Reboot den offentlige sektor

Lovgiverne er ramt af volumensyge, og det offentliges bureaukrati er efterhånden så omsiggribende, at det er en hæmsko for samfundets udvikling. I stedet for at tage tyren ved hornene og ændre maskinrummet radikalt præsenteres den ene kortsigtede løsning efter den anden. En måde at komme bureaukratiet til livs er at indføre enhedsydelse til alle danskere.

16 døgns non-stop læsning skal der til for at komme igennem de over 23.000 siders lovtekst, der er på beskæftigelsesområdet. Vel at mærke, hvis man kan holde en kadence på én side i minuttet uden søvn eller pauser. Den absurditet minder mig om min første computer fra 1991. Hele Microsofts Office-pakke fyldte dengang et par megabyte og kunne ligge på et par disketter. I dag fylder den seneste udgave af pakken tæt på tusinde gange så meget, den kan ikke engang ligge på en DVD-skive. Og det forunderlige er, at diverse animationer og ekstra lir til trods så havde udgaven fra 1991 langt hovedparten af de funktioner, som jeg bruger i dag (og som jeg husker det med væsentligt færre fejlmeldinger og frosne skærme end i dag).

Jeg har en mistanke om, at både lovgivere og softwareudviklere let forfalder til volumensyge. Opgavens kompleksitet er vokset dem over hovedet, så det virker lettere og mere sikkert blot at tilføje ny kode eller lovgivning frem for at gøre forsøget på at omskrive det tidligere arbejde. Overblikket er forsvundet og få tør andet end at tilføje lidt ny kode eller lovtekst, der hvor man sidst var kommet til. På kort sigt kan strategien virke fornuftig og pragmatisk, men på den lange bane ender vi med groteske systemer, der er mindre og mindre driftsikre, mere og mere uoverskuelige samt mindre og mindre tidssvarende.

Hvad nu hvis vi startede forfra? Hvis vi smøgede ærmerne op og for en gang skyld turde rykke rundt helt nede i bunden af den offentlige sektors maskinrum? Ikke af politiske eller ideologiske årsager, men ud fra et ydmygt ønske om at finde en enklere og mere velfungerende løsning. Lad mig komme med et friskt bud.  

Fra nej til ja til arbejde

Vores nuværende sæt af offentlige ydelser og hjælp tager afsæt i et klassisk billede af arbejdsmarkedet, hvor normen er, at man har et fuldtidsjob til overenskomstmæssig løn på én arbejdsplads i ét job, der tager afsæt i den ene uddannelse, man tog efter folkeskolen eller gymnasiet. Dette billede af et ”rigtigt” arbejdsliv er institutionaliseret og cementeret gennem fagforeningsmedlemskaber, overenskomster, vores beskæftigelsesindsats og lovgivningen generelt. Problemet er, at flere og flere danskere lever i en virkelighed, der bryder med normen. De arbejder på nedsat tid, de kombinerer flere jobs for forskellige arbejdsgivere på forskellige fagfelter, de kombinerer et deltidsjob med at være selvstændige, de efteruddanner sig midt i arbejdslivet og skifter karriere etc. Yderligere er der alle dem, for hvem det er umuligt at blive lukket ind i varmen på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan få eller magte et ”rigtigt” fuldtidsjob til normal løn – de nedslidte, de stressramte, de syge, de anderledes, de skæve. For mange sidder det nederste trin på trappen til ”det rigtige arbejdsmarked” meget højt. De kommer aldrig med eller må tage til takke med et liv i arbejdsmarkedets underverden med korttidsansættelser, sort arbejde, underbetaling og utryghed.   

[quote align="left" author=""]For mange politikere er det desværre mere opportunt at profilere sig på kortsigtede enkeltløsninger end at tage den store tørn i bunden af maskinrummet.[/quote]

Den nuværende model har medført det paradoks, at hvis du ikke har et arbejde, betaler vi dig for ikke at arbejde under forudsætning af, at du ikke arbejder. For kontakthjælp, folkepension, SU, dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, efterløn etc. gælder, at man ikke må arbejde, eller at der kommer et nedslag i ydelsen, hvis man arbejder for meget. I den traditionelle optik er det selvfølgelig rimeligt, at man ikke kan få offentlig forsørgelse, hvis man har et arbejde, men problemet er, at det bliver et enten-eller system, hvor mange på forsørgelse, hvis de endelige er heldige nok til at få en jobmulighed, takker nej til mulige jobs, fordi det enten er økonomisk ufordelagtigt eller er for uoverskueligt/bøvlet. Murene til det ”rigtige” arbejdsmarked er for mange tårnhøje, og al statistik viser desværre, at jo længere tid man står uden job, jo vanskeligere er det at komme ind på arbejdsmarkedet igen. 

Lad mig foreslå et radikalt alternativ. Lad os indføre et grundlæggende princip om, at man altid skal kunne sige ja til arbejde. At hjælp fra det offentlige ikke forudsætter, at man ikke arbejder. At det altid, selv fra den første time, kan betale sig at arbejde.

Enhedsydelsen

Konkret kan man forstille sig, at der gradvist indfases et system, hvor hovedparten af alle offentlige ydelser erstattes af én skattefri enhedsydelse, som alle danskere automatisk modtager fra vugge til grav. Når man er barn, svarer niveauet på ydelsen til børnechecken og udbetales til forældrene, når man bliver ældre ligger ydelsen på samme niveau som SU eller kontanthjælp, og når man nærmer sig arbejdslivets udtoning, ligger ydelsen på niveau som efterløn eller folkepension. For at undgå store huller i statskassen nedsættes eller bortfalder beskæftigelsesfradraget/frikortet (indkomstskatten justeres også lidt hvis nødvendigt), således at folk i arbejde økonomisk får det samme i hånden, som de gør i dag. Ekstraindtægten fra enhedsydelsen går op med, at man betaler skat af den først tjente krone.

Hovedpointen med enhedsydelsen er, at den er 100 pct. automatisk, og at man altid må arbejde ved siden af. Der kræves ingen ansøgninger, umyndiggørende samtaler, dokumentation eller tilladelser. Alle kan altid sige ja til en jobmulighed, og det vil altid kunne betale sig at arbejde fra den første time.  

Enhedsydelse er ikke en borgerløn, men et økonomisk sikkerhedsnet. Det er ikke mange penge, men alligevel en basal tryghed. Og fordi man altid kan sige ja til arbejde, vil selv en beskeden ekstraindtægt gøre en stor forskel.

Gør det let

Moderne adfærdsforskning (herunder nudging) viser, at det er stærkt begrænset, hvor meget man kan få folk til at ændre adfærd gennem motivation. Uanset om man lokker med belønninger, truer med straf eller taler til vores moral, så er det desværre de færreste af os forundt at kunne omsætte vores intentioner til handling. Det er derfor, vi har overvægt og rygning, og det er derfor, at kun 20 pct. af danskerne står i donorregistret, selv om 80 pct. af danskerne gerne vil. Hvis man vil have folk til at handle, så skal man både motivere folk og gøre det let for dem at gøre det rigtige. Vores nuværende offentlige systemer er altovervejende indrettet på at styre adfærd gennem motivation, særligt negative økonomiske sanktioner. Vi tror, at de studerende lærer hurtigere ved udsigten til at miste SU-klip, eller at de arbejdsløse skriver flere og bedre ansøgninger, når de bliver sultne. Sådan er virkelighed desværre bare ikke. Vi bliver nødt til at indrette den offentlige sektor, så det er let at gøre de rigtige ting. Derfor en enhedsydelse.      

Umiddelbare fordele ved enhedsydelsen

  • En fod på arbejdsmarkedet
    Først og fremmest vil enhedsydelsen gøre det nemmere at komme ind på arbejdsmarkedet. Man behøver ikke at vente på, at der dukker et 37-timers fuldtidsjob op, men man kan i stedet sige ja til en eller flere mindre ansættelser. Der er kommet flere og lavere trin på stigen. For mange udsatte, der ikke fra dag ét kan magte en fuldtidsstilling, vil enhedsydelsen gøre det muligt gradvist at arbejde sig ud af ledighed. Der vil være en klar motivation for alle til at finde sig en eller anden form for ekstraindtægt, da enhedsydelsen for mange vil være for lav til at udgøre et tilfredsstillende livsgrundlag.   
  • Større og mere fleksibelt arbejdsudbud
    Enhedsydelsen øger arbejdsudbuddet ved at hjælpe med at holde ældre og udsatte medborgere inde på arbejdsmarkedet. Pensions- eller efterlønsalderen bliver ikke længere en målstreg, man falder ind over, men i stedet en gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen efter lyst og behov.
  • Mindre stigmatisering
    Det er for mange en ydmygende og stigmatiserende oplevelse at få offentlig hjælp. Man er et ”problem”, man bliver mistænkeliggjort og klientgjort. Når enhedsydelsen er indført, vil ingen længere være ”på kontanthjælp” eller ”bistandsklienter”. Vi er alle i samme båd, og ingen er dømt ude på taberholdet.  
  • Personlig frihed
    Vi vil alle opleve en væsentligt større personlig frihed og fleksibilitet. Uden at spørge om lov eller skulle registrere noget som helst kan vi selv skifte kurs i vores arbejdsliv. Vi kan tage en uddannelse, vi kan kombinere forskellige mindre jobs, vi kan skrue ned for arbejdsindsatsen for at få mere tid til familien etc.
  • Bedre integration
    Enhedsydelsen vil være en stor hjælp for de flygtninge og indvandrere, der har haft vanskeligt ved at komme ind på ”det rigtige” arbejdsmarked. Den bedste og reelt eneste vej til god integration er gennem arbejde, og enhedsydelsen vil gøre det let og tiltrækkende at komme i gang. Et kærkomment opgør med fortidens klientgørelse og marginalisering.    
  • Mere iværksætteri
    Mange af de mindre iværksættere, jeg kender, bliver pressede i mødet med bureaukratiske systemer og uklare regler. Ambitioner om at være iværksætter spiller dårligt sammen med dagpengeregler og andre støtteordninger, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at mange selvstændige tvinges til at lukke deres firmaer, hvis de i en presset periode får hjælp fra det offentlige. Jeg er sikker på, at reglerne og kravene hver for sig giver mening og er etableret med de bedste intentioner, men samlet set tager de livet af mange iværksætterdrømme. Med enhedsydelsen vil iværksættere få lidt ekstra økonomisk tryghed i den svære start, og der vil være langt større klarhed omkring rammer og muligheder.
  • Hjælp til kunsten 
    I dag er det urimeligt utaknemmeligt at forsøge at ernære sig som professionel kunstner. Pengene er små og de bureaukratiske udfordringer store. Dagpengereformen har kun gjort det være. Også på dette punkt vil enhedsydelsen skabe enkelhed og mere tryghed. 
  • En venlig og mere imødekommende offentlig sektor
    I det nuværende system er det benhårdt at være offentlig sagsbehandler. Man skal forsøge at hjælpe udsatte borgere, imens man på samme tid skal sikre sig mod snyd og fusk. Det kan være hårdt ved kulturen og arbejdsglæden. Med enhedsydelsen vil det offentliges behov for at kontrollere og tjekke borgerne blive væsentligt mindre på en langt række områder. Jeg tror, det kan hjælpe med at skabe en mere imødekommende og serviceorienteret offentlig sektor, til glæde for både borgere og ansatte. 
  • Mindre sort arbejde
    Jeg tror, at en stor del af det sorte arbejde kommer af dovenskab frem for kriminel griskhed. For mange er blot tanken om at sætte sig ind i reglerne en bekvem undskyldning for at gøre tingene sort. Lad os gøre det nemt at gøre det rigtige.
  • Effektivisering
    Sidst men ikke mindst vil enhedsydelsen gøre det muligt at gennemføre en omfattende effektivisering. En enkel digital løsning vil erstattet en vifte af styrelser og systemer.

Enhedsydelsen er en radikal ide, der griber ind i en lang række områder. Et kort oprids af muligheder og bekymringer:

  • Dagpengesystemet
    Enhedsydelsen er tænkt som en statslig ydelse til alle danskere. Det vil være oplagt at tilrette dagspengesystemet som en frivillig tilvalgsordning, som ved ledighed kan supplere enhedsydelsen i en periode. Til forskel for enhedsydelsen forudsætter dagpengene sandsynligvis en form for kontrol med, om folk er ledige eller ej. Derfor vil jeg anbefale, at disse tillægsydelser håndteres af ikke-offentlige aktører, f.eks. fagforeninger eller private forsikringsselskaber, således at staten i størst muligt omfang undgår at skulle kontrollere borgerne. Det er så et politisk spørgsmål, om og i hvilket omfang det offentlige skal bidrage til at finansiere tilvalgsordningerne.
  • Kommunale tilbud
    En af kongstankerne bag enhedsydelsen er at gøre det lettere for udsatte at holde fast i eller at komme ind på arbejdsmarkedet. En mulighed i den forbindelse er at lade kommunerne oprette og drive lokale arbejdspladser, hvor alle med kort frist og uden bøvl kan hjælpe til og tjene lidt ekstra. Eventuelt kan der også laves ordninger, hvor man får ”løn” for at deltage i relevante og konkrete uddannelsesaktiviteter. Jeg tror, det vil være godt for folk, der ikke kan klare sig af enhedsydelsen alene, at de som alternativ til en ekstra check fra det offentlige får mulighed for at tjene lidt ekstra ved at arbejde eller uddanne sig. Disse ordninger skal selvfølgelig tilrettelægges på en måde, så det ikke på en uhensigtsmæssig måde undergraver nuværende reelle offentlige arbejdspladser.
  • De særligt udsatte
    Der er selvfølgelig nogle danskere, som står helt uden for arbejdsmarkedet, f.eks. invalide eller andre med særlige behov. Disse grupper, der i dag er på forskellige revaliderings- eller pensionsordninger, har brug for en ekstra indsats, som ligger ud over den normale enhedsydelse. Det kan indrettes som særlige tilskud eller en form for forhøjelse af enhedsydelsen. På de punkter, hvor det er muligt, vil det dog være godt, hvis man har ret til at sige ja til arbejde. Vi skal væk fra passiviserende forsørgelse. Og her handler det ikke om at spare skattekroner, men i stedet om at holde fast i, at der er plads til alle medborgere i samfundet, og at alle har noget at bidrage med. 
  • Fagbevægelsen
    Af gode grunde er fagbevægelsen indrettet med afsæt i industrisamfundets arbejdsbegreb og opfattelse af, hvad der er et ”rigtigt” fuldtidsjob. Jeg tror, at enhedsydelsen kan hjælpe fagbevægelsen med at omstille sig til et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor gamle faggrænser og karriereveje er i opbrud. I fremtidens fagbevægelse skal der være plads til deltidsselvstændige eller godtfolk, der arbejder 35 pct. som HK’er, 45 pct. som 3F’er og 20 pct. som skuespiller.  
  • Hvad koster det?
    Jeg tror, at enhedsydelsen i sin konstruktion er en væsentligt billigere og enklere løsning. Hvad prisen i sidste ende bliver, er et politisk valg, som afhænger af, hvor godt det offentlige sikkerhedsnet skal være, samt hvor højt man vægter social og økonomisk lighed. Enhedsydelsen kan fastholde det nuværende udgiftsniveau og graden af omfordeling, men der kan også skrues op og ned efter politisk overbevisning.   

Vovemod

Der kan hurtigt findes mange argumenter for, at enhedsydelsen aldrig kan blive realiseret. Det vil være et paradigmeskift, som gør op med vanetænkningen i både partier og centraladministrationen. Det vil virke usikkert, uoverskueligt og farligt. I mødet med embedsværkets forståelige skepsis kræver det politisk vovemod at gennemtrumfe en reform som enhedsydelsen. For mange politikere er det desværre mere opportunt at profilere sig på kortsigtede enkeltløsninger (ældrechecken) end at tage den store tørn i bunden af maskinrummet. Og så kan man selvfølgelig altid nævne EU, hvis man skal bruge en undskyldning for ikke at gøre noget nyt …   

 

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Alibaba og Amazon – Kæmperne kommer! Næste artikel Mindre analyse, mere design
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.