Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

For nylig så jeg filmen ’I morgen danser vi’. Det er en umådeligt sansefuld og smuk film. Det er også en smal film, langt fra de dyre amerikanske udstyrsfilm. Den udspilles i et fattigt hjørne af Georgien, hvor den unge danser Merab i sin fritid øver sig på klassisk georgisk folkedans og håber på at blive udvalgt til audition hos nationalensemblet. Tonen ved træningen er rå og krævende. Enten giver man sig hundrede procent til dansen, eller så kan man lige så godt finde noget andet at lave. En dag ankommer en meget begavet (og meget maskulin) danser til træningen. Der opstår en magnetisk tiltrækningskraft mellem de to, som får sit eksplosive udtryk i en voldsomt intensiv pardans. Men forholdet er på forhånd dødfødt i Georgiens machokultur, hvor homoseksualitet slet ikke tolereres.

Jeg vil stærkt anbefale den kinesiske forfatter Yu Huas bog ’Kina i ti ord’, der for nylig er blevet fremragende oversat til dansk af Anne Wedell-Wedellsborg. Yu Hua er en af Kinas mest fremtrædende skønlitterære forfattere med mange fine bøger bag sig, blandt andet ’At leve’, som blev vidunderligt filmet af Zhang Yimou – nok en af de bedste film, jeg har set. Bogen centrerer sig om ti essays, der hver for sig behandler et særligt aspekt af livet i Kina, som det var historisk set under Mao, og som det er i dag. Det er en fantastisk litterær oplevelse, men også lærerigt, blandt andet fordi Yu Hua spænder så bredt over et Kina, som er så utrolig stort og komplekst, og som vi så dårligt forstår. Yu Hua giver ordet til en befolkning, for hvilken undertrykkelse og ufattelig lidelse ofte er hverdag.

Login