Set for nylig

Det siges, at Netflix sjældent har gode nyere film – som de vel at mærke ikke selv har produceret – på programmet. Forleden faldt jeg dog over filmen ’Birdman’, som jeg ikke fik set, dengang den udkom i 2014. Og sikke en oplevelse. Helt klart en af mine bedste filmoplevelser i lang tid.

Det meste af filmen foregår på et teater på Broadway, og den er mesterligt iscenesat med kun 16 synlige klip. Den gengiver en klaustrofobisk, intens og nærværende teaterstemning. Jeg tror aldrig at jeg har været så meget på teater uden at være det i virkeligheden.

Skuespillerne, blandt andre Michael Keaton, Edward Noreton og Emma Stone, viser også deres klasse som fremragende teaterskuespillere. Absolut en mesterlig film – og en film, jeg burde have set i biografen.

Læst for nylig

En af de mest omtalte bøger i techverdenen for tiden er Shoshana Zuboffs ’The Age of Surveillance Capitalism’. Forfatteren er professor emerita ved Harvard Business School og har i sin forskerkarriere beskæftiget sig meget med den digitale revolution og udviklingen af nye former for kapitalisme.

Bogen udtrykker en stærk kritik af den form for kapitalisme, som først Google og senere Facebook har udviklet de seneste 10-15 år, og som baserer sig på at udtrække informationer om individers gøren og laden for herefter at målrette reklamer til selvsamme individer. Udviklingen af denne surveillance capitalism dokumenteres grundigt i bogen.

Jeg har som fagmand fulgt udviklingen af Google, Facebook og andre giganter fra sidelinjen, og bogen har givet mig et rystende indblik i den forretningslogik, som hersker i nogle af disse globale virksomheder. Jeg er stolt over, at Danmark/EU har førertrøjen på globalt i forhold til regulering og lovgivning på området.

Hørt for nylig

Tabet af Kim Larsen fik nok mange af os til at genopfriske mange af de gode Kim Larsen- og Gasolin-sange fra 1970’erne og 1980’erne. Men der var også et andet dansk band, Shu-bi-dua, som jeg i hvert fald lyttede meget til dengang. Forleden faldt jeg over en nyere DR Podcast, ’Ærligt talt – Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen’, tilrettelagt af Dan Rachlin.

Det var en dejlig – og må man sige hyggelig – tilbagevenden til de gode gamle Shu-bi-dua-sange. Og ikke mindst blev jeg forbløffet over Bundesens fortællerevner. Sikke en hukommelse og sikke en masse gode historier, som han kan grave frem. Og pludselig slår det en, når man hører Bundesen fortælle om, hvor grundigt og seriøst Shu-bi-dua arbejdede med sangskrivningen, at det netop er de gode fortællinger, der løfter Shu-bi-duas sange over gennemsnittet – tænk på ’Hvalen Hvalborg’ og skønne ’Vuffeli-vov’.