Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Man kunne næsten fristes til et lettelsens suk. Da storaktionæren i Danske Bank A.P. Møller Holding pludselig forleden resolut greb rorpinden i banken og erklærede, at nu var nok nok med hvidvask, dårligt omdømme, udsigt til store millionbøder, tab af kunder og voldsom langsommelighed med at få en ny formand og en ny ordførende direktør på plads, så var der endelig nogen, der kunne skære igennem.

Så findes der altså stadig moral og etik et sted derude i den finansielle verden, selv om A.P. Møller Holding selvfølgelig også med initiativet har ønsket at beskytte sin mangeårige investering i banken og beskytte egen øvrige virksomhed fra at blive plettet af den mudderpøl, som Danmarks største bank lige nu befinder sig i.

Da selveste bestyrelsesformanden i A.P. Møller Holding, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, i et meget sjældent tv-interview uden nogen form for udspekuleret kommunikationsmæssig indpakning meddelte, at banken her og nu måtte have en ny ledelse og ny ansigter i spidsen for at kunne genoprette tilliden til banken i det danske samfund, så havde budskabet i al sin enkelhed tårnhøj troværdighed. Hun ramte lige på kornet ved at tale om den samfundskontrakt, vi har med bankerne.

Fulgt op af sønnen Robert Ugglas erkendelse af, at det gik for langsomt med at få udskiftet den siddende formand, Ole Andersen, så var det lige præcis det, der var brug for at gøre i situationen. Nu stiller A.P. Møller-familien sig helt i front for at redde Danske Banks anseelse efter hvidvaskafsløringerne og sikre oprydningen, og DI-direktør Karsten Dybvad er udset til at være den nye hvidskurede formand med ordentlighed på dagsordenen og stærk personlig integritet.

Så er der da i hvert fald nogen sund fornuft tilbage i den sektor og nogen, der tager ansvar. Så er der stadig nogen, der tænker på samfundsansvar og anstændighed. For Danske Banks repositionering oven på en kæmpe nedtur har det totale skift af ledelse i toppen længe været, hvad omverdenen så som et nødvendigt vendepunkt. Indtil forleden lod det ikke til at blive set lige så klart indefra.

I en tid, hvor hvidvask, skattesvindel, betænkelige dobbeltroller hos store advokatfirmaer og revisorer som rådgiver i skattetænkning, har man lyst til at spørge: Hvad i alverden blev der af almindelig anstændighed i virksomhedsledelse og rådgiveretik?

Ikke bare Danske Bank, men også andre store spillere i banksektoren, advokatbranchen og revisionsbranchen skylder en forklaring på den grådighed eller den kynisme, som kommer for dagens lys lige nu.

I sidste uge kom advokatfirmaet Bech-Bruun, der havde vundet opgaven med at undersøge udbyttesagen for staten, i søgelyset både i medierne og hos skatteministeren i forbindelse med juridisk rådgivning til den tyske bank North Channel Bank, som blev brugt til at hive milliarder ud af den danske statskasse i refusion af udbytteskat. Bech-Bruun har dog i en redegørelse til skatteministeren (kan læses her: Bech-Bruuns redegørelse til skatteministeren) afvist alle anklager om at have ydet skatterådgivning i forbindelse med de kritisable transaktioner gennem banken, lige som advokatfirmaet afviser enhver tale om en eventuel dobbeltrolle. Det bliver nu Advokatnævnet, der både på opfordring fra Bech-Bruun selv og fra skatteministeren skal komme med en vurdering af Bech-Bruuns redegørelse i sagen.

I denne uge afslører Børsen, at det britiske advokatkontor Pinsent Masons, som fører sagerne om udbytteskat for kammeradvokaten mod den hovedmistænkte Sanjay Shah og hans selskab Solo, selv har ydet juridisk rådgivning til Sanjay Shah om blandt andet aktieudlån.

Og vi har set et dansk transportfirma, Kurt Beier, i en sag om horrible indkvarteringsforhold for importerede lastbilchauffører fra Filippinerne og Sri Lanka, påstande om menneskehandel og lønninger på 15 kroner i timen. En sag, der nu efterforskes af politiet og har givet mange reaktioner både fra fagforeningen 3F og fra andre virksomheder, som er kunder i Kurt Beier-firmaet.

HVAD ER SÅ DET STORE PERSPEKTIV på alle disse sager: at Danmark og danske virksomheder og rådgivere ikke er så renskurede og etiske og fine i kanten, som vi måske har lyst til at gå og tro. At der er brug for en generel moralsk og etisk oprustning i den finansielle sektor og hos advokater og revisorer, hvis ikke vi skal miste tilliden til hele systemet og skubbe til en følelse af uretfærdighed, afmagt og kynisme, som slet ikke passer til vores danske værdier og traditioner. At der måske også er andre brancher, der trænger til en moralsk rusketur, som f.eks. transportbranchen.

Vi kan lovgive os til meget. Vi kan kontrollere os til meget. Men at fjerne de historier, der lige nu gør billedet af dele af erhvervslivet mere sortplettet end hvidskuret, det kræver mere end det. Det kræver, at erhvervslivet selv strammer op. At brancheorganisationerne er hårde og slår ned på de brodne kar. At man i virksomhederne og hos rådgiverne tydeliggør de etiske standarder og principielle værdier, som virksomhederne drives efter og kan stilles til regnskab for. Så kan vi jo vælge dem, der lægger sådanne værdier frem, og fravælge dem, der ikke gør.

Etik, samfundsansvar og ordentlighed burde være en selvfølge for virksomheder, der gerne vil have samfundets hjælp, når noget brænder på som under finanskrisen, og som gerne vil have samfundets garanti for en veluddannet arbejdskraft og gode rammebetingelser. Der er en gensidig kontrakt her, som skal respekteres.

Red.:Afsnittet om Bech-Bruuns opgave med at undesøge udbyttesagen for staten er korrigeret på anmodning fra Bech-Bruun efter afgivelse af redegørelse om sagen til skatteministeren.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Næste artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Debattør mv

    Jeg funderer over..

    .. at ingen tilsyneladende finder det underligt, at det er en privat virksomhed, der styrer en systemisk bank, der risikerer at vælte den danske økonomi, hvis fx amerikanerne eller andre udskriver så store bøder, at banken kollapser.
    Jeg er bange for, at etisk opstramning så ikke batter meget.
    Jeg ved udmærket, at kun få i dette land tror på en nationalisering af banksektoren, men jeg ville nu sove bedre om natten, hvis Danske Bank blev nationaliseret.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    HVOR KOMMER I SORTE PENGE FRA !!! ????

    Danske Bang har afsløret bagmændene !!! Hvorfor
    gribes der ikke ind overfor svindlerne ?? Er man
    bange for at det skager exporten ?? PENGE PENGE !
    Tænk hvis der bliver solgt én gris mindre til
    Putinland !!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen · Rasmussen

    Systemisk problem, mere end et spørgsmål om etik

    Den sociale selvforståelse i toppen af det danske samfund bygger på fortællingen om markedet som stedet, hvor udviklingen skabes og som den enkelte bør måles på.

    Problemerne med denne fortælling er mangfoldige, og nogle af dem er så store, går så fundamentalt til roden, at fortællingen må karakteriseres som falsk.

    Ikke des mindre er det den fortælling, som Lisbeth Knudsen bruger som referenceramme, når hun prøver på at kvalificere anvendelsen af begrebet "fake news".

    Hvidvaskskandalerne, svindel med ubytteskat, EU's systematiske undergravning af medlemslandenes mulighed for at beskatte kapitalindtægt via Luxembourgfinten, fjernelsen af staternes mulighed for at skabe penge og overladelsen af selv samme til den liberale finanssektor, ligevægtsøkonomernes falske videnskab, klima- og miljøkatastrofe, tunnelsynet på Cand oecon og politstuiderne, osv. kan kun forklares ud fra den samfundsstruktur, som Lisbeth Knudsen forsvarer og som Mandag Morgen er det inkarnerede udtryk for.

    Det er en systemisk krise, og afsløringen af de ligefrem ulovlige tilfælde af hvidvask og snyd med ejerforhold til refundering af udbytteskat er kun indikationer for det mere fundamentale.

    https://www.google.dk/search?source=hp&ei=Tmv6W6jdFsacsAGpwLLQAg&q=samfundets+%C3%B8konomiske+system&oq=sa&gs_l=psy-ab.1.0.35i39l2j0l2j0i131j0j0i131j0l2j0i131.533.823..2218...0.0..0.178.390.1j2......0....1..gws-wiz.....0.WezBTNFRSQs


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.