Kære venner, kære Kevin Kühnert.

I er blomsten af Tysklands socialdemokratiske ungdom. I er vor tids bærere af en politisk tradition, der stolt har insisteret på arbejdernes rettigheder og på samfundets ansvar for at værne om de svageste. I er den nye generation i et parti, der bygger på evne og vilje til at tage ansvar og finde løsninger i et komplekst samfund med dybe, modstridende interesser.

I – Tysklands unge socialdemokrater – står sammen med jeres ældre partikammerater foran en stor beslutning. I skal vælge, om I vil følge jeres partiledelses ønske om at danne en ny regering med Angela Merkel, eller om I vil fastholde jeres nej til en ny, stor koalition.

I skal vælge, om I vil give rødt eller grønt lys til en tysk regering, der står klar til at imødekomme Emmanuel Macrons ideer til et mere effektivt og retfærdigt EU.

I skal vide, at Frankrigs præsident ikke står alene med sine ideer til og sit krav om et Europa, der tager borgernes problemer alvorligt. Vi er mange røde, blå, sorte, gule og grønne europæere, der står bag ham.

Ikke fordi vi nødvendigvis deler hans ideologi, men fordi vi kan se, at Europa står over for så enorme konkrete udfordringer som jobskabelse, uddannelse, energiewende, migrationskontrol og udvikling i Afrika, hvilke vi kun kan overkomme, hvis vi europæere sammen løfter i flok.

I unge i Junge Sozialisten og du, formand Kevin Kühnert, står naturligvis med et frit valg som medlemmer af et frit parti i et frit Tyskland, som på så eksemplarisk vis har demonstreret for resten af Europa, hvordan man som samvittighedsfuld retsstat forvalter en tung arv. Valget er jeres og jeres alene, men I skal vide, at vi tænker på jer.

Du, Kevin, har sagt, at du drømmer om en karriere som fuldtidspolitiker. Det håber jeg, at du får held med, fordi vi altid har brug for engagerede politikere, som byder ind med vilje til at træffe beslutninger i vores demokratiske samfund. I den forbindelse er det vigtigt at kunne sætte sig ud over personlige og partitaktiske interesser for at kunne indgå de kompromiser, som tjener hele samfundets bedste.

Derfor skal I og du, Kevin, vide, at vi er mange, der håber, at I ikke kommer på den forkerte side af historien. Det gjorde Storbritannien, da et flertal af den britiske befolkning i sommeren 2016 stemte for Brexit. De unge briter stemte i stort tal for at blive i EU, men det var ikke nok til at opveje EU-modstanden blandt den ældre del af befolkningen.

Jeg ved godt, at jeres afstemning handler om, hvorvidt jeres parti, SPD, skal deltage i en ny regering under Angela Merkel, og ikke om hvorvidt Tyskland skal forlade EU.

Men I skal vide, at EU og Europa lige nu befinder sig i en periode af historiske forandringer. Mens USA trækker sig væk, bliver Vladimir Putins Rusland stadig mere autoritært og aggressivt over for den liberale retsstat i Europa, hvor han har infiltreret mange partier og demokratiske processer i de senere år. Europa skal lære at klare sig selv, og det skal være nu.

EU står med et åbent politisk vindue på et lille års tid, før der igen skal være valg til Europa-Parlamentet og en ny Europa-Kommission derefter skal på plads.

Hvis et flertal af SPD’s medlemmer – med jer unge socialdemokrater som frontløbere – stemmer nej til en ny, stor koalition, hvad skal der så ske? Vil I have et nyvalg, som vil give Alternative für Deutschland endnu flere pladser i Forbundsdagen? Vil I være støtteparti for en CDU/CSU-mindretalsregering, hvor Angela Merkel skal angle efter sine flertal hos jer i SPD eller hos andre? Vil I sige nej tak til finansministerposten på et tidspunkt, hvor kansleren har sendt Der schwarze Null på pension, og hvor det borgerlige Tyskland er klar til at investere i uddannelse, infrastruktur, klima og i Afrika?

Jeg forstår godt, at det må være frustrerende at opleve ens parti så nedslidt, som jeres fremstår lige nu. Det er fuldt berettiget, når I klandrer Schulz, Gabriel, Steinmeier, Nahles og andre for SPD’s sørgelige forfatning. De, dvs. den voksne generation af tyske socialdemokrater, har ikke gjort det godt nok. Der må nye kræfter til.

Jeg ved godt, at det er en fattig trøst, at Angela Merkel på lange stræk har ført socialdemokratisk politik. Og det trøster jer næppe heller meget, at den seneste SPD-kansler, Gerhard Schröder, med sine Hartz-reformer for snart 15 år siden førte en meget erhvervsvenlig beskæftigelsespolitik. Det har vi også mærket i Danmark, hvor mange slagtesvin gennem de seneste ti år er blevet sendt til tyske slagterier, hvor øst- og centraleuropæiske arbejdere har gået til betydeligt lavere timelønninger end dem, som deres nu fyrede danske kolleger gik til.

Mit håb er, at I vil bide det i jer. At I vil gå ind i den nye, store koalition med al jeres energi og alle jeres berettigede krav om fornyelse. Og det er mit håb, at SPD’s ledelse, hvis den får medlemmernes mandat, vil bruge tiden i regering til at lytte til og inddrage alle jer unge til at forme et nyt og borgernært socialdemokratisk projekt for Tyskland og for Europa.

Under alle omstændigheder er den aktuelle valgperiode Angela Merkels sidste. Derfor begynder kampen om, hvem der skal efterfølge hende, allerede nu. Det åbner nye muligheder for jer SPD’ere.

Jeg er som journalist ikke partipolitisk engageret. Men jeg er engageret i Den Europæiske Union som en politisk kampplads for alle de stemmer, der nu engang indgår i et åbent demokrati. Og lige nu har vi brug for en stærk tysk regering, der kan være med til at gøre Europa endnu stærkere som den del af verden, der er længst fremme, når det handler om lighed, frihed og bæredygtighed i både miljømæssigt, økonomisk og socialt henseende.

Historien slutter ikke her. Den er først lige begyndt. I har viljen og den demokratiske stemme til at forme den. Brug den fornuftigt.

Bis Bald!