Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

MM Special: Resiliens

I Vejle har ”resiliens”- altså modstandskraft og levedygtighed overfor kriser- længe haft høj prioritet og opmærksomhed. Vejles byråd og kommunens ledelse bruger resiliens som en rettesnor i planlægningen, og byen har endda et stort nyt ”Resilience House”, hvor en række af kommunens udviklings- og uddannelsesprojekter indenfor bæredygtighed holder til.

Siden 2013 har Vejle været medlem af Resilient Cities, et globalt netværk på omkring 100 byer, der alle arbejder med at styrke byens modstandsdygtig overfor kriser ved at tænke resiliens ind. 

For Vejles kommunaldirektør Niels Ågesen, der i også er formand for foreningen af danske kommunaldirektører, er resilienstænkning en arbejdsmetode, som gennemsyrer alle kommunens aktiviteter. De gennemgående ord, når Ågesen beskriver den resiliente arbejdsmetode er at gå på tværs: På tværs af faggrænser og funktioner, på både kort og langt sigt, og både meget specifikt og meget bredt. 

”Hvis jeg skal sætte ord på, så arbejder vi med tværsektoriel tænkning, omstillingsparathed og evnen til fleksibilitet. Vi forsøger hele tiden at skabe merværdi ved at tænke på tværs og langsigtet, så når vi handler, skal vi finde ud af om det vi gør, kunne løse flere problemer end det, vi lige havde tænkt på,” forklarer Niels Ågesen: 

”Det er en samarbejdsform, som vi har øvet os i, men som virkelig bliver sat på en prøve i disse dage. Vi skal kunne håndtere det, der foregår lige her og nu - men samtidig skal vi også kunne forudsige, hvad der sker om et par uger og have en relevant snak om, hvad der vil foregå langt senere. Vi skal både kunne snakke om den helt store strategi og så de operationelle forhold, helt nede på affaldspladsen, om der skal være en eller to vagter ved indgangen.”  

Kunsten at få flere fordele på én gang

”Det handler også om at kunne arbejde på tværs af faggrænser”, siger Niels Ågesen.

”Jurister og økonomer og fagfolk i de forskellige områder skal forstå, hvad de andre siger. Det er noget, man skal træne sig i, det kommer ikke af sig selv. Vi har øvet os på at få en udbredt forståelse for den virkelighed, de andre sidder i, og ikke kun den du selv har. 

Vi har meget glæde af, at når vores medarbejdere kommer med et forslag, så er vi vant til at vurdere, hvordan det passer ind i en bredere sammenhæng og overveje, om der er noget i det, der kan give muligheder på andre områder, som også kan få nytte af projektet. 

Som et eksempel nævner Niels Ågesen, at man i arbejdet med at stormflodssikre Vejle meget bevidst har valgt løsninger, der giver gevinster på flere måder. For at beskytte midtbyen har man etableret Omløbsåen og en sluse, der kan beskytte byen, når der er højvande i fjorden. Langs med åen og omkring slusen har man bygget områder med træværk og bænke, hvor borgerne kan mødes og hvor kajakker og kanoer kan lægge til. Tilsvarende har man i et område designet overløbsbassiner, så de til daglig kan fungere som boldbaner. 

Social resiliens

Umiddelbart vil man måske tænke, at resiliens handler om at sikre sig fysisk mod naturens luner, ved at have beredskab til katastrofer, og stabile og robuste forsyningskæder af mad og daglige fornødenheder. Men det er en væsentlig pointe, at resiliente byer også arbejder med at opbygge modstandskraft og levedygtighed i en social og økonomisk dimension: 

”Det vigtige er at tænke på hele det system, som en by er,” siger Lina Liakou, der er europæisk koordinator for det globale netværk Resilient Cities – og selv tidligere viceborgmester i Grækenlands næststørste by, Thessaloniki:

”Når en krise rammer, hvad enten det er en epidemi eller et jordskælv, så handler det ikke kun om den fysiske infrastruktur. Hvis du skal gøre byen modstandsdygtig eller genoprette den, så er den sociale resiliens nok så vigtig. Du er nødt til at vælge en indsats, der kan adressere alle aspekterne af byens liv.” 

Som et eksempel på den tankegang, nævner Liakou indsatsen i New Orleans efter Hurricane Katrina:

”Byen var ikke kun sårbar, fordi man havde bygget lavt. De områder, det gik hårdest ud over, var de fattigste områder, hvor man havde de færreste muligheder for at stå imod. Så da man skulle genopbygge, arbejdede man naturligvis med den fysiske planlægning, men også i høj grad med, hvordan kan styrke den sociale sammenhængskraft og skabe muligheder for social og økonomisk udvikling i de fattigste områder. Man ser det som en integreret strategi,” fortæller Lina Liakou. 

Ligesom Vejles kommunaldirektør er også andre i resiliente byer opmærksomme på, at byens myndigheder forstår at samarbejde på tværs, siger den europæiske koordinator af samarbejdet mellem byerne: 

”Byer har typisk en meget siloopdelt måde at tage beslutninger på. Der er én instans, der tager sig af beredskabet for ulykker, en anden der fokuserer på bæredygtighedsspørgsmål, og en tredje, der beskæftiger med sociale spørgsmål og borgernes velbefindende,” siger Lina Liakou.

”Det fungerer fint, så længe der ikke er kriser, men ved at integrere tankegangen, får man en langt større styrke til at modstå kriser og ikke mindst til at komme på fode igen efter kriser.” 

En ”resilient bydel” med 5000 boliger

Resilienstankegangen har tydeligt præget planlægningsprocessen omkring Rosborg, en bydel med 5.000 boliger, der i de kommende år skal etableres i den vestlige udkant af Vejle.

Der er lagt et stort arbejde i gennemtænke, hvordan den nye bydel kan være miljømæssigt bæredygtig, modstandsdygtig overfor oversvømmelser og samtidig være grobund for et levende, lokalt fællesskab. 

Niels Ågesen fortæller, at visionerne for Rosborg er opstået på en helt anden måde, end man hidtil har arbejdet med byplanlægning.

”Vi plejede bare at sidde nogle få byplanlæggere, der udpegede byggefelterne og tegnede nogle streger, men med Rosborg har vi brugt 4 år på en bred proces, hvor vi har inddraget borgerne og fagfolk, og vi har diskuteret de sociale udfordringer, og de samfundsmæssige problemstillinger, vi synes er relevante, for hvordan fremtidens gode by skal se ud. De mål, vi har opstillet - for eksempel at vi vil modvirke ensomhed i den nye bydel - prøver vi at tænke ind fra første færd,” siger Niels Ågesen. 

”På samme måde, når vi bygger et nyt stort affaldssorteringsanlæg til 200 millioner i Vejle nord, så er vores hovedfokus sådan set ikke selve centeret, men hvordan det center kan være i dialog med borgeren omkring at forøge genanvendelsesgraden. Det er ikke bare et sted, hvor man kan smide gamle cykler og restaffald. Det skal være et sted, hvor man har en bredere dialog med borgeren om hvordan vi udvikler os, og for eksempel opsamler erfaringer om problemstillinger, så vi kan gå i en mere direkte dialog med producenter om hvordan de laver deres produkter,” siger Niels Ågesen.

Et lokalt fællesskab af myndigheder, virksomheder og borgere

Det tværgående samarbejde omfatter også erhvervslivet og borgerne.

”Nu vi er i en krise, kan vi tydeligt se, at bystyret har brug for hjælp fra erhvervslivet og civilsamfundet. Men du kan ikke gå ud fra, at det kan opstå frivilligt ud af den blå luft. For at det kan ske, skal man allerede have opbygget forbindelsen med de sektorer. I fredstid skal man sørge for at bygge og vedligeholde forbindelserne mellem de forskellig stakeholders i byen, så man kan trække på samarbejdet i krisetider,” siger Lina Liakou. 

Niels Ågesen nævner, at butikkerne i Jelling, der ligger i Vejle kommune, lider hårdt under coronakrisen. Her har en gruppe borgere i byen organiseret, at de cykler ud med varer, når de alligevel skal ud at motionere.

”Det er resiliens i sin kærne, at man får engageret befolkningen, at man lægger ansvaret tilbage i lokalsamfundet og ikke venter på den offentlige sektor, men at man har intern styrke lokalt, der kan løse mange af de problemer, der kan opstå,” mener Niels Ågesen. 

Fysisk fleksibilitet sikrer, at bygninger kan leve længe

Mange virksomheder har ansat en person med ansvar for selskabets politik for bæredygtighed. Det københavnske arkitektfirma Cobe har i stedet en ”head of resiliency” – netop for at markere, at der er mange forskellige hensyn, der afgør om en by eller en bygning kan stå imod og tilpasse sig skiftende udfordringer og nye behov gennem mange år. 

”Vi følte, at vi ville se bredere end blot på bæredygtighed og klima,” fortæller Jacob Blak Henriksen, der har posten som ansvarlig for resilienstænkning hos Cobe:

”I de seneste år har alt handlet om at knække byernes CO2-kurve, og vi havnede tit i at skulle forsvare vores projekter på det rent kvantitative mål for CO2-udledning. Men vi vil fastholde, at det også er parametre som høj kvalitet, sanselighed og trivsel for mennesker, der gør bygninger langtidsholdbare.” 

Som eksempel på problemerne med et snævert fokus, nævner Jacob Blak Henriksen byggeriet på Nørrebro i 70’erne og 80’erne:

”Det var en byggestil, der var et direkte svar på oliekrisen, med små vinduer og meget tæt bebyggelse. Men det var ikke særlig venligt for mennesker, der har et basalt behov for dagslys og adgang til noget grønt for at trives. Og i mellem har vi fundet på bedre isolerende vinduer, så teknologien har indhentet en model, der var opstået ud fra en akut problemstilling.”  

Efter Jacob Blak Henriksen opfattelse har gamle bygninger industribygninger og gamle københavnske karreer langt mere af den fleksibilitet og tilpasningsevne, der er central for resiliens, end det moderne byggeri af beton. 

”Det er en enorm kvalitet i gamle industribygninger, at de kan omdannes til alt muligt. De er robust bygget, der er store spænd, det er minimale konstruktioner, og man kan underinddele dem,” siger Jacob Blak Henriksen. 

Cobe var arkitekter på den midlertidige opblomstring på Papirøen ud for Holmen i København. I en overgangsperiode var de gamle haller rammen om det store street food marked, en stor kunsthal og en bikube af små kontorer og kontorfællesskaber, der summede af aktivitet og startups. I dag er meget af den samme aktivitet rykket videre ud til Refshaleøen, hvor et utal af skæve aktiviteter blomstrer. 

Det er et udtryk for resiliens, siger Jacob Blak Henriksen: ”Der er højt til loftet og man kan få lov at teste ting. Det er helt åbent, alle kan få lov at komme der. Der er både plads til de etablerede og til de nye og de skøre.” 

Låst i beton

Mens de gamle københavnske karreer er et eksempel på bygninger, der er fleksible nok til at følge med byens udvikling, fordi de med tiden kan sammenlægges og gennemhulles på nye måder – så gælder det samme desværre ikke for det nyere betonbyggeri, mener Jacob Blak Henriksen:

”I København har man det sidste 10-15 år bygget enormt mange tre-værelser på 95 kvadratmeter i beton. Nu er der kommet et stigende behov for mindre boliger, men når børnefamilierne rykker ud til forstæderne, står man med en gigantisk boligmasse, som man ikke kan lave om. Det kunne man med de gamle byggemasser.” 

Jacob Blak Henriksen peger på, at Byggeri af træ kan være en måde at sikre den fremtidige fleksibilitet. Teknologien har udviklet sig kraftigt i de senere år, og det har reduceret brandfaren og gjort det muligt at bygge huse af træ i op mod 20 etagers højde. CLT – en ny form for kraftig krydsfiner – kan skæres ud på fabrikker, og de kan stables ligesom betonelementer, men man ændre på dem. Dermed undgår man, at eksempelvis et lejlighedsbyggeri er låst fast i sin udformning og funktioner. 

I København vandt Henning Larsens tegnestue og MOE sidste år udformningen af en ny bydel med 2000 boliger i Ørestaden i Vejlandskvarteret, hvor Københavns vandrehjem ligger nu.

Bygningerne skal overvejende være i træ i op til seks etagers højde. Det er et krav fra By & Havn, der står for udviklingen af Københavns nye boligområder, at der skal bruges træ, og det store byggeri bliver en anledning for byggebranchen industrien til at udvikle ny viden om byggeri i træ. 

Mangfoldighed

Byens trivsel på langt sigt hænger også sammen med et andet af de grundlæggende elementer i resilienstænkning: Mangfoldighed.

Resilient byplanlægning handler derfor også om, at byområder er sammensat med mange forskellige funktioner og med mange forskellige typer af beboere. En by med lejligheder i forskellige størrelser og forskellige priser betyder, at folk kan flytte rundt i det samme område, i takt med at deres behov igennem livet forandrer sig. En by, der blander butikker, kontorer, boliger og institutioner kan bedre ændre sig, når konjunkturer og demografien skifter, så man ikke ender med at hele kvarterer forfalder. 

Jacob Blak Henriksen mener, at kommuner med fordel kunne udstykke nye boligområder i mindre byggefelter, for at få en større mangfoldighed i byudviklingen. så det var muligt for et bredere segment af udviklere at gå ind i et projekt.

”I stedet for et 10.000 kvadratmeters byggeri, som kun pensionsselskaber kan drive, kunne man åbne for byggeri, hvor en lille samling folk har mulighed for at investere i en grund, for eksempel en gruppe ældre, der vil bo i fællesskab. Det styrker et område at have den form for nicher,” siger han.

Med coronakrisen kan opstå et helt nyt behov og syn på den måde, vi bruger byer på, mener Lina Liakou:

”Normen har i mange år været at bygge tætte byer. Vi har skabt steder, hvor mange mennesker kan samles på mindre plads. Men måske går det nu modsat, så folk hellere vil spredes. Vi kan se at parkerne er meget vigtige, men mange rykker måske også ud af byerne.

Vi har brugt så meget tid indendørs, at nu opdager mange værdien af frisk luft, dagslys og adgang til det grønne,” siger Lina Liakou.

Og dermed vil byerne få brug for at tilpasse sig – igen.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked? Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked? Næste artikel Glem lean – nu skal vi skabe resiliens Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.