Når du beder den kunstige intelligens ChatGPT om at få genereret en tekst, eller når du får Dall-E til at skabe et billede, er det næsten sikkert en chip fra Nvidia, der klarer beregningerne. 

Når du spiller computerspil eller svæver rundt i virtual reality-universer, er det formentlig Nvidias chips, der skaber den imponerende tredimensionelle grafik. 

En stor del af alle de cloud-servere, der afvikler e-mail, e-handel og streamer video, bruger Nvidias superhurtige chips – og det samme foretrækker de ’minere’, der konkurrerer om at foretage de tunge beregninger, der ligger bag Bitcoin og andre kryptovalutaer. 

De færreste uden for it-branchen kender Nvidia – til trods for at det californiske selskab målt på markedsværdi er verdens største producent af chips. Faktisk er Nvidia mere værd end Meta/Facebook. I skrivende stund ligger chipproducenten som nummer otte på ranglisten over de mest værdifulde børsnoterede selskaber i verden med en markedsværdi på 3.730 milliarder kroner. 

Historien om Nvidia er også historien om, hvordan det, vi bruger computere til, er forandret de senere år, og hvordan selskabet gang på gang har haft held til at have netop den teknologi klar, der kan drive den næste bølge af anvendelser.

Nvidia blev stiftet i 1993 af tre chipudviklere, der var overbeviste om, at der ville opstå et kæmpe marked for grafikchips, såkaldte GPU’er, Graphic Processing Units, der er optimeret til at skabe billeder. 

Man må sige, at de fik ret. Spilkonsoller som Playstation og Xbox konkurrerede om at have superkraftige grafikprocessorer. Samtidig bredte digitale effekter sig til tv- og filmproduktion. Internettets websider blev fyldt med billeder, og tv blev erstattet af streaming.

Så Nvidia voksede støt, og i dag sidder selskabet på omkring 80 procent af det globale marked for GPU’er.

Det marked ser ud til at vokse voldsomt fremover. Der er en udbredt forventning om, at vi i stigende grad vil opleve internettet som et rumligt univers, det, der kaldes Metaverset. Snarere end at klikke rundt mellem websider vil vi bevæge os gennem tredimensionelle, animerede landskaber i fotorealistisk kvalitet og tilpasset den enkelte brugers synsvinkel og præferencer. Hvis milliarder af brugere skal have den oplevelse, kræver det en nærmest ubegribelig computerkraft – og dén satser Nvidia hårdt på at levere. 

Perfekt til kunstig intelligens

Men markedet er endda endnu større. GPU-chips er konstrueret til at udføre et enormt antal parallelle operationer, og omkring 2005 gik det op for forskere i kunstig intelligens, at grafikchips var som skabt til den type beregninger, der ligger bag neurale netværk, mønstergenkendelse og machine learning, som er grundlæggende elementer i kunstig intelligens.

Da Googles AI-forskere omkring 2010 begyndte at bruge grafikchips, fik man tilstrækkelig med computerkraft til at starte det boom i udviklingen, vi ser nu.

Nvidia var fra starten involveret i at tilpasse deres chips til at accelerere AI-beregninger, og i øjeblikket kommer 97 procent af alle processorer, der bruges til kunstig intelligens, fra Nvidia, der rettelig kan kaldes motoren i AI.

Der er kun plads til giganter

Nvidias CEO hedder Jensen Huang, han var i sin tid blandt de tre stiftere af selskabet. Trods navnet har han ingen forbindelse til Danmark, i virkeligheden hedder han Jen-Hsun til fornavn. Han er født i Taiwan i 1963 og kom til USA som knægt og blev uddannet på Stanford som chipdesigner.

Ligesom Steve Jobs har Huang formået at gøre sin fremtoning til et brand for selskabet: Huang optræder typisk i læderjakker, der understreger hans ry som en dynamisk og risikovillig leder. 

Ganske passende, for det er en hård branche. ’Only the paranoid survive’ var sloganet for Andy Grove, tidligere CEO for Intel, der i mange år var verdens største chipproducent – indtil de i 2020 blev overhalet af Nvidia.

Tempoet og kravet om stadige forbedringer er nådesløst og har været defineret af hele it-industriens forventninger til Moores lov om, at computerkraften i chips fordobles for hvert halvandet til to år. 

Nvidia producerer ikke selv, men får deres chips lavet af taiwanesiske TSCM, verdens suverænt største fabrikant, eller koreanske Samsung, den næststørste. Generelt er branchen opdelt i virksomheder, der designer chips, og virksomheder, der specialiserer sig i fremstillingen.

De mindste strukturer på de mest avancerede chips i dag er i størrelsen fire nanometer – til sammenligning er bredden af en dna-streng 2,5 nanometer. Det stiller så ekstreme krav til renlighed og præcision, at fabrikkerne er blevet vanvittigt dyre. Således ventes Intels nyeste fabrik, der er under opførsel i Ohio, at koste over 140 milliarder kroner.

I dét spil er der kun plads til nogle få giganter, og udskillelsesforløbet har efterhånden kostet det meste af den europæiske chipindustri livet. Koncentrationen i branchen vækker politisk bekymring, ikke mindst efter at covid-pandemien demonstrerede, hvor sårbart det er, når kritiske komponenter kommer fra ganske få producenter.

Sidste år vedtog EU et program, der skal mobilisere 320 milliarder kroner i private og offentlige investeringer i lokal udvikling og produktion af chips. I sommer kom USA med en lignende ’chips act’ med statslig støtte på 360 milliarder kroner. 

Ramt af sikkerhedspolitik

Computerchips er blevet en vigtig brik i rivaliseringen mellem Kina og især USA's industri og militær. Siden præsident Trump er der sket en gradvis stramning af restriktionerne for, hvilke typer af chips amerikanske virksomheder må sælge til Kina.

Det har blandt andet ramt Nvidia. En ny runde sanktioner i september 2022 omfattede specifikt to af selskabets topmodeller. De to typer chips blev blandt andet anvendt af Kinas største internetvirksomhed, Alibaba, i deres datacentre til træning af AI-algoritmer til kunstig tale, billedgenkendelse og selvkørende biler.

Nividia skønnede, at sanktionerne ville indebære et tab i salg på knap tre milliarder kroner per kvartal, men allerede i november kunne Nvidia lancere en ny, neddroslet chip, hvis ydelse netop går under tærskelværdierne, som de amerikanske myndigheder tillader. 

Sidst i januar indgik USA, Holland og Japan en ny aftale, der yderligere begrænser salget af avanceret chipteknologi til Kina, men det er stadig uklart, præcist hvilke teknologier den vil omfatte, og hvordan den vil påvirke virksomhedernes eksport.

Det går hurtigt op og ned. I det meste af techsektoren er væksten i den seneste tid stagneret, og aktiekursen er faldet, nu hvor boomet i efterspørgslen efter digitale løsninger under covid er aftaget, og den globale økonomi – inklusive Kinas – er gået i lavt gear.

Sidste års fortjeneste var 70 milliarder kroner ud af en omsætning på 185 milliarder kroner. Indtjeningen voksede 125 procent. De seneste fem år er aktiekursen tyvedoblet.

Fra maj til oktober 2022 faldt Nvidias aktiekurs 60 procent, siden er den steget igen og ligger nu omkring 25 procent under sidste forår. 

Men altså… dybest set går det jo forrygende for Nvidia. Sidste års fortjeneste var 70 milliarder kroner ud af en omsætning på 185 milliarder kroner. Indtjeningen voksede 125 procent. De seneste fem år er aktiekursen tyvedoblet trods op- og nedture undervejs. 

Lige lovlig store 

Så hvordan kan væksten fortsætte?

I 2020 bød Nvidia 280 milliarder kroner for britiske ARM, der har designet omkring 95 procent af chips i alle smartphones.

For Nvidia var købet af ARM en mulighed for at brede sig til mobile anvendelser, men i februar 2022 måtte Nvidia droppe købet, efter at konkurrencemyndighederne i både USA, Europa og Kina gjorde indsigelser.

ARM har haft en særlig status, fordi deres designs bruges meget bredt af selskaber, der ellers er konkurrenter. Selskabet er ejet af den japanske kapitalfond Softbank, og myndighederne frygtede, at det ville bremse teknologisk udvikling og innovation, hvis ARM i stedet blev overtaget af den største spiller i branchen.

En platform til at drive metaverset 

En anden måde at brede sig i værdikæden er at kombinere chips med software. Gennem de seneste par år har Nvidia udviklet det, de kalder ’Omniverse’; et bud på den centrale platform, der kan binde alle typer af data sammen til at skabe og styre 3D-grafik og animationer. 

Som navnet antyder, er Omniverse en universel platform til afvikling af de mange meget forskellige aktiviteter i Metaverset. 

Omniverse kan udveksle data og 3D-modeller af genstande og landskaber mellem mange af de gængse professionelle 3D-værktøjer som Maya, Rhino og Unreal og kombinere dem til store og ekstremt komplekse, interaktive universer.

Nvidia har valgt især at fokusere på industrielle anvendelser. Et eksempel er et samarbejde med BMW, der designede deres seneste serie 4 model digitalt og gennemførte tests af luftmodstand, køreegenskaber og kollisioner virtuelt. 

Den digitale konstruktionstegning blev derefter anvendt i planlægningen af den nye fabrik, hvor bilerne skal produceres. Monteringen af hver en lille komponent og hver lille skrue skal planlægges og styres, det meste er automatiseret, og hele forløbet med at samle bilerne er simuleret i én stor, grafisk model.

Når fabrikken er opført, vil modellen opsamle alle tekniske data under produktionen, og ved at analysere dataene med kunstig intelligens vil det være langt lettere løbende at omstille produktionen og at overskue, om der skulle være optræk til problemer i driften. 

Digitale tvillinger i mange størrelser 

BMW-fabrikken er et eksempel på det, som kaldes ’digitale tvillinger’. Idéen er at skabe en slags digital spejlverden, hvor alle fysiske genstande også eksisterer som virtuelle modeller.

Alt, hvad der sker med en fysisk genstand – eksempelvis en bils position, data om motoren, bremserne eller affjedringen, hvor meget brændstof eller opladning den har osv. – registreres og indarbejdes løbende i den digitale model. Og omvendt kan den digitale model bruges som interface til at koordinere og styre genstande i den fysiske verden. 

Man taler om digitale tvillinger på forskellige niveauer. Det kan være en enkelt maskine, som en robot eller en flymotor, det kan være et fabriksgulv, et varehus eller en hel by. 

Den type modeller kan eksempelvis anvendes til at afprøve nye højhastighedstog, planlægge opstillingen af store vindmølleparker eller i forbindelse med komplicerede kirurgiske operationer. Men det kan også blive den måde, vi som almindelige brugere af internettet køber ind, planlægger rejser, holder møder og bliver underholdt på.

Den videre digitalisering vil kort sagt forbinde både mennesker og alle vores genstand i et tredimensionelt virtuelt univers, der understøttes af kunstig intelligens på basis af ekstreme mængder data.

Ét er sikkert: Det kommer til at kræve MASSER af datakraft – og en stor del af den vil formentlig blive leveret af Nvidia.