Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Kun få personer i Danmark og har så indgående og detaljeret kendskab til velfærdssamfundets maskinrum som Torben K. Andersen. Han beskæftiger sig med et bredt felt af områder som sundhed, økonomi, arbejdsmarked, socialpolitik, forebyggelse, offentlig innovation og andre dele af velfærdssamfundet. Torben har arbejdet i 30 år som politisk journalist og redaktør på forskellige medier som Aktuelt, Dagen, Jyllands-Posten, Mandat og siden 2006 hos Mandag Morgen.
Socialdemokraterne overtager nationalkonservative mærkesager - og det sker over hele Europa
Socialdemokratiet har med sit udspil om udlændinge overtaget en række af Dansk Folkepartis mærkesager, som i dag er tættere på realisering end nogensinde. De danske socialdemokrater er frontløbere i en europæisk tendens, hvor centrum-venstre vil overtage nationalkonservative mærkesager, mener førende europæisk analytiker.
- Mette Frederiksen positionerer sig klogt op ad Macron og Merkel, når det gælder svaret på Europas største udfordring: flygtninge og migration.
- Udlændingeudspillet fra S er på flere punkter mere realistisk, end det er fremgået af den seneste uges debat.
- V og DF vil gennemføre mange af forslagene inden næste valg. Men S vil som Europas hårdeste socialdemokratiske udlændingestrammere stå stærkt.
Socialdemokratiets topfolk, anført af formand Mette Frederiksen, havde dårligt nået at præsentere partiets historiske udlændingeudspil med en lang række af kontroversielle forslag, før et kor af politiske modstandere stod klar til at kritisere det sønder og sammen.
Politikere fra både røde og blå partier kaldte det urealistisk. Eksperter i udenrigspolitik og flygtningespørgsmål og politiske kommentatorer var hurtige til at konkludere, at mange af forslagene slet ikke kunne lade sig gøre.
Men kritikken er på en række områder skudt helt ved siden af, fremgår det af Mandag Morgens analyse af det historiske udspil fra Socialdemokratiet.
Når det gælder de europæiske sider af udspillet, står det klart, at det er præget af en række af de samme tanker og visioner, som førende europæiske toppolitikere som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel, arbejder med. Baggrunden er, at flygtningekrisen i 2015 har sendt et politisk elektrochok gennem Europas parlamenter.
Macron og Merkel har begge konstateret, at massiv indvandring er blevet så sprængfarligt et emne, at man i dag er klar til at gå væsentligt længere end tidligere i bestræbelserne på at stoppe flygtninge og migranter, der forsøger at komme ind i Europa. Både når det gælder økonomi, militære operationer i Afrika og kontroversielt samarbejde med ikke-demokratiske tredjelande, er der en verden til forskel på EU før og efter sommeren 2015. De danske socialdemokrater hopper således med på et tog, som allerede er oppe i rasende fart.
Det måske mest kontroversielle element i udspillet går ud på at oprette modtagecentre for flygtninge i Nordafrika. Men også dét er måske mere realistisk end hidtil antaget:
“Det er ikke urealistisk, at elementer i udspillet såsom modtagecentrene i Nordafrika kan bruges, så man undgår, at en masse mennesker, der ikke har krav på beskyttelse i EU, tager den livsfarlige tur over Middelhavet,” siger Mikkel Barslund fra Centre for European Policy Studies.
Han understreger dog, at Macron og Merkel har mange andre vigtige sager på deres dagsorden nu, hvor den nye tyske regering er ved at være på plads efter aftalen mellem Merkels konservative CDU og de tyske socialdemokrater i SPD i sidste uge.
Det centrale princip i socialdemokraternes udspil – at det skal være slut med spontan asylansøgning på europæisk grund, for i stedet at lade asylprocessen foregå i særlige lejre i Afrika eller andre steder uden for Europas grænser – står i øvrigt øverst på en række andre europæiske regeringslederes ønskeseddel, inklusive statsminister Lars Løkke Rasmussens.
”Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser,” hedder det f.eks. i regeringsgrundlaget.
Med andre ord mener Mette Frederiksen præcis det samme som Lars Løkke Rasmussen om denne sag.
Centrum-venstre går nationalkonservativt
Ivan Krastev er leder af tænketanken Center for Liberale Strategier i Sofia og forfatter til den meget roste bog ’Efter Europa’, der er udkommet på Informations Forlag. Krastev ser udspillet fra de danske socialdemokrater som en understregning af en tendens, der udfolder sig over hele Europa lige nu.
Den viser, at centrum-venstre-partier overtager en hel række af mærkesager fra nationalkonservative højrepartier, som i mange år har råbt højest om integrationsproblemer, parallelsamfund og utryghed blandt ’oprindelige’ befolkningsgrupper.
”På samme måde, som vi over de seneste årtier har set højreorienterede politikere gennemføre venstreorienterede 68’eres mærkesager om individuelle rettigheder for kvinder og homoseksuelle og nødvendigheden af miljøbeskyttelse, vil vi i de kommende år se, at centrum-venstre-politikere gennemfører en række af de tiltag, som de seneste års revolutionære nationalkonservative har fremført,” sagde Krastev til Mandag Morgen under sit besøg i København i sidste uge.
Også på det indenrigspolitiske område er der væsentlig mere realisme i en række af S-forslagene, end sidste uges nedsabling i medierne umiddelbart syntes at antyde. Det gælder både tiltag mod parallelsamfund, på arbejdsmarkedet, i integrationspolitikken og i den overordnede værdipolitiske debat, hvor Socialdemokratiet går så langt som til at erklære, at man har indledt ’en ny frihedskamp’.
Den frihedskamp indebærer et helt anderledes håndfast opgør med kvindeundertrykkelse, homofobi, antisemitisme og udemokratisk islamisme, end man tidligere har set på den danske venstrefløj, hvor kritik af urimeligheder og ulovligheder i muslimske miljøer meget ofte er blevet udlagt som racisme.
I dag er Socialdemokratiet klar til at gå så langt, at det bliver meget svært for Dansk Folkeparti og resten af den borgerlige lejr at angribe socialdemokraterne for at være bløde på udlændingepolitikken. Det er en ønskeposition for Mette Frederiksen før valget, der skal komme senest i juni 2019. Og det er en historisk udfordring for Dansk Folkeparti, som ydermere skal forholde sig til Nye Borgerlige, der er klar til at angribe fra højre flanke.
Her er Mandag Morgens gennemgang og tryktest af realismen bag Socialdemokratiets udspil. Vi ser på ni konkrete områder i udspillet ’Retfærdig og realistisk: en udlændingepolitik, der samler Danmark’.
Det vil S: Højest 30 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i boligområder. Mål om maksimalt 30 pct. udlændinge i kommunerne.
Godt 111.000 personer lever i udsatte boligområder med mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som f.eks. Tingbjerg i København og Gellerupparken i Aarhus. Mange af de mennesker risikerer at blive berørt, hvis Socialdemokratiet får held til at gennemføre sit nye udlændingeudspil.
Står det til Socialdemokratiet, må der om 10 år højest bo 30 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse boligområder. I dag overstiger andelen de 30 pct. i hele 50 ud af de 52 udsatte boligområder med over 1.000 beboere. Se figur 1.
Tanken om et fast mål på 30 pct. er ikke en blomst, som er vokset i haven hos brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger. Men mon ikke de almene boligforeninger og partierne i både rød og blå blok kan leve med den i betragtning af alle de andre ’blomster’ i udspillet.
Der skal årligt afsættes 200 mio. kr. til at løfte skoler og daginstitutioner. Der skal mere politi i gaderne, flere muskler til at bekæmpe bander. Det skal være lettere og hurtigere at få smidt de få besværlige beboere ud. Boligforeninger kan kompenseres for at lade lejligheder stå tomme, så målet om højest 30 pct. indvandrere kan nås.
Alle disse forslag har gode chancer for at blive ført ud i livet.
Kun to dage efter S-udspillet blev det første forslag til virkelighed, da partiet sammen med Venstre og DF vedtog, at man kan sige nej til familiesammenføring, hvis den eller de, der ønsker at blive familiesammenført med en slægtning, bor i et udsat boligområde.
På samme måde lægger Socialdemokratiet op til, at der fremover højest må være en andel på 30 pct. udlændinge med ikke-vestlig baggrund i kommunerne. Hvis der er flere, skal kommunen og staten sammen udarbejde en langsigtet plan for at få det bragt ned. Det kan virke som et voldsomt indgreb i kommunernes selvstyre, men reelt er der kun én kommune, som har en højere andel i dag. Det er Ishøj, hvor 32 pct. af borgerne har ikke-vestlig baggrund.
Det vil S: Alle børn skrives automatisk op til vuggestue. Skærpet kurs over for genopdragelsesrejser. Stop for tilskud til friskoler. Bopælskrav skærpes.
Det skal være slut med at køre gennem et bykvarter og være i tvivl om, hvorvidt man er i Istanbul, Islamabad eller Ishøj. Regeringen har sat kampen mod parallelsamfund højt på sin dagsorden i år. Med sit nye udlændingeudspil overhaler Socialdemokratiet nu regeringen højre om og vil sætte ind på en lang række fronter. ”Vi står over for en ny frihedskamp,” som udlændingeordfører Mattias Tesfaye udtrykker det.
For at få flere børn af indvandrere i vuggestue skal alle børn automatisk skrives op til en plads i daginstitution, når de fylder 1 år. Det skal være muligt at inddrage opholdstilladelsen for forældre, som sender deres børn på genopdragelsesrejser i hjemlandet. Det offentlige skal ikke længere yde tilskud til friskoler, hvor mere end 50 pct. af eleverne har udenlandsk baggrund. Det nuværende bopælskrav for flygtninge skærpes, så der fremover skal gå fem år, før man som flygtning kan flytte til en anden kommune og gøre krav på fuld økonomisk hjælp fra det offentlige.
For et par år siden ville man have troet, at den slags forslag stammede fra Dansk Folkepartis udlændingeprogram. Men nej, tiderne er skiftet. Hovedparten af forslagene kan gennemføres med de blå partier, men Socialdemokratiet har også opbakning til flere af sine forslag fra SF. De to partier står f.eks. skulder ved skulder om den skærpede kurs over for genopdragelsesrejser.
Og i Aarhus Byråd er S og SF gået sammen om at foreslå, at alle aarhusianske børn automatisk skrives op til vuggestue eller dagpleje, hvis forældrene ikke selv har gjort det, når barnet fylder seks måneder. Det er et forslag, som Venstre og De Konservative i Aarhus er imod. De kommende måneder vil vise, hvor mange af socialdemokraternes ideer til at bekæmpe parallelsamfund, der bliver en realitet, når regeringen efter sit udspil tager fat på forhandlingerne med de øvrige partier.
Det vil S: Ydelseskommission sætter lup på fattigdomsydelser. 30.000 indvandrere skal i nyttejob, virksomhedspraktik og lignende.
Det lugter fælt af en syltekrukke.
Men Socialdemokratiet formår at lukke en af partiets mest sårbare flanker forud for næste folketingsvalg med sit forslag om en Ydelseskommission. Den vil få et år til at sætte lup på ændringer af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Derfor kan socialdemokraterne bare henvise til denne lille gruppe af eksperter, når kritiske journalister og de andre partier i rød blok kræver svar på, hvad Mette Frederiksen vil gøre med de såkaldte fattigdomsydelser.
Hvad der kommer til at ske efter valget, når en eventuel kommission er klar med sine anbefalinger, er en anden sag. Men Enhedslisten vil næppe vælte en S-ledet regering på et spørgsmål om færre penge til ledige indvandrere.
Mange borgmestre har også haft travlt med at nedskyde forslaget om, at 30.000 indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse skal i arbejde eller på anden måde yde en indsats 37 timer om ugen. Det kan f.eks. være i nyttejob som trafiktæller eller ved at luge ukrudt på kommunale stier. Eller det kan være i form af virksomhedspraktik, danskundervisning eller jobsøgning.
Spørgsmålet er dog, om målet er så urealistisk. Der er efterhånden ved at komme godt gang i den nye integrationsuddannelse, IGU’en, efter en lidt træg start. Foreløbig er omkring 1.200 gået i gang med den nye uddannelse. Samtidig er der ifølge arbejdsgiverne et stort potentiale for at skaffe flere ikke-vestlige indvandrere i job, bl.a. fordi der er store forskelle på kommunernes integrationssucces. Det viser nye analyser fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda. Se figur 2.
Ifølge analysen kan 28.000 flere ikke-vestlige indvandrere skifte passiv forsørgelse ud med et job, hvis kommunerne lærer af hinanden og har samme andel i beskæftigelse som de dygtigste kommuner inden for samme klynger.
Det vil S: Den humanitære bistand til nærområderne opprioriteres med 3,5 mia. kr. om året. Pengene tages fra den eksisterende udviklingsbistand.
Nærområderne skal have flere penge, og pengene skal tages fra den aktuelle udviklingsbistand. De 3,5 mia. kr., som Socialdemokratiet vil prioritere til nærområderne, er mere end en femtedel af den samlede udviklingsbistand på 16 mia. kr. i 2018. Pengene vil falde på et tørt sted.
Men øvelsen kræver svære valg. 3,5 mia. svarer til hele den bilaterale støtte på 2,775 mia. kr., som blev givet til landene i Asien og Mellemøsten i 2017, samt hele den multilaterale støtte på 745 mio. kr., som Danmark sidste år gav via Verdensbanken. Hvilke initiativer der skal afvikles for at få råd til den nye satsning i nærområderne, vil Socialdemokratiet ikke svare på, før de har fået regeringsmagten. Det ændrer dog ikke ved, at der er medvind til partiets forslag.
En del af de 3,5 mia. kr. er ’gratis’ i den forstand, at den aktuelle udviklingsbistand udgør 0,7 pct. af Danmarks BNP, og i og med at Danmarks BNP stiger år efter år, stiger udviklingsbistanden i kroner og øre også.
Dertil kommer, at regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2018 blev enige om at tilføre 2,5 mia. kr. mere til nærområderne. Desuden har skiftende udviklingsministre understreget, at bistanden også skal være en god forretning for Danmark. Selv om udviklingsorganisationerne har været kritiske over for konsekvenserne for den langsigtede udviklingshjælp, sidder hverken Folkekirkens Nødhjælp eller Dansk Flygtningehjælp i Folketinget.
Hvis Mette Frederiksen har lige så få skrupler med at indgå finansloven med Venstre og De Konservative, som hendes forgænger, Helle Thorning-Schmidt, havde, så bliver et øget fokus på nærområderne næppe den største kamel, der skal sluges.
Det vil S: Stop for 20.000 illegale indvandrere. Skærpet kurs over for virksomheders brug af illegal arbejdskraft.
Der er næppe et parti i Folketinget, der er begejstret ved tanken om, at der findes 20.000 illegale indvandrere i Danmark. For at komme det problem til livs, foreslår Socialdemokratiet en række tiltag, der skal slå hårdere ned på virksomheder, der bruger indvandrere som illegal arbejdskraft. I yderste konsekvens ved at fratage dem retten til at drive virksomhed.
Ifølge TV 2 viser en aktindsigt, at landets politikredse i 2016 udskrev 121 bøder for at anvende ulovlig arbejdskraft, fordelt på 117 virksomheder. Selv om 3F kan dokumentere, at illegal arbejdskraft er mest udbredt i kiosker, restauranter og i rengøringsbranchen, var der også store landskendte virksomheder på TV 2’s liste, heriblandt McDonald’s, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk.
Med forslaget har Mette Frederiksen i bedste Godfather-stil stykket det sammen som et tilbud, hverken de røde eller blå partier kan afslå. Til Enhedslisten og co. kan socialdemokraterne fremstille forslaget som et værn mod løndumping, og for de blå partier er det endnu en oprustning i kapløbet om, hvem der løber med prisen som den hårdeste strammer over for kriminelle udlændinge.
En af de store ubekendte er, hvem socialdemokraterne i realiteten rammer med dette forslag. For selv om fokus uden tvivl er rettet mod kriminelle udlændinge, er der også blandt danskerne i al almindelighed udbredt sort arbejde. Således vurderer Rockwool Fonden, at den sorte økonomi i 2014 var på 31 mia. kr. Derfor kan et forslag, der er rettet mod Alis pizzeria, hurtigt også ramme Jensens murerfirma.
Det vil S: Flere kriminelle skal udvises. Frakendelse af statsborgerskab. Hjemsendelsesreform.
Skiftende ministre fra både røde og blå regeringer med ansvar for udlændinge har gennem de seneste 30 år argumenteret for, at afviste asylansøgere skal sendes hjem, og at flere kriminelle udlændinge skal udvises. Hver gang har opgaven vist sig langt sværere at føre ud i livet.
Nu prøver Socialdemokratiet igen. Partiet foreslår en ’hjemsendelsesreform’ for at få flere afviste asylansøgere sendt hjem. Reformen omfatter bl.a. en ny specialenhed i politiet, massiv rådgivning om hjemrejse allerede ved indrejse og asylansøgning, samt mulighed for økonomisk at støtte frivillig hjemrejse, før der er givet endeligt afslag på asyl.
Sidste år efterlyste politiet omkring 2.000 afviste asylansøgere. Om reformen vil ændre markant på den tendens, er tvivlsomt. Måske er der større sandsynlighed for at kunne udvise flere kriminelle udlændinge. Det har vist sig, at Danmark formentlig har større albuerum til at udvise kriminelle, end både Højesteret og de danske politikere tidligere har troet med udgangspunkt i danske domstoles fortolkning af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Flere europæiske lande har udvist flere kriminelle udlændinge end Danmark, uden at domstolen har grebet ind. Ikke desto mindre er Socialdemokratiet indstillet på at udfordre konventionerne på dette område. Socialdemokratiet vil også frakende kriminelle deres danske statsborgerskab i tilfælde af personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.
Partiet skriver direkte, at det danske statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er ord for ord præcis det samme, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skrev i et indlæg på Venstres hjemmeside i september 2015. En stramning er også vand på DF’s mølle, så der er stor politisk opbakning til forslaget.
Spørgsmålet er snarere, om det juridisk kan lade sig gøre uden at komme i konflikt med menneskerettighederne. Som det er i dag, kan statsborgerskabet kun bortdømmes i tilfælde af grove overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, såsom terror og landsforræderi. Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister efter næste valg, vil hendes forslag om udvisning og hjemsendelse derfor blive nogle af de vanskeligste at indfri.
Det vil S: Det skal være slut med at søge asyl på dansk grund.
De danske socialdemokrater lægger sig med forslaget om et totalstop for behandling af asylsager i Danmark helt frem i førerfeltet blandt de udlændingepolitiske hardliners i Europa. Sådanne modtagelejre kommer ikke i morgen. Omvendt skal udspillet ses i lyset af det paradigmeskifte, der er sket i europæisk udlændingepolitik siden 2015.
EU’s ledere er med Tyskland og Frankrig i spidsen fast besluttede på, at det, der skete i efteråret 2015, hvor langt over en million flygtninge og migranter strømmede ind i Europa, aldrig må ske igen. Den politiske vilje til at lukke EU’s ydre grænser er mangedoblet, og det samme er viljen til at sætte betydelig økonomi bag enhver ordning, der holder migranter ude og antallet af flygtninge nede.
Dermed har de politiske ledere også forstået den generelle folkestemning blandt EU’s borgere, hvor migration og terrorisme vurderes til at være de to vigtigste spørgsmål, som EU skal løse. Se figur 3.
De historiske erfaringer med aftaler med nordafrikanske lande er ikke gode. Hverken EU’s samarbejde med Tyrkiet og Libyen eller Italien og Spaniens bilaterale aftale med Tunesien og Marokko er glimtende succeser. Men eksempelvis Tysklands nye og omfattende samarbejde med den afrikanske nøglestat Niger viser, at europæerne er ved at gå fra snak til handling, når det handler om at håndtere migrationstruslen fra Afrika.
Det vil S: Danmark vil have en aftale med FN om, at de, der tilkendes asyl, overføres til FN’s flygtningeorganisation UNHCR, mod at Danmark tager flere kvoteflygtninge.
FN spiller en absolut nøglerolle, hvis socialdemokraternes stop for behandling af spontane asylansøgninger i Danmark skal realiseres. Og der er ingen tvivl om, at der i FN-systemet vil være stor modvilje mod at indgå en aftale med Danmark, som den S ønsker sig.
Hvis den bliver til virkelighed, vil en sværm af andre europæiske lande ønske sig en lignende aftale. Omvendt er det allerede i dag en realitet, at langt størstedelen af verdens flygtninge befinder sig i nærområder og altså ikke i hverken Europa eller USA.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, er som tidligere socialdemokratisk premierminister i Portugal helt bevidst om, at EU er i gang med et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Han og FN har interesse i, at Europa tager ansvar for flygtninge, konfliktforebyggelse og udvikling i Afrika.
Socialdemokraternes kobling af en fremtidig aftale med FN med det hjemlige loft over ikke-vestlige udlændinge, indtil FN-aftalen måtte være på plads, vil uden tvivl møde lige så stor modstand i FN-systemet, som den har mødt blandt socialdemokratiske partiledere i Norge og Sverige.
Det vil S: Med Marshall-planen som forbillede bør der gennemføres et historisk løft af særligt Afrika.
Mette Frederiksen har en masteruddannelse i afrikastudier fra Københavns Universitet, hvilket S-udspillet om udlændingepolitikken synes at bære præg af. Socialdemokraterne peger ganske rigtigt på, at befolkningsudviklingen, fattigdommen, korruptionen og den manglende økonomiske udvikling i Afrika er en kerneopgave for hele Europa.
I Paris, Berlin og Bruxelles er man sig overordentlig bevidst, at der ikke er andre end Europa til at sikre, at de enkelte afrikanske lande kommer ind i en udvikling, hvor den økonomiske lighed øges, således at de 2,5 mia. afrikanere, som demografiske prognoser forudser vil være der i 2050, kan se en fremtid for sig selv og deres familier – på deres eget kontinent.
Derfor sparker de danske socialdemokrater i vidt omfang åbne døre ind med de delelementer om Afrika, der findes i partiets udspil.
Det gælder målretning af udviklingsbistand, styrkelse af EU’s investeringsfonde for Afrika, Afrika-satsningen i det kommende fælles budget, private investeringer i infrastruktur og brugen af europæisk skatteprovenu fra skatter på finansielle transaktioner og på den digitale økonomi.
Den tyske regering fremlagde sidste år et ambitiøst forslag til en plan for udviklingen af de afrikanske lande med tydelig henvisning til Marshall-hjælpen. Det langsigtede mål med de over 100 ideer og reformer i den tyske plan er at skabe både økonomisk og politisk udvikling, så unge afrikanere tror på, at deres fremtid er i Afrika.
”Vi skal flytte os fra en donor-modtager-mentalitet til et økonomisk partnerskab baseret på initiativ og ejerskab,” hedder det i det tyske oplæg.
Samme tone går igen i Socialdemokratiets udspil. Men omvendt står det også tindrende klart, at der er meget lang vej, før udviklingen i Afrika kommer ind i så positiv en gænge, at Europa ikke længere vil være mål for både flygtninge og unge mænd i jagten på et bedre liv.
