”Det er det grønneste regeringsgrundlag… i verden”, sagde den lettere forpustede, nyslåede klimaminister Martin Lidegaard, da han stillede cykel fra sig foran Amalienborg tidligere i dag før mødet med Dronningen – og han har formentlig ret. Et hurtigt kig på de forpligtelser til CO2-reduktion, som verdens lande hidtil har bundet sig til, viser at vi i hvert fald på den front slår alle andre af banen. Norge har hidtil haft verdensrekorden med 30 procents reduktion i 2020. Den trumfer den ny regering med hele 40%. På mange andre områder er der også særdeles markante ambitioner.

Dermed realiseres en våd drøm for mange miljøforkæmpere (inklusive Lidegaard selv). Danmark er tilbage i førerfeltet, i hvert fald når det gælder høj cigarføring. I miljøbevægelserne, dele af centraladministrationen og universitetsverdenen har man endnu ikke glemt de glade dage under Auken i 1990erne og det rørstrømske slogan ”Danmark som foregangsland”. Et udtryk, der satte sig så grundigt fast, at Anders Fogh Rasmussen indførte et forbud mod det i taler og pressemeddelelser, da han kom til magten. Nu er ”Foregangslandet” tilbage, og stemmeføringen er lettere bevæget i de grønne cirkler. Men det kan også gå hen og blive regeringens største udfordring.

Der spilles voldsomt med de grønne muskler i regeringsgrundlaget. Ikke blot med en markant miljø- og klimapolitik, men ved at mainstreame den grønne politik, så den gennemsyrer de overordnede, strategiske satsninger samt erhvervs-, landbrugs-, trafik-, økonomi- og udenrigspolitikken (inklusive udenrigshandlen).

Mainstreamingen er den reelle nyskabelse – og langt vigtigere end de føromtalte 40%.

Aldrig tidligere har klima- og miljøpolitik været bredt definerende for en regerings ambitioner. Fra at være noget ekstra og pænt oveni ”den rigtige politik” er det grønne nu en forudsætning og det er historisk. Vi skal tilbage til symbolske tiltag som etableringen af det første Miljøministerium i verden i 1971 for at finde paralleller.

[quote align="right" author=""]Aldrig tidligere har klima- og miljøpolitik været bredt definerende for en regerings ambitioner. Fra at være noget ekstra og pænt oveni den rigtige politik er det grønne nu en forudsætning og det er historisk. Vi skal tilbage til symbolske tiltag som etableringen af det første Miljøministerium i verden i 1971 for at finde paralleller.[/quote]

Reelt stærke profiler er sat på opgaven, udover den kompetente Lidegaard er det en stålsat Ida Auken (SF) – men også f.eks. Ole Sohn (SF) bliver en væsentlig aktør på erhvervs- og vækstpolitikken, Pia Olsen Dyhr (SF) på den grønne eksport og selvfølgelig vicestatsminister Vestager (R) på økonomien og kommunerne.

Men det forpligter. Der lægges op til et samarbejde på tværs af ressortområder om miljø- og klimapolitikken, hvor det altid tidligere – også under Nyrup – har været en intern krig om ressourcer. Det bliver en organisatorisk udfordring af de helt store på Slotsholmen, og det stiller umådeligt store krav til de nye ministre i ovenfor omtalte ministerier – og naturligvis til Helle Thorning-Schmidt. Det bliver chefen, der i sidste ende skal være garanten for at der var alvor bag ordene.

Der vil være kontant afregning, hvis det ikke sker. I erhvervslivet, kommunerne og miljøbevægelsen er der allerede nu skyhøje forventninger til ”vennerne”, der nu har indtaget regeringskontorerne. Der skal skabes helt nye spillerregler på så svære områder som f.eks. skat (fra arbejde over på ressourcer), trafik (tænk bare på hysteriet om betalingsringen), erhvervsstøtte (de grønne skal have – hvem skal aflevere?) og ikke mindst landbrug (voldsomme ændringer, som vil udløse markante krav om kompensation fra Axelborg). Alle områderne kræver bred tilslutning i Folketinget.

Hvis ikke Hulk viser, at musklerne kan bruges til noget, så kan det grønne hurtigt gå i sort. Omvendt rummer regeringsgrundlaget store muligheder for Danmark og dansk økonomi. Den grønne eksport har potentiale til at skabe både indtægter og arbejdspladser, ikke mindst hvis det lykkes dansk cleantech at bide sig fast i de nye vækstmarkeder. Der ligger massive energibesparelser og venter bl.a. i kommunerne. Vækstpakker der målrettes f.eks. grøn infrastruktur er formentlig en af de mest fornuftige måder at stimulere økonomien på. Kombineret med en langsigtet og målrettet forsknings- og uddannelsesindsats og en stærk erhvervspolitik kan Danmark vise verden, at miljø og økonomi ikke er hinandens modsætninger, men forudsætninger.