Socialpolitik er en forudsætning for et samfund i balance

Vi har masser af viden om, hvad der virker og ikke virker på integrationsområdet, men alligevel fortsætter vi med at producere problemer. Uden langsigtede socialfaglige indsatser vil integrationen aldrig blive succesfuld.

Så kom imamerne og de ansvarlige fra det muslimske samfund i Danmark med deres reaktion på TV2’s dybdeborende journalistiske udsendelser. Og hvad fik vi? Et angreb på budbringeren og beskyldninger om at ville skade integrationen i Danmark. Jeg er målløs.

Imamerne og de ansvarlige ledere har åbenbart ikke lært af erfaringerne fra lignende udsendelser. Det at arbejde med skjulte optagelser har i de senere år været anvendt flere gange til at afsløre forskellige dårligdomme i samfundet. Der har været udsendelser, som viste, hvordan man på konkrete plejecentre behandlede ældre, eller hvordan man på døgninstitutioner behandlede psykisk udviklingshæmmede. Uanset hvordan journalisterne har vinklet, og hvor mange nuancer de har udeladt, har disse udsendelser hver gang ført til politiske indgreb eller i det mindste omfattende offentlige debatter om, hvordan man kunne gøre det bedre.

Nu er det bedste, de ansvarlige ledere fra 31 muslimske menigheder kan komme op med, en fempunktskritik, som slet ikke forholder sig til de faktiske afsløringer som f.eks. udtalelser om stening af utro kvinder, accept af voldtægt, voldelige ægtemænd eller vejledning i noget, der i betænkelig grad ligner forsøg på socialt bedrageri. Alt sammen forhold, hvor værdierne og lovgivningen er helt klare i Danmark.

Der er for mig ingen tvivl om, at de muslimske religiøse ledere trænger til at komme ud af koranskolerne og ud af ghettoerne og ud i det samfund, som de er og skal være en del af. Det kunne så være deres bidrag til integrationen.

Socialpolitikkens fredssikrende rolle

Det er afgørende at forstå, at alternativet til integration er øget social konflikt og i en større europæisk sammenhæng international uro og det, som er værre. Derfor er det også nødvendigt, at de øvrige dele af det danske samfund finder på andre løsninger end reduktion af de økonomiske ydelser og almindelig fordømmelse, som reaktionerne umiddelbart ellers har været efter TV2’s udsendelser og de religiøse lederes fempunktsudtalelse.

Alt for længe har det politiske Danmark undladt at se på sammenhængen mellem den manglende integration og så fraværet af sociale indsatser i integrationspolitikken. Socialfagligheden er blevet klemt ud til fordel for en forsimplet incitamentstænkning.

Her kan man lære noget vigtigt af den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt. Han betragtede socialpolitikken som en fredssikrende politik og forfægtede det synspunkt, at hvis socialpolitikken ikke virker, er demokratiet i fare eller allerede på vej til at blive afskaffet.

”Sætter man spørgsmålstegn ved socialpolitikken eller begynder at afskaffe den, vil det altid være forbundet med krig og deraf følgende nød og død. Socialpolitik er derfor og har altid været en del af fredssikringen både indadtil og udadtil.”

Det centrale for Willy Brandt er således, at socialpolitik skal ses som en forudsætning for en samfundsmæssig balance med social ro og international stabilitet. Det sætter et klart spørgsmålstegn ved rigtig mange af de tiltag, som det sidste halve år er lavet her til lands i integrationspolitikkens navn.

Man kan efter min mening delvist karakterisere kontanthjælpsloftet og de lavere integrationsydelser som en begyndende afskaffelse af socialpolitikken. Hovedparten af de politiske partier formulerer det ikke på den måde. De mener tværtimod, at det er en hjælp til at øge integrationen i samfundet gennem at give flere et økonomisk incitament til at komme ud af hullerne og i arbejde.

Problemet er bare, at såvel dansk forskning som internationale erfaringer viser, at det argument ikke holder, og at konsekvensen blot er, at familierne og indvandrermiljøerne i endnu højere grad kommer til at lukke sig om sig selv. Og for nu at trække linjen tilbage til indledningen: Det betyder, at de bliver endnu mere afhængige af fundamentalistiske muslimske religiøse ledere.

Uddannelse skal læres

Allerede i 2010 lavede SFI en omfattende rapport om sammenhængen mellem etnicitet, køn, uddannelse og beskæftigelse. Den påviste, at der er massive problemer med etniske unge i ungdomsuddannelserne. De falder generelt fra, men især drengene er hårdt ramt. Omvendt viser undersøgelsen også, at hvis de unge rent faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse, vil flere af dem end tilsvarende danske unge efterfølgende gennemføre en videregående uddannelse. Endelig var det bemærkelsesværdigt, at denne uddannelse ofte fører til beskæftigelse – især for pigerne.

Gennemgående skyldes det uddannelsesmæssige efterslæb fra folkeskolen hos de unge indvandrere ikke manglende motivation for uddannelse, men mere at de mangler den fornødne erfaring og støtte fra hjemmet. Med andre ord: De mangler kulturel kapital, ligesom også udsatte etnisk danske børn og unge gør det.

Fra en lang række danske undersøgelser af udsatte børn og unge ved vi, at det at opbygge og udbygge kulturel kapital er meget svært. Det forudsætter, at de voksne har overskud og nærvær, og at de har en forståelse for nødvendigheden af en række indsatser. Man skal f.eks. være i stand til at læse med og for sine børn. Man skal have en forståelse af de grundlæggende sammenhænge i samfundet og kunne agere i samspil med samfundets forskellige institutioner. Disse forudsætninger er ofte ikke til stede i indvandrermiljøer og kun i begrænset omfang i efterkommermiljøer.

En udvikling af kulturel kapital, så man som ung indvandrer eller efterkommer kan mestre koden til uddannelse, er ikke noget, som kommer af sig selv. Der skal derfor sættes massivt ind med støtte til udvikling af kulturel kapital, såfremt det skal lykkes at flytte integrationen i Danmark.

Et billede på, hvor vanskelig denne opgave er, kan man få ved at se på, hvordan anbragte hovedsageligt etnisk danske børn klarer sig. Her viser tal fra 2013, at 40 pct. anbragte børn ikke havde taget folkeskolens afgangseksamen som 17-årige. Den viden er bestemt ikke ny, men alligevel er det ikke lykkedes med de sidste 30 års sociale indsats for alvor at rykke ved billedet.

Et af de mest spændende forsøg på at forandre denne situation er Egmont Fondens “Lær for livet”, hvor 1.000 anbragte unge over en 10-årig periode dels får intensiv dansk- og matematikundervisning, dels får tilknyttet mentorer, der skal følge dem fra deres 10. til 16. år. Her arbejdes der langsigtet og bevidst med udvikling af de unges kulturelle kapital endda i en civilsamfundsramme.

Langsigtede sociale strategier

Det budskab, som tilsyneladende er så svært at forstå også i integrationspolitikken, er, at mennesker kun i begrænset omfang reagerer på økonomiske incitamenter. Mennesker er ikke først og fremmest styret af hensyn til deres egen interesse. Eller som det udtrykkes i ’Dagpengekommissionens samlede anbefalinger’:

”Vi er kort sagt ikke altid rationelle. Vi træffer ofte beslutninger, der ikke er gennemtænkte, men derimod bygger på mavefornemmelser, intuition eller sociale normer. Det sker især, når der skal træffes vanskelige beslutninger eller beslutninger forbundet med ubehag eller nervøsitet,” skriver Dagpengekommissionen.

Det gælder også indvandrere og efterkommere i det danske samfund.

Derfor nytter det ikke noget at reducere ydelserne til dem, som har mindst i samfundet. Indførelse af et kontanthjælpsloft og beskæring i integrationsydelserne får hverken indvandrere eller for den sags skyld handicappede, belastede familieforsørgere eller andre til at få et arbejde. Det får heller ikke dem, som faktisk er i arbejde, til at blive i jobbet, hvis de udsættes for lignende ulykker eller sociale begivenheder som dem, der er udenfor.

Den lavere indkomst og det lavere leveniveau vil til gengæld helt sikkert have en række negative konsekvenser i form af nedsat trivsel, dårligere helbred, dårligere evne til at håndtere deres situation osv. Ja, internationale undersøgelser peger på, at også børnene vil blive ramt i form af dårligere skoleresultater og problemer senere hen i livet. Endelig kunne man nævne, at gentagne perioder med reduktion i ydelser til mennesker på integrationsvilkår ikke har givet øget beskæftigelse til flygtninge eller indvandrere.

Unik mulighed udnyttes ikke

Der skal derfor tænkes nyt og anderledes langsigtet. Det, som f.eks. kunne løse sociale problemer og dermed også integrationen på længere sigt, er et klarere fokus i socialpolitikken. Her skal vi huske, at 97,4 pct. af alle 3-5-årige går i dagtilbud. Vi har derfor i Danmark en unik mulighed for at give alle børn en god start på livet. Den udnytter vi slet ikke i tilstrækkeligt omfang i dag.

Hvorfor bruger vi ikke institutionerne som baser for en udvidet støtte i hjemmet for de familier, som ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for en løbende sproglig støtte til deres barn? Hvorfor inddrager vi ikke civilsamfundet på de områder, hvor vi senere ser de unge rende ind i problemer?

Man kunne f.eks. udbygge den ordning, som allerede findes med de såkaldte bydelsmødre. Gennem disse kan man få adgang til netværk i lokalområderne og hermed også komme i kontakt med nogle af de personer, som ellers ville være henvist til at søge støtte hos imamerne og andre i de fundamentalistiske religiøse miljøer. Hvorfor laver man ikke en ’Lær for livet’ målrettet mod børn af anden etnisk herkomst og med samme 10-årige tidshorisont?

Hvis ikke politikerne, organisationsrepræsentanterne og andre ansvarlige i boligmiljøerne og på statsligt og kommunalt niveau begynder at tænke langsigtet, når det gælder løsning af de socialt betingede integrationsproblemer, så vil den sociale uro vokse i Danmark, og flere vil søge mod de fundamentalistiske muslimske menighedsprædikanter. Det vil kun forværre situationen, og det vil i sidste ende koste rigtigt meget – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Forrige artikel I dag går mine tanker til lokalbefolkningen på Krim Næste artikel Riv murene ned!
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.