godt.

Sten Verland peger på et selskab, som netop er solgt videre fra hans portefølje, og som giver et indblik i industriens økosystem, når det fungerer. Det globale medicinalselskab Merck havde på et tidspunkt en lægemiddelkandidat, som de valgte ikke af gå videre med, men som en gruppe forskere valgte at arbejde videre med i et nyt firma under navnet Prexton Therapeutics.

I løbet af årene er det lykkedes Prexton at skabe et lægemiddelhåb inden for behandlingen af Parkinson, og midt i marts blev selskabet solgt til danske Lundbeck i en handel, der kan ende i en samlet værdi på 6,7 mia. kr.

De store medicinalselskaber – i branchejargonen kendt som Big Pharma – investerer altså typisk først i nye biotekhåb, når andre har løbet risikoen. Men det betaler de til gengæld så også for.

Dog er det ikke alle selskaber, der bliver spist af de store. Hvis selskaberne har en lidt bredere portefølje af lægemiddelkandidater, kan de mindre biotekselskaber ende på fondsbørsen som selvstændige selskaber i stedet. I Danmark så vi i efteråret en børsnotering af Orphazyme. Af andre store biotekselskaber på børsen er Zealand Pharma, Bavarian Nordic og vækstkometen over dem alle, Genmab. Se tekstboks under artiklen.

Big data er afgørende

Den bioteknologiske udvikling går stærkt.

“Videnskaben er i dag kommet til et sted, hvor dataintegration og forståelse for nye teknologier gør, at der kommer masser af opdagelser, der er relevante. Der er en form for golden æra af nye opdagelser, og der bliver lige nu skabt megen værdi på globalt plan,” siger Søren Møller fra Novo Seeds.

It-revolutionen har i årtier fulgt Moores lov, der forudsiger, at ydelsen af computere fordobles hvert andet år. Afkodning af gener og syntetisering af dna-sekvenser udvikler sig endda hurtigere. I takt med at priserne falder, bliver gentests i stigende grad et standardredskab, som bruges rutinemæssigt i diagnostikken, på samme måde som røntgenbilleder og blodprøver.

Private tjenester som det Google-støttede 23andMe tilbyder test og analyser af genetiske profiler. Man sender en spytprøve med posten, og formedelst 169 dollar – ca. 1.000 kr. – får man en rapport, der fortæller, hvilke genetiske sygdomme man har risiko for at få.

Rapporten giver også gode råd til tilpasning af livsstil, foruden oplysninger om, hvordan ens familiehistorie er sammensat af gener fra rundt om i verden.

Billige gentest føjer sig til strømmen af stadigt mere detaljerede informationer om vores helbred, opsamlet af smartphones og fitness-trackere.

Henning Langberg fra Copenhagen Healthtech Cluster påpeger dog, at det ikke er et ubetinget gode, at den enkelte person får et så detaljeret indblik i sine sundhedsdata:

”Hvis informationerne er lødige, og der findes et behandlingstilbud, er det fint, men hvis man alligevel ikke kan gøre noget ved det, er det ikke en fordel at få at vide, at man har x antal procents risiko for at få en given sygdom,” siger han.

Henning Langberg forudser ligefrem, at der vil opstå nye sygdomme – en slags hightech hypokondri – hvor folk bliver angste og afhængige af konstant at skulle tjekke deres helbred. 

Så ikke alene får patienter adgang til deres sundhedsdata helt ned på genniveau. Formentlig vil vi som privatpersoner også kunne trække på den viden og de analyser, der kan leveres af kunstige intelligenser som IBM’s supercomputer Watson.

IBM giver allerede ansatte i USA adgang til at konsultere Watson for at få råd om eksempelvis kræftbehandlinger, og for nyligt annoncerede Amazon et samarbejde med investeringsselskabet Berkshire Hathaway og banken J.P. Morgan om at tilbyde avancerede, datadrevne helbredstjenester til deres ansatte.

Alt i alt skifter patienten rolle og bliver i højere grad en forbruger, der kan stille krav og vælge mellem flere behandlingsløsninger, mener Henning Langberg:

”Fremover vil der komme folk ind i lægekonsultationen, med nye løsninger, der bygger på kunstigt intelligens. Patienterne vil gå i dialog og holder lægens vurderinger op mod det, Watson f.eks. fortæller dem. Det udfordrer tilliden til systemet, og det betyder, at patienterne vil vide langt mere om, hvilke nye behandlinger, der findes, og at de vil forlange at få adgang til dem.”

Omdrejningspunktet i præcisionsmedicin er et behandlingssystem, der kombinerer detaljerede personlige data og nye langt mere målrettede former for medicin med analyser af kæmpemæssige baser med data om forløbet af tidligere behandlinger.

I den model kan de traditionelle medicinalvirksomheder komme til at dele markedet med tech-giganter som Google, Amazon og Apple, der alle er i fuld gang med at udvikle tjenester, som indsamler og analyserer personlige informationer.

Det gælder både data genereret fra brugernes egne enheder og smartphones og officielle informationer fra læger og hospitaler.
”Vi ser de første tegn på en konvergering af tech og pharma området med udvikling af helt nye forretningsmulighed indenfor personlig medicin og brugen af kunstig intelligens” fortsætter Henning Langberg.   

”Det kan ligeså godt være tech-firmaer, fremfor de klassiske pharma-selskaber, der dominerer sundhedsområdet fremover, særligt fordi udviklingen af nye teknologiske løsninger sker langt hurtigere end udviklingen af ny medicin”, mener Henning Langberg.

Søren Møller fra Novo Seeds er dog mere konservativ i sin vurdering af, hvor meget de nye teknologier vil ændre industrien.

”Jeg hælder mest til, at der er tale om spændende, nye teknologier, der giver nye behandlingsmuligheder, fordi et nyt lægemiddel altid vil gøre en forskel for patienterne,” siger han.

Fem interessante danske biotekselskaber

Genmab: Selskabet er det mest værdifulde rene biotekselskab i Danmark lige nu. Genmab blev stiftet i 1999, og succesen bygger ikke mindst på kræftbehandlingsproduktet Darzalex. Det er lykkedes Genmab at konstruere en platform til udvikling af nye produkter til kræftbehandlinger, og derfor har selskabet flere lovende håb i pipelinen. Det er ikke mindst derfor, at Genmab betegnes som en komet på børsen med en nærmest astronomisk udvikling i aktiekursen.

Zealand Pharma: Selskabet designer og udvikler medicin primært inden for metaboliske sygdomme som f.eks. diabetes og fedme. Virksomheden blev grundlagt i 1998 og børsnoteret i 2010. Når Zealand Pharma har udviklet sine produkter, føres de typisk til markedet gennem partnerskaber med store medicinalselskaber. Selskabet har en række produkter i pipelinen, lige fra produkter i prækliniske forsøg til produkter i fase 3, der dermed er tæt på markedet.

Bavarian Nordic: Selskabet har i en årrække været et lysende håb på biotekhimlen, men det blev i efteråret også et godt eksempel på, hvor risikobetonet investeringer i biotekselskaber kan være. I efteråret betød et fase 3-studie, at selskabets store håb, lægemidlet Prostvac, mod prostatakræft, blev stoppet, efter at en uafhængig datakomite mente, at det ville være formålsløst at fortsætte med vaccinen. Efter den nyhed faldt aktiekursen med 50 pct.

Orphazyme: Selskabet blev børsnoteret i efteråret og var dermed det første danske biotekselskab på en dansk børs siden 2010. Det skete, for at selskabet kunne finansiere udviklingen af et lægemiddel, som ifølge Orphazyme har potentiale til behandling af fire forskellige sjældne sygdomme. Endnu mangler de afgørende fase 3-studier. Selskabet har bl.a. haft venturefirmaet Sunstone og seed-investoren Novo A/S i ryggen.

NeuroSearch: I mange år var NeuroSearch det store håb på den danske biotekscene. Selskabet har forsket og udviklet med henblik på at bringe medicinske kandidater på markedet, primært inden for sygdomme relateret til centralnervesystemet. I 2012 måtte selskabet imidlertid erkende, at det ikke længere var muligt at opnå finansiering til at fortsætte de igangværende aktiviteter, og NeuroSearch er derfor nu under afvikling.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu