Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

MM Special: Bestyrelsen

Danske bestyrelser er fortsat et lukket kredsløb for dem med de rette forbindelser.
Otte ud af ti har fået den seneste bestyrelsespost gennem deres netværk. Heraf seks ud af ti via personligt netværk og to ud af ti gennem deres professionelle netværk. Det viser en ny
undersøgelse foretaget blandt danske bestyrelsesmedlemmer.

Og det er ikke kun ærgerligt for alle de dygtige folk, der står uden det rigtige netværk. Også virksomhederne står med et problem. De lukkede rekrutteringsprocesser betyder, at de kan gå glip af de rette kompetencer i bestyrelserne, understreger Anton Grau Larsen, som er adjunkt ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School, hvor han forsker i magtnetværk i erhvervsliv og politik.

Tendensen til at fordele prestigefyldte poster i lukkede netværk får også konsekvenser for andre end virksomhederne selv.

"Det er dårligt for samfundet, at adgangen til lederposter ikke er legitim, for det kan have betydning for folks tillid til samfundet,” siger magtforskeren, der er medforfatter til bøgerne ’Magteliten’ og ’Tæm eliten’. Ifølge Anton Grau Larsen smuldrer tilliden, hvis borgerne ikke oplever, at man belønnes for sine meritter.

Hul i hovedet

Tallene stammer fra en ny undersøgelse foretaget af bestyrelsesnetværket BoardPartner blandt 420 bestyrelsesmedlemmer i små og mellemstore virksomheder, der tilsammen sidder på 1.383 bestyrelsesposter. I undersøgelsen har 61 procent angivet, at de er kommet i betragtning til deres seneste bestyrelsespost via deres eget netværk. 22 procent har fået posten gennem deres professionelle netværk, mens kun 4 procent er kommet ind i en bestyrelse gennem et åbent jobopslag og efterfølgende rekruttering.

 

SMV-segmentet har i årevis været underlagt stigende krav om åben og bred rekruttering på direktør- og ledelsesniveau. Særligt i det lys kan man undre sig over, at bestyrelsesposterne stadig besættes i et lukket kredsløb, påpeger Henrik Skaanderup, som har været bestyrelsesaktiv siden 2001:

”Så er det jo hul i hovedet, at man ikke bruger samme fornuftige systematik og professionelle tilgang, når man ansætter folk til bestyrelserne,” siger Skaanderup, som i dag har formandsposten i 12 bestyrelser og tidligere blandt andet har været administrerende direktør i Kuben A/S, sektionsdirektør i NCC og direktør i MT Højgaard.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen fra BoardPartner er baseret på frivillig deltagelse i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse (se faktaboks på side XX). Andreas Frøland, som er aktiv i BoardPartner og har været med til at udarbejde undersøgelsen, konkluderer også, at der er plads til forbedring i bestyrelsesrekrutteringerne herhjemme.

”Jeg så meget gerne, at man rekrutterede bestyrelsesmedlemmer på samme måde, som man rekrutterer direktører: åbne opslag, hvor man går ud og får et bredt søgefelt og så finder den mest kvalificerede,” siger han og tilføjer, at det væsentlige i enhver jobsøgning er grundlaget for rekrutteringen.

Selvom den netværksdrevne rekruttering til bestyrelser i små og mellemstore virksomheder møder kritik, så beror den ifølge eksperter og bestyrelsesfolk også på praktiske hensyn.

Hos nogle virksomheder opretter man udelukkende bestyrelser, fordi det er lovpligtigt, og ikke fordi ledelsen ønsker sparring udefra. Aktieselskabsloven kræver nemlig, at virksomheder, der etableres som et A/S, skal have en bestyrelse på mindst tre medlemmer. En anden forklaring på den snævre rekruttering kan være, at det for de mindre virksomheder kan være en bekostelig affære at skulle enten hyre et rekrutteringsfirma eller gennemgå en meget formel proces med jobopslag og efterfølgende interview.

Sjusket rekruttering kan være dyrt 

Som Ugebrevet Mandag Morgen tidligere har beskrevet, kan det dog være dyrt at negligere rekrutteringen til virksomhedens strategiske ledelseslag. Bestyrelsens sammensætning i både små og mellemstore virksomheder kan nemlig aflæses direkte på bundlinjen.

Ifølge CBS-rapporten ‘Bestyrelser i ejerledede virksomheder’ påvirkes virksomhedernes produktivitet betragteligt af bestyrelsens sammensætning. To grupper af virksomheder med lignende produktivitetsniveau går nemlig i to forskellige retninger, afhængig af om de indsætter et familierelateret bestyrelsesmedlem eller ej. Og konklusionen er klar, hvis man følger virksomhederne de næste to år. De, der hyrer eksterne medlemmer, opnår et permanent højere produktivitetsniveau allerede året efter ansættelsen. Ansættes et familiemedlem, er tendensen tilsvarende negativ.

Henrik Skaanderup mener derfor heller ikke, at bekymringen for øgede udgifter og ekstraarbejde ved en mere åben bestyrelsesrekruttering i danske virksomheder er reel.

”Bestyrelsesarbejde handler om overordnede strategiske beslutninger; hvor skal vi hen, hvad skal vi vælge til og fra. Der skal ikke mange forkerte valg til, før det koster kassen. Derfor er argumentet om, at det skulle være for dyrt – med al respekt – fuldstændig ude af proportioner,” siger han.

Den fornuftige brug af netværket

Asger Kej, som er bestyrelsesformand og -medlem i en håndfuld selskaber samt mentor for en række SMV’er, kalder rekruttering gennem eget netværk den klare norm i SMV-segmentet.

”De professionelle rekrutteringsfirmaer koster jo noget, der ligner en årsgage, så det undgår man typisk i de mindre firmaer,” siger han.

Asger Kej understreger, at denne praksis ikke nødvendigvis er lig med dårlig rekruttering, og selv har han fine erfaringer med at bruge sit netværk:

”Kvaliteten kan være god nok, hvis man har et bredt netværk eller går efter nogle, man har hørt om. Det behøver ikke være nogle, du har i dit eget netværk. Men man kommer hurtigt i kontakt med mange via for eksempel LinkedIn,” vurderer han.

Kvaliteten og behovet for konkrete kompetencer er også, hvad Gitte Kirkegaard går efter som ejer og administrerende direktør i transportproducenten Logitrans A/S. Hun har været igennem flere bestyrelsesrekrutteringer, både i sin egen virksomhed og som bestyrelsesmedlem andre steder, og her vender hun tilbage til det samme princip: “Man skal være bevidst om, hvilke kompetencer der er brug for.”

Nogle gange kan disse kompetencer findes i eget netværk, og andre gange er man afhængig af at fiske i lidt dybere vand. Men det kan også blive for tæt, understreger Gitte Kirkegaard.

“Jeg ville aldrig rekruttere en fra min vennekreds. Det er alt andet lige sværere at opsige en, hvis man kender hinanden for godt. Men omvendt er det også vigtigt, lige præcis i bestyrelsesarbejdet, at man har god kemi. For ellers ender det let med, at man ikke rigtigt har tillid til hinanden.”

Og den logik kan Henrik Skaanderup godt følge.

”Min pointe er bare, at der skal være et både-og. Er der nogen i netværket, som ser ud til at være nogle gode kandidater, så put dem ind i puljen af kandidater, og tag dem ind og vurder dem professionelt,” siger han.

Det mærker HR- og kommunikationsdirektør i Atea, Annette Otto, som trods et erfarent CV oplever, at det er svært af bryde muren ind til bestyrelseslokalerne.

”Det er faktisk rigtig svært at komme i gang,” fortæller hun og uddyber, at hun stadig oplever denne verden som en relativt sluttet kreds. Foruden bestyrelsesposter i tre Atea-datterselskaber har Annette Otto honorerede pladser ved advisory boards i to virksomheder.

Den ene af de to pladser fik hun via erhvervsfremmesystemet, der i BoardPartners undersøgelse står for to procent af rekrutteringerne og derfor er at betragte som en vanskelig vej ind i spillet.

Annette Ottos job i Atea fylder de fleste af de vågne timer, og derfor har hun endnu ikke nået et punkt i sin karriere, hvor hun kan satse fuldt ud på bestyrelsesarbejdet. Dette kan sandsynligvis forklare nogle af de vanskeligheder, hun er stødt på. CBS-forsker Anton Grau Larsen mener dog, at Atea-direktørens oplevelser er udtryk for et bredere mønster. Lidt groft kan man sige, at Annette Otto har to ulemper, når hun skal ind i bestyrelserne, forklarer han:

“For det første er hun kvinde, og for det andet er hun beskæftiget med HR,” siger han og forklarer, at kvinder inden for dette felt ofte møder et glasloft, når de klatrer opad i virksomhedshierarkiet.

"Det at klatre op igennem HR-afdelingen er tilsyneladende en blind vej, hvis du har ambitioner om at tage springet til CEO og derfra ud i bestyrelsesnetværkene.”

Ifølge Anton Grau Larsen er der ganske enkelt nogle karriereveje, som værdsættes højere end andre. “Og det er primært et udtryk for, hvad bestyrelserne synes er værdifulde erfaringer. Det er ikke, fordi hun ikke har erfaring,” siger han.

Selv om Annette Ottos CV indeholder ledelseserfaring med HR, marketing og kommunikation i virksomheder som Coop Danmark, Telia, Danish Crown, Rockwool og Velux, har hun en profil, som ikke stemmer overens med, hvad bestyrelsesfolk traditionelt efterspørger.

"Der er ingen tvivl om, at HR-afdelingerne skaber stor værdi for virksomhederne, men det er bare ikke det, man forestiller sig, en bestyrelse skal beskæftige sig med,” siger han og tilføjer, at det derfor ikke nødvendigvis er hendes netværk, der er hovedproblemet. "Det handler om den måde, andre værdsætter hendes CV på,” konkluderer han.

Der skal en ny generation til

Annette Otto erklærer sig selv optimistisk på den lidt længere bane. Når hun en dag træder ud af sit fuldtidsjob og begynder at fokusere fuldt på bestyrelsesarbejdet, bliver der bedre tid til at prioritere opdyrkningen af de netværk, som har så stor en betydning.

Hun istemmer dog det kor, der fremhæver det åbne stillingsopslag som det optimale rekrutteringsværktøj.

”Jeg tror på det åbne opslag. Diversitet i bestyrelsen er det, der skaber størst vækst og innovation. Ved at gøre rekrutteringen åben får man større mulighed for at møde nogle kandidater med forskellige kompetencer,” siger hun.

Problemerne med de lukkede bestyrelsesnetværk er langtfra nyt, men det betyder ikke, at man skal finde sig i, at det fortsætter, mener Henrik Skaanderup. Han spår, at et generationsskifte vil modernisere bestyrelserne, fordi yngre ledere er vant til at tænke i diversitet, når de rekrutterer.

”For at sige det ligeud, så tror jeg, der kommer til at ske noget med en kommende professionalisering af SMV-bestyrelserne og nogle yngre bestyrelsesformænd. Den statistik bør ændre sig dramatisk inden for de næste fem-ti år,” vurderer han.

Som eksempel peger Skaanderup på den nødvendige udskiftning, som virksomhedernes bestyrelser står foran i de kommende år, blandt andet fordi den digitale omstilling bliver en integreret del af alle virksomheders forretningsmodeller og visioner: ”De fleste steder mangler en omkring bordet med den digitale vinkel,” siger han. ”Samtidig sidder der mange rundt om bordet som mig selv, der ikke har den fornødne viden. Om få år er der en profil med digital transformation som speciale i de fleste bestyrelser,” lyder forudsigelsen.

Men allerede i 1970’erne forudså forskerne et nødvendigt og uundgåeligt skifte inden for få år, påpeger Anton Grau Larsen. Sammenholder man det med den udvikling, vi faktisk har haft, så er der ifølge nutidens forsker grund til at bevare en vis skepsis.

CBS-forskeren fremhæver, at kvindernes andel af lederposter er afgørende for, om de også med tiden finder en plads i en bestyrelse. Og her kan det være svært at se fremskridtet.

Kigger man på OECD’s seneste opgørelse, har kun 1,4 procent af beskæftigede danske kvinder lederstillinger, mens 3,4 procent af mændene kan kalde sig chefer. Det er betydeligt under OECD’s gennemsnit på 4,7 procent af kvinderne og 7,8 procent af mændene. Kun Sydkorea og Japan, to lande hvis kønslighedsniveau ofte er under stærk kritik, har lavere kvinderepræsentationer i ledelseslagene end Danmark.

“Danmark er ringere, end vi tror. Set i det lys er det sandsynligt, at der vil ske noget. Men det er, fordi vi er så langt bag de fleste andre OECD-lande,” siger Anton Grau Larsen og tilføjer, at det ville være særdeles gavnligt med en generel diskussion af, hvordan ledelsespositioner i dansk erhvervsliv i det hele taget rekrutteres i dag, så vi kan få en sund kultur på feltet.

"Det er der meget, blandt andet den her undersøgelse om netværksrekruttering, der tyder på, at vi ikke har. Der er meget at diskutere endnu," konkluderer magtforskeren.

,

Forrige artikel Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver Næste artikel Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.