Spilindustrien skaber danske Angry Birds på stribe

Den danske spilindustri er et godt eksempel på, hvordan en fragmenteret industri, der næsten udelukkende er befolket af små virksomheder, kan organisere og samarbejde sig til kommerciel succes på de globale markeder og på få år opnå en imponerende vækst i omsætning og eksport.

Modsat etablerede industrier som fødevare- eller medicinalindustrien har den danske spilindustri hverken store koncerner, velpolstrede forskningsmiljøer eller indflydelsesrige interesseorganisationer i ryggen. I stedet drives udviklingen af et langt mere autonomt økosystem af innovative personer, projekter og virksomheder, der har fundet sammen om det fælles mål at booste industriens innovationskraft.

Tre innovative netværk

”Spilindustrien er et godt eksempel på, hvordan få personer og et lille vækstmiljø kan gøre en enorm forskel,” siger Maz Spork, der ud over at være innovationschef i Egmont Kids Media selv er en erfaren spiludvikler og forfatter til en MBA-afhandling om den danske spilindustris vækstudfordringer.

Mens kvaliteten blandt de danske spiludviklere er i international topklasse, har det knebet med den kommercielle forståelse, der skal bringe produkterne succesfuldt til markedet. Men på linje med andre nøglepersoner i miljøet, som Mandag Morgen har talt med, peger Maz Spork på især tre personer, der i kraft af deres tætte samarbejde har spillet en afgørende rolle for at komme denne udfordring til livs: Jan Neiiendam, Allan Rasmussen og Klaus Hansen.

Jan Neiiendam er projektdirektør for Interactive Denmark og tidligere direktør for Computerspilzonen, der blev nedsat af den foregående regering for at styrke dansk spilindustri. Gennem flere år har han arbejdet målrettet for at få industriens aktører til at forstå og handle på den nye markedsvirkelighed. Det er sket i tæt partnerskab med Allan Rasmussen, investment manager i CAT Game Invest, der som den eneste venturefond i Danmark investerer målrettet i spilindustrien, og Klaus Hansen, der som direktør for Producentforeningen har arbejdet målrettet for at skabe en stærk platform, hvor industriens mange små virksomheder kan finde sammen om nye projekter.

”Mens Klaus Hansen tør stå på mål for, at samarbejde mellem industriens aktører er vejen frem, er Jan Neiiendam lykkedes med at få omverdenen til at se spiludvikling som en kommerciel industri, og som branchens ubetingede mæcen udviser Allan Rasmussen en eminent evne til at vælge og satse på de rigtige projekter,” siger Maz Spork om trekløveret.

Samarbejde avler kommerciel  gevinst

Mens den danske spilindustris globale omdømme indtil for få år siden var synonym med virksomheden Io-Interactive og det verdensberømte spil Hitman, har man de senere år kunnet se danske spil som Subway Surfers og LIMBO stryge helt til tops på de internationale lister over mest købte spil.

[graph title="De driver spilindustrien til kommerciel succes" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/28ee6-den-danske-spilindustri.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/39d1e-den-danske-spilindustri.png" text=""] [/graph]

Netop evnen til at samle forskellige kompetencer om fælles projekter har været helt afgørende for, at denne udvikling har kunnet finde sted. Mens danske spiludviklere kan måle sig med verdens bedste, når det gælder de kreative kompetencer, erdet så som så med den kommercielle tænkning, der skal sikre markedssucces. Men gennem et målrettet strategisk samarbejde mellem Interactive Denmark, CAT Game Invest og Producentforeningen er der skabt et innovativt økosystem, der giver kommercielt liv til projekter med stort potentiale og global appel.

Onlinespillet Subway Surfers, der med 26 millioner daglige brugere udgør en ny dansk eksportsucces, er et godt eksempel på, hvordan dette økosystem virker i praksis. Spillet er oprindeligt udviklet af den københavnske spilvirksomhed SYBO Games, der også har ophavsretten til det. Men da CAT Game Invest blev præsenteret for muligheden for at investere i spillet, så investment manager Allan Rasmussen, ud over et stort potentiale, et behov for at gøre mere ud af projektets kommercielle del. Derfor satte han udviklerne i SYBO Games i kontakt med den aarhusianske spilvirksomhed Kiloo, som han vidste bl.a. kunne levere det nødvendige betalingssystem.

”Mens den danske spilbranche er stærk på det kreative, har det knebet med forståelsen for, hvordan man modner produkterne og får dem på markedet. Man har nok tidligere troet, at denne udfordring skulle løses ved at få virksomhederne til at vokse, men Subway Surfers er eksempel på, hvordan små virksomheder sagtens kan nå globale højder, når de bliver matchet i de rigtige partnerskaber,” siger Allan Rasmussen.

Han har taget det – for en investor – noget utraditionelle initiativ, at han med jævne mellemrum samler alle de omkring 30 spilvirksomheder, der er i selskabets portefølje, for at give dem lejlighed til at udveksle erfaringer og viden om et marked, der udvikler sig med eksplosiv hast.

Mens der indtil for få år siden var tale om et smalt marked, som det krævede millioninvesteringer at bryde igennem til, har udviklingen af apps, tablets og andre digitale platforme gjort digitale spil til en massevare. I dag er det muligt at udvikle et spil med globalt blockbusterpotentiale for små 500.000 kr.

Spilindustrien er blevet seriøs

Når Allan Rasmussen og CAT Game Invest matcher virksomheder i strategiske samarbejder som i tilfældet Subway Surfers, sker det i tæt parløb med Interactive Denmark og Producentforeningen, der har et stærkt indblik i det globale marked og et godt overblik over industriens aktører. Det stærke samarbejde mellem investormiljøet, de to organisationer og industriens mange små virksomheder er helt afgørende for, at industrien de seneste år har kunnet tage et markant innovationsspring mod det globale massemarked.

”Industrien har sin base i producenter, der drømmer om at lave fantastiske spil, men selv om den digitale udvikling gør det lettere at tjene penge på denne passion, stiller den samtidig store krav til, at man får udviklet den rigtige forretningsmodel, der også favner de sociale medier,” forklarer Jan Neiiendam fra Interactive Denmark.

Samarbejdet har professionaliseret branchen, og Jan Neiiendam mener, at omverdenen nu tager industrien langt mere seriøst end før. Den danske spil-industri udvikler i dag således ikke kun produkter til det stadigt voksende massemarked af privatforbrugere, men leverer også produkter til store danske virksomheder som LEGO, Egmont og endda Mærsk, der har fået udviklet det webbaserede spil Quest for Oil af selskabet Serious Games Interactive. Spillet har netop modtaget en pris ved The Internationalist Awards for Innovative Digital Solu-tions i New York.

”Stadig flere spilprogrammører bevæger sig ud i andre industrier og bliver ansat i f.eks. finansverdenen, og spilbranchen bliver i det hele taget mere og mere anerkendt for den værdi, som branchen leverer – både til andre brancher og til dansk vækst,” vurderer Jan Neiiendam.

Opdyrker talentmassen på skolerne

På Holmen i København sidder en fjerde musketer i spilindustriens økosystem. Leder af Filmskolens anima-tionsuddannelse Gunnar Wille har i ti år arbejdet målrettet på at styrke det kreative vækstlag af nye talenter til spilindustrien.

For mange af industriens virksomheder er det en stor udfordring af få medarbejdere nok, og man kæmper med bl.a. Sverige og Finland om at tiltrække talent og nye virksomheder. Men gennem et tæt samarbejde med DTU og animationsskolen i Viborg er det lykkedes at booste udklækningen af nye talenter.

”Den danske spilbranche er i disse år vidne til en eksplosiv innovationskraft, der i høj grad er drevet af en meget stor talentmasse, der vokser hele tiden, og som skyldes, at vi på uddannelserne har turdet tro og satse på industriens vækstpotentiale,” siger Gunnar Wille.

Den nye DADIU-uddannelse samler hvert år 100 studerende fra forskellige uddannelsessteder om et forløb, hvor forskellige fag sammen udvikler et konkret spilprodukt. Blandingen skaber et stærkt grundlag for fremtidige samarbejder, samtidig med at de studerende får praktisk udviklererfaring.

Antallet af spilvirksomheder er, ifølge tal fra Producentforeningen, vokset med over 100 pct., fra 72 til 145 virksomheder, over de sidste fire år. Ifølge Gunnar Wille har vi kun set toppen af isbjerget:

”Vi rider på en global succesbølge i kølvandet på dogmefilmene, populære tv-serier, blockbusters som Hitman og det nordiske køkken. Uden en stærk talentmasse ville denne bølge dø, men takket være en spirende underskov af nye talenter og virksomheder har vi god mulighed for at bygge videre på succesen og tage den videre.”

Forrige artikel Kassen smækker i for virksomheder med rod i menneskerettighederne Næste artikel Forskeren Forskeren

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.