Rip, Rap og Rup på Slotsholmen

Den 20. maj var der afleveringsfrist på et udbud, som ikke ret mange har opdaget, men som kommer til at påvirke det danske samfund i de kommende år: statens toplederuddannelse. Måden, uddannelsen er tilrettelagt på, vil fremme, at statens øverste ledelse bliver en stat i staten, dvs. et lukket magtapparat, som nedbryder åbenhed.

Skal den øverste administrative ledelse i staten have karakter af en selvsupplerende koncerndirektion, hvor man kun kan få poster, hvis man tilhører en udvalgt teknokratisk skare? Eller skal den øverste ledelse afspejle de forskellige samfundsmæssige sektorer og dermed den mangfoldighed, som Danmark udgør? Er det et regeringsanliggende? Er det et ministeransvar?

Disse spørgsmål er blevet relevante, bl.a. som følge af statens toplederuddannelse. Det kalder på en forvaltningspolitisk og demokratisk stillingtagen.

Den 20. maj var der endelig afleveringsfrist på et udbud, som ikke ret mange har opdaget, men som kommer til at påvirke det danske samfund i de kommende år. Det drejer sig om udbudsbekendtgørelse 2015/S 245-445569 fra Moderniseringsstyrelsen om uddannelse i virksomhedsledelse – eller i mere folkelig tale: en statslig toplederuddannelse. Først i juni/juli får vi offentliggjort, hvem der får ansvaret for uddannelsen, men mon ikke vinderen skal findes blandt et af de store konsulenthuse, som i forvejen arbejder for staten?

Udbuddet er interessant læsning af flere grunde. Lad mig starte med undertitlen på udbuddet: ”Udarbejdelse og gennemførelse af udviklingsforløb for ledere med toplederpotentiale i den danske stat”. Der er altså tale om et uddannelsesforløb, som skal sikre, at departementscheferne kan udvikle deres egen talentbank, hvorfra rekrutteringen til kommende stillinger som departementschefer og styrelsesdirektører kan ske.

Slap kæde

Allerede her hopper kæden efter min mening af. Man har åbenbart ikke fantasi til at forestille sig, at staten kan finde ledelsestalenter uden for Slotsholmen, f.eks. fra den private sektor, civilsamfundets organisationer eller kommuner og regioner, og at staten betaler deres lederuddannelse. Proceduren er den samme som ved forløberen, kaldet SPOT (Statens Program for Potentielle Topledere), hvor hver departementschef udpeger to kandidater.

Formålet med det samlede projekt er således at sikre en pulje af talenter, som har vist deres duelighed i en statslig sammenhæng, og som minimerer risici ved udnævnelser. Man kender således ”produktet”, som skal videreudvikles, og ved, at de kender styringssystemet og traditionerne på Slotsholmen. Det er Rip, Rap og Rup-tænkning af værste skuffe, og systemet har allerede vist sin ”succes”. Ser man på de kandidater, som deltog i SPOT fra 2014 til 2015, er resultatet slående: Ud af de 16 deltagere er der kommet en departementschef og fem direktører, dvs. at en tredjedel allerede er forfremmet.

Som en parentes til dette kan nævnes, at yderligere tre deltagere er blevet ansat i topposter uden for staten – en som regionsdirektør og to som direktører i kommuner. Det er bemærkelsesværdigt, at styringstænkningen uden for Slotsholmen åbenbart giver plads til større ledelsesdiversitet.

Udbudsmaterialet er meget omfattende, og der har været et forhandlingsforløb mellem Moderniseringsstyrelsen og tilbudsgivere fra slutningen af januar i år. Det skyldes nok, at første runde af SPOT ikke forløb helt uproblematisk. I pressen har det i hvert fald været fremme, at selve indholdet, som PricewaterhouseCoopers stod for, ikke levede op til indholdsbeskrivelsen, og derfor blev konsulentfirmaet fyret, og der blev sat gang i det udbud, som kører nu.

Hvad skal en departementschef kunne?

Det efter min mening mest interessante i udbudsmaterialet er underbilag 1B, hvor man kan læse, hvad en departementschef skal kunne. Det er spændende læsning – både det, der står, og det, der ikke står. Specielt er det interessant, hvordan sprogbrugen vægtes nøje – som i ethvert politisk-administrativt dokument.

Det første rekrutteringskriterium handler om de personlige kompetencer, og det ligner de krav, man finder i en hvilken som helst toplederannonce: ”stærke kommunikative evner, intellektuel kapacitet, gennemslagskraft, robust og rodfæstet, fleksibel, relationel forståelse, beslutnings- og resultatorienteret, selvindsigt, energi.”

De næste to næste kriterier drejer sig om erfaring fra politisk ledede organisationer og dokumenterede resultater som leder. Her vægtes det, at man har prøvet det selv og kan fremvise dokumenterede resultater, og det særlige ved ledelsesgerningen understreges f.eks. i kravet om, at en departementschef skal have ”evne til at lade den daglige ledelsespraksis afspejle grundværdier om almeninteresse, åbenhed, retssikkerhed, ligebehandling, uvildighed, saglighed, inddragelse og det repræsentative demokrati”.

To forhold skal dog fremhæves. For det første fylder forandring, organisationsændring m.v. rigtigt meget. Det hedder allerede i overskriften til dokumenterede ledererfaringer ”Herunder erfaring med organisationsudvikling”. Det er så at sige indbygget i stillingsbeskrivelsen, at en departementschef skal kunne håndtere konstant organisationsforandring.

Vage beskrivelser

Det andet forhold drejer sig om kompetencer, som ikke kræves: Der står ikke noget om evnen og erfaringen med at sammensætte komplementerende ledelsesteams, som kan sikre et komplet blik på en foranderlig omverdensudvikling. Derimod står der, at man skal kunne ”rekruttere og udvikle en ledergruppe, så medarbejderes og lederes potentiale udnyttes ...”.

Endnu vigtigere bliver læsningen i detaljen, når vi ser på de næste to rekrutteringskriterier: ”4. Erfaringer fra andre sektorer, områder og lignende” og ”5. Viden om ministeriets faglige områder og centrale interessenter”. Her skifter sprogbrugen, og det virker umiddelbart, som om kravene slækkes. Nu er det ikke længere nødvendigt med erfaring eller dokumenterede resultater. Det er nok, at man har netværk, en ansættelse i fjern fortid, eller at man har viden om.

Der er ingen tvivl om, at kravene om en eller anden grad af erfaring fra andre dele af samfundslivet har været en udfordring i beskrivelsen af departementschefprofilen. Man skulle jo nødig give sig til at spørge om, hvorvidt de eksisterende departementschefer nu også selv kan opfylde rekrutteringskriterierne. Derfor har man lavet en uddybning, hvoraf det fremgår, at det er nok, at man har været et andet sted i ”styringskæden” – med andre ord: Man skal blot have været chef i en styrelse for at opfylde kravet.

Det er også ualmindelig vagt, hvad der står om kendskab til det faglige område, som man skal være ministerens nærmeste rådgiver i forhold til. Her bliver sprogbrugen igen meget vigtig: ”Viden om de specifikke krav, der knytter sig til det pågældende ministerområde eller sektorindsigt”. Eller med andre ord skal man blot vide, hvad der adskiller det ene ressort fra det andet.

Man kunne have valgt at formulere krav om dokumenterede resultater fra implementering på pågældende faglige område eller i det mindste om, at man havde prøvet at sidde i en region, kommune, virksomhed eller interesseorganisation. Det ville betyde, at en kommende departementschef havde prøvet at leve med de vilkår, som findes ude i det virkelige liv, hvor konsekvenserne af lovgivning skal virke.

Det sidste rekrutteringskriterium er ligesom det første uproblematisk. Det handler om ”Erfaring med økonomi- og virksomhedsstyring”.

Staten lukker sig om sig selv

Jeg indledte med at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er en god ide at lave et uddannelsesprogram for udvikling af topledere til staten. Det er der faktisk meget, som taler imod, og når man så ser på de konkrete formuleringer i departementschefprofilen, bliver ideen endnu dårligere. Lad os se på, hvori problemet består.

Først og fremmest er det et problem, hvis de, som er nærmeste rådgivere for ministrene, kommer til at udgøre en elite i samfundet, der er løsrevet fra samfundet som sådan. I mange diktaturer er det netop et kendetegn ved den herskende klasse, at der er en snæver rekruttering til de øverste styrende lag. Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen skrev allerede i 1980, at det ikke er ligegyldigt, hvilke mennesker der bemander den offentlige administration. Det gælder i forhold til deres baggrund socialt, økonomisk, etnisk og dermed værdimæssigt, men også ”eventuelle erfaringer fra forudgående ansættelser i andre samfundssektorer”. Synspunktet må vel fortsat gælde i dag, og konsekvensen kunne være problematisk, fordi der, som Grønnegård formulerede det, er en sammenhæng mellem embedsmænds erfaring og holdninger og den måde, de varetager deres rolle som embedsmænd på.

Når rekrutteringen til statens topposter i kraft af talentudviklingsprogrammet alene kommer til at ske fra Slotsholmens faste stok, får det som konsekvens, at den vejledning, som kan gives til politikerne og ministrene, alene sker med udgangspunkt i én type erfaring og et uniformt værdisæt. Det er Rip, Rap og Rup på Slotsholmen. Og det er slemt nok.

Men der er den yderligere negative effekt, at der ikke vil være nogen i kredsen af statslige topchefer, som har været tæt på andre samfundssektorer. De har ikke som topchefer siddet i den anden ende af samfundets styringskæde. Deres erfaring rummer ikke oplevelsen af den kompleksitet, som hersker nede på gulvet i velfærdssamfundets institutioner eller i virksomhederne. Det kan i sidste ende betyde, at lovgivningen ikke kommer til at virke, som politikerne havde til hensigt, og dermed mistes samfundsmæssig effektivitet og politisk legitimitet.

Nogle vil måske endda hævde, at der allerede i dag kan ses mange eksempler på, at lovgivningen ikke afspejler en viden om virkelighedens verden, og det er måske også årsagen til den manglende effekt af politiske beslutninger. Det kan i en eller anden forstand føres tilbage til det forhold, at kredsen af statslige topchefer allerede i dag mangler samfundsmæssig repræsentativitet. Det har i hvert fald i mange år været et synspunkt i det private erhvervsliv, at kendskab til vilkårene i jernindustrien har manglet på Slotsholmen, og tilsvarende har lydt fra kommunale og regionale politikere og chefer. I dag er der, så vidt jeg har kunnet registrere, kun to departementschefer, som har topledererfaring fra kommuner og regioner, og ingen med privatlivserfaring.

Hvor er regering og Folketing?

Hvis den statslige rekruttering skal ske fra en gruppe af særligt udvalgte og trænede kandidater, vil det også udfordre regeringens mulighed for at præge ansættelser og dermed sætte et demokratisk præg på regeringsapparatet. Det er derfor interessant, i hvilket omfang dette udbud har været godkendt af regeringens relevante udvalg, f.eks. ansættelsesudvalget. Det fremgår i hvert fald ikke umiddelbart, at det er sket.

Man kan også spørge, om det ikke kræver en forvaltningspolitisk drøftelse i Folketinget, når man i realiteten begrænser andre samfundssektorer i at levere ledere til staten? Staten er jo rettelig ikke en virksomhedskoncern, men netop den fælles stat. Mener Folketinget, at det er i orden, og hvis ikke, hvorfor har man ikke haft debatter om det eller stillet spørgsmål til finansministeren som ansvarlig for Moderniseringsstyrelsen?

Der er sikkert ikke ret mange stemmer i denne sag, men den kan ikke undgå at få dybe konsekvenser for fremtidens Danmark. Derfor er den manglende debat bemærkelsesværdig.

Rip, Rap og Rup-ledelse på Slotsholmen fremmer ikke et udsyn mod samfundet. Det fremmer tværtimod, at statens øverste ledelse bliver en stat i staten, dvs. et lukket magtapparat, som nedbryder den åbenhed, der har kendetegnet det danske demokrati. Det vil fremme mistillid til systemet og undergrave samfundets sammenhængskraft. Samtidig er der noget næsten komisk ved, at udviklingen af topledertalenter er sat i system som i SPOT: Man kommer tæt på det system, som herskede, da jeg blev ansat i Indenrigsministeriet i begyndelsen af 1980’erne. Da blev det bare kaldt ”Kongerækken”.

Den troede jeg godt nok lå på historiens mødding.

Forrige artikel Derfor er 2016 de systemiske muligheders år Næste artikel Verden er klar til innovative danske byløsninger

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist