Socialpolitik er en forudsætning for et samfund i balance

Vi har masser af viden om, hvad der virker og ikke virker på integrationsområdet, men alligevel fortsætter vi med at producere problemer. Uden langsigtede socialfaglige indsatser vil integrationen aldrig blive succesfuld.

Så kom imamerne og de ansvarlige fra det muslimske samfund i Danmark med deres reaktion på TV2’s dybdeborende journalistiske udsendelser. Og hvad fik vi? Et angreb på budbringeren og beskyldninger om at ville skade integrationen i Danmark. Jeg er målløs.

Imamerne og de ansvarlige ledere har åbenbart ikke lært af erfaringerne fra lignende udsendelser. Det at arbejde med skjulte optagelser har i de senere år været anvendt flere gange til at afsløre forskellige dårligdomme i samfundet. Der har været udsendelser, som viste, hvordan man på konkrete plejecentre behandlede ældre, eller hvordan man på døgninstitutioner behandlede psykisk udviklingshæmmede. Uanset hvordan journalisterne har vinklet, og hvor mange nuancer de har udeladt, har disse udsendelser hver gang ført til politiske indgreb eller i det mindste omfattende offentlige debatter om, hvordan man kunne gøre det bedre.

Nu er det bedste, de ansvarlige ledere fra 31 muslimske menigheder kan komme op med, en fempunktskritik, som slet ikke forholder sig til de faktiske afsløringer som f.eks. udtalelser om stening af utro kvinder, accept af voldtægt, voldelige ægtemænd eller vejledning i noget, der i betænkelig grad ligner forsøg på socialt bedrageri. Alt sammen forhold, hvor værdierne og lovgivningen er helt klare i Danmark.

Der er for mig ingen tvivl om, at de muslimske religiøse ledere trænger til at komme ud af koranskolerne og ud af ghettoerne og ud i det samfund, som de er og skal være en del af. Det kunne så være deres bidrag til integrationen.

Socialpolitikkens fredssikrende rolle

Det er afgørende at forstå, at alternativet til integration er øget social konflikt og i en større europæisk sammenhæng international uro og det, som er værre. Derfor er det også nødvendigt, at de øvrige dele af det danske samfund finder på andre løsninger end reduktion af de økonomiske ydelser og almindelig fordømmelse, som reaktionerne umiddelbart ellers har været efter TV2’s udsendelser og de religiøse lederes fempunktsudtalelse.

Alt for længe har det politiske Danmark undladt at se på sammenhængen mellem den manglende integration og så fraværet af sociale indsatser i integrationspolitikken. Socialfagligheden er blevet klemt ud til fordel for en forsimplet incitamentstænkning.

Her kan man lære noget vigtigt af den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt. Han betragtede socialpolitikken som en fredssikrende politik og forfægtede det synspunkt, at hvis socialpolitikken ikke virker, er demokratiet i fare eller allerede på vej til at blive afskaffet.

”Sætter man spørgsmålstegn ved socialpolitikken eller begynder at afskaffe den, vil det altid være forbundet med krig og deraf følgende nød og død. Socialpolitik er derfor og har altid været en del af fredssikringen både indadtil og udadtil.”

Det centrale for Willy Brandt er således, at socialpolitik skal ses som en forudsætning for en samfundsmæssig balance med social ro og international stabilitet. Det sætter et klart spørgsmålstegn ved rigtig mange af de tiltag, som det sidste halve år er lavet her til lands i integrationspolitikkens navn.

Man kan efter min mening delvist karakterisere kontanthjælpsloftet og de lavere integrationsydelser som en begyndende afskaffelse af socialpolitikken. Hovedparten af de politiske partier formulerer det ikke på den måde. De mener tværtimod, at det er en hjælp til at øge integrationen i samfundet gennem at give flere et økonomisk incitament til at komme ud af hullerne og i arbejde.

Problemet er bare, at såvel dansk forskning som internationale erfaringer viser, at det argument ikke holder, og at konsekvensen blot er, at familierne og indvandrermiljøerne i endnu højere grad kommer til at lukke sig om sig selv. Og for nu at trække linjen tilbage til indledningen: Det betyder, at de bliver endnu mere afhængige af fundamentalistiske muslimske religiøse ledere.

Uddannelse skal læres

Allerede i 2010 lavede SFI en omfattende rapport om sammenhængen mellem etnicitet, køn, uddannelse og beskæftigelse. Den påviste, at der er massive problemer med etniske unge i ungdomsuddannelserne. De falder generelt fra, men især drengene er hårdt ramt. Omvendt viser undersøgelsen også, at hvis de unge rent faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse, vil flere af dem end tilsvarende danske unge efterfølgende gennemføre en videregående uddannelse. Endelig var det bemærkelsesværdigt, at denne uddannelse ofte fører til beskæftigelse – især for pigerne.

Gennemgående skyldes det uddannelsesmæssige efterslæb fra folkeskolen hos de unge indvandrere ikke manglende motivation for uddannelse, men mere at de mangler den fornødne erfaring og støtte fra hjemmet. Med andre ord: De mangler kulturel kapital, ligesom også udsatte etnisk danske børn og unge gør det.

Fra en lang række danske undersøgelser af udsatte børn og unge ved vi, at det at opbygge og udbygge kulturel kapital er meget svært. Det forudsætter, at de voksne har overskud og nærvær, og at de har en forståelse for nødvendigheden af en række indsatser. Man skal f.eks. være i stand til at læse med og for sine børn. Man skal have en forståelse af de grundlæggende sammenhænge i samfundet og kunne agere i samspil med samfundets forskellige institutioner. Disse forudsætninger er ofte ikke til stede i indvandrermiljøer og kun i begrænset omfang i efterkommermiljøer.

En udvikling af kulturel kapital, så man som ung indvandrer eller efterkommer kan mestre koden til uddannelse, er ikke noget, som kommer af sig selv. Der skal derfor sættes massivt ind med støtte til udvikling af kulturel kapital, såfremt det skal lykkes at flytte integrationen i Danmark.

Et billede på, hvor vanskelig denne opgave er, kan man få ved at se på, hvordan anbragte hovedsageligt etnisk danske børn klarer sig. Her viser tal fra 2013, at 40 pct. anbragte børn ikke havde taget folkeskolens afgangseksamen som 17-årige. Den viden er bestemt ikke ny, men alligevel er det ikke lykkedes med de sidste 30 års sociale indsats for alvor at rykke ved billedet.

Et af de mest spændende forsøg på at forandre denne situation er Egmont Fondens “Lær for livet”, hvor 1.000 anbragte unge over en 10-årig periode dels får intensiv dansk- og matematikundervisning, dels får tilknyttet mentorer, der skal følge dem fra deres 10. til 16. år. Her arbejdes der langsigtet og bevidst med udvikling af de unges kulturelle kapital endda i en civilsamfundsramme.

Langsigtede sociale strategier

Det budskab, som tilsyneladende er så svært at forstå også i integrationspolitikken, er, at mennesker kun i begrænset omfang reagerer på økonomiske incitamenter. Mennesker er ikke først og fremmest styret af hensyn til deres egen interesse. Eller som det udtrykkes i ’Dagpengekommissionens samlede anbefalinger’:

”Vi er kort sagt ikke altid rationelle. Vi træffer ofte beslutninger, der ikke er gennemtænkte, men derimod bygger på mavefornemmelser, intuition eller sociale normer. Det sker især, når der skal træffes vanskelige beslutninger eller beslutninger forbundet med ubehag eller nervøsitet,” skriver Dagpengekommissionen.

Det gælder også indvandrere og efterkommere i det danske samfund.

Derfor nytter det ikke noget at reducere ydelserne til dem, som har mindst i samfundet. Indførelse af et kontanthjælpsloft og beskæring i integrationsydelserne får hverken indvandrere eller for den sags skyld handicappede, belastede familieforsørgere eller andre til at få et arbejde. Det får heller ikke dem, som faktisk er i arbejde, til at blive i jobbet, hvis de udsættes for lignende ulykker eller sociale begivenheder som dem, der er udenfor.

Den lavere indkomst og det lavere leveniveau vil til gengæld helt sikkert have en række negative konsekvenser i form af nedsat trivsel, dårligere helbred, dårligere evne til at håndtere deres situation osv. Ja, internationale undersøgelser peger på, at også børnene vil blive ramt i form af dårligere skoleresultater og problemer senere hen i livet. Endelig kunne man nævne, at gentagne perioder med reduktion i ydelser til mennesker på integrationsvilkår ikke har givet øget beskæftigelse til flygtninge eller indvandrere.

Unik mulighed udnyttes ikke

Der skal derfor tænkes nyt og anderledes langsigtet. Det, som f.eks. kunne løse sociale problemer og dermed også integrationen på længere sigt, er et klarere fokus i socialpolitikken. Her skal vi huske, at 97,4 pct. af alle 3-5-årige går i dagtilbud. Vi har derfor i Danmark en unik mulighed for at give alle børn en god start på livet. Den udnytter vi slet ikke i tilstrækkeligt omfang i dag.

Hvorfor bruger vi ikke institutionerne som baser for en udvidet støtte i hjemmet for de familier, som ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for en løbende sproglig støtte til deres barn? Hvorfor inddrager vi ikke civilsamfundet på de områder, hvor vi senere ser de unge rende ind i problemer?

Man kunne f.eks. udbygge den ordning, som allerede findes med de såkaldte bydelsmødre. Gennem disse kan man få adgang til netværk i lokalområderne og hermed også komme i kontakt med nogle af de personer, som ellers ville være henvist til at søge støtte hos imamerne og andre i de fundamentalistiske religiøse miljøer. Hvorfor laver man ikke en ’Lær for livet’ målrettet mod børn af anden etnisk herkomst og med samme 10-årige tidshorisont?

Hvis ikke politikerne, organisationsrepræsentanterne og andre ansvarlige i boligmiljøerne og på statsligt og kommunalt niveau begynder at tænke langsigtet, når det gælder løsning af de socialt betingede integrationsproblemer, så vil den sociale uro vokse i Danmark, og flere vil søge mod de fundamentalistiske muslimske menighedsprædikanter. Det vil kun forværre situationen, og det vil i sidste ende koste rigtigt meget – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Forrige artikel I dag går mine tanker til lokalbefolkningen på Krim Næste artikel Riv murene ned!

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.