De mange syriske flygtninge er også en af de væsentligste årsager til, at antallet af asylsøgere i Danmark sidste år steg dramatisk – til 14.800 personer, hvoraf 6.100 fik asyl sidste år. Ca. hver fjerde blev sendt videre til andre EU-lande som følge af Dublin-konventionen, og mange har først fået behandlet deres asylansøgning i år.

Siden årsskiftet er antallet af nye asylsøgere dog faldet til et mere normalt niveau. Selv om antallet af flygtninge i verden slår nye rekorder, er der kommet lidt færre asylsøgere til Danmark de første fem måneder sammenlignet med 2013 og lidt flere end sidste år.

Det kan også aflæses i den seneste statistik fra Eurostat. Danmark er det EU-land, der har haft det næststørste fald i antallet af asylsøgere i årets 1. kvartal i forhold til 4. kvartal sidste år, kun overgået af Litauen. Hvor Danmark i 1. kvartal modtog 267 nye asylsøgere for hver million indbyggere, modtog EU-landene i snit 365.

Alligevel har statsminister Lars Løkke Rasmussen gentagne gange slået fast, at ”tilstrømningen er ude af kontrol”. Han har derfor som en af sine første gerninger som statsminister halveret den månedlige økonomiske hjælp til nye flygtninge og indvandrere med den nye integrationsydelse for at lave ”en straksopbremsning”.

De fattigste bærer byrderne

Set i det store globale perspektiv er Danmark langt fra at være den flygtningemagnet, som bl.a. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) hævder. Opgør man antallet af flygtninge i forhold til indbyggernes velstand, kan hverken Danmark eller det øvrige Europa prale af at være forgangslande. Nærmest tværtimod.

Etiopien har det suverænt højeste antal flygtninge i forhold til BNP pr. indbygger. Landet modtager 440 flygtninge for hver US dollar i BNP. Pakistan kommer ind på 2.-pladsen med 316. Tchad ligger på 3.-pladsen med 203.

Til sammenligning er tallet for Danmark 0,4. Det er også lavere end andre europæiske lande som Sverige og Tyskland.

Det er også tankevækkende, at de 30 lande, der modtager flest flygtninge i forhold til indbyggernes velstand, kommer fra regioner i verden, der opfattes som økonomisk mindre udviklede. 18 af verdens allermindst udviklede lande modtager tilsammen næsten 6 millioner flygtninge – 42 pct. af alle flygtninge i verden.

Man skal langt ned på FN’s rangliste for at finde det første udviklede land. Det er Rusland, som kommer ind på en 34. plads.

Den store frygt

Danske politikere argumenterer ofte for, at Danmark skal hjælpe mere i nærområderne, frem for at flygtninge kommer her til landet. Men allerede i dag bliver langt de fleste flygtninge hjulpet i nærområderne.

FN’s opgørelse dokumenterer med al tydelighed, at mange af de fattigste og mindst udviklede lande bærer de største byrder. Næsten 9 ud af 10 flygtninge – 86 pct. – får i dag beskyttelse i udviklingslande. For 20 år siden var det ”kun” 70 pct.

De økonomiske byrder hviler med andre ord endnu tungere på de fattige landes skuldre end tidligere. Alligevel viste en undersøgelse sidste år fra Dansk Flygtningehjælp, at hele 39 pct. af danskerne tror, at Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge.

[quote align="right" author="Andreas Kamm, Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp"]Det kan blive temmelig uoverskueligt, hvis lande som Jorden og Libanon knækker.[/quote]

Tyrkiet har overtaget rollen som det land i verden, der i dag huser flest flygtninge – 1,6 millioner. Uofficielt skønnes tallet dog at være over 2 millioner. Tyrkiet har dermed overhalet Pakistan, der nu kommer ind på 2.-pladsen med 1,5 millioner.

Kigger man på antallet af flygtninge i forhold til indbyggertallet, kommer Libanon dog suverænt ind på 1. pladsen, da næsten hver fjerde person i landet nu er flygtning.

På de efterfølgende pladser kommer lande som Jordan, stillehavsøen Nauru, hvor mange indvandrere til Australien opholder sig, Tchad og Djibouti. Først på 6.-pladsen kommer Tyrkiet. Også på den rankingliste ligger Danmark efter andre europæiske lande som Sverige, Norge, Holland og Frankrig.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, siger:

”Det er ekstremt vigtigt, at vi anerkender, at landene i nærområderne, som er nogle af de fattigste lande, bærer de tungeste byrder, så vi kan hjælpe mere ude i disse områder. For det kan blive temmelig uoverskueligt, hvis lande som Jordan og Libanon knækker og braser sammen.”

Presset fra Afrika

Intet tyder på, at presset af flygtninge mod Europas grænser vil aftage de næste mange år. Mens befolkningen i Europa falder frem mod år 2100 på grund af den demografiske udvikling, går udviklingen stik modsat i Afrika.

Frem mod 2050 ventes befolkningen i hele 28 afrikanske lande at blive fordoblet. Nigeria står til at få verdens tredjestørste befolkningstal efter Indien og Kina. Og hvor der for få årtier siden boede flere mennesker i Europa end i Afrika, har de afrikanske lande for længst givet os baghjul. I 2100 vil der være ca. syv gange så mange afrikanere som europæere, viser FN’s nye prognose for verdens befolkning.

Som John Wilmoth, direktør i FN’s befolkningsdivision, udtalte, da han forleden præsenterede rapporten:

”Koncentrationen af befolkningstilvæksten i de fattigste lande repræsenterer sit eget sæt af udfordringer, hvilket gør det sværere at udrydde fattigdom og ulighed, at bekæmpe sult og underernæring og at udbrede uddannelse og sundhedssystemer, som alle er afgørende for succes for den nye dagsorden for bæredygtig udvikling.”