"Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Når børne- og socialminister Mai Mercado (K) sidder bag sit skrivebord, kan hun se lige ind i øjnene på Finn, en af landets 6.635 hjemløse. Det er selvfølgelig et foto, men i en størrelse, så det intense blik ikke er til at komme uden om. Og det er også meningen. Oven i købet har Finn selskab af Britta og Patrick, der også er hjemløse. Også de er afbildet på store fotostater på ministerkontorets væg.

”Jeg kan godt lide at blive mindet om, hvem jeg er her for. Det er derfor, jeg har fotos af Finn, Britta og Patrick hængende på mine vægge. I sidste ende arbejder jeg for at give dem et bedre udgangspunkt. Da jeg var på Folkemødet, mødte jeg Britta og gik hen til hende og sagde: ‘Du hænger på mit kontor.’ Det var ret vildt,” siger Mai Mercado.

Der er altså ingen tvivl om ministerens engagement. Men for hende handler socialpolitik ikke bare om engagement eller ‘følelser’, som hun selv siger. Det er kun udgangspunktet. For skal en social indsats for alvor hjælpe, skal der være dokumentation for dens effekt. 

”Ingen af os kan holde til, at vi laver politik, som ikke har dokumenteret effekt eller betydning for den enkelte udsatte. Så kan vi lige så godt smide pengene ud ad vinduet,” siger hun.

Wake-up call fra Rigsrevisionen

Med de ord taler Mai Mercado sig ind i den nyorientering, der er ved at ske med socialpolitikken. Mens evidens altid har været et kerneelement i lægers og sygeplejerskers faglighed, var det indtil for få år siden et fremmedord i socialfaglige kredse. Det er det ikke længere. En perlerække af socialministre har løbende understreget behovet for dokumentation for, at socialpolitiske indsatser rent faktisk hjælper. Mai Mercado tæller sig frem til, at hun er minister nummer fire i rækken, der har sat behovet for evidens og viden øverst på dagsordenen.

Det var derfor noget af et wake-up call, da Rigsrevisionen i november hudflettede ministeriet for kun at have ‘udmøntet relativt få puljer, som skal give mere viden om effekt’. Rigsrevisionen nåede derudover frem til, at kun 11 pct. af Børne- og Socialministeriets satspuljemidler var blevet udmøntet som effektpuljer. Med andre ord haltede ministeriets egen praksis tydeligvis bagefter.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at Rigsrevisionen holder os i ørerne. Vi har faktisk taget kritikken af vores arbejde med puljerne meget seriøst og har besvaret hver enkelt del meget detaljeret,” siger Mai Mercado.

Det skete i et svar på fire tætskrevne A4-sider, hvor ministeren understregede, at hun tog kritikken til efterretning, og derudover flere gange sagde, at hun anerkendte kritikken.

I sidste uge svarede Rigsrevisionen tilbage på redegørelsen fra Børne- og Socialministeriet. Her noterer man, at ministeriet har taget kritikken til sig, men også, at ministeriet på enkelte områder stadig ikke har ændret de procedurer, der har været med til at skabe problemerne.

På i alt fire punkter vil Rigsrevisionen derfor følge Børne- og Socialministeriets arbejde med puljer, effekt og viden. Selv lægger Mercado vægt på, at kritikken har været med til at øge fokus på behovet for en vidensbaseret social indsats.

”Jeg oplever egentlig, at det ikke kun er min dagsorden, men en fælles dagsorden om at skabe bedre livsbetingelser for udsatte,” siger hun og henviser til et bredt samarbejde med bl.a. Socialdemokratiet om at fremme socialpolitiske initiativer baseret på evidens og viden.

Farvel til kæpheste

Mai Mercado bruger et eksempel fra Folketingets arbejde, når hun skal beskrive udviklingen fra en socialpolitik styret af gode hensigter, mavefornemmelser og følelser til en mere vidensbaseret tilgang.

”Der er sket meget, siden jeg forhandlede satspuljer første gang i 2012 eller 2013. Dengang var det meget mere noget med, at hver enkelt politiker kom ind til forhandlingerne med organisationer, som havde haft held til at lobbye sig til et møde, og så var det de organisationer, man prioriterede,” siger Mai Mercado.

De årlige forhandlinger om satspuljen bliver opfattet som årets ‘sociale finanslov’. Her er der hvert år mellem 700 mio. og 1 mia. kr. i puljen, som ofte anvendes på fireårige projekter for typisk at hjælpe udsatte grupper.

I de seneste forhandlinger, der blev afsluttet i november sidste år, blev der eksempelvis afsat 154 mio. kr. til at hjælpe hjemløse som Finn, Britta og Patrick frem mod 2021. Der blev også afsat penge til ministeriets nye civilsamfundsstrategi.

I stedet for at udpege de heldige vindere i det, der udefra kunne ligne et lotteri om de mange millioner, der ud over den årlige satspulje omfatter mere end 400 større eller mindre statslige puljer, fokuserer politikerne nu på udvikling inden for mere overordnede temaer. Mai Mercado siger, at politikerne i højere grad søger overblik ud fra et ‘helikopterperspektiv’.

”Vi skal væk fra, at politikere rider små bitte lokale kæpheste for den ene eller den anden organisation. Nu bruger vi flere penge på udvalgte temaer,” siger hun og henviser netop til civilsamfundsstrategien.

Det måske bedste eksempel på, at satspuljemidlerne for alvor kan bruges til at flytte socialpolitikken, stammer ifølge ministeren dog ikke fra den seneste satsrunde, men fra forhandlingerne i 2017. Her blev samtlige partier undtagen Enhedslisten enige om at oprette Den Sociale Investeringsfond med en kapital på 50 mio. kr.

”Jeg håber, at man om ti år vil tænke, at her skete der et brud i den måde, vi tænker socialpolitik på. Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke. At vi ikke først begynder at reparere, når skaden er sket, men at vi investerer os til en bedre forebyggelse,” siger hun.

Den Sociale Investeringsfond bygger på inspiration fra bl.a. Storbritannien, hvor fonde gennem flere år har investeret i sociale indsatser. Ideen er, at investeringen kun forrentes, hvis fondene skaber et på forhånd aftalt resultat. Det kan f.eks. være, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

”Jeg håber, at Den Sociale Investeringsfond bliver startskuddet til, at vi for alvor investerer i forebyggelse. Jeg vil rigtig gerne have, at det kommer godt fra start,” siger Mai Mercado, der håber, at fonde eller pensionskasser vil være med til at finansiere de sociale investeringer.

En ny regnemaskine

Oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er bare ét eksempel på, hvordan investeringstankegangen i det sociale arbejde er ved at slå rod. Derudover har Børne- og Socialministeriet netop finansieret udviklingen af en ny regnemodel, Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM), der kan beregne, om en investering i en konkret social indsats betaler sig tilbage.

”SØM er jo en regnemaskine, vi stiller til rådighed for kommunerne, hvor man kan beregne, hvad en forebyggelse er værd. Jeg har selv været kommunalpolitiker, og jeg tror, at beregningerne kan være afsæt for nogle gode politiske diskussioner af, hvad man skal prioritere, så det ikke bliver baseret på følelser, men på noget, vi ved kan skabe værdi,” siger Mai Mercado.

Hvis Børne- og Socialministeriet havde været en softwarevirksomhed, ville man have sagt, at den nuværende model er en beta-version.

”Modellen tager ikke højde for det hele, mens andre regnemodeller som f.eks. ADAM i Finansministeriet eller DREAM er blevet forfinet over mange gange. SØM er en rå model, en førsteudgave, om man vil,” siger hun.

Ministeriet letter på osteklokken

Mai Mercado kan de gode initiativer på fingrene. Der er virkelig tale om en forståelse af socialpolitikken med de dertilhørende initiativer, der adskiller sig markant fra tilsvarende initiativer fra bare få år siden.

Tilbage står dog den afgørende test.

Når Mai Mercado finansierer en del af sine initiativer med midler fra satspuljerne, er det store spørgsmål, hvad der sker, når puljefinansieringen løber ud, typisk efter fire år.

”Udvikling og drift er to sider af samme sag. Satspuljen er ofte noget rod, fordi vi i kommunerne kommer til at løbe projekter i gang, som kræver en masse administration, og som der ikke er penge eller vilje til at fortsætte, når puljemidlerne løber ud,” siger Preben Siggaard, formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne og centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune

Ud fra den kritik kan man sige, at selv om Børne- og Socialministeriet arbejder med fokus på at etablere og udbrede metoder og indsatser med en dokumenteret effekt, er der stadig for langt mellem ministeriets forskellige initiativer og kommunernes praksis. Den nødvendige forbindelse mellem puljer og praksis, der virker, er langtfra altid til stede. Mai Mercado håber på, at to forhold kan styrke forbindelsen.

”Vores initiativer skal være så gode og overbevisende, at de nærmest taler for sig selv. Det skal være sådan, at kommunerne ikke kan lade være med at bruge dem,” siger hun.

Og derudover tror ministeren på, at den seneste version af initiativer, det såkaldte Udviklings- og Investeringsprogram, UIP, også kan være med til at bygge bro mellem ministerium og den kommunale praksis. Der er to grunde til, at UIP kan bygge bro. For det første er der tale om et permanent program, og for det andet er der, som Mai Mercado særligt lægger vægt på, oprettet en faglig styregruppe med repræsentanter fra bl.a. kommunerne. Som følge af den seneste aftale for 2018 afprøver ministeriet og 11 kommuner i fællesskab forskellige former for støtte til udsatte voksne, så de kan blive boende i eget hjem.

Mai Mercado forestiller sig dog ikke at indgå et egentligt partnerskab med kommunerne om, hvad der skal prioriteres, og hvad der derfor bør udbredes. Og med det kan vi vende tilbage til Rigsrevisionens svar fra sidste uge.

Fortsat kritik af Vidensportal

Rigsrevisionen vil på tre områder følge Børne- og Socialministeriets arbejde med evidens og effekt. Derudover vil Rigsrevisionen følge ministeriets arbejde med Vidensportalen på det sociale område, der er en platform, der samler best practice og dermed burde være stedet for den mest opdaterede viden.

Det var imidlertid langtfra tilfældet, da Rigsrevisionen tjekkede ministeriet i efteråret. Og nu siger Rigsrevisionen, at der ‘fortsat eksisterer en risiko for, at Vidensportalen fremadrettet ikke i tilstrækkelig grad formidler den nyeste viden på socialområdet’.

Uden adgang til opdateret national viden på socialområdet bliver det sværere for kommunerne at arbejde videre med erfaringer fra andre steder end deres egen organisation. Og derfor giver det god mening, at Børne- og Socialministeriet står på Rigsrevisionens observationsliste. Den evidensbaserede praksis er først ved at blive udbredt over hele landet.

Og indtil den proces er gennemført, vil Finn, Britta og Patrick fra deres plads på væggen i ministerkontoret på Holmens Kanal kigge Mai Mercado i øjnene og minde hende om, hvem hun sidder der for.

Forrige artikel Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Næste artikel Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.