Ridderen af det sociale ansvar
Torben K. Andersen
Politisk redaktørErik Thorsted er ikke en mand, der optræder særlig ofte i avisernes spalter, folder sig ud som ekspert på tv eller har travlt med at udbasunere sine sejre.
Men tag ikke fejl. Erik Thorsted er ubestridt en af landets mest visionære og innovative forandringsledere inden for sit felt, og gennem de sidste 15 år har han formået at samle tusindvis af frivillige danskere på tværs af sektorer for at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte grupper.
Som direktør i Center for Socialt Ansvar, der er et privat netværk for en række frivillige organisationer med det fælles mål at skabe mere velfærd for færre midler, er Erik Thorsted hovedarkitekten bag så forskellige initiativer som Natteravnene, Familieiværksætterne og Bydelsmødre.
Drivkraften i hans mission er at skifte fokus fra reparation til forebyggelse for at undgå, at folk ender på samfundets sidelinje. Han er optaget af at finde nye og mere effektive måder til – på tværs af de private, offentlige og frivillige sektorer – at løse sociale opgaver og udvikle det danske velfærdssamfund.
”Der er en tendens i vores samfund til, at man fokuserer mere på at reparere end på at forebygge. Det er jo meningsløst. Frem for at vente på, at tingene går galt, og reparationsholdet skal rykke ind, har vi fokus på at undgå, at folk løber ind i problemer, som forringer deres livskvalitet og belaster samfundsøkonomien,” siger Erik Thorsted.
Natteravne for 20 millioner
Et eksempel er Natteravnene, som han i 1998 var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af. Gennem 15 år har ca. 30.000 danskere frivilligt gået rundt i gaderne i de karakteristiske gule jakker for at sprede tryghed og hjælpe gadens udsatte.
Det er svært at sætte pris på natteravnenes arbejde, men ser man på de nøgne fakta, er der i dag 7.000 aktive natteravne fordelt på 265 lokalafdelinger. De er i snit aktive hver 6. uge og gennemfører årligt ca. 50.000 enkeltvandringer af 3,5 times varighed – svarende til en frivillig samfundsindsats til en værdi af over 20 millioner kr.
Dertil kommer alle de afledte effekter, såsom sparede udgifter til hærværk, retsvæsen, sygehusindlæggelse samt akut krisehjælp til selvmordstruede unge. Alene udgifterne til at udbedre skaderne efter hærværk er faldet fra en million kr. årligt i en enkelt boligforening i Lundtoftegade i København til 100.000 kroner, siden Natteravnene begyndte at patruljere. Det svarer til en besparelse på 2.000 kroner pr. lejemål hvert år.
“Man kan ikke sætte pris på tryghed og forebyggelse af ting, som så ikke sker. Men der er ingen tvivl om, at når 7.000 natteravne går rundt i gaderne for at skabe tryghed og hiver unge selvmordstruede mennesker væk fra togskinnerne, op af havnebassiner og ind fra vejene, så leverer de en voldsom manpower-indsats med en masse afledte menneskelige og samfundsøkonomiske effekter,” siger Erik Thorsted.
10 års kamp for forældreuddannelse
Et andet eksempel på et projekt under Center for Socialt Ansvar er Bydelsmødre, som er et landsdækkende netværk af ca. 400 ressourcestærke kvinder – langt de fleste med etnisk minoritetsbaggrund. De opsøger og hjælper andre indvandrerkvinder med at få fodfæste i det danske samfund og giver hjælp til børneopdragelse, job, økonomi, oversættelse af breve fra kommunen eller skilsmisse.
Det unikke ved disse Bydelsmødre – der tilsammen taler 54 forskellige sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter – er, at de i modsætning til det offentlige kan have bedre mulighed for at nå isolerede kvinder med deres sproglige mangfoldighed, vidt forskellige kulturbaggrund og store lokale tilstedeværelse.
Erik Thorsted er også hovedmanden bag de meget omtalte forældreuddannelser, der skal klæde alle førstegangsforældre bedre på til at blive gode forældre og dermed sikre deres børn den bedst mulige start på livet. Han kæmpede i 10 år for at få disse forældreuddannelser op at stå i Danmark. Gennembruddet kom, da Holstebro som den første kommune herhjemme begyndte på sin forældreuddannelse under navnet Familie med Hjerte. Siden er flere kommuner kommet til, herunder Furesø og Greve, og op imod 25 andre kommuner står nu på spring for at hoppe med på den nye trend.
Det unikke ved disse forældreuddannelser er, at de retter sig mod alle forældre – både stærke og svage – og samtidig bliver der dannet nye partnerskaber på tværs af sektorer. Private partnere som bankrådgivere og advokater bliver hentet ind som undervisere for, sammen med bl.a. sundhedsplejersker, jordemødre og socialrådgivere, at klæde de vordende forældre bedre på. Og over 90 pct. af forældrene tager imod tilbuddet i Holstebro. Hvis alle danske forældre tog imod tilbuddet, ville det spare det danske samfund for op imod 1 milliard kr. om året, viser en cost-benefit-analyse foretaget af Copenhagen Business School/CEBR.
Mens socialminister Annette Vilhelmsen (SF) har forelsket sig i disse forældreuddannelser og meget gerne ser dem bredt ud til samtlige landets kommuner, så advarer ordførere fra andre partier mod, at staten blander sig. Men som Erik Thorsted udtrykker det:
”Det er en vidunderlig form for misforståelse af, hvad dette tilbud går ud på. Vi blander os ikke i, hvordan familierne skal leve deres liv, hvordan folk skal forholde sig til deres partnere, eller hvordan de skal opdrage deres børn. Til gengæld giver vi dem en masse god viden om, hvordan de kan forholde sig til disse ting – og jo flere ressourcer kan det offentlige sætte ind over for de borgere, hvor det går galt.”
Ingen kan løfte opgaven alene
En af grundpillerne i Erik Thorsteds mission er princippet om at være en open source, så andre frivillige aktører kan udnytte de erfaringer, som Center for Socialt Ansvar har gjort gennem årene.
”Uanset hvad vi har af viden, erfaringer, ideer og teorier, så er de tilgængelige for alle andre, så vi kan få mere velfærd for færre midler,” siger han.
Erik Thorsted har undervejs i sin karriere prøvet kræfter med alle de forskellige sektorer i landet – den private, den offentlige og den frivillige. Han har arbejdet med it-systemer i staten og kommunerne. Han har været marketingsdirektør og arbejdet med CSR-strategi i nogle af landets største forsikrings- og pensionskoncerner. Og siden 2004 har han helliget sig den frivillige sektor.
”Under hele denne rejse har jeg erfaret, at der ikke er én af disse forskellige sektorer, som kan løse nogle af de tunge samfundsopgaver alene. Men ved at samarbejde og trække på hinandens ressourcer, får vi både bedre og ofte billigere resultater,” lyder hans erfaring.
Tidligere i år benyttede Erik Thorsted sig af lejligheden til at forære dronningen en bog om Natteravnene, da han officielt blev hædret som Ridder af Dannebrogsordenen. Uofficielt kan Erik Thorsted kalde sig Ridder af socialt ansvar for sine mange års succesrige arbejde som konceptudvikler af forebyggende projekter på tværs af sektorer.
