Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Man kunne næsten fristes til et lettelsens suk. Da storaktionæren i Danske Bank A.P. Møller Holding pludselig forleden resolut greb rorpinden i banken og erklærede, at nu var nok nok med hvidvask, dårligt omdømme, udsigt til store millionbøder, tab af kunder og voldsom langsommelighed med at få en ny formand og en ny ordførende direktør på plads, så var der endelig nogen, der kunne skære igennem.

Så findes der altså stadig moral og etik et sted derude i den finansielle verden, selv om A.P. Møller Holding selvfølgelig også med initiativet har ønsket at beskytte sin mangeårige investering i banken og beskytte egen øvrige virksomhed fra at blive plettet af den mudderpøl, som Danmarks største bank lige nu befinder sig i.

Da selveste bestyrelsesformanden i A.P. Møller Holding, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, i et meget sjældent tv-interview uden nogen form for udspekuleret kommunikationsmæssig indpakning meddelte, at banken her og nu måtte have en ny ledelse og ny ansigter i spidsen for at kunne genoprette tilliden til banken i det danske samfund, så havde budskabet i al sin enkelhed tårnhøj troværdighed. Hun ramte lige på kornet ved at tale om den samfundskontrakt, vi har med bankerne.

Fulgt op af sønnen Robert Ugglas erkendelse af, at det gik for langsomt med at få udskiftet den siddende formand, Ole Andersen, så var det lige præcis det, der var brug for at gøre i situationen. Nu stiller A.P. Møller-familien sig helt i front for at redde Danske Banks anseelse efter hvidvaskafsløringerne og sikre oprydningen, og DI-direktør Karsten Dybvad er udset til at være den nye hvidskurede formand med ordentlighed på dagsordenen og stærk personlig integritet.

Så er der da i hvert fald nogen sund fornuft tilbage i den sektor og nogen, der tager ansvar. Så er der stadig nogen, der tænker på samfundsansvar og anstændighed. For Danske Banks repositionering oven på en kæmpe nedtur har det totale skift af ledelse i toppen længe været, hvad omverdenen så som et nødvendigt vendepunkt. Indtil forleden lod det ikke til at blive set lige så klart indefra.

I en tid, hvor hvidvask, skattesvindel, betænkelige dobbeltroller hos store advokatfirmaer og revisorer som rådgiver i skattetænkning, har man lyst til at spørge: Hvad i alverden blev der af almindelig anstændighed i virksomhedsledelse og rådgiveretik?

Ikke bare Danske Bank, men også andre store spillere i banksektoren, advokatbranchen og revisionsbranchen skylder en forklaring på den grådighed eller den kynisme, som kommer for dagens lys lige nu.

I sidste uge kom advokatfirmaet Bech-Bruun, der havde vundet opgaven med at undersøge udbyttesagen for staten, i søgelyset både i medierne og hos skatteministeren i forbindelse med juridisk rådgivning til den tyske bank North Channel Bank, som blev brugt til at hive milliarder ud af den danske statskasse i refusion af udbytteskat. Bech-Bruun har dog i en redegørelse til skatteministeren (kan læses her: Bech-Bruuns redegørelse til skatteministeren) afvist alle anklager om at have ydet skatterådgivning i forbindelse med de kritisable transaktioner gennem banken, lige som advokatfirmaet afviser enhver tale om en eventuel dobbeltrolle. Det bliver nu Advokatnævnet, der både på opfordring fra Bech-Bruun selv og fra skatteministeren skal komme med en vurdering af Bech-Bruuns redegørelse i sagen.

I denne uge afslører Børsen, at det britiske advokatkontor Pinsent Masons, som fører sagerne om udbytteskat for kammeradvokaten mod den hovedmistænkte Sanjay Shah og hans selskab Solo, selv har ydet juridisk rådgivning til Sanjay Shah om blandt andet aktieudlån.

Og vi har set et dansk transportfirma, Kurt Beier, i en sag om horrible indkvarteringsforhold for importerede lastbilchauffører fra Filippinerne og Sri Lanka, påstande om menneskehandel og lønninger på 15 kroner i timen. En sag, der nu efterforskes af politiet og har givet mange reaktioner både fra fagforeningen 3F og fra andre virksomheder, som er kunder i Kurt Beier-firmaet.

HVAD ER SÅ DET STORE PERSPEKTIV på alle disse sager: at Danmark og danske virksomheder og rådgivere ikke er så renskurede og etiske og fine i kanten, som vi måske har lyst til at gå og tro. At der er brug for en generel moralsk og etisk oprustning i den finansielle sektor og hos advokater og revisorer, hvis ikke vi skal miste tilliden til hele systemet og skubbe til en følelse af uretfærdighed, afmagt og kynisme, som slet ikke passer til vores danske værdier og traditioner. At der måske også er andre brancher, der trænger til en moralsk rusketur, som f.eks. transportbranchen.

Vi kan lovgive os til meget. Vi kan kontrollere os til meget. Men at fjerne de historier, der lige nu gør billedet af dele af erhvervslivet mere sortplettet end hvidskuret, det kræver mere end det. Det kræver, at erhvervslivet selv strammer op. At brancheorganisationerne er hårde og slår ned på de brodne kar. At man i virksomhederne og hos rådgiverne tydeliggør de etiske standarder og principielle værdier, som virksomhederne drives efter og kan stilles til regnskab for. Så kan vi jo vælge dem, der lægger sådanne værdier frem, og fravælge dem, der ikke gør.

Etik, samfundsansvar og ordentlighed burde være en selvfølge for virksomheder, der gerne vil have samfundets hjælp, når noget brænder på som under finanskrisen, og som gerne vil have samfundets garanti for en veluddannet arbejdskraft og gode rammebetingelser. Der er en gensidig kontrakt her, som skal respekteres.

Red.:Afsnittet om Bech-Bruuns opgave med at undesøge udbyttesagen for staten er korrigeret på anmodning fra Bech-Bruun efter afgivelse af redegørelse om sagen til skatteministeren.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu