Obama gør klar til pragmatisk klimaoffensiv

Massive ødelæggelser og tab af menneskeliv som følge af klimaforandringer er ikke længere et skræmmende fremtidsscenarie. Det er kontant og kostbar virkelighed, som rammer borgere, lokalsamfund og virksomheder. Derfor vil eksempelvis amerikanske borgere i de kommende år være langt mere forstående, når politikere og myndigheder gør det klart, at det er nødvendigt at investere i forebyggelse af konkrete oversvømmelser og i de CO2-reduktioner, som på længere sigt kan forebygge den globale opvarmning.

USA’s præsident, Barack Obama, overvejer lige nu, hvordan han med sin kommende regering kan bruge sin anden og sidste periode i Det Hvide Hus til en national klimapolitisk offensiv i USA. Ifølge Obamas særlige klimaudsending, Todd Stern, arbejder præsidenten på at skabe folkeligt momentum bag en ambitiøs klimapolitik – et momentum, der kan gøre det muligt at skaffe flertal i Kongressen for den politik, som Obamas demokratiske parti længe har ønsket at føre, men som et republikansk flertal har blokeret for. 

”Superstormen Sandy og rekordtørken sidste år har åbnet dørene til et mere pragmatisk offentligt engagement, fordi folk, der selv har oplevet disse begivenheder, går mere op i at blive beskyttet end i at deltage i ideologiske debatter,” sagde Stern tidligere på måneden ved en høring i Washington.

Den samme opfattelse af klimaforandringerne som direkte omkostningskrævende realitet vil også præge begivenhederne, når verdens økonomiske og politiske ledere i næste uge mødes til World Economic Forum i Davos i Schweiz. 

Ifølge rapporten ”Global Risks 2013” fra World Economic Forum (WEF), der blev offentliggjort i sidste uge, blev 2012 året, hvor den globale opvarmning forvandlede sig fra en langsigtet risiko til en direkte tabsgivende faktor for virksomheder, myndigheder og almindelige borgere. 

I en rundspørge blandt mere end 1.000 erhvervsledere svarer 26,2 pct., at de i dag anser manglende tilpasning til den nye klimavirkelighed for at være den største miljømæssige risiko, mens kun 17,2 pct. angiver manglende forebyggelse af klimaforandringerne gennem reduktion af CO2-udledninger. Klimaforandringer opfattes med andre ord som et problem, der kræver kriseindgreb her og nu, mens forebyggelse af klimaforandringerne må komme i anden række.

David Cole, chief risk officer i forsikringsselskabet Swiss Re, der har leveret materiale til WEF-rapporten, påpeger samtidig, at den aktuelle økonomiske krise har ført til en form for ’cigarkassetænkning’ blandt politiske og økonomiske beslutningstagere, når det gælder allokering af energi- og klimarelaterede investeringer. 

”Man ser desværre ikke længere kampen mod den økonomiske krise og klimakrisen i sammenhæng, men derimod som modsatrettede hensyn. Intelligent risikostyring handler om at have en holistisk tilgang, hvor man adresserer begge udfordringer i sammenhæng,” sagde David Cole i forbindelse med offentliggørelsen af Global Risk 2013-rapporten, der bygger på besvarelser fra politiske og økonomiske ledere fra flere end 100 lande.

Klimakatastrofer koster USA og Asien dyrt" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/43e89-ckr_fig01_vaekstokonomier_sender_klimaet_pa_katastrofekurs.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ed0df-ckr_fig01_vaekstokonomier_sender_klimaet_pa_katastrofekurs.png | Forstør   Luk

Mens den økonomiske krise gør det stadig sværere at skaffe investeringskapital til den langsigtede grønne omstilling, vokser udledningerne af CO2 monumentalt. Det sker først og fremmest i Kina og resten af den nye verden, mens USA og Europa har reduceret deres udledninger.

Kilde: World Economic Forum: ”Global Risks 2013”, og Swiss Reinsurance Company. [/graph]

USA ramt af vildt klima

WEF-rapporten viser, at særlig USA nu er hårdt ramt af klimarelaterede naturkatastrofer. Se figur 1. Denne tendens understøttes af en ny statusrapport fra det bredt funderede statslige rådgivningsorgan US National Climate Assessment, som i sidste uge konkluderede, at klimaforandringer nu rammer det amerikanske samfund på en række områder inden for sundhed, infrastruktur, vandforsyning og landbrug.

Ifølge rapporten vil svage befolkningsgrupper som ældre og småbørn i de kommende år blive ramt af det varmere klima, ligesom byer, lufthavne og andre vil blive ramt af de flere oversvømmelser og hedebølger som følge af den globale opvarmning.

”Majsproducenter i Iowa, østersavlere i staten Washington og sirupproducenter i Vermont oplever forandringer i deres lokale klima, som de ikke har set før,” hedder det anekdotisk i rapporten, der har fået bred omtale i amerikanske massemedier. Orkanen Sandy i efteråret og nyheden om, at 2012 var det varmeste år i USA nogensinde, har for alvor øget interessen for klimaforandringer.

Præsident Barack Obama lagde umiddelbart efter sit genvalg i november 2012 op til, at kampen mod den globale opvarmning vil komme højt på den politiske dagsorden i hans anden valgperiode.

”Vi ønsker, at vore børn skal leve i et Amerika, som ikke er overbebyrdet af gæld, som ikke er svækket af ulighed, og som ikke er truet af den globale opvarmnings destruktive kraft,” sagde Obama.

Det står endnu ikke klart, præcis hvordan Obama vil tackle klimaproblemerne. Men lige nu er han i gang med at sætte sit nye ministerhold, hvor den stærkt klimaengagerede John Kerry står til at blive ny udenrigsminister, og hvor der også skal udpeges en ny energiminister. Samtidig er der vedholdende presseforlydender fra Washington om, at præsidenten planlægger et såkaldt nationalt klimatopmøde allerede i foråret.

Skifergas giver nye muligheder

De amerikanske myndigheders fokus på global opvarmning, ressourceknaphed og grøn omstilling kommer også til udtryk i rapporten ”Global Trends 2030: Alternative World”, som efterretningstjenesternes ”analyseinstitut” National Intelligence Council (NIC) offentliggjorde i december. Her hedder det, at ”dramatiske og uforudsete (klima-)forandringer allerede forekommer hastigere end hidtil forudset”. 

Udviklingen i USA er den store joker på den internationale klimadagsorden i første halvdel af 2013. Obama står foran et energi- og klimapolitisk window of opportunity: De hjemlige forekomster af skifergas og -olie betyder, at USA nu har udsigt til at blive selvforsynende med energi. Rigeligheden af disse fossile brændsler er ikke i sig selv nogen god klimapolitisk nyhed. Men ikke desto mindre forbedrer det Obamas muligheder for at genskabe den økonomiske vækst og nedbringe arbejdsløsheden. Det kan frigøre økonomiske ressourcer til den nødvendige grønne omstilling. 

Som fremtidsforskerne fra NIC anfører, giver det desuden en række energirelaterede geostrategiske fordele:

  • Billig energi vil i nogle tilfælde gøre det muligt at trække outsourcet industriproduktion hjem igen.
  • USA’s militær og diplomati skal ikke i samme grad forsvare strategiske oversøiske energiinteresser.
  • Saudi-Arabien og andre despotiske olieproducerende regimer vil ikke i samme grad som tidligere kunne fastsætte olieprisen i OPEC.
  • USA’s handelsbalance vil blive mærkbart forbedret, når man går fra at være nettoimportør til at blive nettoeksportør af energi.
[graph title="Vækstøkonomier sender klimaet på katastrofekurs" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: The Wall Street Journal, PBL Netherlands Environmental Assessment Agency, EU-Kommissionen. 

Ingen europæiske illusioner

Forhåbningerne om nye grønne fremskridt i den amerikanske energi- og klimapolitik iagttages i øjeblikket med en vis skepsis i Europa. Både EU-Kommissionen, Tyskland og Frankrig er godt klar over, at udsigten til billigere (fossil) energi til amerikansk erhvervsliv automatisk vil øge presset for billig energi til europæiske produktionsvirksomheder.

Både i Berlin og i Paris er man i øjeblikket i færd med at planlægge en storstilet omlægning af energiforsyningen. Tyskland vil udfase atomkraften, som i dag udgør 22 pct. af den samlede elektricitetsproduktion, mens Frankrig vil reducere andelen fra 75 til 50 pct. Særlig i Frankrig er man dog – ligesom i Danmark og andre europæiske lande – stærkt fokuseret på at øge virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Og allerede i dag arbejder førende erhvervsorganisationer og energiintensive industrier på at sikre, at højere energipriser ikke kommer til at ødelægge deres konkurrenceevne.

De europæiske klimapolitikere har også noteret sig, at amerikanerne ved det seneste klimatopmøde i Doha i december var meget lidt åbne for at påtage sig internationale klimaforpligtelser. Og sidst, men ikke mindst, er der i Bruxelles bitterhed over, at præsident Obama reelt blokerede for EU-Kommissionens bestræbelser på at tvinge den interkontinentale flytrafik ind under det europæiske handelssystem for CO2-kvoter.

Forrige artikel Bankernes storhedstid er forbi Bankernes storhedstid er forbi Næste artikel Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.