”Det vigtigste skridt USA nogen siden har taget i kampen mod de globale klimaforandringer.”

Sådan lød ordene, da præsident Barack Obama i begyndelsen af denne måned fremlagde ”Clean Power Plan” – den hidtil mest ambitiøse klimaplan fremlagt af en amerikansk præsident. I planen står blandt andet, at de amerikanske kulkraftværker skal reducere deres udledning af CO₂ med en tredjedel inden 2030.

Planen har efterfølgende høstet roser fra flere sider. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, var hurtigt ud og rose Obama for visionært lederskab, og Verdensnaturfonden har kaldt planen en potentiel game-changer i kampen for at redde klimaet. Planen har også fået opbakning fra 350 amerikanske virksomheder inklusiv globale mastodonter som eBay, Levi Strauss, Nestlé og Unilever, som i en fælles støtteerklæring advokerer for, at planen ikke blot vil levere et indspark i kampen mod klimaforandringerne, men at den også vil skabe job og gavne den amerikanske økonomi de kommende år.

Det er imidlertid ikke kun på den anden side af Atlanten, at Obamas klimaplan vækker begejstring og forhåbninger om vækst og en stærkere grøn økonomi. Også herhjemme lyder der positive toner: ”Clean Power Plan” rummer et stort vækstpotentiale og en klar forhåbning om, at planen vil fylde de grønne virksomheders ordrebøger og skabe nye grønne arbejdspladser i Danmark de kommende år.

“Hvis Obamas klimaplan bliver realiseret i sin nuværende form, vil det betyde en voldsom eksportstigning i Danmark. Vi står enormt godt i forhold til at få en bid af det marked for grønne energiløsninger, som vil følge med planen. Vi har virksomhederne, og vi har produkterne,” lyder det fra Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Anders Eldrup, erhvervsmand med bestyrelsesposter i Clean, Concito og Lindoe Offshore Renewables Center, er enig i, at klimaplanen åbner døren for flere danske arbejdspladser – dog under forudsætning af, at branchen holder sig på tæerne.

”Vi er godt med i Danmark indenfor både energiproduktion, isolering og fjernvarme. Det kan vi høste fordele af, men det kræver, at vi bliver bedre til at tænke i eksport, og at vi ruster os til en voksende global konkurrence på energiområdet,” siger Anders Eldrup.  

En ambitiøs plan

Ifølge Obamas klimaplan skal den amerikanske energisektor inden 2030 sænke sit udslip af CO₂ med 32 procent i forhold til niveauet i 2005. Hovedfokus i planen er på at reducere mængden af drivhusgasudledninger fra kulkraftværker, som i dag står for omkring 40 procent af den totale amerikanske CO₂-udledning. Se tekstboks. Således skal andelen af energiforsyningen fra kul frem mod 2030 sænkes fra 39 procent til 27 procent, og andelen af vedvarende energi skal øges med 30 procent.

Reduktionerne skal muliggøres ved hjælp af en række nye love og reguleringer. De enkelte stater vil, hvis planen gennemføres, få individuelle mål, som de skal lægge en plan for inden 2022 og føre ud i livet før 2030. 

Klimaplanen er lavet med hjemmel i den amerikanske miljøbeskyttelseslovgivning og kan derfor gennemføres uden at skulle vedtages i Kongressens to kamre, hvor der er republikansk flertal. Det bliver den amerikanske miljømyndighed, Environmental Protection Agency (EPA), som skal overvåge, at staterne følger forbundsregeringens plan.

15 stater har dog allerede nu bedt den amerikanske forbundsdomstol om at stoppe EPA, da de mener, at reguleringerne går ud over myndighedens beføjelser.

Et vigtigt marked

Obamas fokus på bæredygtig energi og på at skifte de kulsorte kulkraftværker ud med grønnere energiløsninger er kimen til de store danske eksportdrømme. For når det kommer til grøn energi og grønne energiløsninger har Danmark globale styrkepositioner indenfor blandt andet vind, fjernvarme og bioenergi med en række internationale virksomheder, som er førende på deres områder. Det er således virksomheder som Grundfos, Danfoss og Vestas, som er med til at trække energiteknologi frem som et helt centralt dansk eksportområde.

Også hos Danfoss forventer man, at klimaplanen vil være godt for væksten.

”Vi vil kunne mærke det i ordrebøgerne, og det vil øge interessen for vores produkter. Klimaplanen er ikke en revolution, men det vil åbne for nye markedsmuligheder og for større efterspørgsel på grønne energiløsninger,” lyder analysen fra Danfoss’ chef for Public Affairs, Fleming Voetmann.

Fra vision til kroner og øre

Den primære forudsætning for, at de danske eksportdrømme skal indfries de kommende år, er først og fremmest, at klimaplanen fastholdes og realiseres. Der er aktuelt både en risiko for, at planen kan blive underkendt, hvis f.eks. de 15 stater får held med at blokere for klimaplanen gennem forbundsdomstolen. Dertil afhænger meget af det kommende præsidentvalg, hvor planen vil få vanskelige kår, hvis der kommer en republikaner i Det Hvide Hus.

Men den indenrigspolitiske klimakamp i USA er én ting. Noget andet er spørgsmålet, om de danske virksomheder står godt nok rustet til at gribe mulighederne i det amerikanske marked, hvis klimaplanen gennemføres. Og her er svaret nej.

Først og fremmest handler det om, at konkurrencen på markedet for energiteknologi er stigende – og at de danske virksomheder skal rustes bedre til at skulle kæmpe om ordrerne.

”Vi har været vant til at vinde medaljer indenfor energiteknologi, men i takt med at markedet vokser, kommer der flere og flere spillere til. Vi udfordres lige nu af den voksende konkurrence, og det stiller krav til de danske virksomheder om at være tilpasningsdygtige og med helt fremme i feltet,” vurderer Anders Eldrup, som desuden påpeger, at vi skal blive bedre til at få solgt vores varer til udlandet.

”Indtil nu har vi været bedre til at udvikle end til at eksportere. Hvis vi vil fastholde vores førerposition, kræver det, at vi i højere grad tænker i eksport af systemer og helhedsløsninger frem for i eksport af delkomponenter. Det har vi været gode til inden for vind, men det halter på andre områder,” siger erhvervsmanden.

Fra Dansk Metal lyder i forlængelse af dette også, at der er brug for en større og mere målrettet eksportfremmeindsats.

”Vi har produkterne, vi skal bare ud og have dem solgt. Det kræver en målrettet eksportindsats, og at vi formår at gøre mere opmærksom på danske produkter, hvis vi skal vinde andele på det amerikanske marked, hvor mange gerne vil have et bin af kagen,” siger formand Claus Jensen. 

Netop salgsprocessen er også i fokus hos Danfoss.

”Vi skal udbrede kendskabet til de danske løsninger. Her er det helt afgørende at benytte myndighedssamarbejder som en døråbner, de danske virksomheder kan hægte sig på. Det har enorm kommerciel betydning,” siger Fleming Voetmann.

Kvalificeret arbejdskraft er en anden hurdle, som skal overvindes, hvis den danske energisektor skal kunne udnytte vækstpotentialet. Troels Ranis fra DI peger på, at særligt produktionsdanmark vil nyde godt af den amerikanske klimaplan, og at der derfor vil blive brug for flere produktionsmedarbejdere i de næste mange år.

”Øget eksport vil betyde reelle industrijob – vi vil få brug for eksempelvis flere smede, industrioperatører, plastmagere, mekanikere og servicemontører. Men det vil også betyde, at vi vil få brug for mere højtuddannet arbejdskraft, som kan være med til at sikre udvikling og innovation,” påpeger branchedirektøren.

Også hos Dansk Metal mener man, at en af forudsætningerne for, at danske virksomheder skal kunne udnytte de nye muligheder, er, at der fokuseres på at få skabt de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige pulje af dygtige medarbejdere.

”Vi står allerede i dag i en mangelsituation, når det kommer til kvalificeret arbejdskraft indenfor energibranchen, og den vil kun blive større, hvis klimaplanen bliver vedtaget. Det er afgørende, at vi får gjort noget ved det og får de unge til at vælge eksempelvis maskinmester- og ingeniøruddannelserne,” lyder opfordringen fra Claus Jensen.

Ikke kun USA

Med Obamas plan er der efter flere år med foden på bremsen sat skub på en ny æra i amerikansk klimapolitik. Og forhåbningen fra dansk side er, at planen ikke blot vil flytte noget i USA, men at den også, især hvis man kigger frem mod FN’s klimatopmøde COP21 senere i år, kan være med til at lægge pres på resten af verdenssamfundet til at gå i en grønnere retning. Se tekstboks.

Derfor stopper den danske energisektors eksportdrømme da heller ikke ved USA.

”Den amerikanske plan vil nok også få andre lande til at følge trop og dermed åbne døren til andre markeder. Får vi vedtaget planen, og får vi en aftale til COP21, så vil eksportmulighederne se endnu bedre ud for Danmark,” lyder det fra Troels Ranis, som peger på, at DI Energi’s ellers meget positive vækstfremskrivninger kan vise sig for konservative i de kommende år. Se figur 3.

[graph title="Eksport vil stige markant" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ab093-afe_eksport-vil-stige-markant.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c48c5-afe_eksport-vil-stige-markant.png" text="Selv uden den amerikanske klimaplan og indgåelsen af en eventuel international klimaaftale ved COP21 i Paris forventes eksporten af dansk energiteknologi at stige markant frem mod 2020."]Kilde: DI, Strategiplan 2015-2020 [/graph]

Anders Eldrup påpeger, at der de seneste år har været flere lande, som i stigende grad satser på grøn energi, hvilket skaber en kæmpe markedsmulighed for Danmark.

”Der sker mange tiltag rundt omkring. Ud over USA er Kina også begyndt at flytte på sig. Der er ved at komme mere vind i sejlene i forhold til den grønne dagsorden – og det kan danske virksomheder få stor del i,” siger Anders Eldrup.

Også i Danfoss’ hovedkontor i Nordborg på Als ser man lyst på fremtiden.

”Vi forventer meget af de kommende år. I og med at efterspørgslen vokser, bliver volumen af de grønne energiprodukter større, og dermed kan de også blive mere konkurrencedygtige i forhold til eksempelvis naturgas og kul, som er de store konkurrenter, vi er oppe i mod,” siger public affairs chef Fleming Voetmann.