Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Man kunne næsten fristes til et lettelsens suk. Da storaktionæren i Danske Bank A.P. Møller Holding pludselig forleden resolut greb rorpinden i banken og erklærede, at nu var nok nok med hvidvask, dårligt omdømme, udsigt til store millionbøder, tab af kunder og voldsom langsommelighed med at få en ny formand og en ny ordførende direktør på plads, så var der endelig nogen, der kunne skære igennem.

Så findes der altså stadig moral og etik et sted derude i den finansielle verden, selv om A.P. Møller Holding selvfølgelig også med initiativet har ønsket at beskytte sin mangeårige investering i banken og beskytte egen øvrige virksomhed fra at blive plettet af den mudderpøl, som Danmarks største bank lige nu befinder sig i.

Da selveste bestyrelsesformanden i A.P. Møller Holding, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, i et meget sjældent tv-interview uden nogen form for udspekuleret kommunikationsmæssig indpakning meddelte, at banken her og nu måtte have en ny ledelse og ny ansigter i spidsen for at kunne genoprette tilliden til banken i det danske samfund, så havde budskabet i al sin enkelhed tårnhøj troværdighed. Hun ramte lige på kornet ved at tale om den samfundskontrakt, vi har med bankerne.

Fulgt op af sønnen Robert Ugglas erkendelse af, at det gik for langsomt med at få udskiftet den siddende formand, Ole Andersen, så var det lige præcis det, der var brug for at gøre i situationen. Nu stiller A.P. Møller-familien sig helt i front for at redde Danske Banks anseelse efter hvidvaskafsløringerne og sikre oprydningen, og DI-direktør Karsten Dybvad er udset til at være den nye hvidskurede formand med ordentlighed på dagsordenen og stærk personlig integritet.

Så er der da i hvert fald nogen sund fornuft tilbage i den sektor og nogen, der tager ansvar. Så er der stadig nogen, der tænker på samfundsansvar og anstændighed. For Danske Banks repositionering oven på en kæmpe nedtur har det totale skift af ledelse i toppen længe været, hvad omverdenen så som et nødvendigt vendepunkt. Indtil forleden lod det ikke til at blive set lige så klart indefra.

I en tid, hvor hvidvask, skattesvindel, betænkelige dobbeltroller hos store advokatfirmaer og revisorer som rådgiver i skattetænkning, har man lyst til at spørge: Hvad i alverden blev der af almindelig anstændighed i virksomhedsledelse og rådgiveretik?

Ikke bare Danske Bank, men også andre store spillere i banksektoren, advokatbranchen og revisionsbranchen skylder en forklaring på den grådighed eller den kynisme, som kommer for dagens lys lige nu.

I sidste uge kom advokatfirmaet Bech-Bruun, der havde vundet opgaven med at undersøge udbyttesagen for staten, i søgelyset både i medierne og hos skatteministeren i forbindelse med juridisk rådgivning til den tyske bank North Channel Bank, som blev brugt til at hive milliarder ud af den danske statskasse i refusion af udbytteskat. Bech-Bruun har dog i en redegørelse til skatteministeren (kan læses her: Bech-Bruuns redegørelse til skatteministeren) afvist alle anklager om at have ydet skatterådgivning i forbindelse med de kritisable transaktioner gennem banken, lige som advokatfirmaet afviser enhver tale om en eventuel dobbeltrolle. Det bliver nu Advokatnævnet, der både på opfordring fra Bech-Bruun selv og fra skatteministeren skal komme med en vurdering af Bech-Bruuns redegørelse i sagen.

I denne uge afslører Børsen, at det britiske advokatkontor Pinsent Masons, som fører sagerne om udbytteskat for kammeradvokaten mod den hovedmistænkte Sanjay Shah og hans selskab Solo, selv har ydet juridisk rådgivning til Sanjay Shah om blandt andet aktieudlån.

Og vi har set et dansk transportfirma, Kurt Beier, i en sag om horrible indkvarteringsforhold for importerede lastbilchauffører fra Filippinerne og Sri Lanka, påstande om menneskehandel og lønninger på 15 kroner i timen. En sag, der nu efterforskes af politiet og har givet mange reaktioner både fra fagforeningen 3F og fra andre virksomheder, som er kunder i Kurt Beier-firmaet.

HVAD ER SÅ DET STORE PERSPEKTIV på alle disse sager: at Danmark og danske virksomheder og rådgivere ikke er så renskurede og etiske og fine i kanten, som vi måske har lyst til at gå og tro. At der er brug for en generel moralsk og etisk oprustning i den finansielle sektor og hos advokater og revisorer, hvis ikke vi skal miste tilliden til hele systemet og skubbe til en følelse af uretfærdighed, afmagt og kynisme, som slet ikke passer til vores danske værdier og traditioner. At der måske også er andre brancher, der trænger til en moralsk rusketur, som f.eks. transportbranchen.

Vi kan lovgive os til meget. Vi kan kontrollere os til meget. Men at fjerne de historier, der lige nu gør billedet af dele af erhvervslivet mere sortplettet end hvidskuret, det kræver mere end det. Det kræver, at erhvervslivet selv strammer op. At brancheorganisationerne er hårde og slår ned på de brodne kar. At man i virksomhederne og hos rådgiverne tydeliggør de etiske standarder og principielle værdier, som virksomhederne drives efter og kan stilles til regnskab for. Så kan vi jo vælge dem, der lægger sådanne værdier frem, og fravælge dem, der ikke gør.

Etik, samfundsansvar og ordentlighed burde være en selvfølge for virksomheder, der gerne vil have samfundets hjælp, når noget brænder på som under finanskrisen, og som gerne vil have samfundets garanti for en veluddannet arbejdskraft og gode rammebetingelser. Der er en gensidig kontrakt her, som skal respekteres.

Red.:Afsnittet om Bech-Bruuns opgave med at undesøge udbyttesagen for staten er korrigeret på anmodning fra Bech-Bruun efter afgivelse af redegørelse om sagen til skatteministeren.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Næste artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Debattør mv

    Jeg funderer over..

    .. at ingen tilsyneladende finder det underligt, at det er en privat virksomhed, der styrer en systemisk bank, der risikerer at vælte den danske økonomi, hvis fx amerikanerne eller andre udskriver så store bøder, at banken kollapser.
    Jeg er bange for, at etisk opstramning så ikke batter meget.
    Jeg ved udmærket, at kun få i dette land tror på en nationalisering af banksektoren, men jeg ville nu sove bedre om natten, hvis Danske Bank blev nationaliseret.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    HVOR KOMMER I SORTE PENGE FRA !!! ????

    Danske Bang har afsløret bagmændene !!! Hvorfor
    gribes der ikke ind overfor svindlerne ?? Er man
    bange for at det skager exporten ?? PENGE PENGE !
    Tænk hvis der bliver solgt én gris mindre til
    Putinland !!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen · Rasmussen

    Systemisk problem, mere end et spørgsmål om etik

    Den sociale selvforståelse i toppen af det danske samfund bygger på fortællingen om markedet som stedet, hvor udviklingen skabes og som den enkelte bør måles på.

    Problemerne med denne fortælling er mangfoldige, og nogle af dem er så store, går så fundamentalt til roden, at fortællingen må karakteriseres som falsk.

    Ikke des mindre er det den fortælling, som Lisbeth Knudsen bruger som referenceramme, når hun prøver på at kvalificere anvendelsen af begrebet "fake news".

    Hvidvaskskandalerne, svindel med ubytteskat, EU's systematiske undergravning af medlemslandenes mulighed for at beskatte kapitalindtægt via Luxembourgfinten, fjernelsen af staternes mulighed for at skabe penge og overladelsen af selv samme til den liberale finanssektor, ligevægtsøkonomernes falske videnskab, klima- og miljøkatastrofe, tunnelsynet på Cand oecon og politstuiderne, osv. kan kun forklares ud fra den samfundsstruktur, som Lisbeth Knudsen forsvarer og som Mandag Morgen er det inkarnerede udtryk for.

    Det er en systemisk krise, og afsløringen af de ligefrem ulovlige tilfælde af hvidvask og snyd med ejerforhold til refundering af udbytteskat er kun indikationer for det mere fundamentale.

    https://www.google.dk/search?source=hp&ei=Tmv6W6jdFsacsAGpwLLQAg&q=samfundets+%C3%B8konomiske+system&oq=sa&gs_l=psy-ab.1.0.35i39l2j0l2j0i131j0j0i131j0l2j0i131.533.823..2218...0.0..0.178.390.1j2......0....1..gws-wiz.....0.WezBTNFRSQs


Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.