Reboot den offentlige sektor

Lovgiverne er ramt af volumensyge, og det offentliges bureaukrati er efterhånden så omsiggribende, at det er en hæmsko for samfundets udvikling. I stedet for at tage tyren ved hornene og ændre maskinrummet radikalt præsenteres den ene kortsigtede løsning efter den anden. En måde at komme bureaukratiet til livs er at indføre enhedsydelse til alle danskere.

16 døgns non-stop læsning skal der til for at komme igennem de over 23.000 siders lovtekst, der er på beskæftigelsesområdet. Vel at mærke, hvis man kan holde en kadence på én side i minuttet uden søvn eller pauser. Den absurditet minder mig om min første computer fra 1991. Hele Microsofts Office-pakke fyldte dengang et par megabyte og kunne ligge på et par disketter. I dag fylder den seneste udgave af pakken tæt på tusinde gange så meget, den kan ikke engang ligge på en DVD-skive. Og det forunderlige er, at diverse animationer og ekstra lir til trods så havde udgaven fra 1991 langt hovedparten af de funktioner, som jeg bruger i dag (og som jeg husker det med væsentligt færre fejlmeldinger og frosne skærme end i dag).

Jeg har en mistanke om, at både lovgivere og softwareudviklere let forfalder til volumensyge. Opgavens kompleksitet er vokset dem over hovedet, så det virker lettere og mere sikkert blot at tilføje ny kode eller lovgivning frem for at gøre forsøget på at omskrive det tidligere arbejde. Overblikket er forsvundet og få tør andet end at tilføje lidt ny kode eller lovtekst, der hvor man sidst var kommet til. På kort sigt kan strategien virke fornuftig og pragmatisk, men på den lange bane ender vi med groteske systemer, der er mindre og mindre driftsikre, mere og mere uoverskuelige samt mindre og mindre tidssvarende.

Hvad nu hvis vi startede forfra? Hvis vi smøgede ærmerne op og for en gang skyld turde rykke rundt helt nede i bunden af den offentlige sektors maskinrum? Ikke af politiske eller ideologiske årsager, men ud fra et ydmygt ønske om at finde en enklere og mere velfungerende løsning. Lad mig komme med et friskt bud.  

Fra nej til ja til arbejde

Vores nuværende sæt af offentlige ydelser og hjælp tager afsæt i et klassisk billede af arbejdsmarkedet, hvor normen er, at man har et fuldtidsjob til overenskomstmæssig løn på én arbejdsplads i ét job, der tager afsæt i den ene uddannelse, man tog efter folkeskolen eller gymnasiet. Dette billede af et ”rigtigt” arbejdsliv er institutionaliseret og cementeret gennem fagforeningsmedlemskaber, overenskomster, vores beskæftigelsesindsats og lovgivningen generelt. Problemet er, at flere og flere danskere lever i en virkelighed, der bryder med normen. De arbejder på nedsat tid, de kombinerer flere jobs for forskellige arbejdsgivere på forskellige fagfelter, de kombinerer et deltidsjob med at være selvstændige, de efteruddanner sig midt i arbejdslivet og skifter karriere etc. Yderligere er der alle dem, for hvem det er umuligt at blive lukket ind i varmen på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan få eller magte et ”rigtigt” fuldtidsjob til normal løn – de nedslidte, de stressramte, de syge, de anderledes, de skæve. For mange sidder det nederste trin på trappen til ”det rigtige arbejdsmarked” meget højt. De kommer aldrig med eller må tage til takke med et liv i arbejdsmarkedets underverden med korttidsansættelser, sort arbejde, underbetaling og utryghed.   

[quote align="left" author=""]For mange politikere er det desværre mere opportunt at profilere sig på kortsigtede enkeltløsninger end at tage den store tørn i bunden af maskinrummet.[/quote]

Den nuværende model har medført det paradoks, at hvis du ikke har et arbejde, betaler vi dig for ikke at arbejde under forudsætning af, at du ikke arbejder. For kontakthjælp, folkepension, SU, dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, efterløn etc. gælder, at man ikke må arbejde, eller at der kommer et nedslag i ydelsen, hvis man arbejder for meget. I den traditionelle optik er det selvfølgelig rimeligt, at man ikke kan få offentlig forsørgelse, hvis man har et arbejde, men problemet er, at det bliver et enten-eller system, hvor mange på forsørgelse, hvis de endelige er heldige nok til at få en jobmulighed, takker nej til mulige jobs, fordi det enten er økonomisk ufordelagtigt eller er for uoverskueligt/bøvlet. Murene til det ”rigtige” arbejdsmarked er for mange tårnhøje, og al statistik viser desværre, at jo længere tid man står uden job, jo vanskeligere er det at komme ind på arbejdsmarkedet igen. 

Lad mig foreslå et radikalt alternativ. Lad os indføre et grundlæggende princip om, at man altid skal kunne sige ja til arbejde. At hjælp fra det offentlige ikke forudsætter, at man ikke arbejder. At det altid, selv fra den første time, kan betale sig at arbejde.

Enhedsydelsen

Konkret kan man forstille sig, at der gradvist indfases et system, hvor hovedparten af alle offentlige ydelser erstattes af én skattefri enhedsydelse, som alle danskere automatisk modtager fra vugge til grav. Når man er barn, svarer niveauet på ydelsen til børnechecken og udbetales til forældrene, når man bliver ældre ligger ydelsen på samme niveau som SU eller kontanthjælp, og når man nærmer sig arbejdslivets udtoning, ligger ydelsen på niveau som efterløn eller folkepension. For at undgå store huller i statskassen nedsættes eller bortfalder beskæftigelsesfradraget/frikortet (indkomstskatten justeres også lidt hvis nødvendigt), således at folk i arbejde økonomisk får det samme i hånden, som de gør i dag. Ekstraindtægten fra enhedsydelsen går op med, at man betaler skat af den først tjente krone.

Hovedpointen med enhedsydelsen er, at den er 100 pct. automatisk, og at man altid må arbejde ved siden af. Der kræves ingen ansøgninger, umyndiggørende samtaler, dokumentation eller tilladelser. Alle kan altid sige ja til en jobmulighed, og det vil altid kunne betale sig at arbejde fra den første time.  

Enhedsydelse er ikke en borgerløn, men et økonomisk sikkerhedsnet. Det er ikke mange penge, men alligevel en basal tryghed. Og fordi man altid kan sige ja til arbejde, vil selv en beskeden ekstraindtægt gøre en stor forskel.

Gør det let

Moderne adfærdsforskning (herunder nudging) viser, at det er stærkt begrænset, hvor meget man kan få folk til at ændre adfærd gennem motivation. Uanset om man lokker med belønninger, truer med straf eller taler til vores moral, så er det desværre de færreste af os forundt at kunne omsætte vores intentioner til handling. Det er derfor, vi har overvægt og rygning, og det er derfor, at kun 20 pct. af danskerne står i donorregistret, selv om 80 pct. af danskerne gerne vil. Hvis man vil have folk til at handle, så skal man både motivere folk og gøre det let for dem at gøre det rigtige. Vores nuværende offentlige systemer er altovervejende indrettet på at styre adfærd gennem motivation, særligt negative økonomiske sanktioner. Vi tror, at de studerende lærer hurtigere ved udsigten til at miste SU-klip, eller at de arbejdsløse skriver flere og bedre ansøgninger, når de bliver sultne. Sådan er virkelighed desværre bare ikke. Vi bliver nødt til at indrette den offentlige sektor, så det er let at gøre de rigtige ting. Derfor en enhedsydelse.      

Umiddelbare fordele ved enhedsydelsen

  • En fod på arbejdsmarkedet
    Først og fremmest vil enhedsydelsen gøre det nemmere at komme ind på arbejdsmarkedet. Man behøver ikke at vente på, at der dukker et 37-timers fuldtidsjob op, men man kan i stedet sige ja til en eller flere mindre ansættelser. Der er kommet flere og lavere trin på stigen. For mange udsatte, der ikke fra dag ét kan magte en fuldtidsstilling, vil enhedsydelsen gøre det muligt gradvist at arbejde sig ud af ledighed. Der vil være en klar motivation for alle til at finde sig en eller anden form for ekstraindtægt, da enhedsydelsen for mange vil være for lav til at udgøre et tilfredsstillende livsgrundlag.   
  • Større og mere fleksibelt arbejdsudbud
    Enhedsydelsen øger arbejdsudbuddet ved at hjælpe med at holde ældre og udsatte medborgere inde på arbejdsmarkedet. Pensions- eller efterlønsalderen bliver ikke længere en målstreg, man falder ind over, men i stedet en gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen efter lyst og behov.
  • Mindre stigmatisering
    Det er for mange en ydmygende og stigmatiserende oplevelse at få offentlig hjælp. Man er et ”problem”, man bliver mistænkeliggjort og klientgjort. Når enhedsydelsen er indført, vil ingen længere være ”på kontanthjælp” eller ”bistandsklienter”. Vi er alle i samme båd, og ingen er dømt ude på taberholdet.  
  • Personlig frihed
    Vi vil alle opleve en væsentligt større personlig frihed og fleksibilitet. Uden at spørge om lov eller skulle registrere noget som helst kan vi selv skifte kurs i vores arbejdsliv. Vi kan tage en uddannelse, vi kan kombinere forskellige mindre jobs, vi kan skrue ned for arbejdsindsatsen for at få mere tid til familien etc.
  • Bedre integration
    Enhedsydelsen vil være en stor hjælp for de flygtninge og indvandrere, der har haft vanskeligt ved at komme ind på ”det rigtige” arbejdsmarked. Den bedste og reelt eneste vej til god integration er gennem arbejde, og enhedsydelsen vil gøre det let og tiltrækkende at komme i gang. Et kærkomment opgør med fortidens klientgørelse og marginalisering.    
  • Mere iværksætteri
    Mange af de mindre iværksættere, jeg kender, bliver pressede i mødet med bureaukratiske systemer og uklare regler. Ambitioner om at være iværksætter spiller dårligt sammen med dagpengeregler og andre støtteordninger, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at mange selvstændige tvinges til at lukke deres firmaer, hvis de i en presset periode får hjælp fra det offentlige. Jeg er sikker på, at reglerne og kravene hver for sig giver mening og er etableret med de bedste intentioner, men samlet set tager de livet af mange iværksætterdrømme. Med enhedsydelsen vil iværksættere få lidt ekstra økonomisk tryghed i den svære start, og der vil være langt større klarhed omkring rammer og muligheder.
  • Hjælp til kunsten 
    I dag er det urimeligt utaknemmeligt at forsøge at ernære sig som professionel kunstner. Pengene er små og de bureaukratiske udfordringer store. Dagpengereformen har kun gjort det være. Også på dette punkt vil enhedsydelsen skabe enkelhed og mere tryghed. 
  • En venlig og mere imødekommende offentlig sektor
    I det nuværende system er det benhårdt at være offentlig sagsbehandler. Man skal forsøge at hjælpe udsatte borgere, imens man på samme tid skal sikre sig mod snyd og fusk. Det kan være hårdt ved kulturen og arbejdsglæden. Med enhedsydelsen vil det offentliges behov for at kontrollere og tjekke borgerne blive væsentligt mindre på en langt række områder. Jeg tror, det kan hjælpe med at skabe en mere imødekommende og serviceorienteret offentlig sektor, til glæde for både borgere og ansatte. 
  • Mindre sort arbejde
    Jeg tror, at en stor del af det sorte arbejde kommer af dovenskab frem for kriminel griskhed. For mange er blot tanken om at sætte sig ind i reglerne en bekvem undskyldning for at gøre tingene sort. Lad os gøre det nemt at gøre det rigtige.
  • Effektivisering
    Sidst men ikke mindst vil enhedsydelsen gøre det muligt at gennemføre en omfattende effektivisering. En enkel digital løsning vil erstattet en vifte af styrelser og systemer.

Enhedsydelsen er en radikal ide, der griber ind i en lang række områder. Et kort oprids af muligheder og bekymringer:

  • Dagpengesystemet
    Enhedsydelsen er tænkt som en statslig ydelse til alle danskere. Det vil være oplagt at tilrette dagspengesystemet som en frivillig tilvalgsordning, som ved ledighed kan supplere enhedsydelsen i en periode. Til forskel for enhedsydelsen forudsætter dagpengene sandsynligvis en form for kontrol med, om folk er ledige eller ej. Derfor vil jeg anbefale, at disse tillægsydelser håndteres af ikke-offentlige aktører, f.eks. fagforeninger eller private forsikringsselskaber, således at staten i størst muligt omfang undgår at skulle kontrollere borgerne. Det er så et politisk spørgsmål, om og i hvilket omfang det offentlige skal bidrage til at finansiere tilvalgsordningerne.
  • Kommunale tilbud
    En af kongstankerne bag enhedsydelsen er at gøre det lettere for udsatte at holde fast i eller at komme ind på arbejdsmarkedet. En mulighed i den forbindelse er at lade kommunerne oprette og drive lokale arbejdspladser, hvor alle med kort frist og uden bøvl kan hjælpe til og tjene lidt ekstra. Eventuelt kan der også laves ordninger, hvor man får ”løn” for at deltage i relevante og konkrete uddannelsesaktiviteter. Jeg tror, det vil være godt for folk, der ikke kan klare sig af enhedsydelsen alene, at de som alternativ til en ekstra check fra det offentlige får mulighed for at tjene lidt ekstra ved at arbejde eller uddanne sig. Disse ordninger skal selvfølgelig tilrettelægges på en måde, så det ikke på en uhensigtsmæssig måde undergraver nuværende reelle offentlige arbejdspladser.
  • De særligt udsatte
    Der er selvfølgelig nogle danskere, som står helt uden for arbejdsmarkedet, f.eks. invalide eller andre med særlige behov. Disse grupper, der i dag er på forskellige revaliderings- eller pensionsordninger, har brug for en ekstra indsats, som ligger ud over den normale enhedsydelse. Det kan indrettes som særlige tilskud eller en form for forhøjelse af enhedsydelsen. På de punkter, hvor det er muligt, vil det dog være godt, hvis man har ret til at sige ja til arbejde. Vi skal væk fra passiviserende forsørgelse. Og her handler det ikke om at spare skattekroner, men i stedet om at holde fast i, at der er plads til alle medborgere i samfundet, og at alle har noget at bidrage med. 
  • Fagbevægelsen
    Af gode grunde er fagbevægelsen indrettet med afsæt i industrisamfundets arbejdsbegreb og opfattelse af, hvad der er et ”rigtigt” fuldtidsjob. Jeg tror, at enhedsydelsen kan hjælpe fagbevægelsen med at omstille sig til et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor gamle faggrænser og karriereveje er i opbrud. I fremtidens fagbevægelse skal der være plads til deltidsselvstændige eller godtfolk, der arbejder 35 pct. som HK’er, 45 pct. som 3F’er og 20 pct. som skuespiller.  
  • Hvad koster det?
    Jeg tror, at enhedsydelsen i sin konstruktion er en væsentligt billigere og enklere løsning. Hvad prisen i sidste ende bliver, er et politisk valg, som afhænger af, hvor godt det offentlige sikkerhedsnet skal være, samt hvor højt man vægter social og økonomisk lighed. Enhedsydelsen kan fastholde det nuværende udgiftsniveau og graden af omfordeling, men der kan også skrues op og ned efter politisk overbevisning.   

Vovemod

Der kan hurtigt findes mange argumenter for, at enhedsydelsen aldrig kan blive realiseret. Det vil være et paradigmeskift, som gør op med vanetænkningen i både partier og centraladministrationen. Det vil virke usikkert, uoverskueligt og farligt. I mødet med embedsværkets forståelige skepsis kræver det politisk vovemod at gennemtrumfe en reform som enhedsydelsen. For mange politikere er det desværre mere opportunt at profilere sig på kortsigtede enkeltløsninger (ældrechecken) end at tage den store tørn i bunden af maskinrummet. Og så kan man selvfølgelig altid nævne EU, hvis man skal bruge en undskyldning for ikke at gøre noget nyt …   

 

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Alibaba og Amazon – Kæmperne kommer! Næste artikel Mindre analyse, mere design

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.