Skanderborg giver flygtninge troen på eget ansvar tilbage

Skanderborg Kommune har på få år formået at give flygtninge troen på eget ansvar for integration tilbage. Det viser en undersøgelse fra kommunen. Skanderborg Kommune var en af deltagerne på den nyligt afholdte konference Godt for Danmark: Nye løsninger til god integration.

En målrettet indsats, der sætter flygtningen i centrum, har givet Skanderborg Kommune et utroligt resultat. Fra at ingen flygtninge i 2012 mente, at det var deres eget ansvar at blive integrerede, efter at have været i kommunen et år, sagde alle de adspurgte i 2015, at det var deres eget ansvar. Det viser en undersøgelse fra Skanderborg Kommune.

Resultatet er interessant for de fleste af de ca. 250 personer fra civilsamfundsorganisationer, virksomheder og kommuner, der i går, torsdag, deltog i konferencen Godt for Danmark: Fælles løsninger til god integration. Den fuldt bookede konference blev arrangeret af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen og satte fokus på gode integrationsløsninger på tværs.

Sådan er undersøgelsen udført

Skanderborg Kommune er kendt for sin Kommune 3.0-løsning, der sætter borgeren i centrum og har fokus på tværfagligt samarbejde. Det var også Skanderborgs udgangspunkt for at foretage en undersøgelse af flygtninges opfattelse af kommunens integrationsindsats. Men resultatet af undersøgelsen fra 2012-2013 var rystende. Lige da flygtningene ankom til kommunen, mente 78 pct. af de adspurgte, at det var deres eget ansvar at blive integrerede. Efter ét år i kommunen mente ingen, at det var deres eget ansvar.

Involvering skaber ansvarsfølelse

Bitten Flansmose, udviklingskonsulent i Integrationsgruppen i Skanderborg Kommune, interviewede flygtningene og fandt udviklingen slående:

”Når jeg kom første gang efter en uge, var borgerne fulde af gåpåmod. Efter et år kom jeg ud til en række borgere, der var frustrerede og ensomme, og som oplevede kommunen som langt væk,” siger hun.

Kommunen tog positivt imod undersøgelsens resultater i 2013 og besluttede at løse problemet. Det ser ud til at være lykkedes for den, for i 2015 mente de adspurgte flygtninge i den nye undersøgelse, at de selv havde ansvaret for at blive integrerede og selv kunne gøre en forskel. Og det ligegyldigt om de havde været i kommunen en uge eller et år.

Netop Kommune 3.0’s store fokus på borgeren er noget, der løber i årerne på de ansatte i Skanderborg Kommune, fortæller Bitten Flansmose. Kommunen ville da også genskabe flygtningenes ansvarsfølelse gennem en øget involvering af dem og gennem mere information.

”Vi begyndte at bruge tid på at forklare, hvad der sker, når flygtninge kommer til en kommune. Vi begyndte at tale med dem om vores indsatser og for at skabe sammenhæng og tydeliggøre formålet med indsatserne, begyndte vi at fortælle dem præcist, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde.”

Tværfaglighed er vigtigt

Et andet redskab er modtagerplanen, der er en platform for tværfaglig koordinering af indsatsen omkring flygtningene. Netop modtagerplanen blev fremlagt på integrationskonferencen, fordi den var udvalgt som en af de 15 bedste integrationsløsninger fra hele Danmark og en del af det såkaldte løsningsgalleri, som deltagerne kunne blive inspirerede af.

Det tværfaglige samarbejde går på tværs af både fagsekretariater og ledelsesniveau. Koordineringen af den tværfaglige indsats er vigtig, for ”hvis vi som ansatte ikke kan se en rød tråd, kan borgerne heller ikke,” som Bitten Flansmose pointerer.

Skanderborg Kommune har siden 2008 også lavet en såkaldt integrationsplan, hvor kommunen hvert år udvælger forskellige temaer og beskriver både kortere og længere effekter af dem.

Derudover har et særligt introduktionsforløb bidraget meget til at give viden til de nyankomne flygtninge om det samfund, de er kommet til. Det foregår over to halve dage hver uge de første fire måneder, flygtningene er i kommunen. Her dykker de i selskab med to antropologer ned i demokrati, velfærdssamfund og kultur og tager på virksomhedsbesøg osv.

Giv folk et valg

Noget af det, undersøgelsen fra 2012 viste, var, at folk ikke følte sig inddraget i de valg, kommunen traf for dem. Derfor har kommunen også arbejdet meget med at give flygtningene flere valgmuligheder.

”Vi forsøger at give folk nogle valg. Hvis man ikke kan vælge, hvor man skal bo, hvilken daginstitution ens barn skal i, osv., gør det, at man nemt bliver klientgjort. Man tænker let som kommune, at det er ens ekspertområde, men glemmer at give borgerne alle mellemregningerne om, hvorfor man har valgt, som man gjorde,” siger Bitten Flansmose.

Samtidig er det særlig vigtigt at gøre det forståeligt for flygtningene, hvordan jobmarkedet virker i Danmark. Det er f.eks. en helt anden måde, man får job på i Danmark, end i Syrien.

”Mange af de steder, hvor flygtningene kommer fra, kan man selv skaffe sig et job ved at banke på hos f.eks. automekanikeren, frisøren osv., indtil man får et job. I Danmark rammer de jobcentret med tværgående indsatser, praktik osv.,” påpeger Bitten Flansmose.

Ud over konkrete integrationsløsninger blev deltagerne på konferencen også præsenteret for ny statistisk viden om flygtninge og integration. Der var debatoplæg fra nogle af de store aktører på integrationsområdet og en række temasessioner, hvor der blev sat fokus på alt fra foreninger og frivillige til arbejdsmarkedets store betydning for vellykket integration.

Forrige artikel Farvel til årsregnskabet Farvel til årsregnskabet Næste artikel Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU