Ridderen af det sociale ansvar

[graph title="Erik Thorsted" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3f70e-797361_erik-thorsted-copy.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/91af4-797361_erik-thorsted-copy.png" text="• Født i 1946 i København"] [/graph]

Erik Thorsted er ikke en mand, der optræder særlig ofte i avisernes spalter, folder sig ud som ekspert på tv eller har travlt med at udbasunere sine sejre.

Men tag ikke fejl. Erik Thorsted er ubestridt en af landets mest visionære og innovative forandringsledere inden for sit felt, og gennem de sidste 15 år har han formået at samle tusindvis af frivillige danskere på tværs af sektorer for at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte grupper.

Som direktør i Center for Socialt Ansvar, der er et privat netværk for en række frivillige organisationer med det fælles mål at skabe mere velfærd for færre midler, er Erik Thorsted hovedarkitekten bag så forskellige initiativer som Natteravnene, Familieiværksætterne og Bydelsmødre. 

Drivkraften i hans mission er at skifte fokus fra reparation til forebyggelse for at undgå, at folk ender på samfundets sidelinje. Han er optaget af at finde nye og mere effektive måder til – på tværs af de private, offentlige og frivillige sektorer – at løse sociale opgaver og udvikle det danske velfærdssamfund. 

”Der er en tendens i vores samfund til, at man fokuserer mere på at reparere end på at forebygge. Det er jo meningsløst. Frem for at vente på, at tingene går galt, og reparationsholdet skal rykke ind, har vi fokus på at undgå, at folk løber ind i problemer, som forringer deres livskvalitet og belaster samfundsøkonomien,” siger Erik Thorsted.

Natteravne for 20 millioner

Et eksempel er Natteravnene, som han i 1998 var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af. Gennem 15 år har ca. 30.000 danskere frivilligt gået rundt i gaderne i de karakteristiske gule jakker for at sprede tryghed og hjælpe gadens udsatte. 

Det er svært at sætte pris på natteravnenes arbejde, men ser man på de nøgne fakta, er der i dag 7.000 aktive natteravne fordelt på 265 lokalafdelinger. De er i snit aktive hver 6. uge og gennemfører årligt ca. 50.000 enkeltvandringer af 3,5 times varighed – svarende til en frivillig samfundsindsats til en værdi af over 20 millioner kr. 

Dertil kommer alle de afledte effekter, såsom sparede udgifter til hærværk, retsvæsen, sygehusindlæggelse samt akut krisehjælp til selvmordstruede unge. Alene udgifterne til at udbedre skaderne efter hærværk er faldet fra en million kr. årligt i en enkelt boligforening i Lundtoftegade i København til 100.000 kroner, siden Natteravnene begyndte at patruljere. Det svarer til en besparelse på 2.000 kroner pr. lejemål hvert år.

“Man kan ikke sætte pris på tryghed og forebyggelse af ting, som så ikke sker. Men der er ingen tvivl om, at når 7.000 natteravne går rundt i gaderne for at skabe tryghed og hiver unge selvmordstruede mennesker væk fra togskinnerne, op af havnebassiner og ind fra vejene, så leverer de en voldsom manpower-indsats med en masse afledte menneskelige og samfundsøkonomiske effekter,” siger Erik Thorsted.

10 års kamp for forældreuddannelse

Et andet eksempel på et projekt under Center for Socialt Ansvar er Bydelsmødre, som er et landsdækkende netværk af ca. 400 ressourcestærke kvinder – langt de fleste med etnisk minoritetsbaggrund. De opsøger og hjælper andre indvandrerkvinder med at få fodfæste i det danske samfund og giver hjælp til børneopdragelse, job, økonomi, oversættelse af breve fra kommunen eller skilsmisse.

Det unikke ved disse Bydelsmødre – der tilsammen taler 54 forskellige sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter – er, at de i modsætning til det offentlige kan have bedre mulighed for at nå isolerede kvinder med deres sproglige mangfoldighed, vidt forskellige kulturbaggrund og store lokale tilstedeværelse.

Erik Thorsted er også hovedmanden bag de meget omtalte forældreuddannelser, der skal klæde alle førstegangsforældre bedre på til at blive gode forældre og dermed sikre deres børn den bedst mulige start på livet. Han kæmpede i 10 år for at få disse forældreuddannelser op at stå i Danmark. Gennembruddet kom, da Holstebro som den første kommune herhjemme begyndte på sin forældreuddannelse under navnet Familie med Hjerte. Siden er flere kommuner kommet til, herunder Furesø og Greve, og op imod 25 andre kommuner står nu på spring for at hoppe med på den nye trend.  

Det unikke ved disse forældreuddannelser er, at de retter sig mod alle forældre – både stærke og svage – og samtidig bliver der dannet nye partnerskaber på tværs af sektorer. Private partnere som bankrådgivere og advokater bliver hentet ind som undervisere for, sammen med bl.a. sundhedsplejersker, jordemødre og socialrådgivere, at klæde de vordende forældre bedre på. Og over 90 pct. af forældrene tager imod tilbuddet i Holstebro. Hvis alle danske forældre tog imod tilbuddet, ville det spare det danske samfund for op imod 1 milliard kr. om året, viser en cost-benefit-analyse foretaget af Copenhagen Business School/CEBR. 

Mens socialminister Annette Vilhelmsen (SF) har forelsket sig i disse forældreuddannelser og meget gerne ser dem bredt ud til samtlige landets kommuner, så advarer ordførere fra andre partier mod, at staten blander sig.  Men som Erik Thorsted udtrykker det:

”Det er en vidunderlig form for misforståelse af, hvad dette tilbud går ud på. Vi blander os ikke i, hvordan familierne skal leve deres liv, hvordan folk skal forholde sig til deres partnere, eller hvordan de skal opdrage deres børn. Til gengæld giver vi dem en masse god viden om, hvordan de kan forholde sig til disse ting – og jo flere ressourcer kan det offentlige sætte ind over for de borgere, hvor det går galt.”

Ingen kan løfte opgaven alene

En af grundpillerne i Erik Thorsteds mission er princippet om at være en open source, så andre frivillige aktører kan udnytte de erfaringer, som Center for Socialt Ansvar har gjort gennem årene. 

”Uanset hvad vi har af viden, erfaringer, ideer og teorier, så er de tilgængelige for alle andre, så vi kan få mere velfærd for færre midler,” siger han.

Erik Thorsted har undervejs i sin karriere prøvet kræfter med alle de forskellige sektorer i landet – den private, den offentlige og den frivillige. Han har arbejdet med it-systemer i staten og kommunerne. Han har været marketingsdirektør og arbejdet med CSR-strategi i nogle af landets største forsikrings- og pensionskoncerner. Og siden 2004 har han helliget sig den frivillige sektor. 

”Under hele denne rejse har jeg erfaret, at der ikke er én af disse forskellige sektorer, som kan løse nogle af de tunge samfundsopgaver alene. Men ved at samarbejde og trække på hinandens ressourcer, får vi både bedre og ofte billigere resultater,” lyder hans erfaring.

Tidligere i år benyttede Erik Thorsted sig af lejligheden til at forære dronningen en bog om Natteravnene, da han officielt blev hædret som Ridder af Dannebrogsordenen. Uofficielt kan Erik Thorsted kalde sig Ridder af socialt ansvar for sine mange års succesrige arbejde som konceptudvikler af forebyggende projekter på tværs af sektorer.

Forrige artikel Tidligere politileder hjælper nu unge kriminelle videre Næste artikel Zornig-effekten

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.