Statsministrenes rådgivere: Derfor udskrev de valg

Fortalt til Andreas Baumann og Villads Andersen

Peter Mogensen, sekretariatschef og politisk rådgiver for Poul Nyrup 1997-2000, også under valget i 1998. I dag direktør for tænketanken Kraka.

”Meningsmålingerne var det absolut vigtigste for, hvornår Nyrup ville udskrive valg. Vi lavede andre analyser, men jeg har skrevet under på, at jeg ikke må fortælle hvilke.

Efterhånden som vi nærmede os sidste chance, tiltog diskussionerne om, hvornår han skulle trykke på knappen. Det foregik i en snæver kreds. To-tre toppolitikere og to-tre topembedsmænd eller rådgivere. Han diskuterede det med mig, Mogens Lykketoft og et par andre af sine nærmeste politisk allierede og rådgivere. Men den endelige beslutning var der ingen, der kendte. Han traf beslutningen alene. Måske sammen med Lykketoft. Jeg var måske den femte, der fik det at vide.

Nyrup trak den så længe som muligt. Regeringen var håbløst bagud. Det havde vi været hele tiden. Vi ventede på, at målingerne vendte. Og så var vi på udkig efter politiske momenter – nogle politiske projekter, der lykkedes. F.eks. håbede vi, at ventetiden på hospitalerne blev kortere.

Da Nyrup udskrev valg i 1994, arbejdede jeg i Finansministeriet. Dengang blev valget udløst af, at ledighedskurven knækkede. I løbet af valgperioden havde regeringen kæmpet for at få bugt med arbejdsløsheden. Det politiske projekt og regeringens prestige var hængt op på, at det skulle lykkes, og da det gjorde, var der ikke tvivl om, at det var tid til valg.

I 1998 endte vi med at vente forgæves på, at ventetiden på sygehusene ville falde.
 

Michael Kristiansen, særlig rådgiver, Anders Fogh Rasmussen 1999-2005 og ved valget i 2005. I dag partner i Kristiansen+Partners.

I december 2004 var vi ved at lægge sidste hånd på statsministerens nytårstale, og vi havde aftalt, at vi ville udskrive valg i begyndelsen af januar.

Meningsmålingerne var gode, vi havde fået styr på et omstridt dankortgebyr, og vi var styret uden om en ulmende konflikt med fagbevægelsen. Midt i valgperioden havde debatten sporet sig ind på nødvendige men upopulære reformer, som vi fik parkeret i Velfærdskommissionen, så det ikke kunne blive et tema i valgkampen. Alt var under kontrol.

Hvis valget kom i start januar, ville det være afholdt, før irakerne gik til valg i slutningen af måneden. Vi frygtede, at det irakiske valg ville ende i et blodbad, som kunne sætte sit præg på valgkampen herhjemme.

2. juledag ramte tsunamien Asien. Vi måtte smide både talen og datoen i skraldespanden.

Når katastrofen indtræffer, ophører den politiske normaltilstand. Man udskriver ikke valg, mens landet sørger. Oppositionen skulle begynde at tale politik, før vi kunne. Det gjorde den relativt hurtigt, og vi endte med at udskrive valget et par uger senere end planlagt.

Valget i Irak blev en succes. I stedet for at ligge os til last blev det en positiv historie. Nogle gange er man heldig.

Det er en stor fordel at bestemme, hvornår valget kommer. Jeg var pressechef for Venstre i årene op til valget i 2001. Vi brugte penge på kampagner, som vi ikke vidste kom på det rigtige tidspunkt. Når vi fremlagde politik, frygtede vi, at det enten ville blive gennemtrawlet af embedsværket eller stjålet. Nyrup brugte usikkerheden mod os.

Vi gjorde det samme i 2004 og 2005. Vi pressede Lykketoft til at fremlægge sin politik, og så kopierede vi mere eller mindre alle konkrete initiativer.
 

Mikael Børsting, særlig rådgiver, Lars Løkke Rasmussen 2011-2014 også ved valget i 2011. I dag public relations-direktør i Geelmuyden Kiese.

Vi var en håndfuld mennesker, der vidste, at Lars Løkke ville udskrive valg den fredag. For at holde kortene så tæt på kroppen som muligt, indkaldte vi ministrene til det ugentlige morgenmøde, som vi plejede. Det var først der, Kristian Jensen fortalte dem, at valget blev udskrevet klokken 11.

Vi følte, vi stod godt. Selvom Venstre havde været bagud i månedsvis, var baglandet parat til at give sig fuldt ud for at få Løkke genvalgt. Der var en optimistisk stemning.

Vi havde indgået en aftale om tilbagetrækningsreformen med DF og De Radikale og brugte den til at vise, hvad vi ville med Danmark. Men aftalen faldt først på plads i maj, så der var ikke megen tid til at varme op til valgkampen. Det skulle være en kort men effektiv kampagne.

Vi valgte at gå til angreb på Fair Løsning med kampagnen Bag Facaden. Journalisterne havde ikke været dygtige nok til at kigge planen efter i sømmene. Den havde fået lov at stå uimodsagt hen, selvom den ikke hang sammen.

Vi pegede f.eks. på, at det med betalingsringen ville komme til at koste en lønmodtager fra Taastrup 18.000 kr. om året at arbejde i København, hvis hun tog bilen. Socialdemokraterne blev nødt til at forholde sig til planen og sætte tal på. Henrik Sass Larsen (S) gik os i rette og fortalte, det kun ville koste 12.000. Så udskrev vi valg.

Helle Thorning og Villy Søvndal havde mistet pusten. De gik tilbage under valgkampen, og vi gik frem. Venstre fik et mandat mere end ved seneste valg, men det var ikke nok. 8.000 stemmer endte med at koste os sejren. Hvis valget var blevet afholdt en uge senere, havde vi vundet. Det er et spørgsmål om marginaler.


Michael Ulveman, særlig rådgiver, Anders Fogh Rasmussen 2005-2009 og ved valget i 2007. I dag partner i Ulveman&Partners.

Efter valget i 2005 stod Anders Fogh Rasmussen over for en helt ny modstander. Helle Thorning Schmidt var ung, og hun var kvinde. Mogens Lykketoft og Poul Nyrup var traditionelle, mandlige partiledere, som lignede Fogh, og som han kunne gå hårdt til. Vi kunne ikke gå til Thorning på samme hårde facon. Det ville virke for brutalt.

Vi frygtede, at Helle Thorning ville få fat i de kvindelige offentligt ansatte. De afgør altid valget, fordi de vandrer mest. Derfor var det vigtigt, at vi slog hende, før hun kom i gang. Med et tidligt valg kunne hun ikke nå at få et politisk projekt på benene. Derfor udskrev vi allerede valg i oktober 2007.

Inden da havde vi arbejdet på at få styr på den politiske situation. I 2006 og start 2007 kæmpede vi med et velfærdsoprør. Vi havde valgt at lægge kommunerne sammen, og det betød, at serviceniveauet faldt for nogle. Det ville de ikke finde sig i, når økonomien buldrede derudaf.  Pædagoger og lærere strejkede, forældrene besatte daginstitutionerne. Der var ikke noget at gøre. I sådan en krise må man bare dukke sig og vente på, at det går over. Så det gjorde vi. I løbet af foråret og sommeren 2007 gik oprøret i sig selv.

I august trak vi de danske soldater ud af Irak. I september havde vi landet en skattereform, som sænkede skatten på arbejde. Vi var klar.

Det handler om aldrig at bringe sig i en situation, hvor man er nødt til at udskrive valg. Man skal selv bestemme, hvornår det sker.

,

Forrige artikel Lidegaard: Norden som rollemodel for EU’s energisektor Næste artikel Kunsten at udskrive valg Kunsten at udskrive valg

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.