I de fire store universitetsbyer, København, Odense, Aarhus og Aalborg, er jobcentrene klar til at efteruddanne mange af de unge nyuddannede akademikere.   

Det lyder umiddelbart som noget af et paradoks. Nu har de jo lige brugt flere år på deres studie og er endelig klar til at gå efter drømmejobbet. Men efter fem års uddannelse mangler nyuddannede akademikere nogle af de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

”De unge nyuddannede skal være meget mere plug and play i forhold til arbejdsmarkedets behov,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelsesborgmester i København.

Samme toner lyder fra borgmesterkontoret i Aalborg.

”De nyuddannede kunne have gavn af at deltage i aktiviteter, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Det kunne være målrettede kurser i it, marketing eller andet, som virksomhederne efterspørger,” siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg.

Lige nu er der ifølge de to borgmestre brug for en ekstra indsats over for dimittenderne. Jobcentrene i København og Aalborg har i opgørelser, lavet for Mandag Morgen, påvist, at coronakrisen har ført til markante stigninger i ledigheden blandt dimittenderne. I København ligger ledigheden nu 31 procent over niveauet for præcis et år siden, og i Aalborg er ledigheden for de nyuddannede steget med hele 49 procent på et år. 

Et ekstra semester

For mange nyuddannede unge er der virkelig tale om dårlig timing. De afslutter deres uddannelse på et tidspunkt, hvor den i forvejen høje ledighed blandt nyuddannede er rekordhøj.

De to borgmestre frygter, at coronakrisen kan føre til, at en årgang nyuddannede kan hænge fast i arbejdsløshed.

Thomas Kastrup-Larsen er derfor klar til at lægge et 11. semester til de studerendes uddannelse, et semester, der skal være øremærket til jobrettede kurser eller egentlige praktikforløb.

”Man kunne tilbyde de studerende et ekstra semester, helt ligesom vi gjorde under finanskrisen. Det har AC foreslået, og jeg synes, det er et godt udspil. Det er bedre at give dem nogle ekstra kompetencer end at sende dem ud på ledighedsydelse i et jobcenter,” siger han.

Dertil kommer, at virksomhederne kan efterspørge mere arbejdskraft, når det 11. semester slutter omkring nytår.

”Der er måske et mere rimeligt arbejdsmarked om et halvt år,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Også DI presser på for at forlænge studietiden med et 11. semester. Der er tale om et nybrud for organisationen, der tidligere har afvist en sådan model.

I København er Cecilia Lonning-Skovgaard kendt for klare borgerlige og liberale holdninger. I en mere normal situation ville hun afvise tanken om at forlænge studierne.

”Normalt ville jeg som borgerlig ikke gribe til den slags forslag, men lige nu skal vi kigge på alle gode forslag,” siger hun.

Lovændring modarbejder praktikforløb

Meget tyder altså på, at politikere, jobcentre og organisationer lige nu griber efter alle de redskaber, de kan få øje på, for at undgå, at en meget stor andel unge nyuddannede påbegynder deres erhvervskarriere på et jobcenter – og måske bliver hængende i arbejdsløshed i en længere periode.

Det hele sker med et udtalt fokus på at levere de ekstra kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Ved siden af kompetencerne efterspørger de to borgmestre bedre mulighed for at sende de nyuddannede ud i praktikforløb i en virksomhed.

”Det kunne også være spændende at sende de nyuddannede ud i længerevarende forløb i en virksomhed,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Lige præcis her støder borgmestrene ind i den reviderede og forenklede lovgivning på beskæftigelsesområdet.

Indtil nytår kunne jobcentrene etablere praktikforløb på fire, otte eller tretten uger. Men forenklingen betyder, at jobcentre nu kun kan tilbyde praktikforløb til nyuddannede akademikere med en standardlængde på fire uger.

Netop den begrænsning ærgrer Cecilia Lonning-Skovgaard.

”Jeg synes, vi skal kunne reagere hurtigere lige nu. Vi har nogle nyuddannede, som burde kunne komme i praktik med det samme, og måske ville de have glæde af forløb på mere end fire uger. Det kunne være, de skulle være ude i en virksomhed i otte eller tretten uger,” siger hun. 

Akademikerne og de små virksomheder

Aarhus kæmper også med at få bragt dimittendledigheden ned.

Her er antallet af akademikere på det aarhusianske arbejdsmarked mere end fordoblet fra godt 21.000 i 2008 til nu over 50.000. Det kan også mærkes på køen af ledige i jobcenteret. Allerede før coronakrisen satte ind, var antallet af ledige akademikere i alderen 20-34 år næsten firdoblet i Aarhus.  Nu har coronakrisen forstærket problemet.

I Odense har man helt som i de tre andre universitetsbyer kunnet se, hvordan ledigheden blandt dimittenderne har været stigende gennem de seneste år.

Når ledigheden blandt de nyuddannede stiger, er det blandt andet, fordi virksomheder ikke efterspørger deres kompetencer. På Fyn gælder det særligt de små og mellemstore virksomheder, der traditionelt ikke ansætter akademikere.

”Vi har mange små og mellemstore virksomheder her på Fyn, og de skal vænne sig til, at de også kan ansætte akademikere. Der går lidt tid, før virksomhedsejerne kan se fordelene ved akademikerne,” siger han. 

Gode erfaringer med talentforløb

Allerede i forbindelse med budgettet for 2020 afsatte byrådet i Odense ekstra penge til øremærkede indsatser over for dimittenderne, fordi man allerede dengang kunne se, at stadigt flere gik fra uddannelserne og lige ned på jobcentret for at melde sig arbejdsløse.

”Vi har gode erfaringer med særlige talentforløb, hvor et lille team af ledige akademikere og en virksomhed samarbejder om at løse en opgave,” siger Gorm Hjelm Andersen.

Det er virksomhederne selv, der definerer den opgave, de gerne vil have løst. Nyuddannede akademikere fremsætter på den baggrund forslag til, hvordan de kunne bidrage med en løsning. Virksomheden vælger så de kandidater, de gerne vil samarbejde med.

”Det interessante er, at virksomhederne ikke kender til de lediges konkrete uddannelse. De ved altså ikke, om det er en humanist eller en teknisk uddannet akademiker, der har stillet det forslag, de gerne vil arbejde videre med. Det betyder, at de i praksis oftere vælger kandidater med humanistiske uddannelser, end de plejer,” siger Gorm Hjelm Andersen.

Fokus på SMV’er

I Nordjylland er arbejdsmarkedet helt som på Fyn kendetegnet ved de mange små og mellemstore virksomheder.

”Virksomhederne i Nordjylland har været meget tilbageholdende med at tage akademikere ind. Men coronakrisen har også vist, at de virksomheder, der halter bagefter med digitaliseringen, har været ekstra udsat. Hvis vi skal hjælpe dem, så er en af løsningerne at styrke deres kompetenceprofil og få flere højtuddannede ud hos dem,” siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Også i København er der fokus på jobmulighederne i de små og mellemstore virksomheder. Her lægger Cecilia Lonning-Skovgaard op til et tættere samarbejde med jobcentrene i regionens andre kommuner.

”Vi skal udbygge samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, så vi kan finde jobåbninger til de nyuddannede i de små og mellemstore virksomheder, også selv om det ikke er i København, men i Ballerup eller i Frederikssund,” siger hun.