"Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Når børne- og socialminister Mai Mercado (K) sidder bag sit skrivebord, kan hun se lige ind i øjnene på Finn, en af landets 6.635 hjemløse. Det er selvfølgelig et foto, men i en størrelse, så det intense blik ikke er til at komme uden om. Og det er også meningen. Oven i købet har Finn selskab af Britta og Patrick, der også er hjemløse. Også de er afbildet på store fotostater på ministerkontorets væg.

”Jeg kan godt lide at blive mindet om, hvem jeg er her for. Det er derfor, jeg har fotos af Finn, Britta og Patrick hængende på mine vægge. I sidste ende arbejder jeg for at give dem et bedre udgangspunkt. Da jeg var på Folkemødet, mødte jeg Britta og gik hen til hende og sagde: ‘Du hænger på mit kontor.’ Det var ret vildt,” siger Mai Mercado.

Der er altså ingen tvivl om ministerens engagement. Men for hende handler socialpolitik ikke bare om engagement eller ‘følelser’, som hun selv siger. Det er kun udgangspunktet. For skal en social indsats for alvor hjælpe, skal der være dokumentation for dens effekt. 

”Ingen af os kan holde til, at vi laver politik, som ikke har dokumenteret effekt eller betydning for den enkelte udsatte. Så kan vi lige så godt smide pengene ud ad vinduet,” siger hun.

Wake-up call fra Rigsrevisionen

Med de ord taler Mai Mercado sig ind i den nyorientering, der er ved at ske med socialpolitikken. Mens evidens altid har været et kerneelement i lægers og sygeplejerskers faglighed, var det indtil for få år siden et fremmedord i socialfaglige kredse. Det er det ikke længere. En perlerække af socialministre har løbende understreget behovet for dokumentation for, at socialpolitiske indsatser rent faktisk hjælper. Mai Mercado tæller sig frem til, at hun er minister nummer fire i rækken, der har sat behovet for evidens og viden øverst på dagsordenen.

Det var derfor noget af et wake-up call, da Rigsrevisionen i november hudflettede ministeriet for kun at have ‘udmøntet relativt få puljer, som skal give mere viden om effekt’. Rigsrevisionen nåede derudover frem til, at kun 11 pct. af Børne- og Socialministeriets satspuljemidler var blevet udmøntet som effektpuljer. Med andre ord haltede ministeriets egen praksis tydeligvis bagefter.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at Rigsrevisionen holder os i ørerne. Vi har faktisk taget kritikken af vores arbejde med puljerne meget seriøst og har besvaret hver enkelt del meget detaljeret,” siger Mai Mercado.

Det skete i et svar på fire tætskrevne A4-sider, hvor ministeren understregede, at hun tog kritikken til efterretning, og derudover flere gange sagde, at hun anerkendte kritikken.

I sidste uge svarede Rigsrevisionen tilbage på redegørelsen fra Børne- og Socialministeriet. Her noterer man, at ministeriet har taget kritikken til sig, men også, at ministeriet på enkelte områder stadig ikke har ændret de procedurer, der har været med til at skabe problemerne.

På i alt fire punkter vil Rigsrevisionen derfor følge Børne- og Socialministeriets arbejde med puljer, effekt og viden. Selv lægger Mercado vægt på, at kritikken har været med til at øge fokus på behovet for en vidensbaseret social indsats.

”Jeg oplever egentlig, at det ikke kun er min dagsorden, men en fælles dagsorden om at skabe bedre livsbetingelser for udsatte,” siger hun og henviser til et bredt samarbejde med bl.a. Socialdemokratiet om at fremme socialpolitiske initiativer baseret på evidens og viden.

Farvel til kæpheste

Mai Mercado bruger et eksempel fra Folketingets arbejde, når hun skal beskrive udviklingen fra en socialpolitik styret af gode hensigter, mavefornemmelser og følelser til en mere vidensbaseret tilgang.

”Der er sket meget, siden jeg forhandlede satspuljer første gang i 2012 eller 2013. Dengang var det meget mere noget med, at hver enkelt politiker kom ind til forhandlingerne med organisationer, som havde haft held til at lobbye sig til et møde, og så var det de organisationer, man prioriterede,” siger Mai Mercado.

De årlige forhandlinger om satspuljen bliver opfattet som årets ‘sociale finanslov’. Her er der hvert år mellem 700 mio. og 1 mia. kr. i puljen, som ofte anvendes på fireårige projekter for typisk at hjælpe udsatte grupper.

I de seneste forhandlinger, der blev afsluttet i november sidste år, blev der eksempelvis afsat 154 mio. kr. til at hjælpe hjemløse som Finn, Britta og Patrick frem mod 2021. Der blev også afsat penge til ministeriets nye civilsamfundsstrategi.

I stedet for at udpege de heldige vindere i det, der udefra kunne ligne et lotteri om de mange millioner, der ud over den årlige satspulje omfatter mere end 400 større eller mindre statslige puljer, fokuserer politikerne nu på udvikling inden for mere overordnede temaer. Mai Mercado siger, at politikerne i højere grad søger overblik ud fra et ‘helikopterperspektiv’.

”Vi skal væk fra, at politikere rider små bitte lokale kæpheste for den ene eller den anden organisation. Nu bruger vi flere penge på udvalgte temaer,” siger hun og henviser netop til civilsamfundsstrategien.

Det måske bedste eksempel på, at satspuljemidlerne for alvor kan bruges til at flytte socialpolitikken, stammer ifølge ministeren dog ikke fra den seneste satsrunde, men fra forhandlingerne i 2017. Her blev samtlige partier undtagen Enhedslisten enige om at oprette Den Sociale Investeringsfond med en kapital på 50 mio. kr.

”Jeg håber, at man om ti år vil tænke, at her skete der et brud i den måde, vi tænker socialpolitik på. Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke. At vi ikke først begynder at reparere, når skaden er sket, men at vi investerer os til en bedre forebyggelse,” siger hun.

Den Sociale Investeringsfond bygger på inspiration fra bl.a. Storbritannien, hvor fonde gennem flere år har investeret i sociale indsatser. Ideen er, at investeringen kun forrentes, hvis fondene skaber et på forhånd aftalt resultat. Det kan f.eks. være, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

”Jeg håber, at Den Sociale Investeringsfond bliver startskuddet til, at vi for alvor investerer i forebyggelse. Jeg vil rigtig gerne have, at det kommer godt fra start,” siger Mai Mercado, der håber, at fonde eller pensionskasser vil være med til at finansiere de sociale investeringer.

En ny regnemaskine

Oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er bare ét eksempel på, hvordan investeringstankegangen i det sociale arbejde er ved at slå rod. Derudover har Børne- og Socialministeriet netop finansieret udviklingen af en ny regnemodel, Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM), der kan beregne, om en investering i en konkret social indsats betaler sig tilbage.

”SØM er jo en regnemaskine, vi stiller til rådighed for kommunerne, hvor man kan beregne, hvad en forebyggelse er værd. Jeg har selv været kommunalpolitiker, og jeg tror, at beregningerne kan være afsæt for nogle gode politiske diskussioner af, hvad man skal prioritere, så det ikke bliver baseret på følelser, men på noget, vi ved kan skabe værdi,” siger Mai Mercado.

Hvis Børne- og Socialministeriet havde været en softwarevirksomhed, ville man have sagt, at den nuværende model er en beta-version.

”Modellen tager ikke højde for det hele, mens andre regnemodeller som f.eks. ADAM i Finansministeriet eller DREAM er blevet forfinet over mange gange. SØM er en rå model, en førsteudgave, om man vil,” siger hun.

Ministeriet letter på osteklokken

Mai Mercado kan de gode initiativer på fingrene. Der er virkelig tale om en forståelse af socialpolitikken med de dertilhørende initiativer, der adskiller sig markant fra tilsvarende initiativer fra bare få år siden.

Tilbage står dog den afgørende test.

Når Mai Mercado finansierer en del af sine initiativer med midler fra satspuljerne, er det store spørgsmål, hvad der sker, når puljefinansieringen løber ud, typisk efter fire år.

”Udvikling og drift er to sider af samme sag. Satspuljen er ofte noget rod, fordi vi i kommunerne kommer til at løbe projekter i gang, som kræver en masse administration, og som der ikke er penge eller vilje til at fortsætte, når puljemidlerne løber ud,” siger Preben Siggaard, formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne og centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune

Ud fra den kritik kan man sige, at selv om Børne- og Socialministeriet arbejder med fokus på at etablere og udbrede metoder og indsatser med en dokumenteret effekt, er der stadig for langt mellem ministeriets forskellige initiativer og kommunernes praksis. Den nødvendige forbindelse mellem puljer og praksis, der virker, er langtfra altid til stede. Mai Mercado håber på, at to forhold kan styrke forbindelsen.

”Vores initiativer skal være så gode og overbevisende, at de nærmest taler for sig selv. Det skal være sådan, at kommunerne ikke kan lade være med at bruge dem,” siger hun.

Og derudover tror ministeren på, at den seneste version af initiativer, det såkaldte Udviklings- og Investeringsprogram, UIP, også kan være med til at bygge bro mellem ministerium og den kommunale praksis. Der er to grunde til, at UIP kan bygge bro. For det første er der tale om et permanent program, og for det andet er der, som Mai Mercado særligt lægger vægt på, oprettet en faglig styregruppe med repræsentanter fra bl.a. kommunerne. Som følge af den seneste aftale for 2018 afprøver ministeriet og 11 kommuner i fællesskab forskellige former for støtte til udsatte voksne, så de kan blive boende i eget hjem.

Mai Mercado forestiller sig dog ikke at indgå et egentligt partnerskab med kommunerne om, hvad der skal prioriteres, og hvad der derfor bør udbredes. Og med det kan vi vende tilbage til Rigsrevisionens svar fra sidste uge.

Fortsat kritik af Vidensportal

Rigsrevisionen vil på tre områder følge Børne- og Socialministeriets arbejde med evidens og effekt. Derudover vil Rigsrevisionen følge ministeriets arbejde med Vidensportalen på det sociale område, der er en platform, der samler best practice og dermed burde være stedet for den mest opdaterede viden.

Det var imidlertid langtfra tilfældet, da Rigsrevisionen tjekkede ministeriet i efteråret. Og nu siger Rigsrevisionen, at der ‘fortsat eksisterer en risiko for, at Vidensportalen fremadrettet ikke i tilstrækkelig grad formidler den nyeste viden på socialområdet’.

Uden adgang til opdateret national viden på socialområdet bliver det sværere for kommunerne at arbejde videre med erfaringer fra andre steder end deres egen organisation. Og derfor giver det god mening, at Børne- og Socialministeriet står på Rigsrevisionens observationsliste. Den evidensbaserede praksis er først ved at blive udbredt over hele landet.

Og indtil den proces er gennemført, vil Finn, Britta og Patrick fra deres plads på væggen i ministerkontoret på Holmens Kanal kigge Mai Mercado i øjnene og minde hende om, hvem hun sidder der for.

Forrige artikel Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Næste artikel Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.