Epidemiologer, som studerer sjældne sygdomme, har bemærket, at udsædvanlige begivenheder optræder i klynger. Kræfttilfælde kan f.eks. forekomme i klynger omkring et atomkraftværk, siger de, men kunne være forårsaget af smitsomme sygdomme, som de arbejdere, der har bygget værket, har ført med sig. Nogle gange opstår klyngerne, fordi indikationerne viser sig i nærheden af det, der har forårsaget problemet. Andre gange kan klyngerne skyldes, at vores hjerner er indrettet til at opfatte mønstre, også hvor der – indimellem – ikke er nogen mønstre.

Uanset hvad, havde min marts måned et tydeligt mønster.

Temaet viste sig at være cleantech, dvs. ren teknologi. Enhver, som har prøvet at forbinde et antal tilsyneladende tilfældige punkter, ved, at der er flere mulige løsninger. Men lad mig sætte spot på tre datapunkter, som indikerer, at cleantech-branchen med tiltagende fart er på vej ud af den krise, den har befundet sig i.

Første nedslagspunkt

Mit første punkt tog form under et besøg i Kuala Lumpur i midten af marts. Her deltog jeg i lanceringen af en ny, billig byggeteknologi til huse, som Bayer MaterialScience og The Malaysian Construction Industry Development Board (CIDB) står bag. Tiltaget var en del af Bayers Project SunRise-initiativ, som har til formål at udvikle mere bæredygtige løsninger på områder som byggearbejde, sanitet, soltørring af afgrøder og kølekæder i landbruget.

SunRise-platformen blev sat i værk, efter at en seniorleder deltog i en uddannelsesrejse til Indien. Selvom hun oprindelig var fra Iran, blev hun chokeret over omfanget af fattigdom. Det blev anledningen til en samtale med Bayer MaterialScience’ CEO, Patrick Thomas, hvilket resulterede i lanceringen af et nyt forretningsprojekt fokuseret på udviklingsmuligheder i bunden af markedspyramiden.

Ind til videre ligner det nye hus – som fremvises på CIDB’s udstillingsområde – temmelig meget en konceptbil, som de kan ses på Detroit Auto Show. Det tiltrækker en hel del beundrende kommentarer og pressedækning, bl.a. fordi brugen af polyuretan giver bedre energieffektivitet og andre fordele, hvad angår struktur og byggehastighed. Men kun tiden vil vise, om teknologien og formgivningen slår igennem på området. Og de cirkulære økonomiske omstændigheder mangler stadig at blive redt helt ud.

Efter at have været involveret i Project SunRise i fem år var det fascinerende at deltage i et SunRise-teammøde efter lanceringsarrangementet. Bayer MaterialScience er for øjeblikket ved at blive børsnoteret, og jeg er ikke den eneste, der håber, at den nye virksomhed vil gøre sig endnu bedre på markedet for bæredygtige materialer.

Andet nedslagspunkt

Mit andet punkt tog form i forbindelse med et arrangement i London, i et BMW-udstillingslokale ud mod Park Lane. Hovedattraktionen var firmaets forholdsvis nye i3- og i8-elbiler. Dele af begge biler er tilfældigvis fremstillet af polyuretan.

I spidsen for arrangementet stod Tessa Tennant, en mangeårig ven og kollega og en fremtrædende fortaler for den grønne dagsorden. Hun har kørt i3 i et stykke tid nu og sætter sine betydelige PR-evner ind på at promovere BMW’s elektriske biler.

Som indehaver af en 15 år gammel Volvo må jeg tilstå, at jeg er fristet af elektriske biler, om end køreradiussen stadig giver grund til betænkelighed. Og BMW-brandet er for mig endnu en smule belastet af, at firmaet fremstillede motorerne til Messerschmitt ME-109-flyet, som skød min far ned under Slaget om England.

Men vi er alle europæere nu, og bæredygtighedsrevolutionen har en evne til at skabe usædvanlige alliancer. Heldigvis ser revolutionen ud til også at sprede sig til Asien. Ved en middag efter lanceringsarrangementet i Kuala Lumpur talte jeg f.eks. med en malaysisk entreprenør, som er ved at udvikle en række elektriske transporttilbud til regionen.

Tredje nedslagspunkt

Og endelig mit tredje punkt, som går fem år tilbage, til da jeg var på den første Clean & Cool-handelsmission til Silicon Valley. Som del af missionen var britiske cleantech-virksomheders grundlæggere og CEO’er på besøg hos virksomheder som Autodesk, HP og Project Better Place.

Det er fuldt ud i den kreative destruktions ånd, at Project Better Place, en anden elbilvirksomhed, senere skulle ramme muren og gå konkurs. Hvad der imidlertid var mere bekymrende, var, at det opsving, som cleantech-sektoren havde været inde i, kort tid efter kollapsede totalt.

Ikke desto mindre bidrager den erfaring, som er kommet ud af sådanne besøg, nu til at mainstreame cleantech-industrien. En af de CEO’er, jeg mødte på den første handelsmission, var Craig White fra ModCell, som udvikler elementer af komprimeret halm til brug i byggesektoren. Bindemidlet er damp.

Da jeg talte med ham i sidste måned ved det første Clean & Cool-udstillingsarrangement, kom jeg til at tænke på Bayer-huset i Kuala Lumpur. Der er ingen tvivl om, at der inden for eksempelvis bæredygtigt byggeri og landbrug er reelle fordele ved at anvende polyuretan, men måske er det på tide at blande og sammensætte teknologier fra forskellige områder. Hvad nu hvis konstruktionen af huse kunne optimeres på tværs af teknologier som PU-skum og komprimeret halm? Hvad ville konsekvenserne være, hvad angår f.eks. brandhæmning? Og ville det være som at blande natrium og vand, eller ville vi opnå nye former for hybrid styrke?

Da Volans for nylig undersøgte venturekapitalens skjulte verden, stødte vi på en række initiativer rettet mod at opnå præcis denne form for hybride styrke.

Som reaktion på den voksende trussel udefra slog Frankrigs nationale jernbaneselskab SNCF, energivirksomheden Total og mobiltelefonoperatøren Orange sig for eksempel sammen om at lave en fælles corporate venturekapitalfond, Ecomobilité Ventures. Fonden fokuserer på transportydelser, innovativ IT, forbundne køretøjer og intelligente infrastrukturer. Håbet, ja, den strategiske hensigt, er, at helheden skal ende med at blive meget større end summen af de enkelte dele.

Når man forbinder disse punkter, ser den rene og cool dagsorden altså ud til at være på vej til at blive varmere – på en god måde. Ikke desto mindre er det tid til at blande tingene sammen og eksperimentere med forskellige løsningskombinationer. På samme måde som byer tilbydes totalløsninger, som kombinerer mange teknologier, har jeg på fornemmelsen, at der vil blive stadig flere muligheder for totalløsninger på en stadig større del af vores bæredygtighedsudfordringer.