Skanderborg giver flygtninge troen på eget ansvar tilbage

Skanderborg Kommune har på få år formået at give flygtninge troen på eget ansvar for integration tilbage. Det viser en undersøgelse fra kommunen. Skanderborg Kommune var en af deltagerne på den nyligt afholdte konference Godt for Danmark: Nye løsninger til god integration.

En målrettet indsats, der sætter flygtningen i centrum, har givet Skanderborg Kommune et utroligt resultat. Fra at ingen flygtninge i 2012 mente, at det var deres eget ansvar at blive integrerede, efter at have været i kommunen et år, sagde alle de adspurgte i 2015, at det var deres eget ansvar. Det viser en undersøgelse fra Skanderborg Kommune.

Resultatet er interessant for de fleste af de ca. 250 personer fra civilsamfundsorganisationer, virksomheder og kommuner, der i går, torsdag, deltog i konferencen Godt for Danmark: Fælles løsninger til god integration. Den fuldt bookede konference blev arrangeret af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen og satte fokus på gode integrationsløsninger på tværs.

Sådan er undersøgelsen udført

Skanderborg Kommune er kendt for sin Kommune 3.0-løsning, der sætter borgeren i centrum og har fokus på tværfagligt samarbejde. Det var også Skanderborgs udgangspunkt for at foretage en undersøgelse af flygtninges opfattelse af kommunens integrationsindsats. Men resultatet af undersøgelsen fra 2012-2013 var rystende. Lige da flygtningene ankom til kommunen, mente 78 pct. af de adspurgte, at det var deres eget ansvar at blive integrerede. Efter ét år i kommunen mente ingen, at det var deres eget ansvar.

Involvering skaber ansvarsfølelse

Bitten Flansmose, udviklingskonsulent i Integrationsgruppen i Skanderborg Kommune, interviewede flygtningene og fandt udviklingen slående:

”Når jeg kom første gang efter en uge, var borgerne fulde af gåpåmod. Efter et år kom jeg ud til en række borgere, der var frustrerede og ensomme, og som oplevede kommunen som langt væk,” siger hun.

Kommunen tog positivt imod undersøgelsens resultater i 2013 og besluttede at løse problemet. Det ser ud til at være lykkedes for den, for i 2015 mente de adspurgte flygtninge i den nye undersøgelse, at de selv havde ansvaret for at blive integrerede og selv kunne gøre en forskel. Og det ligegyldigt om de havde været i kommunen en uge eller et år.

Netop Kommune 3.0’s store fokus på borgeren er noget, der løber i årerne på de ansatte i Skanderborg Kommune, fortæller Bitten Flansmose. Kommunen ville da også genskabe flygtningenes ansvarsfølelse gennem en øget involvering af dem og gennem mere information.

”Vi begyndte at bruge tid på at forklare, hvad der sker, når flygtninge kommer til en kommune. Vi begyndte at tale med dem om vores indsatser og for at skabe sammenhæng og tydeliggøre formålet med indsatserne, begyndte vi at fortælle dem præcist, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde.”

Tværfaglighed er vigtigt

Et andet redskab er modtagerplanen, der er en platform for tværfaglig koordinering af indsatsen omkring flygtningene. Netop modtagerplanen blev fremlagt på integrationskonferencen, fordi den var udvalgt som en af de 15 bedste integrationsløsninger fra hele Danmark og en del af det såkaldte løsningsgalleri, som deltagerne kunne blive inspirerede af.

Det tværfaglige samarbejde går på tværs af både fagsekretariater og ledelsesniveau. Koordineringen af den tværfaglige indsats er vigtig, for ”hvis vi som ansatte ikke kan se en rød tråd, kan borgerne heller ikke,” som Bitten Flansmose pointerer.

Skanderborg Kommune har siden 2008 også lavet en såkaldt integrationsplan, hvor kommunen hvert år udvælger forskellige temaer og beskriver både kortere og længere effekter af dem.

Derudover har et særligt introduktionsforløb bidraget meget til at give viden til de nyankomne flygtninge om det samfund, de er kommet til. Det foregår over to halve dage hver uge de første fire måneder, flygtningene er i kommunen. Her dykker de i selskab med to antropologer ned i demokrati, velfærdssamfund og kultur og tager på virksomhedsbesøg osv.

Giv folk et valg

Noget af det, undersøgelsen fra 2012 viste, var, at folk ikke følte sig inddraget i de valg, kommunen traf for dem. Derfor har kommunen også arbejdet meget med at give flygtningene flere valgmuligheder.

”Vi forsøger at give folk nogle valg. Hvis man ikke kan vælge, hvor man skal bo, hvilken daginstitution ens barn skal i, osv., gør det, at man nemt bliver klientgjort. Man tænker let som kommune, at det er ens ekspertområde, men glemmer at give borgerne alle mellemregningerne om, hvorfor man har valgt, som man gjorde,” siger Bitten Flansmose.

Samtidig er det særlig vigtigt at gøre det forståeligt for flygtningene, hvordan jobmarkedet virker i Danmark. Det er f.eks. en helt anden måde, man får job på i Danmark, end i Syrien.

”Mange af de steder, hvor flygtningene kommer fra, kan man selv skaffe sig et job ved at banke på hos f.eks. automekanikeren, frisøren osv., indtil man får et job. I Danmark rammer de jobcentret med tværgående indsatser, praktik osv.,” påpeger Bitten Flansmose.

Ud over konkrete integrationsløsninger blev deltagerne på konferencen også præsenteret for ny statistisk viden om flygtninge og integration. Der var debatoplæg fra nogle af de store aktører på integrationsområdet og en række temasessioner, hvor der blev sat fokus på alt fra foreninger og frivillige til arbejdsmarkedets store betydning for vellykket integration.

Forrige artikel Farvel til årsregnskabet Farvel til årsregnskabet Næste artikel Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.