Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

MM Special: Bestyrelsen

Danske bestyrelser er fortsat et lukket kredsløb for dem med de rette forbindelser.
Otte ud af ti har fået den seneste bestyrelsespost gennem deres netværk. Heraf seks ud af ti via personligt netværk og to ud af ti gennem deres professionelle netværk. Det viser en ny
undersøgelse foretaget blandt danske bestyrelsesmedlemmer.

Og det er ikke kun ærgerligt for alle de dygtige folk, der står uden det rigtige netværk. Også virksomhederne står med et problem. De lukkede rekrutteringsprocesser betyder, at de kan gå glip af de rette kompetencer i bestyrelserne, understreger Anton Grau Larsen, som er adjunkt ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School, hvor han forsker i magtnetværk i erhvervsliv og politik.

Tendensen til at fordele prestigefyldte poster i lukkede netværk får også konsekvenser for andre end virksomhederne selv.

"Det er dårligt for samfundet, at adgangen til lederposter ikke er legitim, for det kan have betydning for folks tillid til samfundet,” siger magtforskeren, der er medforfatter til bøgerne ’Magteliten’ og ’Tæm eliten’. Ifølge Anton Grau Larsen smuldrer tilliden, hvis borgerne ikke oplever, at man belønnes for sine meritter.

Hul i hovedet

Tallene stammer fra en ny undersøgelse foretaget af bestyrelsesnetværket BoardPartner blandt 420 bestyrelsesmedlemmer i små og mellemstore virksomheder, der tilsammen sidder på 1.383 bestyrelsesposter. I undersøgelsen har 61 procent angivet, at de er kommet i betragtning til deres seneste bestyrelsespost via deres eget netværk. 22 procent har fået posten gennem deres professionelle netværk, mens kun 4 procent er kommet ind i en bestyrelse gennem et åbent jobopslag og efterfølgende rekruttering.

 

SMV-segmentet har i årevis været underlagt stigende krav om åben og bred rekruttering på direktør- og ledelsesniveau. Særligt i det lys kan man undre sig over, at bestyrelsesposterne stadig besættes i et lukket kredsløb, påpeger Henrik Skaanderup, som har været bestyrelsesaktiv siden 2001:

”Så er det jo hul i hovedet, at man ikke bruger samme fornuftige systematik og professionelle tilgang, når man ansætter folk til bestyrelserne,” siger Skaanderup, som i dag har formandsposten i 12 bestyrelser og tidligere blandt andet har været administrerende direktør i Kuben A/S, sektionsdirektør i NCC og direktør i MT Højgaard.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen fra BoardPartner er baseret på frivillig deltagelse i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse (se faktaboks på side XX). Andreas Frøland, som er aktiv i BoardPartner og har været med til at udarbejde undersøgelsen, konkluderer også, at der er plads til forbedring i bestyrelsesrekrutteringerne herhjemme.

”Jeg så meget gerne, at man rekrutterede bestyrelsesmedlemmer på samme måde, som man rekrutterer direktører: åbne opslag, hvor man går ud og får et bredt søgefelt og så finder den mest kvalificerede,” siger han og tilføjer, at det væsentlige i enhver jobsøgning er grundlaget for rekrutteringen.

Selvom den netværksdrevne rekruttering til bestyrelser i små og mellemstore virksomheder møder kritik, så beror den ifølge eksperter og bestyrelsesfolk også på praktiske hensyn.

Hos nogle virksomheder opretter man udelukkende bestyrelser, fordi det er lovpligtigt, og ikke fordi ledelsen ønsker sparring udefra. Aktieselskabsloven kræver nemlig, at virksomheder, der etableres som et A/S, skal have en bestyrelse på mindst tre medlemmer. En anden forklaring på den snævre rekruttering kan være, at det for de mindre virksomheder kan være en bekostelig affære at skulle enten hyre et rekrutteringsfirma eller gennemgå en meget formel proces med jobopslag og efterfølgende interview.

Sjusket rekruttering kan være dyrt 

Som Ugebrevet Mandag Morgen tidligere har beskrevet, kan det dog være dyrt at negligere rekrutteringen til virksomhedens strategiske ledelseslag. Bestyrelsens sammensætning i både små og mellemstore virksomheder kan nemlig aflæses direkte på bundlinjen.

Ifølge CBS-rapporten ‘Bestyrelser i ejerledede virksomheder’ påvirkes virksomhedernes produktivitet betragteligt af bestyrelsens sammensætning. To grupper af virksomheder med lignende produktivitetsniveau går nemlig i to forskellige retninger, afhængig af om de indsætter et familierelateret bestyrelsesmedlem eller ej. Og konklusionen er klar, hvis man følger virksomhederne de næste to år. De, der hyrer eksterne medlemmer, opnår et permanent højere produktivitetsniveau allerede året efter ansættelsen. Ansættes et familiemedlem, er tendensen tilsvarende negativ.

Henrik Skaanderup mener derfor heller ikke, at bekymringen for øgede udgifter og ekstraarbejde ved en mere åben bestyrelsesrekruttering i danske virksomheder er reel.

”Bestyrelsesarbejde handler om overordnede strategiske beslutninger; hvor skal vi hen, hvad skal vi vælge til og fra. Der skal ikke mange forkerte valg til, før det koster kassen. Derfor er argumentet om, at det skulle være for dyrt – med al respekt – fuldstændig ude af proportioner,” siger han.

Den fornuftige brug af netværket

Asger Kej, som er bestyrelsesformand og -medlem i en håndfuld selskaber samt mentor for en række SMV’er, kalder rekruttering gennem eget netværk den klare norm i SMV-segmentet.

”De professionelle rekrutteringsfirmaer koster jo noget, der ligner en årsgage, så det undgår man typisk i de mindre firmaer,” siger han.

Asger Kej understreger, at denne praksis ikke nødvendigvis er lig med dårlig rekruttering, og selv har han fine erfaringer med at bruge sit netværk:

”Kvaliteten kan være god nok, hvis man har et bredt netværk eller går efter nogle, man har hørt om. Det behøver ikke være nogle, du har i dit eget netværk. Men man kommer hurtigt i kontakt med mange via for eksempel LinkedIn,” vurderer han.

Kvaliteten og behovet for konkrete kompetencer er også, hvad Gitte Kirkegaard går efter som ejer og administrerende direktør i transportproducenten Logitrans A/S. Hun har været igennem flere bestyrelsesrekrutteringer, både i sin egen virksomhed og som bestyrelsesmedlem andre steder, og her vender hun tilbage til det samme princip: “Man skal være bevidst om, hvilke kompetencer der er brug for.”

Nogle gange kan disse kompetencer findes i eget netværk, og andre gange er man afhængig af at fiske i lidt dybere vand. Men det kan også blive for tæt, understreger Gitte Kirkegaard.

“Jeg ville aldrig rekruttere en fra min vennekreds. Det er alt andet lige sværere at opsige en, hvis man kender hinanden for godt. Men omvendt er det også vigtigt, lige præcis i bestyrelsesarbejdet, at man har god kemi. For ellers ender det let med, at man ikke rigtigt har tillid til hinanden.”

Og den logik kan Henrik Skaanderup godt følge.

”Min pointe er bare, at der skal være et både-og. Er der nogen i netværket, som ser ud til at være nogle gode kandidater, så put dem ind i puljen af kandidater, og tag dem ind og vurder dem professionelt,” siger han.

Det mærker HR- og kommunikationsdirektør i Atea, Annette Otto, som trods et erfarent CV oplever, at det er svært af bryde muren ind til bestyrelseslokalerne.

”Det er faktisk rigtig svært at komme i gang,” fortæller hun og uddyber, at hun stadig oplever denne verden som en relativt sluttet kreds. Foruden bestyrelsesposter i tre Atea-datterselskaber har Annette Otto honorerede pladser ved advisory boards i to virksomheder.

Den ene af de to pladser fik hun via erhvervsfremmesystemet, der i BoardPartners undersøgelse står for to procent af rekrutteringerne og derfor er at betragte som en vanskelig vej ind i spillet.

Annette Ottos job i Atea fylder de fleste af de vågne timer, og derfor har hun endnu ikke nået et punkt i sin karriere, hvor hun kan satse fuldt ud på bestyrelsesarbejdet. Dette kan sandsynligvis forklare nogle af de vanskeligheder, hun er stødt på. CBS-forsker Anton Grau Larsen mener dog, at Atea-direktørens oplevelser er udtryk for et bredere mønster. Lidt groft kan man sige, at Annette Otto har to ulemper, når hun skal ind i bestyrelserne, forklarer han:

“For det første er hun kvinde, og for det andet er hun beskæftiget med HR,” siger han og forklarer, at kvinder inden for dette felt ofte møder et glasloft, når de klatrer opad i virksomhedshierarkiet.

"Det at klatre op igennem HR-afdelingen er tilsyneladende en blind vej, hvis du har ambitioner om at tage springet til CEO og derfra ud i bestyrelsesnetværkene.”

Ifølge Anton Grau Larsen er der ganske enkelt nogle karriereveje, som værdsættes højere end andre. “Og det er primært et udtryk for, hvad bestyrelserne synes er værdifulde erfaringer. Det er ikke, fordi hun ikke har erfaring,” siger han.

Selv om Annette Ottos CV indeholder ledelseserfaring med HR, marketing og kommunikation i virksomheder som Coop Danmark, Telia, Danish Crown, Rockwool og Velux, har hun en profil, som ikke stemmer overens med, hvad bestyrelsesfolk traditionelt efterspørger.

"Der er ingen tvivl om, at HR-afdelingerne skaber stor værdi for virksomhederne, men det er bare ikke det, man forestiller sig, en bestyrelse skal beskæftige sig med,” siger han og tilføjer, at det derfor ikke nødvendigvis er hendes netværk, der er hovedproblemet. "Det handler om den måde, andre værdsætter hendes CV på,” konkluderer han.

Der skal en ny generation til

Annette Otto erklærer sig selv optimistisk på den lidt længere bane. Når hun en dag træder ud af sit fuldtidsjob og begynder at fokusere fuldt på bestyrelsesarbejdet, bliver der bedre tid til at prioritere opdyrkningen af de netværk, som har så stor en betydning.

Hun istemmer dog det kor, der fremhæver det åbne stillingsopslag som det optimale rekrutteringsværktøj.

”Jeg tror på det åbne opslag. Diversitet i bestyrelsen er det, der skaber størst vækst og innovation. Ved at gøre rekrutteringen åben får man større mulighed for at møde nogle kandidater med forskellige kompetencer,” siger hun.

Problemerne med de lukkede bestyrelsesnetværk er langtfra nyt, men det betyder ikke, at man skal finde sig i, at det fortsætter, mener Henrik Skaanderup. Han spår, at et generationsskifte vil modernisere bestyrelserne, fordi yngre ledere er vant til at tænke i diversitet, når de rekrutterer.

”For at sige det ligeud, så tror jeg, der kommer til at ske noget med en kommende professionalisering af SMV-bestyrelserne og nogle yngre bestyrelsesformænd. Den statistik bør ændre sig dramatisk inden for de næste fem-ti år,” vurderer han.

Som eksempel peger Skaanderup på den nødvendige udskiftning, som virksomhedernes bestyrelser står foran i de kommende år, blandt andet fordi den digitale omstilling bliver en integreret del af alle virksomheders forretningsmodeller og visioner: ”De fleste steder mangler en omkring bordet med den digitale vinkel,” siger han. ”Samtidig sidder der mange rundt om bordet som mig selv, der ikke har den fornødne viden. Om få år er der en profil med digital transformation som speciale i de fleste bestyrelser,” lyder forudsigelsen.

Men allerede i 1970’erne forudså forskerne et nødvendigt og uundgåeligt skifte inden for få år, påpeger Anton Grau Larsen. Sammenholder man det med den udvikling, vi faktisk har haft, så er der ifølge nutidens forsker grund til at bevare en vis skepsis.

CBS-forskeren fremhæver, at kvindernes andel af lederposter er afgørende for, om de også med tiden finder en plads i en bestyrelse. Og her kan det være svært at se fremskridtet.

Kigger man på OECD’s seneste opgørelse, har kun 1,4 procent af beskæftigede danske kvinder lederstillinger, mens 3,4 procent af mændene kan kalde sig chefer. Det er betydeligt under OECD’s gennemsnit på 4,7 procent af kvinderne og 7,8 procent af mændene. Kun Sydkorea og Japan, to lande hvis kønslighedsniveau ofte er under stærk kritik, har lavere kvinderepræsentationer i ledelseslagene end Danmark.

“Danmark er ringere, end vi tror. Set i det lys er det sandsynligt, at der vil ske noget. Men det er, fordi vi er så langt bag de fleste andre OECD-lande,” siger Anton Grau Larsen og tilføjer, at det ville være særdeles gavnligt med en generel diskussion af, hvordan ledelsespositioner i dansk erhvervsliv i det hele taget rekrutteres i dag, så vi kan få en sund kultur på feltet.

"Det er der meget, blandt andet den her undersøgelse om netværksrekruttering, der tyder på, at vi ikke har. Der er meget at diskutere endnu," konkluderer magtforskeren.

,

Forrige artikel Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver Næste artikel Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.