Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

MM Special: Resiliens

I Vejle har ”resiliens”- altså modstandskraft og levedygtighed overfor kriser- længe haft høj prioritet og opmærksomhed. Vejles byråd og kommunens ledelse bruger resiliens som en rettesnor i planlægningen, og byen har endda et stort nyt ”Resilience House”, hvor en række af kommunens udviklings- og uddannelsesprojekter indenfor bæredygtighed holder til.

Siden 2013 har Vejle været medlem af Resilient Cities, et globalt netværk på omkring 100 byer, der alle arbejder med at styrke byens modstandsdygtig overfor kriser ved at tænke resiliens ind. 

For Vejles kommunaldirektør Niels Ågesen, der i også er formand for foreningen af danske kommunaldirektører, er resilienstænkning en arbejdsmetode, som gennemsyrer alle kommunens aktiviteter. De gennemgående ord, når Ågesen beskriver den resiliente arbejdsmetode er at gå på tværs: På tværs af faggrænser og funktioner, på både kort og langt sigt, og både meget specifikt og meget bredt. 

”Hvis jeg skal sætte ord på, så arbejder vi med tværsektoriel tænkning, omstillingsparathed og evnen til fleksibilitet. Vi forsøger hele tiden at skabe merværdi ved at tænke på tværs og langsigtet, så når vi handler, skal vi finde ud af om det vi gør, kunne løse flere problemer end det, vi lige havde tænkt på,” forklarer Niels Ågesen: 

”Det er en samarbejdsform, som vi har øvet os i, men som virkelig bliver sat på en prøve i disse dage. Vi skal kunne håndtere det, der foregår lige her og nu - men samtidig skal vi også kunne forudsige, hvad der sker om et par uger og have en relevant snak om, hvad der vil foregå langt senere. Vi skal både kunne snakke om den helt store strategi og så de operationelle forhold, helt nede på affaldspladsen, om der skal være en eller to vagter ved indgangen.”  

Kunsten at få flere fordele på én gang

”Det handler også om at kunne arbejde på tværs af faggrænser”, siger Niels Ågesen.

”Jurister og økonomer og fagfolk i de forskellige områder skal forstå, hvad de andre siger. Det er noget, man skal træne sig i, det kommer ikke af sig selv. Vi har øvet os på at få en udbredt forståelse for den virkelighed, de andre sidder i, og ikke kun den du selv har. 

Vi har meget glæde af, at når vores medarbejdere kommer med et forslag, så er vi vant til at vurdere, hvordan det passer ind i en bredere sammenhæng og overveje, om der er noget i det, der kan give muligheder på andre områder, som også kan få nytte af projektet. 

Som et eksempel nævner Niels Ågesen, at man i arbejdet med at stormflodssikre Vejle meget bevidst har valgt løsninger, der giver gevinster på flere måder. For at beskytte midtbyen har man etableret Omløbsåen og en sluse, der kan beskytte byen, når der er højvande i fjorden. Langs med åen og omkring slusen har man bygget områder med træværk og bænke, hvor borgerne kan mødes og hvor kajakker og kanoer kan lægge til. Tilsvarende har man i et område designet overløbsbassiner, så de til daglig kan fungere som boldbaner. 

Social resiliens

Umiddelbart vil man måske tænke, at resiliens handler om at sikre sig fysisk mod naturens luner, ved at have beredskab til katastrofer, og stabile og robuste forsyningskæder af mad og daglige fornødenheder. Men det er en væsentlig pointe, at resiliente byer også arbejder med at opbygge modstandskraft og levedygtighed i en social og økonomisk dimension: 

”Det vigtige er at tænke på hele det system, som en by er,” siger Lina Liakou, der er europæisk koordinator for det globale netværk Resilient Cities – og selv tidligere viceborgmester i Grækenlands næststørste by, Thessaloniki:

”Når en krise rammer, hvad enten det er en epidemi eller et jordskælv, så handler det ikke kun om den fysiske infrastruktur. Hvis du skal gøre byen modstandsdygtig eller genoprette den, så er den sociale resiliens nok så vigtig. Du er nødt til at vælge en indsats, der kan adressere alle aspekterne af byens liv.” 

Som et eksempel på den tankegang, nævner Liakou indsatsen i New Orleans efter Hurricane Katrina:

”Byen var ikke kun sårbar, fordi man havde bygget lavt. De områder, det gik hårdest ud over, var de fattigste områder, hvor man havde de færreste muligheder for at stå imod. Så da man skulle genopbygge, arbejdede man naturligvis med den fysiske planlægning, men også i høj grad med, hvordan kan styrke den sociale sammenhængskraft og skabe muligheder for social og økonomisk udvikling i de fattigste områder. Man ser det som en integreret strategi,” fortæller Lina Liakou. 

Ligesom Vejles kommunaldirektør er også andre i resiliente byer opmærksomme på, at byens myndigheder forstår at samarbejde på tværs, siger den europæiske koordinator af samarbejdet mellem byerne: 

”Byer har typisk en meget siloopdelt måde at tage beslutninger på. Der er én instans, der tager sig af beredskabet for ulykker, en anden der fokuserer på bæredygtighedsspørgsmål, og en tredje, der beskæftiger med sociale spørgsmål og borgernes velbefindende,” siger Lina Liakou.

”Det fungerer fint, så længe der ikke er kriser, men ved at integrere tankegangen, får man en langt større styrke til at modstå kriser og ikke mindst til at komme på fode igen efter kriser.” 

En ”resilient bydel” med 5000 boliger

Resilienstankegangen har tydeligt præget planlægningsprocessen omkring Rosborg, en bydel med 5.000 boliger, der i de kommende år skal etableres i den vestlige udkant af Vejle.

Der er lagt et stort arbejde i gennemtænke, hvordan den nye bydel kan være miljømæssigt bæredygtig, modstandsdygtig overfor oversvømmelser og samtidig være grobund for et levende, lokalt fællesskab. 

Niels Ågesen fortæller, at visionerne for Rosborg er opstået på en helt anden måde, end man hidtil har arbejdet med byplanlægning.

”Vi plejede bare at sidde nogle få byplanlæggere, der udpegede byggefelterne og tegnede nogle streger, men med Rosborg har vi brugt 4 år på en bred proces, hvor vi har inddraget borgerne og fagfolk, og vi har diskuteret de sociale udfordringer, og de samfundsmæssige problemstillinger, vi synes er relevante, for hvordan fremtidens gode by skal se ud. De mål, vi har opstillet - for eksempel at vi vil modvirke ensomhed i den nye bydel - prøver vi at tænke ind fra første færd,” siger Niels Ågesen. 

”På samme måde, når vi bygger et nyt stort affaldssorteringsanlæg til 200 millioner i Vejle nord, så er vores hovedfokus sådan set ikke selve centeret, men hvordan det center kan være i dialog med borgeren omkring at forøge genanvendelsesgraden. Det er ikke bare et sted, hvor man kan smide gamle cykler og restaffald. Det skal være et sted, hvor man har en bredere dialog med borgeren om hvordan vi udvikler os, og for eksempel opsamler erfaringer om problemstillinger, så vi kan gå i en mere direkte dialog med producenter om hvordan de laver deres produkter,” siger Niels Ågesen.

Et lokalt fællesskab af myndigheder, virksomheder og borgere

Det tværgående samarbejde omfatter også erhvervslivet og borgerne.

”Nu vi er i en krise, kan vi tydeligt se, at bystyret har brug for hjælp fra erhvervslivet og civilsamfundet. Men du kan ikke gå ud fra, at det kan opstå frivilligt ud af den blå luft. For at det kan ske, skal man allerede have opbygget forbindelsen med de sektorer. I fredstid skal man sørge for at bygge og vedligeholde forbindelserne mellem de forskellig stakeholders i byen, så man kan trække på samarbejdet i krisetider,” siger Lina Liakou. 

Niels Ågesen nævner, at butikkerne i Jelling, der ligger i Vejle kommune, lider hårdt under coronakrisen. Her har en gruppe borgere i byen organiseret, at de cykler ud med varer, når de alligevel skal ud at motionere.

”Det er resiliens i sin kærne, at man får engageret befolkningen, at man lægger ansvaret tilbage i lokalsamfundet og ikke venter på den offentlige sektor, men at man har intern styrke lokalt, der kan løse mange af de problemer, der kan opstå,” mener Niels Ågesen. 

Fysisk fleksibilitet sikrer, at bygninger kan leve længe

Mange virksomheder har ansat en person med ansvar for selskabets politik for bæredygtighed. Det københavnske arkitektfirma Cobe har i stedet en ”head of resiliency” – netop for at markere, at der er mange forskellige hensyn, der afgør om en by eller en bygning kan stå imod og tilpasse sig skiftende udfordringer og nye behov gennem mange år. 

”Vi følte, at vi ville se bredere end blot på bæredygtighed og klima,” fortæller Jacob Blak Henriksen, der har posten som ansvarlig for resilienstænkning hos Cobe:

”I de seneste år har alt handlet om at knække byernes CO2-kurve, og vi havnede tit i at skulle forsvare vores projekter på det rent kvantitative mål for CO2-udledning. Men vi vil fastholde, at det også er parametre som høj kvalitet, sanselighed og trivsel for mennesker, der gør bygninger langtidsholdbare.” 

Som eksempel på problemerne med et snævert fokus, nævner Jacob Blak Henriksen byggeriet på Nørrebro i 70’erne og 80’erne:

”Det var en byggestil, der var et direkte svar på oliekrisen, med små vinduer og meget tæt bebyggelse. Men det var ikke særlig venligt for mennesker, der har et basalt behov for dagslys og adgang til noget grønt for at trives. Og i mellem har vi fundet på bedre isolerende vinduer, så teknologien har indhentet en model, der var opstået ud fra en akut problemstilling.”  

Efter Jacob Blak Henriksen opfattelse har gamle bygninger industribygninger og gamle københavnske karreer langt mere af den fleksibilitet og tilpasningsevne, der er central for resiliens, end det moderne byggeri af beton. 

”Det er en enorm kvalitet i gamle industribygninger, at de kan omdannes til alt muligt. De er robust bygget, der er store spænd, det er minimale konstruktioner, og man kan underinddele dem,” siger Jacob Blak Henriksen. 

Cobe var arkitekter på den midlertidige opblomstring på Papirøen ud for Holmen i København. I en overgangsperiode var de gamle haller rammen om det store street food marked, en stor kunsthal og en bikube af små kontorer og kontorfællesskaber, der summede af aktivitet og startups. I dag er meget af den samme aktivitet rykket videre ud til Refshaleøen, hvor et utal af skæve aktiviteter blomstrer. 

Det er et udtryk for resiliens, siger Jacob Blak Henriksen: ”Der er højt til loftet og man kan få lov at teste ting. Det er helt åbent, alle kan få lov at komme der. Der er både plads til de etablerede og til de nye og de skøre.” 

Låst i beton

Mens de gamle københavnske karreer er et eksempel på bygninger, der er fleksible nok til at følge med byens udvikling, fordi de med tiden kan sammenlægges og gennemhulles på nye måder – så gælder det samme desværre ikke for det nyere betonbyggeri, mener Jacob Blak Henriksen:

”I København har man det sidste 10-15 år bygget enormt mange tre-værelser på 95 kvadratmeter i beton. Nu er der kommet et stigende behov for mindre boliger, men når børnefamilierne rykker ud til forstæderne, står man med en gigantisk boligmasse, som man ikke kan lave om. Det kunne man med de gamle byggemasser.” 

Jacob Blak Henriksen peger på, at Byggeri af træ kan være en måde at sikre den fremtidige fleksibilitet. Teknologien har udviklet sig kraftigt i de senere år, og det har reduceret brandfaren og gjort det muligt at bygge huse af træ i op mod 20 etagers højde. CLT – en ny form for kraftig krydsfiner – kan skæres ud på fabrikker, og de kan stables ligesom betonelementer, men man ændre på dem. Dermed undgår man, at eksempelvis et lejlighedsbyggeri er låst fast i sin udformning og funktioner. 

I København vandt Henning Larsens tegnestue og MOE sidste år udformningen af en ny bydel med 2000 boliger i Ørestaden i Vejlandskvarteret, hvor Københavns vandrehjem ligger nu.

Bygningerne skal overvejende være i træ i op til seks etagers højde. Det er et krav fra By & Havn, der står for udviklingen af Københavns nye boligområder, at der skal bruges træ, og det store byggeri bliver en anledning for byggebranchen industrien til at udvikle ny viden om byggeri i træ. 

Mangfoldighed

Byens trivsel på langt sigt hænger også sammen med et andet af de grundlæggende elementer i resilienstænkning: Mangfoldighed.

Resilient byplanlægning handler derfor også om, at byområder er sammensat med mange forskellige funktioner og med mange forskellige typer af beboere. En by med lejligheder i forskellige størrelser og forskellige priser betyder, at folk kan flytte rundt i det samme område, i takt med at deres behov igennem livet forandrer sig. En by, der blander butikker, kontorer, boliger og institutioner kan bedre ændre sig, når konjunkturer og demografien skifter, så man ikke ender med at hele kvarterer forfalder. 

Jacob Blak Henriksen mener, at kommuner med fordel kunne udstykke nye boligområder i mindre byggefelter, for at få en større mangfoldighed i byudviklingen. så det var muligt for et bredere segment af udviklere at gå ind i et projekt.

”I stedet for et 10.000 kvadratmeters byggeri, som kun pensionsselskaber kan drive, kunne man åbne for byggeri, hvor en lille samling folk har mulighed for at investere i en grund, for eksempel en gruppe ældre, der vil bo i fællesskab. Det styrker et område at have den form for nicher,” siger han.

Med coronakrisen kan opstå et helt nyt behov og syn på den måde, vi bruger byer på, mener Lina Liakou:

”Normen har i mange år været at bygge tætte byer. Vi har skabt steder, hvor mange mennesker kan samles på mindre plads. Men måske går det nu modsat, så folk hellere vil spredes. Vi kan se at parkerne er meget vigtige, men mange rykker måske også ud af byerne.

Vi har brugt så meget tid indendørs, at nu opdager mange værdien af frisk luft, dagslys og adgang til det grønne,” siger Lina Liakou.

Og dermed vil byerne få brug for at tilpasse sig – igen.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked? Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked? Næste artikel Glem lean – nu skal vi skabe resiliens Glem lean – nu skal vi skabe resiliens
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.