Mens færre og færre danskere tager en efteruddannelse på f.eks. et AMU-center, er det lige omvendt i den lille asiatiske bystat Singapore. I løbet af blot et år har godt 5 pct. af Singapores voksne befolkning i alderen 25-65 år – dvs. 120.000 personer – været på efteruddannelse efter eget valg via det nationale program SkillsFuture. Betalingen har siden januar sidste år kunnet ske med statsligt finansierede uddannelseskreditter på omkring 2.500 kr., som hver borger råder frit over.

Ved for alvor at sætte den enkelte borger i centrum og lade personen råde over en statslig uddannelseskredit, går Singapores regering nye veje i den måde, som efteruddannelse tilrettelægges på.

Også i Sverige er man i gang med at nytænke området for efteruddannelse. I et forslag til reform af de svenske efteruddannelser foreslår en ekspertgruppe et tilsvarende nybrud: Her er det mest radikale enkeltelement en såkaldt kompetenceforsikring, så den enkelte hele tiden kan opgradere sine kompetencer.

En central del af både Singapores uddannelseskreditter og det svenske reformforslag er, at den enkelte borger i højere grad skal have ansvar for sin egen efteruddannelse.

I Singapore taler man direkte om, at der skal udvikles en helt ny tankegang, hvor hver enkelt borger løbende har ansvaret for at vedligeholde sine kompetencer, så de matcher arbejdsmarkedets behov. I Sverige fokuserer man på omfattende oplysnings- og informationskampagner, som skal ’påvirke holdninger og forventninger til livslang læring’, som det formuleres i forslaget.

Herhjemme fremlægger en ekspertgruppe til maj en række anbefalinger til, hvordan de danske efteruddannelser kan reformeres. Meget tyder på, at behovet for en reform er stort. Siden det hidtidige toppunkt i 2010 er antallet af kursister på efteruddannelseskurser i det offentlige system herhjemme faldet med omkring 40 pct. Niveauet er nu det laveste i ti år. Se figur 1. Det er sket i en tid, hvor mange erhvervsorganisationer, fagforeninger og politikere ellers har stort fokus på behovet for efteruddannelse.

En forklaring kan være, at virksomhederne under krisen skruede op for efteruddannelsen, fordi der ikke var så meget pres på det daglige arbejde. Uanset forklaringen er faldet dramatisk. I de kommende trepartsforhandlinger om netop borgernes kompetencer skal der derfor bl.a. diskuteres ændringer i den offentligt finansierede del af efteruddannelsen.

Inspiration fra Singapore

Hver eneste måned tager mere end 10.000 borgere i Singapore kurser hos en af de godt 700 godkendte kursusudbydere, hvor de kan vælge mellem flere end 18.000 forskellige kurser. Her har det vist sig, at kurser i it er kursisternes førstevalg. De yngste borgere vælger typisk kurser i dataanalyse, mens de ældre oftere begynder med kurser i mere basale it-færdigheder.

Formålet med uddannelseskreditten er både at højne uddannelsesniveauet i gruppen af 25-65-årige og ikke mindst at opmuntre borgerne til selv at tage ansvar for løbende at udvikle deres kompetenceniveau. Fremover er det altså ikke kun statens, virksomhedernes eller fagforeningernes ansvar at holde singaporeanernes kvalifikationer ved lige – det er også deres eget.

Og meget tyder på, at det er ved at lykkes. En opgørelse efter uddannelseskredittens første år viser, at næsten to ud af tre kursister er fyldt 40 år.

”Uddannelseskreditterne har været en god måde at få borgerne til selv at tage ansvar for at opgradere deres kompetencer,” sagde Singapores minister for uddannelser og kompetencer, Ong Ye Kung, således i et interview med avisen The Straits Times i begyndelsen af måneden.

Det nationale efteruddannelsesprogram SkillsFuture er kun en del af en omfattende indsats for at efteruddanne befolkningen i Singapore. Ligesom regeringen herhjemme vurderer Singapores regering, at landets vigtigste aktiv er befolkningens uddannelsesniveau. Og når arbejdsmarkedets behov hele tiden skifter, er det ikke nok at tage en uddannelse i begyndelsen af livet – viden og kompetencer skal hele tiden opgraderes eller suppleres.

SkillsFuture er ligesom den danske efteruddannelse organiseret i et samarbejde mellem stat, fagbevægelse og arbejdsgivere. I Singapore sidder vicestatsministeren for bordenden i bestyrelsen, der også tæller formand og generalsekretær for Singapores svar på LO, samt repræsentanter for industri- og arbejdsgiverorganisationer.

Svensk efteruddannelse 2.0

Også i Sverige er der fokus på behovet for en reform af området for voksen- og efteruddannelser. Og også her sker det på baggrund af analyser, der identificerer de samme behov som herhjemme. I foråret 2016 afleverede en kommission en stribe anbefalinger til, hvordan de svenske efteruddannelser kan forbedres.

En del af forslagene fokuserede på at forbedre det eksisterende system for at forkorte vejen mellem arbejdsmarkedets behov og borgernes kompetencer. Her er nøgleordene relevans og tilgængelighed.

Derudover blev det foreslået at igangsætte en omfattende oplysningsindsats for at øge alle befolkningsgruppers viden om behovet for løbende at opdatere faglige kompetencer. En del af den indsats skal derfor rettes direkte mod særlige grupper på arbejdsmarkedet som f.eks. ufaglærte, som i dag tøver med at efteruddanne sig. Og endelig foreslog ekspertgruppen, at der fra politisk hold skulle indføres en egentlig kompetenceforsikring, så hver enkelt borger får ret til at få opdateret sine kompetencer i takt med netop hans eller hendes behov.

Selv om ekspertgruppen både forsøgte at bygge videre på det eksisterende system og havde øje for at bryde nye veje på efteruddannelsesområdet, har forslagene udfordret den traditionelle forankring af efteruddannelserne hos arbejdsmarkedets parter.

Ved en regeringsrokade i maj 2016 forsvandt både fremtidsminister Kristina Persson og hendes ministerium, der havde sat gang i ekspertgruppens arbejde. Ifølge Irene Wennemo, statssekretær i Arbejdsmarkedsministeriet, afventer regeringen her knap et år senere nu et udspil fra arbejdsmarkedets parter, så man kan komme videre med reformarbejdet.

”Regeringen fører dialoger med parterne i forskellige brancher og følger nøje parternes arbejde. Vi er klar til at tage ansvar for at forbedre udviklingen af befolkningens kompetencer i Sverige, men vi mener, at det bør bygge på parternes forarbejde,” siger hun til Mandag Morgen.