"Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Når børne- og socialminister Mai Mercado (K) sidder bag sit skrivebord, kan hun se lige ind i øjnene på Finn, en af landets 6.635 hjemløse. Det er selvfølgelig et foto, men i en størrelse, så det intense blik ikke er til at komme uden om. Og det er også meningen. Oven i købet har Finn selskab af Britta og Patrick, der også er hjemløse. Også de er afbildet på store fotostater på ministerkontorets væg.

”Jeg kan godt lide at blive mindet om, hvem jeg er her for. Det er derfor, jeg har fotos af Finn, Britta og Patrick hængende på mine vægge. I sidste ende arbejder jeg for at give dem et bedre udgangspunkt. Da jeg var på Folkemødet, mødte jeg Britta og gik hen til hende og sagde: ‘Du hænger på mit kontor.’ Det var ret vildt,” siger Mai Mercado.

Der er altså ingen tvivl om ministerens engagement. Men for hende handler socialpolitik ikke bare om engagement eller ‘følelser’, som hun selv siger. Det er kun udgangspunktet. For skal en social indsats for alvor hjælpe, skal der være dokumentation for dens effekt. 

”Ingen af os kan holde til, at vi laver politik, som ikke har dokumenteret effekt eller betydning for den enkelte udsatte. Så kan vi lige så godt smide pengene ud ad vinduet,” siger hun.

Wake-up call fra Rigsrevisionen

Med de ord taler Mai Mercado sig ind i den nyorientering, der er ved at ske med socialpolitikken. Mens evidens altid har været et kerneelement i lægers og sygeplejerskers faglighed, var det indtil for få år siden et fremmedord i socialfaglige kredse. Det er det ikke længere. En perlerække af socialministre har løbende understreget behovet for dokumentation for, at socialpolitiske indsatser rent faktisk hjælper. Mai Mercado tæller sig frem til, at hun er minister nummer fire i rækken, der har sat behovet for evidens og viden øverst på dagsordenen.

Det var derfor noget af et wake-up call, da Rigsrevisionen i november hudflettede ministeriet for kun at have ‘udmøntet relativt få puljer, som skal give mere viden om effekt’. Rigsrevisionen nåede derudover frem til, at kun 11 pct. af Børne- og Socialministeriets satspuljemidler var blevet udmøntet som effektpuljer. Med andre ord haltede ministeriets egen praksis tydeligvis bagefter.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at Rigsrevisionen holder os i ørerne. Vi har faktisk taget kritikken af vores arbejde med puljerne meget seriøst og har besvaret hver enkelt del meget detaljeret,” siger Mai Mercado.

Det skete i et svar på fire tætskrevne A4-sider, hvor ministeren understregede, at hun tog kritikken til efterretning, og derudover flere gange sagde, at hun anerkendte kritikken.

I sidste uge svarede Rigsrevisionen tilbage på redegørelsen fra Børne- og Socialministeriet. Her noterer man, at ministeriet har taget kritikken til sig, men også, at ministeriet på enkelte områder stadig ikke har ændret de procedurer, der har været med til at skabe problemerne.

På i alt fire punkter vil Rigsrevisionen derfor følge Børne- og Socialministeriets arbejde med puljer, effekt og viden. Selv lægger Mercado vægt på, at kritikken har været med til at øge fokus på behovet for en vidensbaseret social indsats.

”Jeg oplever egentlig, at det ikke kun er min dagsorden, men en fælles dagsorden om at skabe bedre livsbetingelser for udsatte,” siger hun og henviser til et bredt samarbejde med bl.a. Socialdemokratiet om at fremme socialpolitiske initiativer baseret på evidens og viden.

Farvel til kæpheste

Mai Mercado bruger et eksempel fra Folketingets arbejde, når hun skal beskrive udviklingen fra en socialpolitik styret af gode hensigter, mavefornemmelser og følelser til en mere vidensbaseret tilgang.

”Der er sket meget, siden jeg forhandlede satspuljer første gang i 2012 eller 2013. Dengang var det meget mere noget med, at hver enkelt politiker kom ind til forhandlingerne med organisationer, som havde haft held til at lobbye sig til et møde, og så var det de organisationer, man prioriterede,” siger Mai Mercado.

De årlige forhandlinger om satspuljen bliver opfattet som årets ‘sociale finanslov’. Her er der hvert år mellem 700 mio. og 1 mia. kr. i puljen, som ofte anvendes på fireårige projekter for typisk at hjælpe udsatte grupper.

I de seneste forhandlinger, der blev afsluttet i november sidste år, blev der eksempelvis afsat 154 mio. kr. til at hjælpe hjemløse som Finn, Britta og Patrick frem mod 2021. Der blev også afsat penge til ministeriets nye civilsamfundsstrategi.

I stedet for at udpege de heldige vindere i det, der udefra kunne ligne et lotteri om de mange millioner, der ud over den årlige satspulje omfatter mere end 400 større eller mindre statslige puljer, fokuserer politikerne nu på udvikling inden for mere overordnede temaer. Mai Mercado siger, at politikerne i højere grad søger overblik ud fra et ‘helikopterperspektiv’.

”Vi skal væk fra, at politikere rider små bitte lokale kæpheste for den ene eller den anden organisation. Nu bruger vi flere penge på udvalgte temaer,” siger hun og henviser netop til civilsamfundsstrategien.

Det måske bedste eksempel på, at satspuljemidlerne for alvor kan bruges til at flytte socialpolitikken, stammer ifølge ministeren dog ikke fra den seneste satsrunde, men fra forhandlingerne i 2017. Her blev samtlige partier undtagen Enhedslisten enige om at oprette Den Sociale Investeringsfond med en kapital på 50 mio. kr.

”Jeg håber, at man om ti år vil tænke, at her skete der et brud i den måde, vi tænker socialpolitik på. Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke. At vi ikke først begynder at reparere, når skaden er sket, men at vi investerer os til en bedre forebyggelse,” siger hun.

Den Sociale Investeringsfond bygger på inspiration fra bl.a. Storbritannien, hvor fonde gennem flere år har investeret i sociale indsatser. Ideen er, at investeringen kun forrentes, hvis fondene skaber et på forhånd aftalt resultat. Det kan f.eks. være, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

”Jeg håber, at Den Sociale Investeringsfond bliver startskuddet til, at vi for alvor investerer i forebyggelse. Jeg vil rigtig gerne have, at det kommer godt fra start,” siger Mai Mercado, der håber, at fonde eller pensionskasser vil være med til at finansiere de sociale investeringer.

En ny regnemaskine

Oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er bare ét eksempel på, hvordan investeringstankegangen i det sociale arbejde er ved at slå rod. Derudover har Børne- og Socialministeriet netop finansieret udviklingen af en ny regnemodel, Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM), der kan beregne, om en investering i en konkret social indsats betaler sig tilbage.

”SØM er jo en regnemaskine, vi stiller til rådighed for kommunerne, hvor man kan beregne, hvad en forebyggelse er værd. Jeg har selv været kommunalpolitiker, og jeg tror, at beregningerne kan være afsæt for nogle gode politiske diskussioner af, hvad man skal prioritere, så det ikke bliver baseret på følelser, men på noget, vi ved kan skabe værdi,” siger Mai Mercado.

Hvis Børne- og Socialministeriet havde været en softwarevirksomhed, ville man have sagt, at den nuværende model er en beta-version.

”Modellen tager ikke højde for det hele, mens andre regnemodeller som f.eks. ADAM i Finansministeriet eller DREAM er blevet forfinet over mange gange. SØM er en rå model, en førsteudgave, om man vil,” siger hun.

Ministeriet letter på osteklokken

Mai Mercado kan de gode initiativer på fingrene. Der er virkelig tale om en forståelse af socialpolitikken med de dertilhørende initiativer, der adskiller sig markant fra tilsvarende initiativer fra bare få år siden.

Tilbage står dog den afgørende test.

Når Mai Mercado finansierer en del af sine initiativer med midler fra satspuljerne, er det store spørgsmål, hvad der sker, når puljefinansieringen løber ud, typisk efter fire år.

”Udvikling og drift er to sider af samme sag. Satspuljen er ofte noget rod, fordi vi i kommunerne kommer til at løbe projekter i gang, som kræver en masse administration, og som der ikke er penge eller vilje til at fortsætte, når puljemidlerne løber ud,” siger Preben Siggaard, formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne og centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune

Ud fra den kritik kan man sige, at selv om Børne- og Socialministeriet arbejder med fokus på at etablere og udbrede metoder og indsatser med en dokumenteret effekt, er der stadig for langt mellem ministeriets forskellige initiativer og kommunernes praksis. Den nødvendige forbindelse mellem puljer og praksis, der virker, er langtfra altid til stede. Mai Mercado håber på, at to forhold kan styrke forbindelsen.

”Vores initiativer skal være så gode og overbevisende, at de nærmest taler for sig selv. Det skal være sådan, at kommunerne ikke kan lade være med at bruge dem,” siger hun.

Og derudover tror ministeren på, at den seneste version af initiativer, det såkaldte Udviklings- og Investeringsprogram, UIP, også kan være med til at bygge bro mellem ministerium og den kommunale praksis. Der er to grunde til, at UIP kan bygge bro. For det første er der tale om et permanent program, og for det andet er der, som Mai Mercado særligt lægger vægt på, oprettet en faglig styregruppe med repræsentanter fra bl.a. kommunerne. Som følge af den seneste aftale for 2018 afprøver ministeriet og 11 kommuner i fællesskab forskellige former for støtte til udsatte voksne, så de kan blive boende i eget hjem.

Mai Mercado forestiller sig dog ikke at indgå et egentligt partnerskab med kommunerne om, hvad der skal prioriteres, og hvad der derfor bør udbredes. Og med det kan vi vende tilbage til Rigsrevisionens svar fra sidste uge.

Fortsat kritik af Vidensportal

Rigsrevisionen vil på tre områder følge Børne- og Socialministeriets arbejde med evidens og effekt. Derudover vil Rigsrevisionen følge ministeriets arbejde med Vidensportalen på det sociale område, der er en platform, der samler best practice og dermed burde være stedet for den mest opdaterede viden.

Det var imidlertid langtfra tilfældet, da Rigsrevisionen tjekkede ministeriet i efteråret. Og nu siger Rigsrevisionen, at der ‘fortsat eksisterer en risiko for, at Vidensportalen fremadrettet ikke i tilstrækkelig grad formidler den nyeste viden på socialområdet’.

Uden adgang til opdateret national viden på socialområdet bliver det sværere for kommunerne at arbejde videre med erfaringer fra andre steder end deres egen organisation. Og derfor giver det god mening, at Børne- og Socialministeriet står på Rigsrevisionens observationsliste. Den evidensbaserede praksis er først ved at blive udbredt over hele landet.

Og indtil den proces er gennemført, vil Finn, Britta og Patrick fra deres plads på væggen i ministerkontoret på Holmens Kanal kigge Mai Mercado i øjnene og minde hende om, hvem hun sidder der for.

Forrige artikel Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket Næste artikel Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.