"Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Når børne- og socialminister Mai Mercado (K) sidder bag sit skrivebord, kan hun se lige ind i øjnene på Finn, en af landets 6.635 hjemløse. Det er selvfølgelig et foto, men i en størrelse, så det intense blik ikke er til at komme uden om. Og det er også meningen. Oven i købet har Finn selskab af Britta og Patrick, der også er hjemløse. Også de er afbildet på store fotostater på ministerkontorets væg.

”Jeg kan godt lide at blive mindet om, hvem jeg er her for. Det er derfor, jeg har fotos af Finn, Britta og Patrick hængende på mine vægge. I sidste ende arbejder jeg for at give dem et bedre udgangspunkt. Da jeg var på Folkemødet, mødte jeg Britta og gik hen til hende og sagde: ‘Du hænger på mit kontor.’ Det var ret vildt,” siger Mai Mercado.

Der er altså ingen tvivl om ministerens engagement. Men for hende handler socialpolitik ikke bare om engagement eller ‘følelser’, som hun selv siger. Det er kun udgangspunktet. For skal en social indsats for alvor hjælpe, skal der være dokumentation for dens effekt. 

”Ingen af os kan holde til, at vi laver politik, som ikke har dokumenteret effekt eller betydning for den enkelte udsatte. Så kan vi lige så godt smide pengene ud ad vinduet,” siger hun.

Wake-up call fra Rigsrevisionen

Med de ord taler Mai Mercado sig ind i den nyorientering, der er ved at ske med socialpolitikken. Mens evidens altid har været et kerneelement i lægers og sygeplejerskers faglighed, var det indtil for få år siden et fremmedord i socialfaglige kredse. Det er det ikke længere. En perlerække af socialministre har løbende understreget behovet for dokumentation for, at socialpolitiske indsatser rent faktisk hjælper. Mai Mercado tæller sig frem til, at hun er minister nummer fire i rækken, der har sat behovet for evidens og viden øverst på dagsordenen.

Det var derfor noget af et wake-up call, da Rigsrevisionen i november hudflettede ministeriet for kun at have ‘udmøntet relativt få puljer, som skal give mere viden om effekt’. Rigsrevisionen nåede derudover frem til, at kun 11 pct. af Børne- og Socialministeriets satspuljemidler var blevet udmøntet som effektpuljer. Med andre ord haltede ministeriets egen praksis tydeligvis bagefter.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at Rigsrevisionen holder os i ørerne. Vi har faktisk taget kritikken af vores arbejde med puljerne meget seriøst og har besvaret hver enkelt del meget detaljeret,” siger Mai Mercado.

Det skete i et svar på fire tætskrevne A4-sider, hvor ministeren understregede, at hun tog kritikken til efterretning, og derudover flere gange sagde, at hun anerkendte kritikken.

I sidste uge svarede Rigsrevisionen tilbage på redegørelsen fra Børne- og Socialministeriet. Her noterer man, at ministeriet har taget kritikken til sig, men også, at ministeriet på enkelte områder stadig ikke har ændret de procedurer, der har været med til at skabe problemerne.

På i alt fire punkter vil Rigsrevisionen derfor følge Børne- og Socialministeriets arbejde med puljer, effekt og viden. Selv lægger Mercado vægt på, at kritikken har været med til at øge fokus på behovet for en vidensbaseret social indsats.

”Jeg oplever egentlig, at det ikke kun er min dagsorden, men en fælles dagsorden om at skabe bedre livsbetingelser for udsatte,” siger hun og henviser til et bredt samarbejde med bl.a. Socialdemokratiet om at fremme socialpolitiske initiativer baseret på evidens og viden.

Farvel til kæpheste

Mai Mercado bruger et eksempel fra Folketingets arbejde, når hun skal beskrive udviklingen fra en socialpolitik styret af gode hensigter, mavefornemmelser og følelser til en mere vidensbaseret tilgang.

”Der er sket meget, siden jeg forhandlede satspuljer første gang i 2012 eller 2013. Dengang var det meget mere noget med, at hver enkelt politiker kom ind til forhandlingerne med organisationer, som havde haft held til at lobbye sig til et møde, og så var det de organisationer, man prioriterede,” siger Mai Mercado.

De årlige forhandlinger om satspuljen bliver opfattet som årets ‘sociale finanslov’. Her er der hvert år mellem 700 mio. og 1 mia. kr. i puljen, som ofte anvendes på fireårige projekter for typisk at hjælpe udsatte grupper.

I de seneste forhandlinger, der blev afsluttet i november sidste år, blev der eksempelvis afsat 154 mio. kr. til at hjælpe hjemløse som Finn, Britta og Patrick frem mod 2021. Der blev også afsat penge til ministeriets nye civilsamfundsstrategi.

I stedet for at udpege de heldige vindere i det, der udefra kunne ligne et lotteri om de mange millioner, der ud over den årlige satspulje omfatter mere end 400 større eller mindre statslige puljer, fokuserer politikerne nu på udvikling inden for mere overordnede temaer. Mai Mercado siger, at politikerne i højere grad søger overblik ud fra et ‘helikopterperspektiv’.

”Vi skal væk fra, at politikere rider små bitte lokale kæpheste for den ene eller den anden organisation. Nu bruger vi flere penge på udvalgte temaer,” siger hun og henviser netop til civilsamfundsstrategien.

Det måske bedste eksempel på, at satspuljemidlerne for alvor kan bruges til at flytte socialpolitikken, stammer ifølge ministeren dog ikke fra den seneste satsrunde, men fra forhandlingerne i 2017. Her blev samtlige partier undtagen Enhedslisten enige om at oprette Den Sociale Investeringsfond med en kapital på 50 mio. kr.

”Jeg håber, at man om ti år vil tænke, at her skete der et brud i den måde, vi tænker socialpolitik på. Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke. At vi ikke først begynder at reparere, når skaden er sket, men at vi investerer os til en bedre forebyggelse,” siger hun.

Den Sociale Investeringsfond bygger på inspiration fra bl.a. Storbritannien, hvor fonde gennem flere år har investeret i sociale indsatser. Ideen er, at investeringen kun forrentes, hvis fondene skaber et på forhånd aftalt resultat. Det kan f.eks. være, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

”Jeg håber, at Den Sociale Investeringsfond bliver startskuddet til, at vi for alvor investerer i forebyggelse. Jeg vil rigtig gerne have, at det kommer godt fra start,” siger Mai Mercado, der håber, at fonde eller pensionskasser vil være med til at finansiere de sociale investeringer.

En ny regnemaskine

Oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er bare ét eksempel på, hvordan investeringstankegangen i det sociale arbejde er ved at slå rod. Derudover har Børne- og Socialministeriet netop finansieret udviklingen af en ny regnemodel, Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM), der kan beregne, om en investering i en konkret social indsats betaler sig tilbage.

”SØM er jo en regnemaskine, vi stiller til rådighed for kommunerne, hvor man kan beregne, hvad en forebyggelse er værd. Jeg har selv været kommunalpolitiker, og jeg tror, at beregningerne kan være afsæt for nogle gode politiske diskussioner af, hvad man skal prioritere, så det ikke bliver baseret på følelser, men på noget, vi ved kan skabe værdi,” siger Mai Mercado.

Hvis Børne- og Socialministeriet havde været en softwarevirksomhed, ville man have sagt, at den nuværende model er en beta-version.

”Modellen tager ikke højde for det hele, mens andre regnemodeller som f.eks. ADAM i Finansministeriet eller DREAM er blevet forfinet over mange gange. SØM er en rå model, en førsteudgave, om man vil,” siger hun.

Ministeriet letter på osteklokken

Mai Mercado kan de gode initiativer på fingrene. Der er virkelig tale om en forståelse af socialpolitikken med de dertilhørende initiativer, der adskiller sig markant fra tilsvarende initiativer fra bare få år siden.

Tilbage står dog den afgørende test.

Når Mai Mercado finansierer en del af sine initiativer med midler fra satspuljerne, er det store spørgsmål, hvad der sker, når puljefinansieringen løber ud, typisk efter fire år.

”Udvikling og drift er to sider af samme sag. Satspuljen er ofte noget rod, fordi vi i kommunerne kommer til at løbe projekter i gang, som kræver en masse administration, og som der ikke er penge eller vilje til at fortsætte, når puljemidlerne løber ud,” siger Preben Siggaard, formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne og centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune

Ud fra den kritik kan man sige, at selv om Børne- og Socialministeriet arbejder med fokus på at etablere og udbrede metoder og indsatser med en dokumenteret effekt, er der stadig for langt mellem ministeriets forskellige initiativer og kommunernes praksis. Den nødvendige forbindelse mellem puljer og praksis, der virker, er langtfra altid til stede. Mai Mercado håber på, at to forhold kan styrke forbindelsen.

”Vores initiativer skal være så gode og overbevisende, at de nærmest taler for sig selv. Det skal være sådan, at kommunerne ikke kan lade være med at bruge dem,” siger hun.

Og derudover tror ministeren på, at den seneste version af initiativer, det såkaldte Udviklings- og Investeringsprogram, UIP, også kan være med til at bygge bro mellem ministerium og den kommunale praksis. Der er to grunde til, at UIP kan bygge bro. For det første er der tale om et permanent program, og for det andet er der, som Mai Mercado særligt lægger vægt på, oprettet en faglig styregruppe med repræsentanter fra bl.a. kommunerne. Som følge af den seneste aftale for 2018 afprøver ministeriet og 11 kommuner i fællesskab forskellige former for støtte til udsatte voksne, så de kan blive boende i eget hjem.

Mai Mercado forestiller sig dog ikke at indgå et egentligt partnerskab med kommunerne om, hvad der skal prioriteres, og hvad der derfor bør udbredes. Og med det kan vi vende tilbage til Rigsrevisionens svar fra sidste uge.

Fortsat kritik af Vidensportal

Rigsrevisionen vil på tre områder følge Børne- og Socialministeriets arbejde med evidens og effekt. Derudover vil Rigsrevisionen følge ministeriets arbejde med Vidensportalen på det sociale område, der er en platform, der samler best practice og dermed burde være stedet for den mest opdaterede viden.

Det var imidlertid langtfra tilfældet, da Rigsrevisionen tjekkede ministeriet i efteråret. Og nu siger Rigsrevisionen, at der ‘fortsat eksisterer en risiko for, at Vidensportalen fremadrettet ikke i tilstrækkelig grad formidler den nyeste viden på socialområdet’.

Uden adgang til opdateret national viden på socialområdet bliver det sværere for kommunerne at arbejde videre med erfaringer fra andre steder end deres egen organisation. Og derfor giver det god mening, at Børne- og Socialministeriet står på Rigsrevisionens observationsliste. Den evidensbaserede praksis er først ved at blive udbredt over hele landet.

Og indtil den proces er gennemført, vil Finn, Britta og Patrick fra deres plads på væggen i ministerkontoret på Holmens Kanal kigge Mai Mercado i øjnene og minde hende om, hvem hun sidder der for.

Forrige artikel Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Næste artikel Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.