Socialpolitik er en forudsætning for et samfund i balance

Vi har masser af viden om, hvad der virker og ikke virker på integrationsområdet, men alligevel fortsætter vi med at producere problemer. Uden langsigtede socialfaglige indsatser vil integrationen aldrig blive succesfuld.

Så kom imamerne og de ansvarlige fra det muslimske samfund i Danmark med deres reaktion på TV2’s dybdeborende journalistiske udsendelser. Og hvad fik vi? Et angreb på budbringeren og beskyldninger om at ville skade integrationen i Danmark. Jeg er målløs.

Imamerne og de ansvarlige ledere har åbenbart ikke lært af erfaringerne fra lignende udsendelser. Det at arbejde med skjulte optagelser har i de senere år været anvendt flere gange til at afsløre forskellige dårligdomme i samfundet. Der har været udsendelser, som viste, hvordan man på konkrete plejecentre behandlede ældre, eller hvordan man på døgninstitutioner behandlede psykisk udviklingshæmmede. Uanset hvordan journalisterne har vinklet, og hvor mange nuancer de har udeladt, har disse udsendelser hver gang ført til politiske indgreb eller i det mindste omfattende offentlige debatter om, hvordan man kunne gøre det bedre.

Nu er det bedste, de ansvarlige ledere fra 31 muslimske menigheder kan komme op med, en fempunktskritik, som slet ikke forholder sig til de faktiske afsløringer som f.eks. udtalelser om stening af utro kvinder, accept af voldtægt, voldelige ægtemænd eller vejledning i noget, der i betænkelig grad ligner forsøg på socialt bedrageri. Alt sammen forhold, hvor værdierne og lovgivningen er helt klare i Danmark.

Der er for mig ingen tvivl om, at de muslimske religiøse ledere trænger til at komme ud af koranskolerne og ud af ghettoerne og ud i det samfund, som de er og skal være en del af. Det kunne så være deres bidrag til integrationen.

Socialpolitikkens fredssikrende rolle

Det er afgørende at forstå, at alternativet til integration er øget social konflikt og i en større europæisk sammenhæng international uro og det, som er værre. Derfor er det også nødvendigt, at de øvrige dele af det danske samfund finder på andre løsninger end reduktion af de økonomiske ydelser og almindelig fordømmelse, som reaktionerne umiddelbart ellers har været efter TV2’s udsendelser og de religiøse lederes fempunktsudtalelse.

Alt for længe har det politiske Danmark undladt at se på sammenhængen mellem den manglende integration og så fraværet af sociale indsatser i integrationspolitikken. Socialfagligheden er blevet klemt ud til fordel for en forsimplet incitamentstænkning.

Her kan man lære noget vigtigt af den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt. Han betragtede socialpolitikken som en fredssikrende politik og forfægtede det synspunkt, at hvis socialpolitikken ikke virker, er demokratiet i fare eller allerede på vej til at blive afskaffet.

”Sætter man spørgsmålstegn ved socialpolitikken eller begynder at afskaffe den, vil det altid være forbundet med krig og deraf følgende nød og død. Socialpolitik er derfor og har altid været en del af fredssikringen både indadtil og udadtil.”

Det centrale for Willy Brandt er således, at socialpolitik skal ses som en forudsætning for en samfundsmæssig balance med social ro og international stabilitet. Det sætter et klart spørgsmålstegn ved rigtig mange af de tiltag, som det sidste halve år er lavet her til lands i integrationspolitikkens navn.

Man kan efter min mening delvist karakterisere kontanthjælpsloftet og de lavere integrationsydelser som en begyndende afskaffelse af socialpolitikken. Hovedparten af de politiske partier formulerer det ikke på den måde. De mener tværtimod, at det er en hjælp til at øge integrationen i samfundet gennem at give flere et økonomisk incitament til at komme ud af hullerne og i arbejde.

Problemet er bare, at såvel dansk forskning som internationale erfaringer viser, at det argument ikke holder, og at konsekvensen blot er, at familierne og indvandrermiljøerne i endnu højere grad kommer til at lukke sig om sig selv. Og for nu at trække linjen tilbage til indledningen: Det betyder, at de bliver endnu mere afhængige af fundamentalistiske muslimske religiøse ledere.

Uddannelse skal læres

Allerede i 2010 lavede SFI en omfattende rapport om sammenhængen mellem etnicitet, køn, uddannelse og beskæftigelse. Den påviste, at der er massive problemer med etniske unge i ungdomsuddannelserne. De falder generelt fra, men især drengene er hårdt ramt. Omvendt viser undersøgelsen også, at hvis de unge rent faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse, vil flere af dem end tilsvarende danske unge efterfølgende gennemføre en videregående uddannelse. Endelig var det bemærkelsesværdigt, at denne uddannelse ofte fører til beskæftigelse – især for pigerne.

Gennemgående skyldes det uddannelsesmæssige efterslæb fra folkeskolen hos de unge indvandrere ikke manglende motivation for uddannelse, men mere at de mangler den fornødne erfaring og støtte fra hjemmet. Med andre ord: De mangler kulturel kapital, ligesom også udsatte etnisk danske børn og unge gør det.

Fra en lang række danske undersøgelser af udsatte børn og unge ved vi, at det at opbygge og udbygge kulturel kapital er meget svært. Det forudsætter, at de voksne har overskud og nærvær, og at de har en forståelse for nødvendigheden af en række indsatser. Man skal f.eks. være i stand til at læse med og for sine børn. Man skal have en forståelse af de grundlæggende sammenhænge i samfundet og kunne agere i samspil med samfundets forskellige institutioner. Disse forudsætninger er ofte ikke til stede i indvandrermiljøer og kun i begrænset omfang i efterkommermiljøer.

En udvikling af kulturel kapital, så man som ung indvandrer eller efterkommer kan mestre koden til uddannelse, er ikke noget, som kommer af sig selv. Der skal derfor sættes massivt ind med støtte til udvikling af kulturel kapital, såfremt det skal lykkes at flytte integrationen i Danmark.

Et billede på, hvor vanskelig denne opgave er, kan man få ved at se på, hvordan anbragte hovedsageligt etnisk danske børn klarer sig. Her viser tal fra 2013, at 40 pct. anbragte børn ikke havde taget folkeskolens afgangseksamen som 17-årige. Den viden er bestemt ikke ny, men alligevel er det ikke lykkedes med de sidste 30 års sociale indsats for alvor at rykke ved billedet.

Et af de mest spændende forsøg på at forandre denne situation er Egmont Fondens “Lær for livet”, hvor 1.000 anbragte unge over en 10-årig periode dels får intensiv dansk- og matematikundervisning, dels får tilknyttet mentorer, der skal følge dem fra deres 10. til 16. år. Her arbejdes der langsigtet og bevidst med udvikling af de unges kulturelle kapital endda i en civilsamfundsramme.

Langsigtede sociale strategier

Det budskab, som tilsyneladende er så svært at forstå også i integrationspolitikken, er, at mennesker kun i begrænset omfang reagerer på økonomiske incitamenter. Mennesker er ikke først og fremmest styret af hensyn til deres egen interesse. Eller som det udtrykkes i ’Dagpengekommissionens samlede anbefalinger’:

”Vi er kort sagt ikke altid rationelle. Vi træffer ofte beslutninger, der ikke er gennemtænkte, men derimod bygger på mavefornemmelser, intuition eller sociale normer. Det sker især, når der skal træffes vanskelige beslutninger eller beslutninger forbundet med ubehag eller nervøsitet,” skriver Dagpengekommissionen.

Det gælder også indvandrere og efterkommere i det danske samfund.

Derfor nytter det ikke noget at reducere ydelserne til dem, som har mindst i samfundet. Indførelse af et kontanthjælpsloft og beskæring i integrationsydelserne får hverken indvandrere eller for den sags skyld handicappede, belastede familieforsørgere eller andre til at få et arbejde. Det får heller ikke dem, som faktisk er i arbejde, til at blive i jobbet, hvis de udsættes for lignende ulykker eller sociale begivenheder som dem, der er udenfor.

Den lavere indkomst og det lavere leveniveau vil til gengæld helt sikkert have en række negative konsekvenser i form af nedsat trivsel, dårligere helbred, dårligere evne til at håndtere deres situation osv. Ja, internationale undersøgelser peger på, at også børnene vil blive ramt i form af dårligere skoleresultater og problemer senere hen i livet. Endelig kunne man nævne, at gentagne perioder med reduktion i ydelser til mennesker på integrationsvilkår ikke har givet øget beskæftigelse til flygtninge eller indvandrere.

Unik mulighed udnyttes ikke

Der skal derfor tænkes nyt og anderledes langsigtet. Det, som f.eks. kunne løse sociale problemer og dermed også integrationen på længere sigt, er et klarere fokus i socialpolitikken. Her skal vi huske, at 97,4 pct. af alle 3-5-årige går i dagtilbud. Vi har derfor i Danmark en unik mulighed for at give alle børn en god start på livet. Den udnytter vi slet ikke i tilstrækkeligt omfang i dag.

Hvorfor bruger vi ikke institutionerne som baser for en udvidet støtte i hjemmet for de familier, som ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for en løbende sproglig støtte til deres barn? Hvorfor inddrager vi ikke civilsamfundet på de områder, hvor vi senere ser de unge rende ind i problemer?

Man kunne f.eks. udbygge den ordning, som allerede findes med de såkaldte bydelsmødre. Gennem disse kan man få adgang til netværk i lokalområderne og hermed også komme i kontakt med nogle af de personer, som ellers ville være henvist til at søge støtte hos imamerne og andre i de fundamentalistiske religiøse miljøer. Hvorfor laver man ikke en ’Lær for livet’ målrettet mod børn af anden etnisk herkomst og med samme 10-årige tidshorisont?

Hvis ikke politikerne, organisationsrepræsentanterne og andre ansvarlige i boligmiljøerne og på statsligt og kommunalt niveau begynder at tænke langsigtet, når det gælder løsning af de socialt betingede integrationsproblemer, så vil den sociale uro vokse i Danmark, og flere vil søge mod de fundamentalistiske muslimske menighedsprædikanter. Det vil kun forværre situationen, og det vil i sidste ende koste rigtigt meget – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Forrige artikel I dag går mine tanker til lokalbefolkningen på Krim Næste artikel Riv murene ned!

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.