Rip, Rap og Rup på Slotsholmen

Den 20. maj var der afleveringsfrist på et udbud, som ikke ret mange har opdaget, men som kommer til at påvirke det danske samfund i de kommende år: statens toplederuddannelse. Måden, uddannelsen er tilrettelagt på, vil fremme, at statens øverste ledelse bliver en stat i staten, dvs. et lukket magtapparat, som nedbryder åbenhed.

Skal den øverste administrative ledelse i staten have karakter af en selvsupplerende koncerndirektion, hvor man kun kan få poster, hvis man tilhører en udvalgt teknokratisk skare? Eller skal den øverste ledelse afspejle de forskellige samfundsmæssige sektorer og dermed den mangfoldighed, som Danmark udgør? Er det et regeringsanliggende? Er det et ministeransvar?

Disse spørgsmål er blevet relevante, bl.a. som følge af statens toplederuddannelse. Det kalder på en forvaltningspolitisk og demokratisk stillingtagen.

Den 20. maj var der endelig afleveringsfrist på et udbud, som ikke ret mange har opdaget, men som kommer til at påvirke det danske samfund i de kommende år. Det drejer sig om udbudsbekendtgørelse 2015/S 245-445569 fra Moderniseringsstyrelsen om uddannelse i virksomhedsledelse – eller i mere folkelig tale: en statslig toplederuddannelse. Først i juni/juli får vi offentliggjort, hvem der får ansvaret for uddannelsen, men mon ikke vinderen skal findes blandt et af de store konsulenthuse, som i forvejen arbejder for staten?

Udbuddet er interessant læsning af flere grunde. Lad mig starte med undertitlen på udbuddet: ”Udarbejdelse og gennemførelse af udviklingsforløb for ledere med toplederpotentiale i den danske stat”. Der er altså tale om et uddannelsesforløb, som skal sikre, at departementscheferne kan udvikle deres egen talentbank, hvorfra rekrutteringen til kommende stillinger som departementschefer og styrelsesdirektører kan ske.

Slap kæde

Allerede her hopper kæden efter min mening af. Man har åbenbart ikke fantasi til at forestille sig, at staten kan finde ledelsestalenter uden for Slotsholmen, f.eks. fra den private sektor, civilsamfundets organisationer eller kommuner og regioner, og at staten betaler deres lederuddannelse. Proceduren er den samme som ved forløberen, kaldet SPOT (Statens Program for Potentielle Topledere), hvor hver departementschef udpeger to kandidater.

Formålet med det samlede projekt er således at sikre en pulje af talenter, som har vist deres duelighed i en statslig sammenhæng, og som minimerer risici ved udnævnelser. Man kender således ”produktet”, som skal videreudvikles, og ved, at de kender styringssystemet og traditionerne på Slotsholmen. Det er Rip, Rap og Rup-tænkning af værste skuffe, og systemet har allerede vist sin ”succes”. Ser man på de kandidater, som deltog i SPOT fra 2014 til 2015, er resultatet slående: Ud af de 16 deltagere er der kommet en departementschef og fem direktører, dvs. at en tredjedel allerede er forfremmet.

Som en parentes til dette kan nævnes, at yderligere tre deltagere er blevet ansat i topposter uden for staten – en som regionsdirektør og to som direktører i kommuner. Det er bemærkelsesværdigt, at styringstænkningen uden for Slotsholmen åbenbart giver plads til større ledelsesdiversitet.

Udbudsmaterialet er meget omfattende, og der har været et forhandlingsforløb mellem Moderniseringsstyrelsen og tilbudsgivere fra slutningen af januar i år. Det skyldes nok, at første runde af SPOT ikke forløb helt uproblematisk. I pressen har det i hvert fald været fremme, at selve indholdet, som PricewaterhouseCoopers stod for, ikke levede op til indholdsbeskrivelsen, og derfor blev konsulentfirmaet fyret, og der blev sat gang i det udbud, som kører nu.

Hvad skal en departementschef kunne?

Det efter min mening mest interessante i udbudsmaterialet er underbilag 1B, hvor man kan læse, hvad en departementschef skal kunne. Det er spændende læsning – både det, der står, og det, der ikke står. Specielt er det interessant, hvordan sprogbrugen vægtes nøje – som i ethvert politisk-administrativt dokument.

Det første rekrutteringskriterium handler om de personlige kompetencer, og det ligner de krav, man finder i en hvilken som helst toplederannonce: ”stærke kommunikative evner, intellektuel kapacitet, gennemslagskraft, robust og rodfæstet, fleksibel, relationel forståelse, beslutnings- og resultatorienteret, selvindsigt, energi.”

De næste to næste kriterier drejer sig om erfaring fra politisk ledede organisationer og dokumenterede resultater som leder. Her vægtes det, at man har prøvet det selv og kan fremvise dokumenterede resultater, og det særlige ved ledelsesgerningen understreges f.eks. i kravet om, at en departementschef skal have ”evne til at lade den daglige ledelsespraksis afspejle grundværdier om almeninteresse, åbenhed, retssikkerhed, ligebehandling, uvildighed, saglighed, inddragelse og det repræsentative demokrati”.

To forhold skal dog fremhæves. For det første fylder forandring, organisationsændring m.v. rigtigt meget. Det hedder allerede i overskriften til dokumenterede ledererfaringer ”Herunder erfaring med organisationsudvikling”. Det er så at sige indbygget i stillingsbeskrivelsen, at en departementschef skal kunne håndtere konstant organisationsforandring.

Vage beskrivelser

Det andet forhold drejer sig om kompetencer, som ikke kræves: Der står ikke noget om evnen og erfaringen med at sammensætte komplementerende ledelsesteams, som kan sikre et komplet blik på en foranderlig omverdensudvikling. Derimod står der, at man skal kunne ”rekruttere og udvikle en ledergruppe, så medarbejderes og lederes potentiale udnyttes ...”.

Endnu vigtigere bliver læsningen i detaljen, når vi ser på de næste to rekrutteringskriterier: ”4. Erfaringer fra andre sektorer, områder og lignende” og ”5. Viden om ministeriets faglige områder og centrale interessenter”. Her skifter sprogbrugen, og det virker umiddelbart, som om kravene slækkes. Nu er det ikke længere nødvendigt med erfaring eller dokumenterede resultater. Det er nok, at man har netværk, en ansættelse i fjern fortid, eller at man har viden om.

Der er ingen tvivl om, at kravene om en eller anden grad af erfaring fra andre dele af samfundslivet har været en udfordring i beskrivelsen af departementschefprofilen. Man skulle jo nødig give sig til at spørge om, hvorvidt de eksisterende departementschefer nu også selv kan opfylde rekrutteringskriterierne. Derfor har man lavet en uddybning, hvoraf det fremgår, at det er nok, at man har været et andet sted i ”styringskæden” – med andre ord: Man skal blot have været chef i en styrelse for at opfylde kravet.

Det er også ualmindelig vagt, hvad der står om kendskab til det faglige område, som man skal være ministerens nærmeste rådgiver i forhold til. Her bliver sprogbrugen igen meget vigtig: ”Viden om de specifikke krav, der knytter sig til det pågældende ministerområde eller sektorindsigt”. Eller med andre ord skal man blot vide, hvad der adskiller det ene ressort fra det andet.

Man kunne have valgt at formulere krav om dokumenterede resultater fra implementering på pågældende faglige område eller i det mindste om, at man havde prøvet at sidde i en region, kommune, virksomhed eller interesseorganisation. Det ville betyde, at en kommende departementschef havde prøvet at leve med de vilkår, som findes ude i det virkelige liv, hvor konsekvenserne af lovgivning skal virke.

Det sidste rekrutteringskriterium er ligesom det første uproblematisk. Det handler om ”Erfaring med økonomi- og virksomhedsstyring”.

Staten lukker sig om sig selv

Jeg indledte med at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er en god ide at lave et uddannelsesprogram for udvikling af topledere til staten. Det er der faktisk meget, som taler imod, og når man så ser på de konkrete formuleringer i departementschefprofilen, bliver ideen endnu dårligere. Lad os se på, hvori problemet består.

Først og fremmest er det et problem, hvis de, som er nærmeste rådgivere for ministrene, kommer til at udgøre en elite i samfundet, der er løsrevet fra samfundet som sådan. I mange diktaturer er det netop et kendetegn ved den herskende klasse, at der er en snæver rekruttering til de øverste styrende lag. Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen skrev allerede i 1980, at det ikke er ligegyldigt, hvilke mennesker der bemander den offentlige administration. Det gælder i forhold til deres baggrund socialt, økonomisk, etnisk og dermed værdimæssigt, men også ”eventuelle erfaringer fra forudgående ansættelser i andre samfundssektorer”. Synspunktet må vel fortsat gælde i dag, og konsekvensen kunne være problematisk, fordi der, som Grønnegård formulerede det, er en sammenhæng mellem embedsmænds erfaring og holdninger og den måde, de varetager deres rolle som embedsmænd på.

Når rekrutteringen til statens topposter i kraft af talentudviklingsprogrammet alene kommer til at ske fra Slotsholmens faste stok, får det som konsekvens, at den vejledning, som kan gives til politikerne og ministrene, alene sker med udgangspunkt i én type erfaring og et uniformt værdisæt. Det er Rip, Rap og Rup på Slotsholmen. Og det er slemt nok.

Men der er den yderligere negative effekt, at der ikke vil være nogen i kredsen af statslige topchefer, som har været tæt på andre samfundssektorer. De har ikke som topchefer siddet i den anden ende af samfundets styringskæde. Deres erfaring rummer ikke oplevelsen af den kompleksitet, som hersker nede på gulvet i velfærdssamfundets institutioner eller i virksomhederne. Det kan i sidste ende betyde, at lovgivningen ikke kommer til at virke, som politikerne havde til hensigt, og dermed mistes samfundsmæssig effektivitet og politisk legitimitet.

Nogle vil måske endda hævde, at der allerede i dag kan ses mange eksempler på, at lovgivningen ikke afspejler en viden om virkelighedens verden, og det er måske også årsagen til den manglende effekt af politiske beslutninger. Det kan i en eller anden forstand føres tilbage til det forhold, at kredsen af statslige topchefer allerede i dag mangler samfundsmæssig repræsentativitet. Det har i hvert fald i mange år været et synspunkt i det private erhvervsliv, at kendskab til vilkårene i jernindustrien har manglet på Slotsholmen, og tilsvarende har lydt fra kommunale og regionale politikere og chefer. I dag er der, så vidt jeg har kunnet registrere, kun to departementschefer, som har topledererfaring fra kommuner og regioner, og ingen med privatlivserfaring.

Hvor er regering og Folketing?

Hvis den statslige rekruttering skal ske fra en gruppe af særligt udvalgte og trænede kandidater, vil det også udfordre regeringens mulighed for at præge ansættelser og dermed sætte et demokratisk præg på regeringsapparatet. Det er derfor interessant, i hvilket omfang dette udbud har været godkendt af regeringens relevante udvalg, f.eks. ansættelsesudvalget. Det fremgår i hvert fald ikke umiddelbart, at det er sket.

Man kan også spørge, om det ikke kræver en forvaltningspolitisk drøftelse i Folketinget, når man i realiteten begrænser andre samfundssektorer i at levere ledere til staten? Staten er jo rettelig ikke en virksomhedskoncern, men netop den fælles stat. Mener Folketinget, at det er i orden, og hvis ikke, hvorfor har man ikke haft debatter om det eller stillet spørgsmål til finansministeren som ansvarlig for Moderniseringsstyrelsen?

Der er sikkert ikke ret mange stemmer i denne sag, men den kan ikke undgå at få dybe konsekvenser for fremtidens Danmark. Derfor er den manglende debat bemærkelsesværdig.

Rip, Rap og Rup-ledelse på Slotsholmen fremmer ikke et udsyn mod samfundet. Det fremmer tværtimod, at statens øverste ledelse bliver en stat i staten, dvs. et lukket magtapparat, som nedbryder den åbenhed, der har kendetegnet det danske demokrati. Det vil fremme mistillid til systemet og undergrave samfundets sammenhængskraft. Samtidig er der noget næsten komisk ved, at udviklingen af topledertalenter er sat i system som i SPOT: Man kommer tæt på det system, som herskede, da jeg blev ansat i Indenrigsministeriet i begyndelsen af 1980’erne. Da blev det bare kaldt ”Kongerækken”.

Den troede jeg godt nok lå på historiens mødding.

Forrige artikel Derfor er 2016 de systemiske muligheders år Næste artikel Verden er klar til innovative danske byløsninger

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.