Skanderborg giver flygtninge troen på eget ansvar tilbage

Skanderborg Kommune har på få år formået at give flygtninge troen på eget ansvar for integration tilbage. Det viser en undersøgelse fra kommunen. Skanderborg Kommune var en af deltagerne på den nyligt afholdte konference Godt for Danmark: Nye løsninger til god integration.

En målrettet indsats, der sætter flygtningen i centrum, har givet Skanderborg Kommune et utroligt resultat. Fra at ingen flygtninge i 2012 mente, at det var deres eget ansvar at blive integrerede, efter at have været i kommunen et år, sagde alle de adspurgte i 2015, at det var deres eget ansvar. Det viser en undersøgelse fra Skanderborg Kommune.

Resultatet er interessant for de fleste af de ca. 250 personer fra civilsamfundsorganisationer, virksomheder og kommuner, der i går, torsdag, deltog i konferencen Godt for Danmark: Fælles løsninger til god integration. Den fuldt bookede konference blev arrangeret af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen og satte fokus på gode integrationsløsninger på tværs.

Sådan er undersøgelsen udført

Skanderborg Kommune er kendt for sin Kommune 3.0-løsning, der sætter borgeren i centrum og har fokus på tværfagligt samarbejde. Det var også Skanderborgs udgangspunkt for at foretage en undersøgelse af flygtninges opfattelse af kommunens integrationsindsats. Men resultatet af undersøgelsen fra 2012-2013 var rystende. Lige da flygtningene ankom til kommunen, mente 78 pct. af de adspurgte, at det var deres eget ansvar at blive integrerede. Efter ét år i kommunen mente ingen, at det var deres eget ansvar.

Involvering skaber ansvarsfølelse

Bitten Flansmose, udviklingskonsulent i Integrationsgruppen i Skanderborg Kommune, interviewede flygtningene og fandt udviklingen slående:

”Når jeg kom første gang efter en uge, var borgerne fulde af gåpåmod. Efter et år kom jeg ud til en række borgere, der var frustrerede og ensomme, og som oplevede kommunen som langt væk,” siger hun.

Kommunen tog positivt imod undersøgelsens resultater i 2013 og besluttede at løse problemet. Det ser ud til at være lykkedes for den, for i 2015 mente de adspurgte flygtninge i den nye undersøgelse, at de selv havde ansvaret for at blive integrerede og selv kunne gøre en forskel. Og det ligegyldigt om de havde været i kommunen en uge eller et år.

Netop Kommune 3.0’s store fokus på borgeren er noget, der løber i årerne på de ansatte i Skanderborg Kommune, fortæller Bitten Flansmose. Kommunen ville da også genskabe flygtningenes ansvarsfølelse gennem en øget involvering af dem og gennem mere information.

”Vi begyndte at bruge tid på at forklare, hvad der sker, når flygtninge kommer til en kommune. Vi begyndte at tale med dem om vores indsatser og for at skabe sammenhæng og tydeliggøre formålet med indsatserne, begyndte vi at fortælle dem præcist, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde.”

Tværfaglighed er vigtigt

Et andet redskab er modtagerplanen, der er en platform for tværfaglig koordinering af indsatsen omkring flygtningene. Netop modtagerplanen blev fremlagt på integrationskonferencen, fordi den var udvalgt som en af de 15 bedste integrationsløsninger fra hele Danmark og en del af det såkaldte løsningsgalleri, som deltagerne kunne blive inspirerede af.

Det tværfaglige samarbejde går på tværs af både fagsekretariater og ledelsesniveau. Koordineringen af den tværfaglige indsats er vigtig, for ”hvis vi som ansatte ikke kan se en rød tråd, kan borgerne heller ikke,” som Bitten Flansmose pointerer.

Skanderborg Kommune har siden 2008 også lavet en såkaldt integrationsplan, hvor kommunen hvert år udvælger forskellige temaer og beskriver både kortere og længere effekter af dem.

Derudover har et særligt introduktionsforløb bidraget meget til at give viden til de nyankomne flygtninge om det samfund, de er kommet til. Det foregår over to halve dage hver uge de første fire måneder, flygtningene er i kommunen. Her dykker de i selskab med to antropologer ned i demokrati, velfærdssamfund og kultur og tager på virksomhedsbesøg osv.

Giv folk et valg

Noget af det, undersøgelsen fra 2012 viste, var, at folk ikke følte sig inddraget i de valg, kommunen traf for dem. Derfor har kommunen også arbejdet meget med at give flygtningene flere valgmuligheder.

”Vi forsøger at give folk nogle valg. Hvis man ikke kan vælge, hvor man skal bo, hvilken daginstitution ens barn skal i, osv., gør det, at man nemt bliver klientgjort. Man tænker let som kommune, at det er ens ekspertområde, men glemmer at give borgerne alle mellemregningerne om, hvorfor man har valgt, som man gjorde,” siger Bitten Flansmose.

Samtidig er det særlig vigtigt at gøre det forståeligt for flygtningene, hvordan jobmarkedet virker i Danmark. Det er f.eks. en helt anden måde, man får job på i Danmark, end i Syrien.

”Mange af de steder, hvor flygtningene kommer fra, kan man selv skaffe sig et job ved at banke på hos f.eks. automekanikeren, frisøren osv., indtil man får et job. I Danmark rammer de jobcentret med tværgående indsatser, praktik osv.,” påpeger Bitten Flansmose.

Ud over konkrete integrationsløsninger blev deltagerne på konferencen også præsenteret for ny statistisk viden om flygtninge og integration. Der var debatoplæg fra nogle af de store aktører på integrationsområdet og en række temasessioner, hvor der blev sat fokus på alt fra foreninger og frivillige til arbejdsmarkedets store betydning for vellykket integration.

Forrige artikel Farvel til årsregnskabet Farvel til årsregnskabet Næste artikel Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.