Som en del af næste års finanslov har forligsparterne afsat 350 millioner kr. til forsøg med at effektivisere den offentlige sektor med ny, arbejdskraftbesparende teknologi. En del af indsatsen består i forsøg med robotter, der kan forbedre den offentlige sektors serviceydelser.

Forhandlingerne er et vidnesbyrd om, at robotterne ikke længere er forbeholdt industrien, hvor de siden 1970’erne har de overtaget opgaver lige fra at male og svejse til at styre reservedelslagre. De er også så småt ved at blive en del af hverdagen i den offentlige sektor.

Allerede nu anvender danske kommuner som Horsens, Høje-Taastrup og Holbæk små selvkørende støvsugere til rengøringsopgaver, og i USA arbejder forskere med at bruge robotter til stuegangen på hospitalerne. Også robotter til simple kirurgiske indgreb på mennesker er under udvikling.

“Vi taler om en helt ny tendens i digitaliseringen af den offentlige sektor. Tidligere har man kun anvendt it til administration. Nu begynder man også at anvende den type teknologier inden for velfærdsydelser. Og det er en helt ny måde at tænke digitalisering på,” siger professor Kim Normann Andersen, professor på Copenhagen Business School (CBS), Center for Applied ICT.

Ifølge ham er der to grundlæggende årsager til udviklingen:

“På trods af finanskrisen mangler vi stadig hænder i den offentlige sektor – især til at tage sig af de ældre. Nu er der kommet en ekstra dimension i diskussionen, for vi har heller ikke råd til at betale de mange ansatte, der skal løse opgaven. Vi står altså med et dobbelt problem,” siger han.

I en opgørelse fra sidst i september i år satte Danmarks Statistik tal på udfordringen. Den vi ser, at 75.100 personer bor på alderdomshjem eller i ældreboliger, som kommunerne visiterer til. Herudover leveres der 1.433.000 timers hjemmehjælp om ugen til 221.300 personer landet over.

I de kommende år øges behovet, fordi antallet af ældre stiger drastisk. Samtidig falder antallet af erhvervsaktive, som kan løfte plejeopgaven. Mens der i dag er fire personer mellem 15 og 64 for hver ældre over 64 år, vil der i 2030 kun være 2,5 person, viser tal fra Finansministeriet.

“Om ganske få år er det ikke muligt at ansætte mange flere i den offentlige sektor. Fordi der ganske enkelt ikke er flere at ansætte. Udfordringen er kort sagt, at der bliver færre, som skal passe flere,” konkluderede finansminister Claus Hjort Frederiksen på en konference, som Ældre Sagen afholdt i oktober i år.

Det er her, robotteknologien ifølge Kim Normann Andersen kommer ind i billedet:

“Man skal være varsom med at udråbe robotter som løsningen på alle problemer, men jeg mener ikke, der er noget alternativ til at løse de problemer, vi står over for på pleje- og ældreområdet,” siger han.

Kan spare 5000 stillinger

Umiddelbart leder teknologi som de små, selvkørende robotstøvsugere mest af alt tankerne hen på hobbyværkstedet hos en gadgetfan. Det er svært at forestille sig, at de kan udløse millionbesparelser. Men det er ikke desto mindre tilfældet, viser beregninger, som Kim Normann Andersen og lektor Rony Medaglia har offentliggjort i rapporten “Robotstøvsugning i den offentlige sektor: Effekter og udfordringer”. Forskerne konkluderer, at robotstøvsugning kan spare i omegnen af 5.000 årsværk i den offentlige sektor.

Udgangspunktet er, at det tager en medarbejder i gennemsnit 20 minutter selv at støvsuge 33 kvadratmeter. Hvis han i stedet benytter en robotstøvsuger, skal han kun bruge 5 minutter på opgaven. Med et samlet anslået gulvareal på seks millioner kvadratmeter i den statslige del af det offentlige, betyder det ifølge rapporten en potentiel besparelse på 1.000 fuldtidsstillinger, hvilket svarer til en lønbesparelse på 250 millioner kr. om året. Overføres princippet til resten af den offentlige sektor, kan besparelsen femdobles, lyder Kim Normann Andersens forsigtige vurdering.

Han understreger, at forudsætningen for regnestykket er, at man taler om store ensartede gulvarealer. Kodeordet er stordriftsfordele:

“Teknologien er ikke moden til at kunne benyttes i borgernes hjem. Den skal bruge på offentlige kontorer, skoler og så videre.” Kim Normann Andersen erkender, at det måske ikke lyder af meget, hvis det enkelte plejehjem kan spare en halv eller hel stilling ved at indføre en støvsugerrobot, men i den enkelte institutions budget er der tale om mange penge, mener han.

Teknisk hjælp til selvhjælp

Når robotter tager sig af rutineopgaver som for eksempel rengøring, tøjvask og personlig pleje af ældre, giver det gevinst for både brugere og plejepersonale, påpeger Charlotte Færch Lotz, seniorkonsulent på Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv:

“Denne type teknologier kan gøre det muligt at flytte ressourcer fra praktiske, men trivielle opgaver, så man i stedet kan tilbyde brugerne bedre service,” siger hun. Som en ekstra gevinst mindsker teknologien nedslidningen af hjemmehjælpere og plejepersonale.

“Vi bliver i stand til at forbedre medarbejdernes trivsel ved at tilbyde dem et mere meningsfuldt arbejde, i og med de får mere tid til at koncentrere sig om f.eks. at yde bedre omsorg for de ældre,” siger Charlotte Færch Lotz.

Samtidig peger hun på, at robotter kan gøre ældre og handicappede i stand til bedre at tage vare på sig selv. Det giver brugerne en oplevelse af selvhjulpenhed og gør dem i stand til at blive længere i deres eget hjem. Det er en japansk vaskerobot, som fra nytår indføres i et dagcenter i Horsens, et eksempel på. Den betyder, at handicappede og svage kan tage bad med langt mindre hjælp fra plejepersonalet.

Charlotte Færch Lotz nævner også et toilet, der automatisk tørrer brugerne efter brug, så de ikke er nødt til at tilkalde hjælp. Og i den anden ende af kroppen kan robotten My Spoon hjælpe med at føre maden sikkert fra tallerken til mund. Et andet eksempel er robotten Joba, der træner ældres balanceevne med bevægelser, der minder om hesteridning – naturligvis med garanti mod at falde af hesten.

Intet teknologisk omsorgssvigt

En af de største anker mod robotteknologi har traditionelt været, at omsorg og nærhed forsvinder, når levende plejepersonale erstattes med robotarme.

En række forsøg på amerikanske hospitaler har imidlertid vist, at det ikke er tilfældet. Forsøget gik ud på at erstatte læger og sygeplejersker på stuegang med en halvanden meter høj robot, der var udstyret med skærm, en videooptager og mikrofon. Via trådløst internet var robotten forbundet med en kontrolpost bemandet med en læge. På den måde kunne patienterne se og tale med lægen, uden at han behøvede at være til stede fysisk.

De 270 patienter, der deltog i forsøget, kom sig inden for samme tidshorisont som andre patienter, der havde fået foretaget den samme type kirurgiske indgreb og havde modtaget traditionel stuegang. Mange af dem følte sig endda bedre informeret og opleverede, at det var nemmere at få kontakt med den ansvarlige læge, end de øvrige patienter. Knap 87 pct. af patienterne angav, at de gerne ville have robotstuegang, hvis de skulle blive indlagt igen.

“Umiddelbart lyder det helt vanvittigt, men det kan være med til at spare mange penge på hospitalernes budgetter,” siger Kim Normann Andersen. Han vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før man kan møde stuegangsrobotter i det danske sundhedssystem.

“Det er jo lidt af en øjenåbner, som vender op og ned på, hvad man kan anvende den type teknologi til.”

Generel digitalisering

I digitaliseringen af den offentlige sektor er den såkaldte Fond til Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden) en vigtig spiller. Fonden er, som navnet antyder, stiftet af staten med henblik på at afprøve og udbrede nye teknologier, der skal spare arbejdskraft.

Foreløbig fylder forsøg med robotteknologi dog meget lidt blandt fondens projekter, men Thomas Børner, der er formand for fondens bedømmelsesudvalg, afviser bestemt ikke mulighederne for at arbejde mere intenst med robotteknologi.

“Vi er meget interesserede i at spare arbejdskraft ved intelligent anvendelse af teknologi, og i det omfang robotter kan bidrage, er vi bestemt interesserede. Men vi skal heller ikke glemme, at der også er mange andre teknologier, som indebærer muligheder for at spare arbejdskraft. Vores opgave er at høste så mange frugter som muligt,” siger Thomas Børner.

I dag koncentrerer fonden sig især om traditionelle digitaliseringsprojekter som øget anvendelse af telekonferencer.

F.eks. vil man som et forsøg installere videokonferenceudstyr ved retterne i Sønderborg og Esbjerg, hos anklagemyndigheden og i fem arresthuse i det sydlige Jylland og Sønderjylland. Det betyder, at de anklagede kan møde op i retten ved hjælp af teleskærme frem for at komme i egen høje person. Det kan spare tusinder af fangetransporter og arbejdstimer for fængselsbetjente, som ellers skulle assistere fanger på deres vej til retten. Samtidig sænkes risikoen for flugtforsøg, ligesom lavere benzinforbrug giver besparelser i budgetterne og i retsvæsenets carbon footprint.

Kim Normann Andersen afviser ikke gevinsterne ved den type forslag, men han savner, at staten får øjnene op for mulighederne i at udnytte robotteknologi mere målrettet.

“Vi taler om en ny teknologi, som staten aldrig rigtigt har taget alvorligt,” siger han. Måske er bevillingen på næste års finanslov et vidnesbyrd om, at det er ved at ændre sig.