Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Man kunne næsten fristes til et lettelsens suk. Da storaktionæren i Danske Bank A.P. Møller Holding pludselig forleden resolut greb rorpinden i banken og erklærede, at nu var nok nok med hvidvask, dårligt omdømme, udsigt til store millionbøder, tab af kunder og voldsom langsommelighed med at få en ny formand og en ny ordførende direktør på plads, så var der endelig nogen, der kunne skære igennem.

Så findes der altså stadig moral og etik et sted derude i den finansielle verden, selv om A.P. Møller Holding selvfølgelig også med initiativet har ønsket at beskytte sin mangeårige investering i banken og beskytte egen øvrige virksomhed fra at blive plettet af den mudderpøl, som Danmarks største bank lige nu befinder sig i.

Da selveste bestyrelsesformanden i A.P. Møller Holding, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, i et meget sjældent tv-interview uden nogen form for udspekuleret kommunikationsmæssig indpakning meddelte, at banken her og nu måtte have en ny ledelse og ny ansigter i spidsen for at kunne genoprette tilliden til banken i det danske samfund, så havde budskabet i al sin enkelhed tårnhøj troværdighed. Hun ramte lige på kornet ved at tale om den samfundskontrakt, vi har med bankerne.

Fulgt op af sønnen Robert Ugglas erkendelse af, at det gik for langsomt med at få udskiftet den siddende formand, Ole Andersen, så var det lige præcis det, der var brug for at gøre i situationen. Nu stiller A.P. Møller-familien sig helt i front for at redde Danske Banks anseelse efter hvidvaskafsløringerne og sikre oprydningen, og DI-direktør Karsten Dybvad er udset til at være den nye hvidskurede formand med ordentlighed på dagsordenen og stærk personlig integritet.

Så er der da i hvert fald nogen sund fornuft tilbage i den sektor og nogen, der tager ansvar. Så er der stadig nogen, der tænker på samfundsansvar og anstændighed. For Danske Banks repositionering oven på en kæmpe nedtur har det totale skift af ledelse i toppen længe været, hvad omverdenen så som et nødvendigt vendepunkt. Indtil forleden lod det ikke til at blive set lige så klart indefra.

I en tid, hvor hvidvask, skattesvindel, betænkelige dobbeltroller hos store advokatfirmaer og revisorer som rådgiver i skattetænkning, har man lyst til at spørge: Hvad i alverden blev der af almindelig anstændighed i virksomhedsledelse og rådgiveretik?

Ikke bare Danske Bank, men også andre store spillere i banksektoren, advokatbranchen og revisionsbranchen skylder en forklaring på den grådighed eller den kynisme, som kommer for dagens lys lige nu.

I sidste uge kom advokatfirmaet Bech-Bruun, der havde vundet opgaven med at undersøge udbyttesagen for staten, i søgelyset både i medierne og hos skatteministeren i forbindelse med juridisk rådgivning til den tyske bank North Channel Bank, som blev brugt til at hive milliarder ud af den danske statskasse i refusion af udbytteskat. Bech-Bruun har dog i en redegørelse til skatteministeren (kan læses her: Bech-Bruuns redegørelse til skatteministeren) afvist alle anklager om at have ydet skatterådgivning i forbindelse med de kritisable transaktioner gennem banken, lige som advokatfirmaet afviser enhver tale om en eventuel dobbeltrolle. Det bliver nu Advokatnævnet, der både på opfordring fra Bech-Bruun selv og fra skatteministeren skal komme med en vurdering af Bech-Bruuns redegørelse i sagen.

I denne uge afslører Børsen, at det britiske advokatkontor Pinsent Masons, som fører sagerne om udbytteskat for kammeradvokaten mod den hovedmistænkte Sanjay Shah og hans selskab Solo, selv har ydet juridisk rådgivning til Sanjay Shah om blandt andet aktieudlån.

Og vi har set et dansk transportfirma, Kurt Beier, i en sag om horrible indkvarteringsforhold for importerede lastbilchauffører fra Filippinerne og Sri Lanka, påstande om menneskehandel og lønninger på 15 kroner i timen. En sag, der nu efterforskes af politiet og har givet mange reaktioner både fra fagforeningen 3F og fra andre virksomheder, som er kunder i Kurt Beier-firmaet.

HVAD ER SÅ DET STORE PERSPEKTIV på alle disse sager: at Danmark og danske virksomheder og rådgivere ikke er så renskurede og etiske og fine i kanten, som vi måske har lyst til at gå og tro. At der er brug for en generel moralsk og etisk oprustning i den finansielle sektor og hos advokater og revisorer, hvis ikke vi skal miste tilliden til hele systemet og skubbe til en følelse af uretfærdighed, afmagt og kynisme, som slet ikke passer til vores danske værdier og traditioner. At der måske også er andre brancher, der trænger til en moralsk rusketur, som f.eks. transportbranchen.

Vi kan lovgive os til meget. Vi kan kontrollere os til meget. Men at fjerne de historier, der lige nu gør billedet af dele af erhvervslivet mere sortplettet end hvidskuret, det kræver mere end det. Det kræver, at erhvervslivet selv strammer op. At brancheorganisationerne er hårde og slår ned på de brodne kar. At man i virksomhederne og hos rådgiverne tydeliggør de etiske standarder og principielle værdier, som virksomhederne drives efter og kan stilles til regnskab for. Så kan vi jo vælge dem, der lægger sådanne værdier frem, og fravælge dem, der ikke gør.

Etik, samfundsansvar og ordentlighed burde være en selvfølge for virksomheder, der gerne vil have samfundets hjælp, når noget brænder på som under finanskrisen, og som gerne vil have samfundets garanti for en veluddannet arbejdskraft og gode rammebetingelser. Der er en gensidig kontrakt her, som skal respekteres.

Red.:Afsnittet om Bech-Bruuns opgave med at undesøge udbyttesagen for staten er korrigeret på anmodning fra Bech-Bruun efter afgivelse af redegørelse om sagen til skatteministeren.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Næste artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Debattør mv

    Jeg funderer over..

    .. at ingen tilsyneladende finder det underligt, at det er en privat virksomhed, der styrer en systemisk bank, der risikerer at vælte den danske økonomi, hvis fx amerikanerne eller andre udskriver så store bøder, at banken kollapser.
    Jeg er bange for, at etisk opstramning så ikke batter meget.
    Jeg ved udmærket, at kun få i dette land tror på en nationalisering af banksektoren, men jeg ville nu sove bedre om natten, hvis Danske Bank blev nationaliseret.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    HVOR KOMMER I SORTE PENGE FRA !!! ????

    Danske Bang har afsløret bagmændene !!! Hvorfor
    gribes der ikke ind overfor svindlerne ?? Er man
    bange for at det skager exporten ?? PENGE PENGE !
    Tænk hvis der bliver solgt én gris mindre til
    Putinland !!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen · Rasmussen

    Systemisk problem, mere end et spørgsmål om etik

    Den sociale selvforståelse i toppen af det danske samfund bygger på fortællingen om markedet som stedet, hvor udviklingen skabes og som den enkelte bør måles på.

    Problemerne med denne fortælling er mangfoldige, og nogle af dem er så store, går så fundamentalt til roden, at fortællingen må karakteriseres som falsk.

    Ikke des mindre er det den fortælling, som Lisbeth Knudsen bruger som referenceramme, når hun prøver på at kvalificere anvendelsen af begrebet "fake news".

    Hvidvaskskandalerne, svindel med ubytteskat, EU's systematiske undergravning af medlemslandenes mulighed for at beskatte kapitalindtægt via Luxembourgfinten, fjernelsen af staternes mulighed for at skabe penge og overladelsen af selv samme til den liberale finanssektor, ligevægtsøkonomernes falske videnskab, klima- og miljøkatastrofe, tunnelsynet på Cand oecon og politstuiderne, osv. kan kun forklares ud fra den samfundsstruktur, som Lisbeth Knudsen forsvarer og som Mandag Morgen er det inkarnerede udtryk for.

    Det er en systemisk krise, og afsløringen af de ligefrem ulovlige tilfælde af hvidvask og snyd med ejerforhold til refundering af udbytteskat er kun indikationer for det mere fundamentale.

    https://www.google.dk/search?source=hp&ei=Tmv6W6jdFsacsAGpwLLQAg&q=samfundets+%C3%B8konomiske+system&oq=sa&gs_l=psy-ab.1.0.35i39l2j0l2j0i131j0j0i131j0l2j0i131.533.823..2218...0.0..0.178.390.1j2......0....1..gws-wiz.....0.WezBTNFRSQs


Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.