Pengekassen er lukket for global solidaritet

Når det handler om forståelsen for de næste generationer, naturen og den globale solidaritet, er der ingen forståelse. Her er den kortsigtede kræmmermentalitet enerådende.

Vi taler om økonomisk vækst, som om økonomisk vækst er det vigtigste mål for alle lande på jorden. Vi taler om økonomiske lovmæssigheder og sammenhænge, som om vi har sikker viden, og som om det var det vigtigste i verden. Det har vi ikke, og det er det ikke.

Det vigtigste i verden er selvfølgelig, at vi mennesker tager ansvar for den kilde, der er forudsætningen for alt liv, nemlig alt det, kloden giver os i form af økosystemets serviceydelser, f.eks. ilt, vand og mad, og som vi ikke kan undvære. Naturen kommer forud for biler, kampfly, udekøkkener og mere modetøj. Vi slynger om os med økonomiske ræsonnementer, henviser til økonomiske modeller og erfaringer, men uden at nævne, hvor usikkert alt dette i virkeligheden er, for ikke at tale om, hvor usikkert det er, når det ses i sammenhæng med en udvikling på kloden, der bærer sikre vidnesbyrd om meget alvorlige tilstande, udviklingstendenser og forventede hændelser.

Tillad mig at føje til: Forbedrede levevilkår – også i vor del af verden – forudsætter ikke nødvendigvis økonomisk vækst. Vi kan gøre mange ting bedre, end vi gør i dag, i Danmark, i Europa og i resten af verden, uden økonomisk vækst i traditionel forstand. Den måde, vi forstår og måler økonomisk vækst på, er ikke blot utilstrækkelig; på mange måder modvirker den direkte en bæredygtig udvikling på kloden og i de enkelte lande.

Indtryk fra Stockholm

En kollega og jeg mødtes den 11. januar i år med professor og direktør Johan Rockström på universitetet i Stockholm. Rockström er direktør for det verdensberømte Stockholm Resilience Centre. Vi talte om klodens situation, om resiliens og bæredygtighed. Vi talte om, at der i alt, hvad der foregår, er en ydre side, en side, der vender ud mod og handler om verden og det, der sker i verden; og der er en indre side, en side, der vender indad i hvert enkelt menneske, og som handler om det enkelte menneskes indre orienteringssystem, værdier, mentale billeder, forestillinger, fremtidsforventninger, angst, frygt, forhåbninger etc.

Den ydre menneskeskabte verden er en spejling af disse indre orienteringssystemer i mennesker. Det ydre bestemmes i vid udstrækning af mennesker, f.eks. af politiske ledere, forbrugere, familier, virksomhedsledere, kunstnere m.m. Hvis det ydre skal ændres, skal også det indre ændres.

Den indre side handler bl.a. om alle disse beslutninger, om de bevæggrunde, motiver, visioner, værdier m.m., der inde i mennesker ligger til grund for, forårsager, at netop disse beslutninger træffes. Vi taler i forskellige sammenhænge om mindset, og også om skift eller ændringer i mindset – i menneskers mindset eller tankegang. På lidt gammeldags dansk kunne vi også bruge udtrykket: sindelag og sindelagsændringer.

Vækst inden for visse grænser

Vi talte med Johan Rockström om dette. En stor del af hans forskning og tilgang handler om det ydre; handler om, hvad der sker i verden på en række områder og dimensioner. Hans og Stockholm Resilience Centres forskning har bl.a. været medvirkende til, at vi i dag taler meget om de ni Global Boundaries eller globale grænser, dvs. spørgsmålet: På hvilke områder eller dimensioner er det altafgørende for klodens udvikling, at vi mennesker holder os inden for visse værdier, og hvorledes måler vi disse dimensioner og værdier? Det er baggrunden for, at Johan Rockström og hans forskergruppe ikke – som vi gjorde i 1970’erne – taler om grænser for vækst, Limits to growth, men om vækst inden for visse grænser, Growth within limits. Disse grænser handler bl.a. om klimaforandringer, biosfære integritet (biodiversitet), kvælstof og fosforudledninger m.m. Hvis der er noget, der er vigtigt, er det disse grænser.

Over for dette ydre, som selvsagt repræsenterer den ene, konkrete og væsentlige side af hele diskussionen om klodens udvikling, findes den indre side, som så at sige repræsenterer baggrunden for alle de beslutninger i verden, der fører til verdens og menneskehedens udvikling. Ud fra hvilket verdensbillede, verdenssyn, natursyn og menneskesyn kommer alle disse beslutninger og dispositioner? Og hvis verdens udvikling skal ændres, hvorledes må da vi mennesker, der lever nu, arbejde med at ændre disse syn på naturen, mennesket, kloden, klodens udvikling m.m.? Hvorledes skal vi f.eks. undervise unge mennesker i folkeskole, gymnasium, professionshøjskole, højskole, universitet m.m.? Hvad skal vi voksne vide og lære?

Bottom-up vs. top-down

Min stærkeste erindring fra mødet var Johan Rockströms store og alvorlige bekymring for klodens tilstand og udvikling. Ikke at han var uden håb, for det var han ikke, men han så med stor alvor på den situation, som verden befinder sig i og er på vej ind i.

Et stort spørgsmål er, om det er tilstrækkeligt at arbejde med den indre side af menneskets udvikling, med uddannelse, dannelse, undervisning, formidling, holdningspåvirkning m.m.? Kan der på denne måde tilvejebringes tilstrækkeligt hurtige og store forandringer?

Den indre side er utvivlsomt vigtig, meget vigtig, men det tager lang tid at lade verdens udvikling bero på disse indre ændringer. Spørgsmålet er, om alle de ændringer, der nødvendigvis skal finde sted på kloden, kan komme hurtigt nok i stand, hvis vi alene lader os bero på, at mennesker ændrer mentale billeder, holdninger m.m. og derudfra som forbrugere, ledere, politikere m.m. ændrer beslutninger og adfærd?

Er der for mange og meget alvorlige fænomener på kloden, der skal ændres meget hurtigere, end det vil være muligt ad denne bottom-up-vej? Og hvis svaret på det spørgsmål er ja, bliver vi så nødt til – samtidig med at vi arbejder med det indre – at arbejde intensivt med top-down-drevne processer, der er i stand til at foranstalte betydelige og hurtige ændringer i verden? Spørgsmålet er meget alvorligt og handler f.eks. om, hvad store og stærke lande og fællesskaber som Kina, USA, EU, FN, Rusland m.fl. kan beslutte og implementere i de nærmeste år og årtier. Og det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig denne udtalelse af Johan Rockström: ”If we wait 30 more years, it will be too late.”

Ansvar og muligheder hånd i hånd

Rockström lagde ikke skjul på, at han anser det for ubetinget nødvendigt, at verden finder måder, hvorpå der kan træffes hurtige og meget omfattende beslutninger, der hurtigt kan ændre klodens udviklingsretning og tilstand. Hvis dette ikke lykkes, er meget alvorlige hændelser, hvorom vi må bruge udtrykket katastrofer, uomgængelige. Og selv om vi lykkes med at ændre vigtige udviklingstendenser, er situationen formentlig den, at kloden allerede nu er præget så meget af den voldsomme industrielle udvikling, at kriser og rystelser ligger forude.

Verdens regeringer, politiske unioner og organisationer, verdens store virksomheder, ngo’er m.fl. har et enormt ansvar her. Et land som Danmark og lande som de nordiske har et ekstra stort ansvar, bl.a. fordi vi er kommet så forholdsvist langt med vore samfunds og virksomheders udvikling, at vi i den forstand er foran de fleste. Vi har et ansvar, og som jeg har skrevet om tidligere: Vi har også meget betydelige forretningsmuligheder.

Ingen forståelse af bæredygtighed

Knytter vi på den baggrund an til den aktuelle danske politiske situation, er det jo meget tydeligt, at denne bekymring for, om politikerne klart og hurtigt nok vil tale om og træffe de nødvendige beslutninger, er endog meget berettiget og tydeligt begrundet. Der er mange ting, vi ikke har råd til, og som derfor bliver reduceret eller elimineret, hvorimod der på andre områder – det kunne handle om indkøb af nye jagerfly – åbnes for den helt store pengekasse.

Det er meget tydeligt, at den store pengekasse ikke er åben, når det handler om hensynet til det lange sigt, til de næste generationer, til naturen og den globale solidaritet m.m. Eller sagt kort: Når det handler om forståelsen af den nødvendige bæredygtige udvikling. Her er der ingen forståelse. Her er kassen lukket, ja, der er endog ikke ord for disse udfordringer. Her er den kortsigtede kræmmermentalitet enerådende.

Det er bemærkelsesværdigt, at den danske regering intet siger og intet gør, når det handler om f.eks. FN’s nye verdensmål. Målene repræsenterer en ny global etik og verdensforståelse, som vi bliver nødt til at forholde os til og aktivt arbejde med, hvis vi vil yde vort bidrag til en klode, der befinder sig i en meget alvorlig situation. Vi kan ikke melde hus forbi.

Forrige artikel Saudi-Arabisk frigørelse fra olien kræver mindre religion og flere kvinder Næste artikel De snapchatter, men mangler digitale kompetencer

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.