Reboot den offentlige sektor

Lovgiverne er ramt af volumensyge, og det offentliges bureaukrati er efterhånden så omsiggribende, at det er en hæmsko for samfundets udvikling. I stedet for at tage tyren ved hornene og ændre maskinrummet radikalt præsenteres den ene kortsigtede løsning efter den anden. En måde at komme bureaukratiet til livs er at indføre enhedsydelse til alle danskere.

16 døgns non-stop læsning skal der til for at komme igennem de over 23.000 siders lovtekst, der er på beskæftigelsesområdet. Vel at mærke, hvis man kan holde en kadence på én side i minuttet uden søvn eller pauser. Den absurditet minder mig om min første computer fra 1991. Hele Microsofts Office-pakke fyldte dengang et par megabyte og kunne ligge på et par disketter. I dag fylder den seneste udgave af pakken tæt på tusinde gange så meget, den kan ikke engang ligge på en DVD-skive. Og det forunderlige er, at diverse animationer og ekstra lir til trods så havde udgaven fra 1991 langt hovedparten af de funktioner, som jeg bruger i dag (og som jeg husker det med væsentligt færre fejlmeldinger og frosne skærme end i dag).

Jeg har en mistanke om, at både lovgivere og softwareudviklere let forfalder til volumensyge. Opgavens kompleksitet er vokset dem over hovedet, så det virker lettere og mere sikkert blot at tilføje ny kode eller lovgivning frem for at gøre forsøget på at omskrive det tidligere arbejde. Overblikket er forsvundet og få tør andet end at tilføje lidt ny kode eller lovtekst, der hvor man sidst var kommet til. På kort sigt kan strategien virke fornuftig og pragmatisk, men på den lange bane ender vi med groteske systemer, der er mindre og mindre driftsikre, mere og mere uoverskuelige samt mindre og mindre tidssvarende.

Hvad nu hvis vi startede forfra? Hvis vi smøgede ærmerne op og for en gang skyld turde rykke rundt helt nede i bunden af den offentlige sektors maskinrum? Ikke af politiske eller ideologiske årsager, men ud fra et ydmygt ønske om at finde en enklere og mere velfungerende løsning. Lad mig komme med et friskt bud.  

Fra nej til ja til arbejde

Vores nuværende sæt af offentlige ydelser og hjælp tager afsæt i et klassisk billede af arbejdsmarkedet, hvor normen er, at man har et fuldtidsjob til overenskomstmæssig løn på én arbejdsplads i ét job, der tager afsæt i den ene uddannelse, man tog efter folkeskolen eller gymnasiet. Dette billede af et ”rigtigt” arbejdsliv er institutionaliseret og cementeret gennem fagforeningsmedlemskaber, overenskomster, vores beskæftigelsesindsats og lovgivningen generelt. Problemet er, at flere og flere danskere lever i en virkelighed, der bryder med normen. De arbejder på nedsat tid, de kombinerer flere jobs for forskellige arbejdsgivere på forskellige fagfelter, de kombinerer et deltidsjob med at være selvstændige, de efteruddanner sig midt i arbejdslivet og skifter karriere etc. Yderligere er der alle dem, for hvem det er umuligt at blive lukket ind i varmen på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan få eller magte et ”rigtigt” fuldtidsjob til normal løn – de nedslidte, de stressramte, de syge, de anderledes, de skæve. For mange sidder det nederste trin på trappen til ”det rigtige arbejdsmarked” meget højt. De kommer aldrig med eller må tage til takke med et liv i arbejdsmarkedets underverden med korttidsansættelser, sort arbejde, underbetaling og utryghed.   

[quote align="left" author=""]For mange politikere er det desværre mere opportunt at profilere sig på kortsigtede enkeltløsninger end at tage den store tørn i bunden af maskinrummet.[/quote]

Den nuværende model har medført det paradoks, at hvis du ikke har et arbejde, betaler vi dig for ikke at arbejde under forudsætning af, at du ikke arbejder. For kontakthjælp, folkepension, SU, dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, efterløn etc. gælder, at man ikke må arbejde, eller at der kommer et nedslag i ydelsen, hvis man arbejder for meget. I den traditionelle optik er det selvfølgelig rimeligt, at man ikke kan få offentlig forsørgelse, hvis man har et arbejde, men problemet er, at det bliver et enten-eller system, hvor mange på forsørgelse, hvis de endelige er heldige nok til at få en jobmulighed, takker nej til mulige jobs, fordi det enten er økonomisk ufordelagtigt eller er for uoverskueligt/bøvlet. Murene til det ”rigtige” arbejdsmarked er for mange tårnhøje, og al statistik viser desværre, at jo længere tid man står uden job, jo vanskeligere er det at komme ind på arbejdsmarkedet igen. 

Lad mig foreslå et radikalt alternativ. Lad os indføre et grundlæggende princip om, at man altid skal kunne sige ja til arbejde. At hjælp fra det offentlige ikke forudsætter, at man ikke arbejder. At det altid, selv fra den første time, kan betale sig at arbejde.

Enhedsydelsen

Konkret kan man forstille sig, at der gradvist indfases et system, hvor hovedparten af alle offentlige ydelser erstattes af én skattefri enhedsydelse, som alle danskere automatisk modtager fra vugge til grav. Når man er barn, svarer niveauet på ydelsen til børnechecken og udbetales til forældrene, når man bliver ældre ligger ydelsen på samme niveau som SU eller kontanthjælp, og når man nærmer sig arbejdslivets udtoning, ligger ydelsen på niveau som efterløn eller folkepension. For at undgå store huller i statskassen nedsættes eller bortfalder beskæftigelsesfradraget/frikortet (indkomstskatten justeres også lidt hvis nødvendigt), således at folk i arbejde økonomisk får det samme i hånden, som de gør i dag. Ekstraindtægten fra enhedsydelsen går op med, at man betaler skat af den først tjente krone.

Hovedpointen med enhedsydelsen er, at den er 100 pct. automatisk, og at man altid må arbejde ved siden af. Der kræves ingen ansøgninger, umyndiggørende samtaler, dokumentation eller tilladelser. Alle kan altid sige ja til en jobmulighed, og det vil altid kunne betale sig at arbejde fra den første time.  

Enhedsydelse er ikke en borgerløn, men et økonomisk sikkerhedsnet. Det er ikke mange penge, men alligevel en basal tryghed. Og fordi man altid kan sige ja til arbejde, vil selv en beskeden ekstraindtægt gøre en stor forskel.

Gør det let

Moderne adfærdsforskning (herunder nudging) viser, at det er stærkt begrænset, hvor meget man kan få folk til at ændre adfærd gennem motivation. Uanset om man lokker med belønninger, truer med straf eller taler til vores moral, så er det desværre de færreste af os forundt at kunne omsætte vores intentioner til handling. Det er derfor, vi har overvægt og rygning, og det er derfor, at kun 20 pct. af danskerne står i donorregistret, selv om 80 pct. af danskerne gerne vil. Hvis man vil have folk til at handle, så skal man både motivere folk og gøre det let for dem at gøre det rigtige. Vores nuværende offentlige systemer er altovervejende indrettet på at styre adfærd gennem motivation, særligt negative økonomiske sanktioner. Vi tror, at de studerende lærer hurtigere ved udsigten til at miste SU-klip, eller at de arbejdsløse skriver flere og bedre ansøgninger, når de bliver sultne. Sådan er virkelighed desværre bare ikke. Vi bliver nødt til at indrette den offentlige sektor, så det er let at gøre de rigtige ting. Derfor en enhedsydelse.      

Umiddelbare fordele ved enhedsydelsen

  • En fod på arbejdsmarkedet
    Først og fremmest vil enhedsydelsen gøre det nemmere at komme ind på arbejdsmarkedet. Man behøver ikke at vente på, at der dukker et 37-timers fuldtidsjob op, men man kan i stedet sige ja til en eller flere mindre ansættelser. Der er kommet flere og lavere trin på stigen. For mange udsatte, der ikke fra dag ét kan magte en fuldtidsstilling, vil enhedsydelsen gøre det muligt gradvist at arbejde sig ud af ledighed. Der vil være en klar motivation for alle til at finde sig en eller anden form for ekstraindtægt, da enhedsydelsen for mange vil være for lav til at udgøre et tilfredsstillende livsgrundlag.   
  • Større og mere fleksibelt arbejdsudbud
    Enhedsydelsen øger arbejdsudbuddet ved at hjælpe med at holde ældre og udsatte medborgere inde på arbejdsmarkedet. Pensions- eller efterlønsalderen bliver ikke længere en målstreg, man falder ind over, men i stedet en gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen efter lyst og behov.
  • Mindre stigmatisering
    Det er for mange en ydmygende og stigmatiserende oplevelse at få offentlig hjælp. Man er et ”problem”, man bliver mistænkeliggjort og klientgjort. Når enhedsydelsen er indført, vil ingen længere være ”på kontanthjælp” eller ”bistandsklienter”. Vi er alle i samme båd, og ingen er dømt ude på taberholdet.  
  • Personlig frihed
    Vi vil alle opleve en væsentligt større personlig frihed og fleksibilitet. Uden at spørge om lov eller skulle registrere noget som helst kan vi selv skifte kurs i vores arbejdsliv. Vi kan tage en uddannelse, vi kan kombinere forskellige mindre jobs, vi kan skrue ned for arbejdsindsatsen for at få mere tid til familien etc.
  • Bedre integration
    Enhedsydelsen vil være en stor hjælp for de flygtninge og indvandrere, der har haft vanskeligt ved at komme ind på ”det rigtige” arbejdsmarked. Den bedste og reelt eneste vej til god integration er gennem arbejde, og enhedsydelsen vil gøre det let og tiltrækkende at komme i gang. Et kærkomment opgør med fortidens klientgørelse og marginalisering.    
  • Mere iværksætteri
    Mange af de mindre iværksættere, jeg kender, bliver pressede i mødet med bureaukratiske systemer og uklare regler. Ambitioner om at være iværksætter spiller dårligt sammen med dagpengeregler og andre støtteordninger, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at mange selvstændige tvinges til at lukke deres firmaer, hvis de i en presset periode får hjælp fra det offentlige. Jeg er sikker på, at reglerne og kravene hver for sig giver mening og er etableret med de bedste intentioner, men samlet set tager de livet af mange iværksætterdrømme. Med enhedsydelsen vil iværksættere få lidt ekstra økonomisk tryghed i den svære start, og der vil være langt større klarhed omkring rammer og muligheder.
  • Hjælp til kunsten 
    I dag er det urimeligt utaknemmeligt at forsøge at ernære sig som professionel kunstner. Pengene er små og de bureaukratiske udfordringer store. Dagpengereformen har kun gjort det være. Også på dette punkt vil enhedsydelsen skabe enkelhed og mere tryghed. 
  • En venlig og mere imødekommende offentlig sektor
    I det nuværende system er det benhårdt at være offentlig sagsbehandler. Man skal forsøge at hjælpe udsatte borgere, imens man på samme tid skal sikre sig mod snyd og fusk. Det kan være hårdt ved kulturen og arbejdsglæden. Med enhedsydelsen vil det offentliges behov for at kontrollere og tjekke borgerne blive væsentligt mindre på en langt række områder. Jeg tror, det kan hjælpe med at skabe en mere imødekommende og serviceorienteret offentlig sektor, til glæde for både borgere og ansatte. 
  • Mindre sort arbejde
    Jeg tror, at en stor del af det sorte arbejde kommer af dovenskab frem for kriminel griskhed. For mange er blot tanken om at sætte sig ind i reglerne en bekvem undskyldning for at gøre tingene sort. Lad os gøre det nemt at gøre det rigtige.
  • Effektivisering
    Sidst men ikke mindst vil enhedsydelsen gøre det muligt at gennemføre en omfattende effektivisering. En enkel digital løsning vil erstattet en vifte af styrelser og systemer.

Enhedsydelsen er en radikal ide, der griber ind i en lang række områder. Et kort oprids af muligheder og bekymringer:

  • Dagpengesystemet
    Enhedsydelsen er tænkt som en statslig ydelse til alle danskere. Det vil være oplagt at tilrette dagspengesystemet som en frivillig tilvalgsordning, som ved ledighed kan supplere enhedsydelsen i en periode. Til forskel for enhedsydelsen forudsætter dagpengene sandsynligvis en form for kontrol med, om folk er ledige eller ej. Derfor vil jeg anbefale, at disse tillægsydelser håndteres af ikke-offentlige aktører, f.eks. fagforeninger eller private forsikringsselskaber, således at staten i størst muligt omfang undgår at skulle kontrollere borgerne. Det er så et politisk spørgsmål, om og i hvilket omfang det offentlige skal bidrage til at finansiere tilvalgsordningerne.
  • Kommunale tilbud
    En af kongstankerne bag enhedsydelsen er at gøre det lettere for udsatte at holde fast i eller at komme ind på arbejdsmarkedet. En mulighed i den forbindelse er at lade kommunerne oprette og drive lokale arbejdspladser, hvor alle med kort frist og uden bøvl kan hjælpe til og tjene lidt ekstra. Eventuelt kan der også laves ordninger, hvor man får ”løn” for at deltage i relevante og konkrete uddannelsesaktiviteter. Jeg tror, det vil være godt for folk, der ikke kan klare sig af enhedsydelsen alene, at de som alternativ til en ekstra check fra det offentlige får mulighed for at tjene lidt ekstra ved at arbejde eller uddanne sig. Disse ordninger skal selvfølgelig tilrettelægges på en måde, så det ikke på en uhensigtsmæssig måde undergraver nuværende reelle offentlige arbejdspladser.
  • De særligt udsatte
    Der er selvfølgelig nogle danskere, som står helt uden for arbejdsmarkedet, f.eks. invalide eller andre med særlige behov. Disse grupper, der i dag er på forskellige revaliderings- eller pensionsordninger, har brug for en ekstra indsats, som ligger ud over den normale enhedsydelse. Det kan indrettes som særlige tilskud eller en form for forhøjelse af enhedsydelsen. På de punkter, hvor det er muligt, vil det dog være godt, hvis man har ret til at sige ja til arbejde. Vi skal væk fra passiviserende forsørgelse. Og her handler det ikke om at spare skattekroner, men i stedet om at holde fast i, at der er plads til alle medborgere i samfundet, og at alle har noget at bidrage med. 
  • Fagbevægelsen
    Af gode grunde er fagbevægelsen indrettet med afsæt i industrisamfundets arbejdsbegreb og opfattelse af, hvad der er et ”rigtigt” fuldtidsjob. Jeg tror, at enhedsydelsen kan hjælpe fagbevægelsen med at omstille sig til et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor gamle faggrænser og karriereveje er i opbrud. I fremtidens fagbevægelse skal der være plads til deltidsselvstændige eller godtfolk, der arbejder 35 pct. som HK’er, 45 pct. som 3F’er og 20 pct. som skuespiller.  
  • Hvad koster det?
    Jeg tror, at enhedsydelsen i sin konstruktion er en væsentligt billigere og enklere løsning. Hvad prisen i sidste ende bliver, er et politisk valg, som afhænger af, hvor godt det offentlige sikkerhedsnet skal være, samt hvor højt man vægter social og økonomisk lighed. Enhedsydelsen kan fastholde det nuværende udgiftsniveau og graden af omfordeling, men der kan også skrues op og ned efter politisk overbevisning.   

Vovemod

Der kan hurtigt findes mange argumenter for, at enhedsydelsen aldrig kan blive realiseret. Det vil være et paradigmeskift, som gør op med vanetænkningen i både partier og centraladministrationen. Det vil virke usikkert, uoverskueligt og farligt. I mødet med embedsværkets forståelige skepsis kræver det politisk vovemod at gennemtrumfe en reform som enhedsydelsen. For mange politikere er det desværre mere opportunt at profilere sig på kortsigtede enkeltløsninger (ældrechecken) end at tage den store tørn i bunden af maskinrummet. Og så kan man selvfølgelig altid nævne EU, hvis man skal bruge en undskyldning for ikke at gøre noget nyt …   

 

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Alibaba og Amazon – Kæmperne kommer! Næste artikel Mindre analyse, mere design
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.