"Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Når børne- og socialminister Mai Mercado (K) sidder bag sit skrivebord, kan hun se lige ind i øjnene på Finn, en af landets 6.635 hjemløse. Det er selvfølgelig et foto, men i en størrelse, så det intense blik ikke er til at komme uden om. Og det er også meningen. Oven i købet har Finn selskab af Britta og Patrick, der også er hjemløse. Også de er afbildet på store fotostater på ministerkontorets væg.

”Jeg kan godt lide at blive mindet om, hvem jeg er her for. Det er derfor, jeg har fotos af Finn, Britta og Patrick hængende på mine vægge. I sidste ende arbejder jeg for at give dem et bedre udgangspunkt. Da jeg var på Folkemødet, mødte jeg Britta og gik hen til hende og sagde: ‘Du hænger på mit kontor.’ Det var ret vildt,” siger Mai Mercado.

Der er altså ingen tvivl om ministerens engagement. Men for hende handler socialpolitik ikke bare om engagement eller ‘følelser’, som hun selv siger. Det er kun udgangspunktet. For skal en social indsats for alvor hjælpe, skal der være dokumentation for dens effekt. 

”Ingen af os kan holde til, at vi laver politik, som ikke har dokumenteret effekt eller betydning for den enkelte udsatte. Så kan vi lige så godt smide pengene ud ad vinduet,” siger hun.

Wake-up call fra Rigsrevisionen

Med de ord taler Mai Mercado sig ind i den nyorientering, der er ved at ske med socialpolitikken. Mens evidens altid har været et kerneelement i lægers og sygeplejerskers faglighed, var det indtil for få år siden et fremmedord i socialfaglige kredse. Det er det ikke længere. En perlerække af socialministre har løbende understreget behovet for dokumentation for, at socialpolitiske indsatser rent faktisk hjælper. Mai Mercado tæller sig frem til, at hun er minister nummer fire i rækken, der har sat behovet for evidens og viden øverst på dagsordenen.

Det var derfor noget af et wake-up call, da Rigsrevisionen i november hudflettede ministeriet for kun at have ‘udmøntet relativt få puljer, som skal give mere viden om effekt’. Rigsrevisionen nåede derudover frem til, at kun 11 pct. af Børne- og Socialministeriets satspuljemidler var blevet udmøntet som effektpuljer. Med andre ord haltede ministeriets egen praksis tydeligvis bagefter.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at Rigsrevisionen holder os i ørerne. Vi har faktisk taget kritikken af vores arbejde med puljerne meget seriøst og har besvaret hver enkelt del meget detaljeret,” siger Mai Mercado.

Det skete i et svar på fire tætskrevne A4-sider, hvor ministeren understregede, at hun tog kritikken til efterretning, og derudover flere gange sagde, at hun anerkendte kritikken.

I sidste uge svarede Rigsrevisionen tilbage på redegørelsen fra Børne- og Socialministeriet. Her noterer man, at ministeriet har taget kritikken til sig, men også, at ministeriet på enkelte områder stadig ikke har ændret de procedurer, der har været med til at skabe problemerne.

På i alt fire punkter vil Rigsrevisionen derfor følge Børne- og Socialministeriets arbejde med puljer, effekt og viden. Selv lægger Mercado vægt på, at kritikken har været med til at øge fokus på behovet for en vidensbaseret social indsats.

”Jeg oplever egentlig, at det ikke kun er min dagsorden, men en fælles dagsorden om at skabe bedre livsbetingelser for udsatte,” siger hun og henviser til et bredt samarbejde med bl.a. Socialdemokratiet om at fremme socialpolitiske initiativer baseret på evidens og viden.

Farvel til kæpheste

Mai Mercado bruger et eksempel fra Folketingets arbejde, når hun skal beskrive udviklingen fra en socialpolitik styret af gode hensigter, mavefornemmelser og følelser til en mere vidensbaseret tilgang.

”Der er sket meget, siden jeg forhandlede satspuljer første gang i 2012 eller 2013. Dengang var det meget mere noget med, at hver enkelt politiker kom ind til forhandlingerne med organisationer, som havde haft held til at lobbye sig til et møde, og så var det de organisationer, man prioriterede,” siger Mai Mercado.

De årlige forhandlinger om satspuljen bliver opfattet som årets ‘sociale finanslov’. Her er der hvert år mellem 700 mio. og 1 mia. kr. i puljen, som ofte anvendes på fireårige projekter for typisk at hjælpe udsatte grupper.

I de seneste forhandlinger, der blev afsluttet i november sidste år, blev der eksempelvis afsat 154 mio. kr. til at hjælpe hjemløse som Finn, Britta og Patrick frem mod 2021. Der blev også afsat penge til ministeriets nye civilsamfundsstrategi.

I stedet for at udpege de heldige vindere i det, der udefra kunne ligne et lotteri om de mange millioner, der ud over den årlige satspulje omfatter mere end 400 større eller mindre statslige puljer, fokuserer politikerne nu på udvikling inden for mere overordnede temaer. Mai Mercado siger, at politikerne i højere grad søger overblik ud fra et ‘helikopterperspektiv’.

”Vi skal væk fra, at politikere rider små bitte lokale kæpheste for den ene eller den anden organisation. Nu bruger vi flere penge på udvalgte temaer,” siger hun og henviser netop til civilsamfundsstrategien.

Det måske bedste eksempel på, at satspuljemidlerne for alvor kan bruges til at flytte socialpolitikken, stammer ifølge ministeren dog ikke fra den seneste satsrunde, men fra forhandlingerne i 2017. Her blev samtlige partier undtagen Enhedslisten enige om at oprette Den Sociale Investeringsfond med en kapital på 50 mio. kr.

”Jeg håber, at man om ti år vil tænke, at her skete der et brud i den måde, vi tænker socialpolitik på. Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke. At vi ikke først begynder at reparere, når skaden er sket, men at vi investerer os til en bedre forebyggelse,” siger hun.

Den Sociale Investeringsfond bygger på inspiration fra bl.a. Storbritannien, hvor fonde gennem flere år har investeret i sociale indsatser. Ideen er, at investeringen kun forrentes, hvis fondene skaber et på forhånd aftalt resultat. Det kan f.eks. være, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

”Jeg håber, at Den Sociale Investeringsfond bliver startskuddet til, at vi for alvor investerer i forebyggelse. Jeg vil rigtig gerne have, at det kommer godt fra start,” siger Mai Mercado, der håber, at fonde eller pensionskasser vil være med til at finansiere de sociale investeringer.

En ny regnemaskine

Oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er bare ét eksempel på, hvordan investeringstankegangen i det sociale arbejde er ved at slå rod. Derudover har Børne- og Socialministeriet netop finansieret udviklingen af en ny regnemodel, Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM), der kan beregne, om en investering i en konkret social indsats betaler sig tilbage.

”SØM er jo en regnemaskine, vi stiller til rådighed for kommunerne, hvor man kan beregne, hvad en forebyggelse er værd. Jeg har selv været kommunalpolitiker, og jeg tror, at beregningerne kan være afsæt for nogle gode politiske diskussioner af, hvad man skal prioritere, så det ikke bliver baseret på følelser, men på noget, vi ved kan skabe værdi,” siger Mai Mercado.

Hvis Børne- og Socialministeriet havde været en softwarevirksomhed, ville man have sagt, at den nuværende model er en beta-version.

”Modellen tager ikke højde for det hele, mens andre regnemodeller som f.eks. ADAM i Finansministeriet eller DREAM er blevet forfinet over mange gange. SØM er en rå model, en førsteudgave, om man vil,” siger hun.

Ministeriet letter på osteklokken

Mai Mercado kan de gode initiativer på fingrene. Der er virkelig tale om en forståelse af socialpolitikken med de dertilhørende initiativer, der adskiller sig markant fra tilsvarende initiativer fra bare få år siden.

Tilbage står dog den afgørende test.

Når Mai Mercado finansierer en del af sine initiativer med midler fra satspuljerne, er det store spørgsmål, hvad der sker, når puljefinansieringen løber ud, typisk efter fire år.

”Udvikling og drift er to sider af samme sag. Satspuljen er ofte noget rod, fordi vi i kommunerne kommer til at løbe projekter i gang, som kræver en masse administration, og som der ikke er penge eller vilje til at fortsætte, når puljemidlerne løber ud,” siger Preben Siggaard, formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne og centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune

Ud fra den kritik kan man sige, at selv om Børne- og Socialministeriet arbejder med fokus på at etablere og udbrede metoder og indsatser med en dokumenteret effekt, er der stadig for langt mellem ministeriets forskellige initiativer og kommunernes praksis. Den nødvendige forbindelse mellem puljer og praksis, der virker, er langtfra altid til stede. Mai Mercado håber på, at to forhold kan styrke forbindelsen.

”Vores initiativer skal være så gode og overbevisende, at de nærmest taler for sig selv. Det skal være sådan, at kommunerne ikke kan lade være med at bruge dem,” siger hun.

Og derudover tror ministeren på, at den seneste version af initiativer, det såkaldte Udviklings- og Investeringsprogram, UIP, også kan være med til at bygge bro mellem ministerium og den kommunale praksis. Der er to grunde til, at UIP kan bygge bro. For det første er der tale om et permanent program, og for det andet er der, som Mai Mercado særligt lægger vægt på, oprettet en faglig styregruppe med repræsentanter fra bl.a. kommunerne. Som følge af den seneste aftale for 2018 afprøver ministeriet og 11 kommuner i fællesskab forskellige former for støtte til udsatte voksne, så de kan blive boende i eget hjem.

Mai Mercado forestiller sig dog ikke at indgå et egentligt partnerskab med kommunerne om, hvad der skal prioriteres, og hvad der derfor bør udbredes. Og med det kan vi vende tilbage til Rigsrevisionens svar fra sidste uge.

Fortsat kritik af Vidensportal

Rigsrevisionen vil på tre områder følge Børne- og Socialministeriets arbejde med evidens og effekt. Derudover vil Rigsrevisionen følge ministeriets arbejde med Vidensportalen på det sociale område, der er en platform, der samler best practice og dermed burde være stedet for den mest opdaterede viden.

Det var imidlertid langtfra tilfældet, da Rigsrevisionen tjekkede ministeriet i efteråret. Og nu siger Rigsrevisionen, at der ‘fortsat eksisterer en risiko for, at Vidensportalen fremadrettet ikke i tilstrækkelig grad formidler den nyeste viden på socialområdet’.

Uden adgang til opdateret national viden på socialområdet bliver det sværere for kommunerne at arbejde videre med erfaringer fra andre steder end deres egen organisation. Og derfor giver det god mening, at Børne- og Socialministeriet står på Rigsrevisionens observationsliste. Den evidensbaserede praksis er først ved at blive udbredt over hele landet.

Og indtil den proces er gennemført, vil Finn, Britta og Patrick fra deres plads på væggen i ministerkontoret på Holmens Kanal kigge Mai Mercado i øjnene og minde hende om, hvem hun sidder der for.

Forrige artikel Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Næste artikel Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os