Sæt pris på dine omgivelser

Når der i de kommende år etableres letbaner i byer som København og Aarhus, vil det ikke bare blive lettere at komme rundt i byerne. Det vil også få en markant betydning for værdien af de boligområder, som letbanerne skærer igennem. Boligerne tættest på stationerne kan se frem til en værdiforøgelse på 4-8 pct., mens de boliger, der ligger langt fra stationerne, men tæt på skinnerne, til gengæld har udsigt til en værdiforringelse på op til 15 pct.

Det viser en ny undersøgelse, som Naturstyrelsen, Region Hovedstaden, en række kommuner i hovedstadsområdet og Østjylland samt byudviklingsselskaberne By & Havn og Kildebjerg Ry A/S har foretaget i samarbejde med Københavns Universitet.

I undersøgelsen, som offentliggøres i dag på konferencen ”Byliv, der betaler sig” i København, har parterne kortlagt ikke mindre end 60.000 ejendomshandler og analyseret, hvordan byrummet omkring dem har påvirket salgsprisen. Undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende af sin art i Danmark, giver dermed byplanlæggere, investorer og politikere et nyt, unikt værktøj til at vurdere byudviklingsprojekters betydning for boligområders værdi. 

”Det kan betale sig at investere i et godt byliv. Det kan vi nu se sort på hvidt i forskningsprojektet. Indsigterne hjælper kommunerne til at kunne indrette nye kvarterer på en måde, så boligerne får høj værdi,” siger miljøminister Ida Auken (SF).

Det er ingen nyhed, at støjgener forringer boligens værdi, eller at gode offentlige transportmuligheder øger den. Men undersøgelsen går skridtet videre og sætter kroner og øre på, hvad en lang række ”bykvaliteter” såsom infrastruktur, parkarealer, kyst, butikker, cafeer, veje m.v. betyder for boligernes værdi. 

Med udgangspunkt i detaljerede studier af velafgrænsede byområder i København, Aarhus og Skanderborg har projektparterne opstillet 10 ”tommelfingerregler” for bykvaliteternes værdi. De 10 tommelfingerregler går igen på tværs af områderne og gælder med stor sandsynlighed også for andre byområder i Danmark. Se figur 1.

10 tommelfingerregler" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/047c5-fig02_mangfoldigt_erhversliv.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4fdee-fig02_mangfoldigt_erhversliv.png | Forstør   Luk

Et mangfoldigt lokalt butiks- og næringsliv kan øge salgsprisen på en ejerlejlighed med flere hundrede tusinde kr. i København.

Kilde: Københavns Universitet: ”Værdisætning af bykvaliteter – fra hovedstad til provins”, januar 2013. [/graph]

Undersøgelsen afdækker også, hvor langt ud i byrummet de enkelte effekter strækker sig. Den positive effekt af at bo i nærheden af en station klinger f.eks. langsomt af og rammer først nul for boliger 1.500 meter fra stationen. Den negative effekt af at bo tæt på jernbanestøjen aftager langt hurtigere: Allerede efter 100 meter har det ikke nogen effekt på boligprisen. 

Fra industrikvarter til boligområde

Undersøgelsen leverer et helt nyt vidensgrundlag for byplanlæggere, investorer, politikere og andre, der træffer beslutninger om planlægning og udvikling af byområderne. 

”Når man skal anlægge en letbane, er det f.eks. vigtigt at komme med et kvalificeret bud på, hvilken betydning linjeføringen og stationernes placering får for de boligområder, banen skærer igennem,” siger professor på Københavns Universitet Bo Jellesmark Thorsen, der har været styrmand på projektet.

En af dem, der vil studere den nye undersøgelse grundigt, er Søren Johnsen, teknisk direktør i Brøndby Kommune. ”I vores kommune kan vi bl.a. bruge sådan et værktøj her i forhold til byudviklingen omkring den nye letbane,” siger han. 

Letbanen skal i de kommende år anlægges i Københavns såkaldte Ring 3, og det betyder i første omgang omkostninger for Brøndby, eftersom de kommuner, letbanen løber igennem, skal dække en tredjedel af anlægsudgifterne. ”Det er derfor vigtigt for os at finde måder at dække omkostningerne på, gennem erhvervsudvikling og øgede skatteindtægter,” siger Søren Johnsen.

En del af løsningen kan letbanen selv levere, hvis ellers kommunen forstår at optimere de positive effekter på boligområders værdi. At der nu er sat konkrete mål på effekternes rækkevidde, kalder Søren Johnsen ”meget interessant”: 

”Hvis vi har et tal for det, jamen, så kan vi begynde at regne på, hvor meget det vil bidrage til kommunekassen gennem øgede skatteindtægter og erhvervsudvikling,” siger han.

Filosofien er, at mere attraktive boligområder vil tiltrække flere virksomheder og mere ressourcestærke skatteborgere. Konkret åbner letbanen mulighed for, at omdanne en række ældre industriområder på den københavnske vestegn fra arealkrævende industri til blandede bolig- og erhvervsområder med butikker, liberalt erhverv og lettere industri. Det såkaldte Kirkebjerg-område, der strækker sig fra Brøndby ind i Glostrup Kommune, er et sådant område. 

”Det overvejer vi at omdanne til noget, der er lidt tættere bebygget med flere arbejdspladser, boliger m.m.,” siger Søren Johnsen. ”Det bliver netop muligt nu, i kraft af at det bliver mere stationsnært. Og i den forbindelse er den nye undersøgelse et værdifuldt grundlag for den kommunale planlægning og de kommunale dispositioner.”

Træer og butikker som effektiv værdiskaber

Placering af stationer m.v. er blot et af de virkemidler, byplanlæggere kan tage i anvendelse for at øge attraktivitetsværdien af byområder. Adgangsforhold til parker og rekreative områder samt udbuddet af butikker og andre erhverv er andre knapper, man kan dreje på. 

[graph title="Mangfoldigt erhvervsliv øger ejendomsprisen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Københavns Universitet: ”Værdisætning af bykvaliteter – fra hovedstad til provins”, januar 2013. 

Hvad det sidste angår, afdækker undersøgelsen en interessant sammenhæng mellem mangfoldighed i næringslivet og boligernes værdi: Jo flere forskellige slags butikker, cafeer, virksomheder m.v. et område byder på, jo større positiv effekt har det på boligprisen. Undersøgelsen viser, at mangfoldigheden i de butikker og virksomheder, der ligger inden for en radius af 1.000 meter fra gadedøren, kan lægge flere hundrede tusinde kr. til salgsprisen på ejerlejligheder i København. Se figur 2.

Ejendomsmæglerne er fuldt bevidste om værdien af lokale butikker og andre bykvaliteter. Ejendomsmæglerkæden Home markedsfører f.eks. en 3-værelses-ejerlejlighed på 84 kvadratmeter i Indre København på følgende måde: ”Super beliggenhed lige mellem Nansensgade og søerne, og med Torvehallerne, Nørreport, Ørstedsparken og Kgs. Have i gåafstand.” 

Lejligheden er sat til salg til en pris på 3.295.000 kr. – 39.226 kr. per kvadratmeter. Og priserne i området forventes at stige yderligere de kommende år som følge af målrettede byudviklingsprojekter. 

Hele området omkring Israels Plads, herunder Nørreport Station, er nemlig under ombygning. Københavns Kommune har, sammen med Oticon Fonden, skudt 60 millioner kr. i at forny den tidligere relativt forsømte plads, så den kombinerer plads til aktiviteter, leg og gadesport med et rekreativt område med træer, borde og stole på en måde, så der skabes en glidende overgang til Ørstedsparken og de nyetablerede Torvehaller.

”Når det står færdigt, er jeg ikke i tvivl om, at det har en positiv indvirkning på hele områdets værdi. Det bliver mere attraktivt, hvad enten det handler om butik, kontor eller beboelse,” siger Per Hallgren, direktør for Københavns største ejendomsvirksomhed, Jeudan.

Ida Auken håber, at det gode eksempel spreder sig: ”Jeg er ikke overrasket over, at forretninger betyder meget. Vi har i København set, hvordan Torvehallerne på Israels Plads gav et kvalitetsløft til det lokale område og betød mere liv og handel. Samtidig betød det også stigende boligpriser. Den lokale investering har givet gevinst på flere hylder. Sådan vil det forhåbentlig gå i byudviklingen fremover, ikke mindst på grund af dette projekt,” siger miljøministeren. ”Med denne viden kan vi gøre private investorer mere interesserede i at bidrage til attraktive boligkvarterer, simpelthen fordi de kan se, at det betaler sig. Samarbejdet med investorerne kan derfor blive helt anderledes givtigt.”

Hun afviser, at det handler om, at de private parter skal have flere penge op af lommerne, når der skal investeres i bykvalitet: ”Nej, det er ikke meningen. Kommuner og private investorer skal kunne fordele udgifterne rimeligt og samtidig sikre en bedre koordinering mellem investeringerne og kommunernes planlægning. Måske kan vi i sidste ende få mere for pengene – det vil være godt for alle parter,” siger hun.

Inspiration fra New York 

Som investor i Torvehallerne har Jeudan, der ejer flere ejendomme i kvartererne omkring Israels Plads, selv skubbet på udviklingen for at øge områdets attraktionsværdi. Ejendomsselskabet har skudt 70 millioner kr. i hallerne, og selskabet driver selv det nye fødevaremekka, der tæller over 60 forskellige butikker. 

”Vi kunne se i horisonten, at det ville blive en fornuftig forretning,” siger Per Hallgren.

Inspirationen til fornyelsen af Israels Plads kom blandt andet fra projektet Bryant Park i New York. En komplet renovering af den over 100 år gamle park, der i 1970’erne var i totalt forfald, har forvandlet området omkring parken til et af de mest attraktive på Manhattan. 

Bryant Park fremstår i dag som et multirekreativt område med lege- og sportsaktiviteter, restaurationer, cafeer og et kompleks med over 100 forskellige butikker. Det har tiltrukket over 6 millioner besøgende om året og gjort lejemål i bygninger op til parken 63 pct. mere værd end dem, der ligger bare en enkelt blok væk. For erhvervslivet i området er parken blevet en sådan succes, at virksomheder sponsorerer arrangementer fra parkens mange friluftsscener som en del af deres markedsføringsstrategi.

”Vi håber, at renoveringen af Israels Plads vil få en lignende effekt,” siger Per Hallgren. Ligesom Søren Johnsen finder han den nye kortlægning af bykvaliteternes ”rækkevidde” interessant. ”I Danmark har det indtil videre været vanskeligt at finde dokumentation for effekter af byudvikling,” siger Per Hallgren.

Ikke for tæt på

En anden interessant konklusion i den nye undersøgelse er dog også, at der er grænser for, hvor tæt man vil bo på næringslivets aktører. Særligt cafeer og barer kan således både have en positiv og en negativ effekt på boligprisen – alt efter hvor tæt de kommer på.

”På den ene side er adgang til barer og cafeer en af de ting, der gør det fedt at bo inde i byen. Men hvis man kommer så tæt på, at man også kan høre og lugte det, trækker det værdien af boligen ned,” siger Bo Jellesmark Thorsen.

Undersøgelsen viser, at barer, restauranter, pizzeriaer m.v. kan have en negativ effekt på salgsprisen, hvis de ligger under 100 meter fra boligen. For enfamilieshuse kan hver bar eller cafe skrabe 1-4 pct. af husprisen, mens prisen på lejligheder påvirkes med op til 1 pct. For ejerlejligheder i Københavns centrum vil det typisk betyde et fradrag i prisen på over 9.000 kr. for hver nærtliggende bar eller cafe. Se figur 3.

[graph title="Dyrt at have en bar som nabo" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/13151-fig03_dyrt_at_have_bar_som_nabo.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/75afa-fig03_dyrt_at_have_bar_som_nabo.png" text="Skal man sælge en lejlighed i indre København, mister man i gennemsnit 9.000 kr. per bar, restaurant, pizzeria m.v. i det nærmeste nabolag."]Note: 1 Priseffekter er beregnet ud fra den gennemsnitlige salgspris i området på 2.506.929 kr. per lejlighed., Kilde: Københavns Universitet: ”Værdisætning af bykvaliteter – fra hovedstad til provins”, januar 2013. [/graph]

Bo Jellesmark Thorsen understreger imidlertid, at undersøgelsens enkeltresultater ikke bør tolkes isoleret. ”Vi har analyseret en meget kompleks sammenhæng med nogle ret grove værktøjer, og man kan ikke bare optimere parametrene enkeltvis,” siger han. 

Byplanlæggere og investorer kan derfor ikke forvente, at boligpriserne banker i vejret, hvis bare de etablerer en masse butikker i et område og i øvrigt overholder ”100-meters-grænsen”. 

”Hvis byrummet i øvrigt ikke er attraktivt, så har man ikke fundamentet til at skabe det positive samspil mellem næringslivet, beboerne og boligmassens værdi,” siger Bo Jellesmark Thorsen: ”Modellerne kan til gengæld bruges til at give et kvalificeret overslag over, hvad det vil betyde for et boligområdes værdi, hvis man marginalt set øger eller mindsker nogle af de undersøgte bykvaliteter.”

Alle skal have glæde af havnen

Undersøgelsens resultater kan også bruges som en guide til, hvilke bykvaliteter boligkøbere finder attraktive og ønsker at betale en merpris for. Undersøgelsen udgør således et evidensbaseret grundlag for værdierne i byrummet. Og det kan være et stærkt værktøj, når investorer, byplanlæggere og beslutningstagere skal nå til enighed om udvikling af byområder.

Det gælder også ved etablering af helt nye byområder, f.eks. når tidligere industri- og havneområder omdannes til beboelse. Det mener bl.a. planlægningschef i Aarhus Kommune, Niels-Peter Mohr, som de sidste 12 år har beskæftiget sig med udvikling af Aarhus Kommunes bynære havnearealer. ”Ved udvikling af havnearealerne har vi tidligere ansat en ejendomsmægler til at være med til at sige, hvad der er attraktivt i markedet lige nu,” siger Niels-Peter Mohr.

Målet med udviklingen af havnearealerne er imidlertid ikke blot at få ejendomspriserne i vejret, men også at skabe nye rekreative områder til glæde for hele byen. ”Kunsten er at bruge markedskræfterne til også at opfylde offentlige interesser. Det kan eksempelvis ske gennem en byggemodning, der bidrager til at integrere de nye bydele i den samlede by via parkeringsmuligheder og offentlig transport, så andre borgere også kan få glæde af de nye bykvaliteter,” siger Niels-Peter Mohr.

Ligesom Søren Johnsen understreger han i øvrigt, at den nye undersøgelse er et oplagt værktøj i forbindelse med etablering af en ny letbane. Den århusianske letbane skal stå klar i 2016 og bliver dermed Danmarks første af slagsen. ”Vi arbejder f.eks. med forhold som stationsnærhed i kommuneplanlægningen,” siger Niels-Peter Mohr: ”Dér vil undersøgelsen give god inspiration, ligesom den vil være et oplagt værktøj til at få mest muligt ud af de omdannelses- og byudviklingsprojekter, der vil dukke op langs banen.”

Forrige artikel Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder Næste artikel Europæisk bekymring over britisk EU-kurs

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.